mandag den 15. februar 2010

Man kan jo kalde det så meget...

- for mig er det bare oprydning!

Systematisk, detaljeorienteret oprydning, vil mine nærmeste kalde det!!

Og ja, jow...altså; det ER systematisk - i det små.
Og det ER detaljer jeg går op i imens - på meget afgrænset specialområder! Og altid bare ét område ad gangen i kort koncentreret, afmålt tid. Start, effektivitet og slut!


Fx var det forleden vores skab med spil der stod for tur.

Alt blev taget ud af skabet, alle små dele blev kigget igennem, lagt i de dertil indrettede kasser og boxe. terninger blev parret, lagt i raflebæger i det antal der hørte til. Yatzy blokkene blev revet rene for brugte sider, kuglepennene lagt samme med dem og i en fly-pose - I ved, dem i lidt fed plast og med zip-låsesystemer.

Ligeledes blev alle vores utallige kortspil talt op - og mangler der flere end tre kort bliver de kasseret. mangler der under tre kort kommer de i en pose for sig - i venteposition... for tre kort KAN faktisk godt vise sig at dukke op!!
Ligeså blev alle puslespil tjekket, alle brikker blev fundet og der hvro der mangler mere end tre brikker blev spillet kasseret!

Der blev lagt Kalaha-kugler i spillet, Master Mind dupperne blev samlet til huse og lagt i de små rum, matador-pengesedlerne - som har en næsten magnetisk tiltrækningskraft for mine små - blev fundet og stablet og de der evt. havde haft en hård medfart blev kasseret! Og kasserne og evt. vildfarne spillevejledninger blev fixet med tape og lim og alt blev i den skønneste orden.
At klistre kasserne sammen og lime vejledninger ind i låget, så vi ved hvor de er, er da én af min kære husbondes yndlingsopgaver, når jeg går amok i oprydning af spil!! ;0)

Bilerne til Rush Hour blev sat på pladen, tillægskort og limosinebilen blev lagt for sig i en flypose af de mindste - og basisspillet kom i en stor fly-pose.


SÅDAN... zip zip zip... jeg bli'r glad af at få ryddet op! Selv - og måske især - i de små detaljer!
For der er andre steder hvor bunkerne kan nå at blive meterhøje UDEN at jeg få taget sådan en rydde-op-og-af-vejen-trip.

Til hverdag bor vi temmelig ryddeligt - i de store træk og ofte til folks slet skjulte forundring!
Så mange mennesker og så lidt rod.
Jamen, det er jo en vanesag - mener jeg!

For vi KAN godt rode... længe og inderligt. Men det er i bunker...særlige bunker.
Der er kontoret hvor det helt klart vil være ønskværdigt, om mine store stabler var ryddet op og ting lagt direkte på rette plads - men sådan fungerer min hjerne ikke, når det gælder den slags kreativitet. Jeg arbejder bedst med lidt bunke her og der...
Men i de daglige hverdagsomgivelser - dér hvor vi skal trives og være alle sammen. Dér skal der være orden, og kun et eller to hot spot-steder, hvor der kan hobes lidt op i løbet af en dag.
Og så er det sådan, at hjemme hos os bor alle ting hver sit sted.

Hver en lille saks, bomuldssnor, viskelædder, umbraconøgle, tandbørste, kam, kuglepen, farvekridt, karklud, støvkost, støvsugerslange, malerpensel, hårspænde, madkasse, kalender, mobiloplader, halssmykke, kvittering, frimærke eller stoppenål HAR et sted der er det rigtige at være... og det vi så kan herhjemme, er faktisk at få ting bragt på rette plads - hver dag og altid.


Det gør det let for os alle at rydde huset een gang om dagen.
Det gør vi efter aftensmaden - hver dag. Det tager ca. 20-25 minutter! Så er der ryddet til side, vasket op, fejet/støvsuget, lagt vasketøj sammen, hængt nyt op, lagt på plads og tømt diverse skraldespande, vasket tre små og bare sådan generelt clearet huset rundt!
Alle ved jo godt hvad der skal være hvor og hvad der skal laves af aktiviteter for at vi alle kan synke ned i en rolig - eller aktiv - aften klokken ca. 19 hver aften! Så selv de mindste ved hvad de skal, når vi siger tak for mad... de kender rytmen og ved hvad målet er.
Dét er smart, synes jeg.

Og så er der de her steder hvor kaos alligevel får overtaget og hvor jeg sådan ca. hver 2. - 3. eller hver 5. måned lige tager et detaljetjek på udvalgte steder.
Og forleden var det så spilleskabet.

Det tog ca. ½ time og passede lige med den tid hvor jeg var stand by for Lauritz.
Det er den times tid, hvor han i løbet af en hverdags eftermiddag ikke evner at opholde sig sammen med andre og ikke kan være helt alene - men godt kan lave noget selv, hvis bare een af os er tilgængelig og synlig konstant.
Det var så min opgave forleden og mens Lauritz sad og læste de nylånte bøger og var dybt koncentreret om det, fik jeg systematisk ryddet op, kasseret og finsorteret spil, kort, brikker og terninger.

Og til slut fik jeg lige en "hjælpende hånd" - da jeg var på nippet til at fjerne (- aka kassere) Lauritz's 4 år gamle fiskedam - så blev den lige interessant og bestemt IKKE et emne til gi' væk sådan som jeg havde forestillet mig! Meeen om nogen tid kan det så være dén gives bort....!


PS. Dagen efter var det de 3 skuffer i stuen, med vores cd'er jeg fik ordnet. Dét har trængt længe... og er skønt at ha orden i! Og dagen efter igen var det skabet med film og dvd'er i stuen jeg tog en omgang med. I går var det vores grydeskuffe i køkkenet og kosteskabet med skopudsegrej og extra el-pærer jeg fik ordnet. Og i aften er det... jubiii....kassen med Barbie- og Bratz grej jeg har til extraordinært kærligt tjek; smid ud, til reparation, gemmes og sorteres! Og flyposer ER gode til fx mine trang til at skabe orden - her i de damers fødder... stakkels Bratz dukker der lever et fodløst liv og som af og til må "gå" i en sko med høj hæl og een med flad sål - fordi de unge damer ikke holder orden! Ja, ja - jeg ved godt det nok mest er mit behov med ordne her - mere end mine småpigers - oprindeligt i alle tilfælde - men sådan har vi vel alle vore små særheder - og lidt autistiske er vi alle - på udvalgte særlige områder, ikk`? Og jeg har i flere år nu holdt mig fra tidligere tiders yndlings sorteringsarbejde; at lade alle - A L L E - legoklodser får hvert sit lille rum i en kæmpe kommode til søm og skruer. Uhhh JEG synes jo det ville være en fryd om man sa d der med sådan et arrangemenet og kunne tænke i sin konstruktionsfase; orv, røde runde lygter vil være saneg her, eller kunne finde hvide to'ere eller blå 5'ere i smal når man skulle bygge! Meeen jeg er i familie med 10 andre der synes det at lade fingerene glide voldsomt og læææænge gennem et hav af forskellige Lego dele og lede lede og lede kollektivt efter een bestemt dims og klods bare ER sagen.... så jeg har opgivet lige dén del af min trang til orden og systematik. .......
Meeeen, så er der kasserne med alt vores PlayMobil... dér kan jeg regere... he he he!

søndag den 14. februar 2010

Dukkermageri



For en del år siden havde jeg kun ét barn - og fik en ny veninde, der ligesom jeg selv havde valgt selv at passe sit barn derhjemme.
Vi mødtes og lod de små lege og hyggede os genvaldigt i hinandnens selskab. Min veninde fra dengang er tysk - men var dengang dansk gift.
Hun bragte en del næring til min interesse for Rudolph Steiner - og bla. lærte hun mig at sy dukker - Steiner dukker - eller Waldorf dukker. Et enkelt lille kursus fulgte jeg - engang for længe siden. Men jeg var ikke lærerens yndlings elev........
Jeg har vist syet 11-12 Waldorfdukker gennem tiden. I meget forskellige størrelser - lige fra den allermindste dukkehusbaby på godt 3,5 cm og op til en babydukke i 52 cm længde.



Jeg er ikke dygtig og på ingen måde er jeg jo i stand til at gøre det til perfektion - som min gode, gamle veninde var det - eller som smilerynke-Lisbeth eller flere andre der syer Waldorfdukker, i aller højeste grad er det.
DE gør det så det er fuldstædigt, gennemført og så utroligt godt håndarbejde, og en æstetisk nydelse at se deres dukker - og jeg bli'r, dybt indeni, så glad og imponeres i bedste positive forstand....

Men uanset mine egne manglende fortræffeligheder, i denne henseende, så er selve dét selv at lave sine børns legetøj nu alligevel noget ganske særligt... og der er altid blevet leget meget med de af dukkerne der fortsat har boet hjemme hos mine egne børn.

Det er nogen tid siden jeg har syet en Waldorfdukke sidst - og jeg har nu et par piger, jeg har forsøgt mig med at købe stofdukker til - meeen NU er tiden vist ved at være inde til at få givet de tre små deres egen hjemmegjorte dukker ... så jeg må se om der med tiden er et kursus - a la dette her - som jeg får mulighed for at deltage i og blive dygtigere og klogere af!

De gamle dukker herhjemme har både patina og historier - og trænger gevaldigt til reparationer.

Her er det vores 4. barns gamle andet "jeg"; dukke Emil



Han er plettet, og har huller flere steder - og jeg har lovet min søn at få gjort en ihærdig indsats for at reparere Emil.... snart... sønnen vil gerne ha ham tilbage på sengen !!!
Og ham min første søn er jo altså ikke en lille dreng længere - han er 17 ja, snart 18 år gammel - men Emil har tydeligvis stadig værdi. Det gør godt at vide og får da lysten til at udbedre skaderne frem...

Dukke Emil er med strikket krop - og da alle mine hjemmegjorte dukker er lavet af forhåndeværende materialer så er han dels strikket i en uheldig uldgarn - med en del alpaca i - og det gir sig alt alt for meget til at kunne holde på fyldet - som dels er af karteflor men også af opridset gammelt uldgarn, fordi jeg ikke havde penge til at købe mere uldfyld ...! Så ud over at den strikkede krop har givet sig en hel del - og Emil dermed er blevet en smule langlemmet - som jo egentlig passer fint til min lange lemmedasker af en teenager søn! - så har fyldet hellere ikke længere heeelt den udstoppende effekt det havde engang!

Desuden er Emils hoved lavet af genbrugs-tricot - en brunlig bomulds t-shirt - og det er også slidt - ja, selv hans hår - der er i ren lanolinuld - er sliiidt ned til ganske korte løkker og enkelte tråde!! Men han er åbenbart savnet og stadig elsket, så jeg må igang med at forsøge at udbedre skaderne....
Og med tanke på hvad dukke Emil har gennemgået af lege og uhyrligheder gennem de sidste 14-15 år så synes jeg egentlig han har klaret det ganske godt!


Dette er dukke Sofie. Hun er stor - hele 52 cm og med babykrop. Det betyder bøjede arme og babyben og så vidt jeg husker også mere fyldig rumpe - og en extra hvælvet mave sådan som rigtige babyer har det!

Dukke Sofie bleve syet til vores 3. datter og var fødselsdagsgave til hende - en hjemmesyet babydukker var ønske nummer 1. på hendes ønskeliste - til ti års fødselsdagsfesten!

Uheldet ville, at hendes far blev meget, meget alvorligt syg og lå i respirator i 2 uger og gennemgik en akut operation i kraniet - og jeg sad ved hans sygeleje på intensiv og syede denne på denne dukke... igen af hjemmets forhåndenværende materialer - alt imens jeg vuggede vores yngste baby på bare 3 mdr. i slyngen! Og jeg holdt kun pause når jeg ammede min baby eller tog mig af min bevidstløse mands almindelige pleje, gav massage og barberede ham osv. Så jeg syede og syede og syede - og snakkede i et væk til min elskede, der lå der dødsens syg i respirator!

Denne dukke vakte glæde for vores tiårige datter på hendes kaotiske fødselsdag - og til trods for at jeg aldrig fik syet hårdelen helt færdig, så legede hun med den gennem et par år - og med sine andre dukker lige så vel!
For mig repræsenterer denne dukke så megen alvor og uro, at det er godt det hele endte med en rask og velfungerende far og kæreste igen, for ellers er jeg bange for at dukke Sofie måtte have været kasseret - i hvert tilfælde for en stund!

Nu er hun også slidt - og har hul i panden, en hals der trænger til lidt sammenføjning og fyldet i bla. armene lader efterhånden meget tilbage at ønske..... så også hun skal ha en reparations omgang!


Så er der endnu en dukke med strikkrop - denne gang stoppet noget bedre og strikket i garn der egner sig fortrineligt til formålet. Håret er syet fast på en hæklet hårnet i løkker - mange løkker til at dække det ellers lille hoved. Dukken her er vel omkring 25-30 cm lang. Han hedder Kalle og han er egentlig Agnes' dukke - men Agnes er ikke så glad for dukker - og derfor sidder han mest stille og er bare god at gi en lille krammer af og til! Hans hals har nogle trælse rynker - og det vidner om at til trods for at jeg ved jeg forsøgte og gjorde mig umage, så er netop det med at få det hele stramt og uden rynker - glat og smukt - så er han altså med rynker alligevel!

Jeg har også syet andre slags dukker end Waldorfdukkerne. Dukker af hør og af genbrugsstof. Skøre og sjove dukker. Altid i genbrugsmaterialer - og må jeg tilstå; med skiftende held.



PS. De HAR naturligvis alle sammen tøj at tage på - men var klædt af til "skindet", den sommerdag vi tog billederne, fordi jeg skulle lave et "felthospital" til de "syge" dukker, så de alle kunne blive rettet op og lappet sammen!

søndag den 7. februar 2010



Alene hjemme ...


Yiiihaaa - jeg er alene hjemme ...
A L E N E H J E M M E!!!!!!!
Jeg lader lige dén sætning stå, her klokken lidt før otte mandag morgen!!

Jeg tror faktisk ikke helt jeg evner at fortælle HVOR stort det er!

Det er godt nok kun 4-5 timer denne formiddag - og jeg skal godt nok arbejde imens, men jeg er ene hjemme...
Huset er tømt...
Jeg kan nyde min grønne kokos/mandel the og mit suuupergode hjemmebagte langtidshævede brød mens jeg får arbejdet fra hånden.

OG så kan jeg vælte mine øregange i alt det musik jeg vil høre - UDEN at blive drillet og bhu'et ud når jeg fx vil høre gamle SHU BI DUA-numre, min elskelige livet-kan-bare-komme-an-cd med Celine Dion eller en tudsegammel og fanden-i-vold'sk een med Lis Sørensen....
Eller hvis jeg vil høre Djanzz....
og Junglemusikken herfra
- UDEN to småpiger i tyl-mig-her-og-der der danser rundt i yndefulde medrivende bevægelser...
Eller om jeg nu skulle få lyst til at svælge mig i det insiterende julemusik - Misa Criolla (Navidad Nuestra) med Mercedes Sosa - for det er nemlig MIG der vælger i dag - og uhhh, hvor jeg dog nyder!

mandag den 1. februar 2010

KYSSE-JUBILÆUM......
Hvad kan jeg ellers kalde dagen i dag, der er den første vi kyssede hinanden på.....for MANGE år siden? Det må da hedder kysse-jubilæum, ikke?
Og det er et rundt et af slagsen...og det skal da fejres. med god mad og hygge - også selv om det "bare" er en mandag!
Se min bluse - den er gul som solen...
- eller næsten da!! Den gule grundfarve i denne bluse er da med at at gøre, at jeg sørme sådan glæder mig endnu mere til solen kommer og fylde mine dage.

Forår...uhmmm, sådan en kåd forårsdag - let brise - duften af jord, forår, friskhed - lærken højt over engen, det første udetørrede - eller næsten tørret - vasketøj... uhmm ..JAHHHH!
Men indtil da er der denne lille gule sag. Her midt i al sneen...


I Arwetta Extra fine Merino uld og med striber af et nøgle Schoppel Wolle - Zauberball - i grønlige og brune toner - og om lidt er denne top klar. Der mangler blot en lille række knappetrenser eller lign. til at lukke den i halsslidsen. Knapperne der skal i er fra mine (M A N G E) gemmer og garnet var jo lagergarn.

Gudrun glæder sig - og er jeg nu lidt extra kvik, så får jeg liiige syet de der kække buxer op til hende i det lækre brune retro/genbrug som jeg lææænge gerne har villet... ja, det gør jeg da!
Dansende i flok...

En ny start - igen igen - gad vide, hvad jeg tænker på...?
Ikke noget, tror jeg - jeg følger bare min lyst!!!





Lagergarn i en hyperlilla farve i NUUK - tilsat lidt hønsestrik i hvid-natur-lys farve - tre slags sat sammen; Spinni-rest, Drops alpaca og en tynd tråd af nogte ganske blødt, jeg ikke helt ved hvad er - det var allerede vundet op sammen med Isager garnet - fra forgangne år hvor jeg igen igen igen forsøgte at få gang i en Sukkertrøje... men stoppede - igen igen igen - og henlagde garnet uden banderole eller lign. Men lækkert blødt og fint er det.



Nu har jeg hevet et nøgle Drops Alpaca med for at få fylde nok til at være kontrasten til den fede NUUK uld.

Og så blev det en lille vesteting - oppefra og ned - til Dagmar og med dansende folk på brystet - fra en helt anden opskrift .
Mon ikke den er både fin og hurtig at få lavet? Jeg tror det...
UD AF SKABET...



Ja, altså - det er mit garnlager der er på vej ud af skabet - ikke fordi der er stoppet så meget ind, at skabet ligefrem slår revner - men bare fordi jeg nu har tænkt mig at få rigtig styr på det - hele! Simpelthen få det frem i lyset...få taget fotos og registreret det hele - i mit elektroniske lager, inde på ravelry!

For min egen skyld - for det går jo rigtig op for mig, hvor meget der er, når jeg sådan skal ha taget fotos og skrevet op! Måske ikke så meget, i forhold til så mange andre ihærdige strikkere - og mine emner er sjældent flere hundrede gram af hver type. Ofte har jeg kun 100-150 gram af et garn - men så måske i forskellige farver!



Jeg har ingen nytårsfortsætter om ikke at måtte købe - men jeg har jo en trang (læs: nødvendigt behov for ) at få nedtonet mit/vores forbrug og stramme op på vores økonomi.... I et par år har vi brugt mere end vi egentlig synes vi vil og vi har været ret så afslappede over for dette øgede forbrug. Nu vil vi har strammet det op - igen! For vi har altid været vant til at leve på lavbudget - og synes om det at være bevidste om forbrug og anvendelse af vores penge. Af nød men sandelig også af lyst!
Vi kunne ikke drømme om at spekulere eller investere - for så mange penge har vi ikke - og vi ønsker bare at ha lige præcis nok!



Derfor kan det godt pine mig lidt, når jeg ser hvad jeg faktisk har investeret i af garn. Garn som jeg har købt, bare fordi det nu var der, så pænt ud og var lækkert - og ofte uden at ha et egentligt formål... Måske bare en løs tanke om, at jeg kunne lave det ene eller andet - og når så det først var erhvervet til mit garnlager, så var det som om magien svandt, lysten fornægtede sig og det blev til...lagergarn!

Ja, jeg ved godt det lyder sådan lidt kedeligt og småtræls - men jeg er ingen helgen og forbliver en økonomisk fantast! Så jeg vil være til at lokke - NÅR jeg vel at mærke har et projekt som jeg vil lave... - og så gør en indsats for at få lavet færdig! OG hvis nu der extraordinært skulle være økonomi til det, naturligvis....OG der ikke allerede ER garn på lager som jeg kanbruge af! Dét må være toppen; at finde projekter jeg gerne vil ha på pindende OG som jeg har det meste garn til allerede.... en win-win situation, ikk'?