Herlige hverdage

SØNDAGSHYGGE

2012-02-12T08:58:00.001-08:00

TANKER ER TOLDFRIE

2012-02-12T05:09:00.000-08:00

- og ønsker er helt gratis! Det er jo det jeg siger til mine småbørn, når de får et umiddelbart behov for en ting eller et stykke legetøj - at de må ønske sig det! Vi bruger sjældent penge uden at det er særdeles velovervejet.
Og dem vi har at bruge af er faktisk ganske få - derfor kan selv en udskrivning på små 500 kr. være en stor beslutning og kan trække ud i månedsvis. Især når det er ting vi rent fakltisk godt kan leve foruden! Og det kan jeg jo med fx en taske - for vi har da tasker og det er ikke livsnødvendigt at få alle sine hede ønsker opfyldt!

Men tænk, om denne her smukke limegrønne messenger minibag fra Namaste en skønne dag ku' gå hen og blive min!

SOM MAN BEHAGER...

2012-02-12T01:29:00.000-08:00

Jeg er allermest til sjove skøre ting - som fx mange og forskellige knapper, modsætninger og kantede sammensætninger, tossede iøjnefaldende farver, mærkelige former og særlige på-hit.

Og når jeg strikker så er det sjovest
hvis jeg kan få afløb for netop den slags.
MEN sådan er det bare ikke med de fleste
af dem jeg ynder at strikke til!

De fleste af dem er til enkelhed i extremer,
til stille ting, til ikke så vildesammensætninger
og da slet slet ikke iøjnefaldenhed....
jord, creme, råhvid, dæmpet grønt, sort, gråt og stille blå!

Af og til forsøger jeg mig med at være mere...stille i det!

Altså også med mig selv.

Ikke altid at møde op i højrødt mønstret, eller sy i skinger pink

eller møde op i totalflerfarvet blomstret kjole osv.

Men mest af alt så forsøger jeg at huske på og holde fast i,

at ingen andre behøver at have det som mig!

Jeg har selv følt mange års ulidelig "forkerthed" i form af
aldrig at passe ind til forventningerne.

Har gennem en hel barndom og ungdom altid fået besked om,
at jeg faldt uden for, tog for meget opmærksomhed,
var for højt talende, for talende i det hele taget,

for farverig, griner alt alt for højt, er alt for følsom, for temeramenstfuld, alt for direkte,

for meget og bare alt dét der ikke var ønskeligt!

SÅ - jeg øver mig i at lade dem der betyder noget for mig

være lige præcis sådan som de nu er!

Også med deres valg af knapper i trøjer jeg strikker..... (stille suuuk....)

Så når dejlige, smukke, afventende og dæmpede Dagmar vælger dét, der for HENDE er det helt rigtige, til den trøje HUN skal bære, så kan det ikke nytte at hendes farveglade, iøjnefaldende, hurtigtsnakkende og ivirge mor overruler hendes valg!

Så derfor gør jeg mig gerne umage for at Dagmar skal
føle sig set, hørt og anerkendt.

OGSÅ for sit lidt forudsigelige, småkedelige
men naturligvis megte fine knappevalg!

Så jeg gennemroder kasser af knapper for at finde
flere end de tre af dem hun kan lide,

som lå i første kasse - og jeg nyder at sy dem i
trøjen - lige som jeg behersker mig,

når jeg om lidt skal sy stofpaneler over sømmene,
der jo fremkommer fordi jeg har strikket rundt
og så klippet fronten af cardiganen op.

JEG ville jo have valgt stærk lilla eller højrødt stof til de paneler - med vilde mønstre i form af masser af elefanter eller prikker i orange. Men Dagmar vil have lysende blåt med fine blomsterstjerne tone i tone - eller måske lidt brunt med hvidt mønster til de stofpaneler... og det er oss ok!

Så må jeg sprælle i det hele med de par stykker i flokken, der også kan li' at spræller - for de har nemlig også brug for lige så meget at føle sig set, hørt og anerkendt for netop deres særpræg!

Og det falder mig jo naturligt nok lidt lettere.....
det er jo at gøre det sådan

som jeg selv ville ønske at nogen havde gjort det for mig!

DEJLIGE SAGER TIL STRIK

2012-02-09T01:35:00.000-08:00

Farveglade farveblyanter
et lille dygtigt ordensmenneske( - og det er så nok ikk' lige mig, vel?)

Og i billedet også en superskøøøøn gave - garnnøgletrilleren - modtaget for længe siden,
tilbage i august, fra en kær veninde!
Mange tusinde tak, må jeg jo sige...
TAK for den opmærksomhed der ligger i, at Lisbeth
huskede, at jeg var så betaget af den,
da jeg så den hos hende for snart et par år siden!

Jeg synes jo om håndværket, ideen/funktionen, og især
skønheden i det drejede og glattede, polerede træ.
Og så sendte Lisbeth mig denne "garnnøgletriller"
til min fødselsdag!
Åh, som jeg har nydt at bruge den til at lade ganet fastholde
og stadig nemt frigive meter efter meter!
En særlig dejlig gave som jeg
næsten hver eneste dag sætter pris på...

Jeg har som så ofte før en masse projekter igang.
stor og små mellem hinanden.
Til mine egne småpiger, til een af de store
og til barnebarnet.
Nå ja, og så MÅ jeg jo bare se at få lavet mig
en trøjejakkecardigan a la den jeg lavde til
min næstældste i foråret sidste år!
Sådan een lavet af reste- og lager garn!
Uhm... glad strik er det. Farverigt strik!

Samlede alle de brugbare emner
i mit garnlager, i en stor pose, farvesorterede
dem og undrede mig... ?
For hvor mon alle de her gode farver i mit lager
og mellem resterne kommer fra - for jeg synes ikke
at huske ret mange af dem!
Havde egentlig tænkt at jeg nok skulle ud og
købe bare nogle få farverige gram,
for at kunne lave en glad ting - men det ser ud til,
at med de mange grønne og lilla/røde/pink nuancer
jeg kan samle sammen
og med de to-tre nuancer gult
der også er at finde,
så kan jeg få en pippi-ting til mig selv,
uden at skulle ud og bruge penge på dén glæde!
Jamen altså... herligt - uhm.. det blir da godt!

i mine børns tegnebakke...
sorteret i forskellige glas af

FAST ARBEJDE

2012-02-09T01:20:00.000-08:00

At lægge rent på familiesengen er...ikke et enkelt arbejde - men det er et arbejde man kan være sammen om og som i allerhøjeste grad bliver påskønnet! Uhmmm at kunne krybe i en knitrende rent seng - det er rent wellness!
Og ja, vores soveværelse er ... simpelt og meget meget udokoreret! Og jeg må indrømme at jeg slet ikke længere tror på, at vi nogensinde får sådan et "rigtigt" soveværelse! I ved med een dobbeltseng, sengetæppe og to ens natborde ved hovedgærdet med ens lamper og plads til vandglas og litteratur! Nix - jeg tror ikke det kan lade sig gøre efter mere end et kvart århundrede med familieseng i megabredde og masser af åndedrag i nattens mørke... Jeg tror at vi for evigt vil synes at det rette soverum for os er det een af mine barnløse veninder kaldte "Italiensk stil"! Hun synes vores soveværelse minder hende om den italienske villa de lejer om sommeren - kliknegulve i naturler, bred og høj seng i meget enkel stil, glatte lagner og ingen pynt! Ja ha... og hvem vil ikke gerne kunne blære sig med at sove i italiensk stil?

TIL MIIIG??

2012-01-25T05:24:00.000-08:00

Tak til søde Mette, for at berige min dag med skønne sprøde farvestrålende tulipaner - bragt med bud til mig! Som en lille opmuntring og glædesspreder fordi hun ku læse at jeg havde haft en hård medfart forleden... ihhh, det er en skøøøøn fornemmelse at få sådan en hilsen!

Mere strikkeri

2012-01-23T06:40:00.000-08:00

Pandebånd/Ørevarmer flettet i strik
- endnu en gave til venindens pakkekalender i december.

modellen er ældste datter
FAKTA
Opskrift; Hmm... der er mange forskellige rundt omkirng både hos private bloggere og de mere offi´cielle som fx Drops - jeg fandt denne her hos D'joHanne og den udemærker sig ved bla. at være flettet med tre bånd med forskellige bredde og i øvrigt være strikket sammen i enderne. Det var nemt og blev dejligt blødt og tykt på den helt rette måde!
Garn; Peru wool fra Grønhøjgarn, farven er marine blå
Pinde; Addi 6 mm
Modifikationer; Ja, lidt. Bla. valgte jeg at strikke et fint lille bånd af tre minibånd i glatstrik, som jeg flettede og satte omkring samlingen i nakken - for at få skjult sammenstrikningen, som blev lidt for heftig ;0)
Hot/Not; Jeg tror, det blev hot - jeg var i alle tilfælde supertilfreds..... håber modtageren også kan lide det?!

Thank you lamb

2012-01-22T08:10:00.000-08:00

Een af de ting der blev færdig i december var en lille pakkekalenderpakke til veninden - det var hendes tur til at få pakkekalendergaver i år! Og hun strikker ikke selv, så der MÅTTE jo lidt af det hjemmegjorte til ;0)
Og altså bla. denne halsvarmer - enkel og ligetil og alligevel ganske skøn!

FAKTA;
opskrift; Whlam bam thank you lamb - ravelry link
garn; Sandeness Alfa
pinde; 7 mm
modifikationer; ingen overhovedet!

SENSATIONELT

2012-01-20T05:30:00.000-08:00

Ej, overskriften lyver lidt... det er nemlig ikke her hos mig der sker sensationelle ting!

Jeg tror mit mellemnavn må være ting-tar-tid!
Listerne over alle de ufærdige, næste-færdige, knap-nok-påbegyndte projekter synes ubegribelig laaaaaang!
Når jeg af og til vitterlig bliver færdig med et eller andet, sådan med alle tråde fæstet og alle sømmer syet, så ER det da en sensation, faktisk. Og for nu at yde min langsommelighed retfærdighed så ER der faktisk en del der er blevet færdigt. Ikke alt det jeg gerne ville have haft færdigt, men en del alligevel..... Så er det et spørgsmål om at samle sig til at fremføre det hele på bloggen... og den slags burde een jo gøre præcis som tingenen afsluttes!
Men igen; 3T = ting-tar-tid.....

VELOVERVEJET

2011-12-26T00:03:00.000-08:00

Han er ikke helt tabt bag en vogn, ham min søn på 17 år!
Han ved, at jeg er på det nærmeste afhængig af god cola - OG at jeg synes det er en uskik at sove helt til middag bare fordi man har været til fest en enkelt nat
og derfor sagtens kan finde på at jage de trætte ud af køjen dagen derpå!

Så da han sent om natten blev hentet af farmand,
efter en dejlig aften med vennerne,
medbragte han 1½ L cola zero som han havde købt,

fordi han vidste der var tomt for cola herhjemme!

Den satte han i køleskabslågen

med denne note på - så det blev det første der mødte mig tidligt næste morgen...

TIL MOR

Håber du nyder der er cola i huset! ;0)

PS. Håber jeg kan sove længe!...

SÆRLIG KÆRLIG JUL

2011-12-25T22:30:00.000-08:00

Nok er julen fyldt med overraskelser, og nok har vi før set Stines kæreste tage fusen på hende... men at vi allle i familien, midt under julemiddagen endte med at være vidner til et smukt frieri, dét havde vi godt nok A L D R I G kunnet forestille os....

Ja, dette var det første foto nogen i selskabet havde nærværelse nok til at klipse af det lykkelige nyforlovede par, for vi var så tårevædede, at ingen sansede andet end at der i år godt nok blev godt brug for de røde juleservietter der prydede hver kuvert!
For tårerende væltede ud hos de fleste af os ! Oh, hvem får mulighed for at se svigersønnen på knæ, med den der helt ægte røde, hjerteformede velouræske og det hele.... Nøj, det var sødt, stort og...overraskende!
For os alle - også hende han friede til....

Men bedst af alt var de ting han sagde, om at han elsker hende og at der ikke går en dag uden at han tænker på hende, på dem og deres liv sammen! Kærlighed....

Jamen, så fik hans ellers lidt tænksomme, stille humør under dansen om juletræet
og gaveudpakningen ( ja, hos os vender jule lidt omvendt!) pludselig en anden forklaring!
Jeg havde troet, at det var fordi han dels skulle vænne sig til den omvendte juletradition, eller at han måske savnede sin egen families juleaften - og gik der, rundt om træet og tænkte på,
at han egentlig hellere ville være hjemme hos dem .... ;0)

Ham, min egen hjertens kær, han havde mest undret sig over fornemmelsen af, at svigersønnen allerede under eftermiddagens ris a la mande,
havde virket som om han tog tilløb til at ville sige noget.....

Da der faldt ro over de umiddelbare følelser, var der tid til at holde i hånd, beundre ringen og lige fordøje alle detaljer...
Ringen var lige præcis en Stine-ring; underfundig, skøn, ikke for iøjnefaldende og prangende, feminin på ganske særlig og sirlig vis og med lige dét tvist der skal til for at vidne om, at han virkelig har set, læst og følt alle detaljer om sin tilkomne!

Og under det hele sansede ingen, at deres lille Ester, lå der på sin julerøde dyne, midt på langbordet og var lidt.. overladt til sig selv! Indtil en hjertelig lille moster babysitter trådte til med lidt smil, en kærlig hånd og en sød barnlig forklaring på, hvad forældrene havde gang i ...!
Tja, i sandhed en overraskende og glædelig jul på flere planer.

PS. Glemte jeg at fortælle, at også hans svigerforældre
blev ringforlovet juleaften - for 29 år siden? Men dét vidste han altså ikke!

JUL

2011-12-25T13:42:00.000-08:00

JULEFREDEN ER HER

2011-12-24T05:29:00.000-08:00

Åhh, hvor julefreden indfinder sig her hos os...

i takt med at flokken samles.
Dét er fantastisk!

Tænk, at de alle er her... sammen!
Og en enkelt svigersøn og ikke mindst vores barnebarn!

Igår blev konfekten lavet. Det foregik under behagelig former...
Måske hænger det gevaldigt sammen med, at vi ud over at være forberedte OGSÅ havde sænket ambitionsniveauet en hel del....
Det blev hyggeligt og rart igår.

Velsignet jul, lige om lidt...

I dag er det den sædvanlige miskmask af lidt kaos,
lidt hygge, køkkentjans, kirkegang og en masse kildrende glæde i maverne; for om lidt...

Med ønsket om en fredelig og velsignet jul
rundt hos alle i det ganske land!

TUNSALAT ER IKKE SMÅKAGEDEJ

2011-11-24T22:55:00.000-08:00

Sikke en morgen... jeg ER bare ikke god til at det hele går i fisk!!
Suk... men vi overlevede, alle som een og nu er huset tomt for en stund og der er plads til mine tanker, der i øjeblikket mest er på rundfart et helt andet sted! Jeg var ellers meget tidlig på færde... as usual!

Klokken kvarter over 4 vågnede jeg op til dåd...listede op, gjorde morgentoilette, lavede et kæmpe glas koldt vand og satte mere vand over til en god mandel/kokusthe. Fandt gammelt garn der i mine tanker lige pludselig blev vældig attrakltivt fordi jeg havde set en ide og ladet den vokse sig stoooor... skrinlagde den fordi der ikke lige nu er råd til nyt garnindkøb. Og igår kom jeg så i tanke om at jeg rent faktisk havde mere end halvdelen af det garn ideen fordrede - YES! Garnlager er godt - stort garnlager er rigtig godt!

Fandt ro på min sædvanlige plads, tændte sterinlys og lod tankerne flyve, alt mens jeg slog op og regnede den ud, fandt løsninger og tog mål. Det var dejligt. Efter nogen tid kom jeg ind i gammelvant gænge med strikkeriet, og så lod jeg i tankerne den kommende morgenstund få oplads; Der er juleklippe/vi pynter hele skolen i dag-dag på friskolen. det er en dejlig tradition og det er altid yderst veltilrettelagt og skolen bliver hvert år pyntet smukt med alle børns kreativitet - dog altid inden for et i forvejen valgt tema der er fælles for hele skolen. Lærerne har forberedt det omhyggeligt og børnene elsker det.
Dagen lang er der julemusik, sang og masser af glæde, klipperi, fælles hygge og masser af på-kryds-og-tværs arbejde.
Hagen ved dagen i dag er at den kom bag på mig. Ikke sådan for alvor, for det er ALTID sidste fredag før den 1. december og var annonceret i god tid med tydelig angivelse af hvad, hvor og hvordan - så det var bare MIG der ikke havde styr på tiden, datoerne og hvor tæt på den 1. december egentlig er!

Nu brugte jeg så den stille morgen til lige at repetere om vi havde alle fornødenheder klar;

sakse til hvert barn - tjek

limstift til hvert barn - tjek

stoppenål og hvid kinesertråd til hvert barn - tjek

nissehue til alle børn - tjek ( ha ha jeg følte mig virkelig tjekket her - for jeg var så tjekket, at jeg havde pakket dem ned i een af de julekasser der er lige ved hånden året rundt! )

Æbleskiver, de glutenfrie - tjek - bagte dem igår

indkøbt cacaobrikker til hvert barn - tjek

- og så sad jeg der og godtede mig, fordi jeg vidste at jeg havde lavet en fin tunsalat til at lave sandwich af til alle madpakkerne - det var ski' da nemt og godt med godt brød og fisk når nu dagen ellers bød...på....sukkerstof...og øøøøhhh bøøøhhh .... HJÆÆÆLP - småkager!!!!

Min hjerne regnede lynhurtigt ud, at glutenfrie pebernødder kunne jeg absolut ikke nå at bage - der var kun 20 minutter, til jeg skulle sørge for at få Lauritz op og afsted - tænke tænke tænke... jeps, det gør vi... glutenfrie Tyttebøvsere - det er løsningen!!
Sådan - frem med Lauritz' morgenmad - havregryn - to portioner - een uden og een med sukker, øse hans epilepsimedicin op, finde hans løbetøj, tjekke hans kontaktbog - ser der skal medbringes et eller andet på mandag - som de har glemt at skrive hvad er... jeg skriver en hurtig besked - ha - 5 minutter endnu før Lauritz skal op. Jeg er i god tid og har styr på det hele... Finder mandariner og cacaomælk til ham - stiller det frem på den sædvanlige plads, så han kan se hvad der er med i madpakken af ikke sædvanlige ting. Nu har jeg lige et par minutter i overskud, så jeg finder alle ingredienser til småkagebagningen frem, måler det op i et par små skåle - så, nu skal jeg ha Lauritz op...

20 minutter senere er han påklædt, har spist, fået redt krøllerne og set hvad madpakken indeholder og er kørt i taxaen - det gik som det skulle og i hans verden er der slet, slet ikke plads til uforudsete hændelser og forskydninger. Selv de to små skåle med vanilje og bagepulver, mel og et æg der lå på bordet blev bemærket og fik en højlydt kommentar og lidt uro med på vejen - men vi klarede det og han gav kys og tog selen på og kørte med taxa!

Tilbage i køkkenet fik jeg smeltet smør, delt ægget og rørt dejen sammen, ovnen var endnu ikke helt varm - så jeg kastede mig over madpakkerne til de 4 andre børn. Først den glutenfrie!
Æv, det nyindkøbte toastbrød i en glutenfri udgave var meget tørt... håbede at tunsalaten ville gøre det mere svampet! Fik pakket hele den glutenfri madpakke med sandwich, mandler, rosiner, frugtstykker, mandarin og cacaobrikken! Sådanne...

Så var der limstifterne, saksene og de der nissehuer!
Og nu havde jeg selskab af 5 andre der IKKE er morgenmennesker og jeg begyndte at fornemme, at der ville blive ræs og morgenkaos...

HVOR var saksene? HVORDAN får jeg sat navn på limstifterne - og HVOR er min tush til at skrive på madkasser og så videre.
Midt i det satte jeg første hold tyttebøvsere i ovnen - 8 minutter er da lige tid nok til at nå at smøre lidt af den ene af de andre madpakker...
UPS ... nå da - det var det så IKKE!!! Uspiselige småkager!

Suk - godt der var mere dej i den røde Margrethe-skål... næste omgang ... og så var der en rødternet kjole der så gerne ville stryges... ups... farmand reddede den næste portion småkager ud, inden der sket flere fatale fejl.

Tilbage til madpakkesmøringen - mandariner i flok, pære, bananer og så lige de

der cacaobrikker - og hov - vi skal jo have pakket de glutenfrie æbleskiver ned også - åh ja, og sukker og syletetøj - for hvem ved om der er nogle af de andre der rammer de almindelige æbleskiver med skeen fra flormelisen!!! Så det er bedst med eget af det meste... dermed mindskes risikoen for utilsigtet at få glutenbestandele med i sin egen glutenfire mad og dermed risikere at få løbemave og sidde på wc resten af fredagen - og tænk, det vil Dagmar gerne undgå!

Nå, der var klar til næste portion småkager... og jeg greb den røde Margrethe-skål og dykkede med skeen ned og smækkede et par klatter af dejen på bagepapiret! Blev forstyrret fordi der var snak om de der nissehuer igen - jeg kastede bagepladen ind i ovnen og fangede en kasse med den første julepynt, skubbede sakse, klistremærker og limstifter væk og ...konstaterede at der ingen julehuer var i den forventede kasse.
Hev et par kasser mere ned - INGEN nissehuer... hjæææælp... og nu var der atter småkager der skulle ud - mens jeg fik ordnet det, fremdrog ham min eneste ene - der ellers ikke ved hvor NOGET SOM HELST OPHOLDER SIG - 2 skønne nissehuer fra netop den kasse, som jeg mente de var i og som jeg HAVDE set igennem... suk!
Men godt at der nu også var orden på den del af festen!

Der var ti minutter og fire fletninger at flette til det var absolut sidste udkald til køretid - og NU var min sindstilstand ret så hovedet-under-armen-stresset-og-kaosramt, og her var det så, at jeg greb en rød Margrethe-skål og lagde klatter af dét der var deri, ud på bagepapiret.....

STRIKTRØJE

2011-11-24T04:31:00.000-08:00

Har strikket trøje til lille Ester - en helt almindelig lille cardigan, for når hun bæres i slynge og vikle det meste af tiden, er det ikke ligfrem flyverdragter osv. hun har brug for mht. varmt overtøj. Mors og fars kropsvarme er med til at holde hende varm - og desuden også et slyngecover, som jeg har syet til dem.

Den lille sandfarvede cardigan blev strikket i retstrik på bærestykket og fordi jeg jo slet, slet ikke kan forloges med hele vrangpuinde men gerne ville have et glatstrikket livstykke, måtte jeg strikke det på rundpind og så sy-klippe-op for at få en cardigan.
Min løsning på mishaget ved selv få vrangpinde, betyder jo lidt mere monteringsarbejde - men det er helt klart det værd for ellers får jeg ikke strikket trøjen færdig!

Nu blev det til lidt stofpaneler langs de opklippede forsømme og et tilsvarende fint mærke i nakken..... og jeg blev faktisk helt godt tilfreds!

FAKTABOX
Model: garter yoke baby cardi af Jennifer Hoel (ravelry link)
Materiale: Artic, Grønhøj garn, fv. sand
Garnforbrug; 155 g
Pinde: 4 mm
Størrelse: Ester! Ca. 3 – 6 mdr.
Modifikationer; Kun fordi jeg jo er ret ked af hele pinde med vrangmasker så strikkede jeg det glatte stykke på rundpind … zig-zakkede og klippede op - samlede masker op langs kanterne og strikkede kantrib på. Dækkede de zig-zak’ede kanter forstykkerne med et stofpanel på bagsiden - det blev faktisk ret fint!
Tilføjede et simpelt broderi af kædesting på venstre forstykke og videre rundt på halvdelen af ryggen med koksgråt garn…

DER FORBEREDES

2011-11-18T04:55:00.000-08:00

Så er den stolte morfar lige cyklet i skoven for at se om der måske kunne findes bare en enkelt dusk lyng, der endnu ikke er afblomstret´?

Mormoderen syr det bedste hun har lært; inderkjolen til den gamle og nu antikke dåbskjole. Knap 110 år siden den blev brugt første gang! Og egentlig ikke brugt så forfærdelig mange gange siden - i forhold til hvad den kunne have nået!

Nu er det nye tider, nye farver og derfor skal der en inderkjole i farven café latte.... og matchende bånd...

Det bliver smukt, giver en helt anden og god baggrund for de fine mønstre i den gamle kjole end den almindelige griselyserød eller mat lys blå underdele som kjolen ellers er "født" med. Det er sørme da liiige før man får lyst til selv at skulle ha' en lille båret til dåben iført denne smukke kombination!!!

Ham, min eneste ene, og jeg er dem der har leveret flest dåbsbørn til den gamle kjole. Vi har også brugt andre farver under - vi var fx ret så vovede, da vi for små 15 år siden havde et barn der skulle døbes i adventstiden - og jeg derfor dengang syede en lilla underkjole - dét var ikke almindeligt! Det var absolut FØR retrostilen satte igang!

Tidligere var det vores først fødte søn der fik mig til at sy en mørk blå underkjole - også en farve der fik den særlige yderkjole til at ses mere...

Og nu, med en datter med en særdeles veludviklet "farvesans" - som i "NATURLIGE TONER" - så kunne der kun blive tale om to muligheder; råhvid eller sådan en brunlig, lys café latte farve. Oj, som jeg synes hendes valg er godt!

Kjolen bliver skøn - og med sikkehed endnu skønnere med smuksakken Ester indeni!

Og de unge har også valgt, at vi skal dække op med hvide duge og naturpynt!
Og som eneste farve så lidt lyng...

Da vi i efterårsferien holdt Løvfaldsfrokost for alle vores børn og svigerbørn og vores lille barnebarn, samlede vi en kurvfuld af smukke blade, kogler, agern- med og uden "hatte" og kastanjer da vi var på skovtur om eftermiddagen. *
Og i forgårs gik jeg tur med en kær veninde en formiddag i een af de midtjyske skove, og her var der masser af lærkegrene med kogler - og grankogler der var afgnavet af smådyr og derfor med sådan en slags "aflang" karekteristisk særlig nænsomhed over sig - og også disse skal med på bordet til dåbsfesten på søndag.
Det bliver smukt - og fantastisk skønt at se alle samlet om den lille Ester og hendes dåb.

Tre måneder er hun nu, vores første barnebarn - og hvilke tre måneder!!!!

Det bliver dejligt at fylde huset med hendes gæster og særligt at se hendes forældre være værter og nyde at kunne hjælpe dem med at få dagen til at blive særlig og god.

Alle er igang; de yngste med at lave telegrammet til gaven deres lille niece skal have fra dem, de ældre med at rydde og skrubbe og skure for at vi kan holde en afslappet fest. Der er indkøbt ny seng til husstanden her, der er kommet flere kærester til og det kræver flere sovepladser! Der er mad i fryseren, på køl og på vej til at tage form. Lørdag er store madlavningsdag og derfor skal jeg til at få afsluttet syningen af den der underkjole til dåbskjolen..... nå ja, og buxerne til Lauritz... og der er en kant og tre knapper på en trøje der skal ordnes, og et par laksko der skal blankes, en stak sølvlysestager der skal poleres og duge at rulle... og en veninde der har lovet at hjælpe i køkkenet skal adviseres om dagens gang... oj, der er nok at tage sig af - selv om man bare er mormor!

RASMILLA-RYK-IND

2011-11-12T14:50:00.000-08:00

Ja, ja så, så man lige mig og et par andre dejlige damer spurte til Viborg i lørdags, hvor skønne Rasmilla-Sanne var dukket op til selskab arrangeret af fru Hesselberg.
JEG sku' jo bare lige ha to/tre nøgler af to bestemte farver til at gøre "En slags NOVA" færdig, ikke?

Men jeg blev fristet, ledt i fordærv og indgik væddemål og konkurrence om knit-along i denne model, med een af veninderne - og blev løbet over ende af dejlige farver, skønne bløde hundredevis af Rasmilla garn... og endte med at bruge en formue på mange, mange gram garn i alskens dejlige farver!

SKØØØN dag, SKØØØØNT selskab - kom snart igen, Sanne - og Dorte; vi er SÅ klar til mere samvær om garn, hygge og strikkende selskab...

TO i RAP....

2011-11-12T13:53:00.000-08:00

Endnu een af vores herlige unger har føs'da'.

I dag er det Agnes der fejres!
Lige efter lillesøster, Gudrun igår, fylder Agnes 15 år i dag!

Jeg bliver altid sår'n lidt rørstrømsk på børnenes fødselsdage - og skal liiige gense deres fotoalbum, med fotos fra den allerførste tid (- ja, ja - jeg undlader dog at fremdrive de efterhånden 6-8 album man i alderen 15 år har stående i skabet!!), tænke hver fødsel igennem, mest for mig selv - og ja, indrømmet; det er svært ikke at fortabe sig i detaljer om den vigtige begivenhed i hvert barns liv - og således er der nok af og til gået lidt for meget fødslesberetning i den, på deres fødselsdage...!
Men på den anden side, så ER deres ankomst til verden
jo både vigtig! Både for dem selv, for os der er deres forældre og for mig som fødekvinde! Og jeg er også sikker på, at det ikke skader for familiens øvrige medlemmer, at få gentaget de dejlige fødselsminder og beretninger år efter år...

Agnes er født i vand, på den daværende jordemoderledede fødeklinik i Skive.
Agnes er vores 6. barn og fødslen af hende var en lynaffære - præcis som med hendes 5 ældre søskende.
Og hun var - i lighed med flere af de øvrige børn og altså bla. hendes yngre søster der fyldte år i går - en ordentlig kleppert; 5200 g - født i vand bare 3 kvarter efter vi ankom til fødeklinikken, den tidlige morgen, med snestorm, en bil der strejkede og vejarbejde to steder på vej mod Skive.
Født med deltagelse af alletiders dejlige jordemoder og med en far der var massivt stolt og jublende lykkelig over det rolige forløb - selv trods mit valg af tidlige morgenfødsler, som han aldrig helt kom til at billige!!;0)

Hele fødselsberetningen kan læses her eller her.

2011-11-11T08:31:00.000-08:00

I dag den 11.11. - for 6 år siden - fødte jeg
vores 9. barn…

Hun var STOOOR… 5,2 kg. - fordelt på bare 50 cm - og med et ”look”
som nok gør,at sætningen ”hver so elsker sine grise” virkelig
kom til sin ret her!

Der var voldsomme mængder fostervand OG en udtalt bekymring fra fagfolks side – pga. vores datters lidt ”aparte” udseende, hendes kampvægt, den overdådige moderkage og de mange, mange liter fostervand….
Men hun var – og er – helt som hun skal være!

I dag har hun haft føs’das’-fest for alle kammeraterne og hendes børnehaveklasseleder herhjemme – midt i skoletiden!

Sikke en fest – med gang i hver en millimeter og med en masse glade, aktive og skønne unger – og en fabelagtig børnehaveklasseleder…
Wow… den skønne, unge dame er immervæk
blevet utrolig smuk og er stadig helt igennem dejlig,…

LØVFALDS-SAMMENKOMST

2011-11-02T08:42:00.001-07:00

Der er Julefrokost, Påskefrokoster og Pinsemiddag... og den slags bliver så let til et evigt kapløb familierne imellem, og puslespil for de unge mennekser der så småt er på egne ben! Og med så mange vi er her hos os - og dobbelt op når der er svigerbørn alle vegne også - så forudser jeg, at der bliver rift om at få alle hjem på een gang.
Og ulig alt andet, så MÅ det blive endnu mere svært når det er til de almindelige kendte højtider man forsøger at samles. Og året består jo immervæk af mere end 360 andre dage... så for at afhjælpe de unges dilemma og følelser af at være lus mellem to negle ( - for dét husker jeg alt alt for godt - og vi vil helst at det bliver med glæde og nydelse at vi samles!) så besluttede ham, min eneste ene og jeg i år at vi ville skabe en ny familietradition; LØVFALDSFROKOST - og sådan blev det - vi mødtes alle til en god frokost med efterføklgende eftermiddagsthe, en skovtur i efterårssolen - hvor vi så passende kunne samle bordpynt til den kommende barnedåb - og derefter hjem med røde kinder til en rygende varm gang kartoffelsuppe med hjemmebagt brød!
Det var en hyggelig , dejlig afslappende og rar dag - sammen!

BORDDÆKNING

LØVFALDSFROKOST

PÅLÆG VI IKKE PLEJER...

LEGENDARISK HUMMUS

CURRY/ÆBLE/ÆGGESALAT

HJEMMEBAGT....

PÅ VEJ OG AF STED

VIKLE-BABY I SKOVEN

I SKOVENS DYBE STILLE RO

KAPLØB

FRISK I FULD GALOP

ALLE MINE KYLLINGER KOM HJEM...

STORBROR INVITERER IND I NEDLAGT ELTÅRN

NU FALMER SKOVEN TRIND OM LAND

FAMILY LUUVE

GUDRUN OFF ROAD

HÅND I HÅND HJEMAD

RINGE KASTANJEHØST!

MISSION ACCOMPLISHED

ENDELIG UGLER TIL GUDRUN...

2011-10-31T08:22:00.000-07:00

Åh, hun har været så tålmodig, hende min yngste datter.
Ventet med glæde og kun en smule utålmodighed på den trøje
der har UGLER på bærestykket.

Jeg har strikket i HØJRØDT uld... og åh, som jeg har fået "glæde" af det garn!!!
Hele tre gange er hele eller dele af denne trøje strikket op
i selvsamme mængde garn.... nå ja, +/- nogle få gram.
For dengang, lige før sommeren, var den strikket fin og flot.
Den passede lige præcis den skønne forventningsfulde ungmø - men nu
blev det jo så sommer og dermed både ingen-trøje-tid OG grotid for mine børn!
Og jeg måtte forudse, at den færdige trøje så nok næppe ville kunne holde året ud,
for den var som støbt til Gudrun, dengang i maj måned.
Så jeg lod den ligge sommeren over, tog et tjek på den igen
da vi nåede frem til slutningen af august
og hyllede den så helt op - lagde to ugler mere til i omgangen
og stikkede den længere....
Fik lukket kanten af foreneden og gik igang med ærmerne!

De blev hurtigt færdige begge to, så jeg var skråsikker
og lukkede dem af en aften, mens lillepigen sov sin uskyldige søvn,
ja, jeg hæftede endog ender og gik igang med at sy de valgte sorte perler på til ugleøjne.
Og ih,som jeg var veltilpas da jeg gik til køjs... færdigt arbejde... troede jeg!!!

For ups... enten var mit cm-målebånd skrupet
eller også var barnets arme groet i nattens løb!
( nogen hviskede bag min ryg om måltagerens manglende evne til at aflæse målebåndets tal
uden at bruge briller, men dét kan naturligvis intet ha' på sig! tsk tsk tsk...)
Der manglede mindst 5 cm på hvert ærme.... og jubiiii for, at jeg strikkede den top-down,
for nu kunne jeg "nøjes" med at klippe et par cm op i aflukningskanten af hvert ærme,
hylle hele ribben op og strikke hvert ærme de 5-7 cm længere,
så trøjen kunne tage sig ordentlig ud på frk. Gudrun.
SÅ BLEV den færdig... og skøn at skue blev den!

FAKTA;
Model; OWLS

(der kan faktisk også købes mønster til børnestørrelser - men nu havde jeg jo dette og jeg kan godt selv regne den ud...såhh...!)

Materiale: Peruvian Highland Wool - købt hos Nanna 123.knit.com

Garnforbrug: i alt brugte jeg nok omkring 400 gram, med lidt garn gik til ved de to gange optrævling, så den færdige størrelse vejer præcis 325 gram (uden perler)!
Pinde: Addi Turbo 5 mm – 2 stk. a 60 cm – fordi jeg ikke altid synes det er så fint med loop til mine gode rundpinde… synes det kan være temmelig hårdt ved samlingen, dér hvor metal og wire mødes… men måske er det bare en fornemmelse?
Størrelse: str. Gudrun – ca. 8 år

Modifikationer: Modellen/mønstret på Ravelry er til en voksenmodel, med bla. venderækker i ryggen og strikket nedefra og op. Jeg lavede jo en børnestr. og første gannemstrikning gav en str. 6 år - og anden omgang blev en str. omkring 8 år.
Mine ændringer da jeg ville strikke, kan læses på ravelry (ravelry link)

SPARSOMMELIG - ELLER LIGEFREM NÆRRIG

2011-10-20T12:06:00.000-07:00

Fik et par sække med aflagt tøj til børnene – og lidt til de unge her i huset.
Mange dejlige sager – og sørme også hele tre ting som jeg kunne bruge!
Herligt!
Der var rift om at dykke i sækkene – og med så mange
dejlige ting kunne man jo tillade sig at være kræsen
og blot gå efter det der var særlig dejligt, særligt lækkert…
Vejret var fantastisk de dage i oktober
hvor vi fik sat havemøblerne til side, ryddet op i haven
og altså også sorteret i alt gemme-tøjet.
Vintertøj blev fundet frem, vasket og gjort klar
til det atter vil være rigtigt koldt.
Jeg nyder at gøre klar til det i god tid.
Så er der ingen panik, når det pludselig er tid for vanter
og huer – eller vinterfrakker.
I sækkene med det arvede tøj var der også flere strikkede ting.
Nogle gik direkte på kroppen at de unge – andet blev lagt til side.
Enten fordi vi ikke har én der kan passe og få fornøjelse af det – eller fordi
det ikke lige faldt i smag!
Sådan en ting blev lagt fra som en ”gives videre” – meeen så var det jo,
jeg fik øje på den: en dejlig lige op og ned hjemmestrikket trøje …
Ikke noget særligt at skue måske, men GARNET den var lavet af,
fik lige mig til at tænke endnu en gang!
For det var jo Noro ….
Og det er da lækkert at skue, så jeg kiggede trøjen lidt an
og besluttede at det var et stykke besparende arbejde at hylle den op….
Så jeg gik i gang og efter en lille times tid havde jeg hyllet hele trøjen op.

Jeg fordelte garnet i ”fed” og bandt med bomuldssnor omkring det.
Så blev alle fed vasket i rent vand, så i uldvaskemiddel
og til slut i eddikebad ( fordi det var fra et rygerhjem) og så
op på et kosteskaft og hænge til tørre.
Oj, det så dejligt ud… og næste aften var det knastørt
og kunne snos og komme på hylden i skabene med garnlageret!
Der er i alt 665 g Noro Silk Garden i – tror jeg – farve 149….
Og jeg glæder mig til at få strikket af det - har et par ting
jeg godt kunne tænke mig at lave i det gratis garn!
Denne her, eller her er een jeg længe har haft kig på … eller måske denne!

At drømme er dejligt – og med trangen til sparsommelighed
så kan den slags drømme af og til gå hen og blive virkelighed!

HYLDEBÆRSAFT

2011-10-05T07:41:00.001-07:00

I sidste weekend fik vi lavet de første 4 L hyldebærsaft.
Vores gamle arvestykke af en godt 45 år gammel Trutti-Frutti blev fundet frem og sat på arbejde. Det er et fantastisk stykke køkkenværktøj sådan en saftkoger.
er er en hel del hyldetræer hvor vi bor. Både på vores grund og i de tilstødende markskel.
Det er efterhånden et par år siden vi sidst fik lavet hyldebærsaft; andet har taget vores energi og overskud - men i år skulle det være....

Duften er fyldt af forventning - mest for os voksne og så de ældste af vores børn.
Som det fremgår af Gudruns nysgerrige lille ansigt og uff-da-oss-udtryk så regner hun ikke med, at hun blir fan af hyldebærsuppe eller et krus varm hyldebærdrik i de kommende vintermåneder.
Men uhmmmm, det gør vi voksne så til gengæld!

SIKKE EN LØRDAG I DAG

2011-10-01T09:24:00.000-07:00

Wow - man er da NØDT til at nyde dette vejr... det er jo ganske uovertruffent! Her gik vi og planlagde at det var tid for at finde vinterjakker, termoundertøj,flyverdragter, huer og vanter frem af gemmerne og få det hele prøvet, vasket og lagt klar fordi det ganske sikkert ville skulle i brug inden alt for længe.... men i stedet er det sandalerne og de kortærmede t-shirts der er fundet frem og vi vil ud, ud, ud...

Men så kunne den underlige oktobersol få lov at tørre den ene vask efter den anden - også dem emd vinterudstyret!

Således fortsatte vores private vejr-årstids-ambivalens, for vi fik den noget julede dessert;Ris a la mande med varm kirsebær sauce til eftermiddagskaffen i dag - indtaget UDENFOR i STRÅLENDE solskin og med bare arme og ben..... vildt og dejligt!

GENNEMSYN

2011-09-22T05:09:00.000-07:00

Oh, Fanø – snart er jeg på vej… til strikkefestival.
Ligesom hundredvis af andre bloggerne tager jeg til denne smukke vilde ø.
– for at lege med, hygge med, se på, nyde, gramse, snakke, dufte, strikke, møde, lære, finde og lege med garn i en hel laaaang weekend.

Kort sagt, og som mine ældste sønner vil sige det; for at nørde garn og strik!

Nogle er allerede taget af sted mod øen, andre følger trop i aften eller i morgen…
og uh-ha det ska’ blive så godt, så godt! '

Skal, ligesom sidst, bo i sommerhus hos gæstfrie Trine, sammen med Hanne
og med ”den nye pi’e i klassen”; Margrethe.
( OBS! Lisbeth har forladt os denne gang – for at løbe i Berlin! Håber du kommer fluks tilbage igen, Lisbeth!)

Skal først af sted i morgen middag, har arbejde der skal fra hånden
inde da – men har godt hold om det, synes jeg.
Så i hver en ledig stund gør jeg mig klar, pakker, arrangerer, skriver lister
og finder ud af hvad der skal med.
Der skal bages kager og brød af forskellig slags, snittes og arrangeres,
tjekkes opskrifter og sættes kikærter over til humus.
Andre køber ind og laver suppe til i morgenaften,
ratatouille til bøfferne lørdag aften og meget, meget mere.
Der skal i weekendens løb spises, hygges, snakkes og så skal der jo strikkes helt viiildt!

Så derfor tænkte jeg i morges, at der var basis for at tjekke skabet med garn og diverse.
Der er jo en del at tage af, så jeg tænkte, at jeg ville se at få det delt lidt op.
Opdelt i fx strik på pindene, strik der venter på pinde samt ønskestrik….

Dét var da en rigtig dårlig ide, må jeg nu sande!
Altså, det var fint at dele det op og listefører det – det giver, som med alt andet, jo overblik – men lige her – på vej mod strikke- og garn-mekka på Fanø, var det en næsten utilgivelig dumhed at få så meget overblik og klarsyn!
FOR det blev jo alt, alt for tydeligt,
ganske iøjnefaldende og helt hjerteskærende KLART at…….

JEG BEHØVER IKKE KØBE MERE GARN!!!!!
Jeg har jo nok!

Som i MEREENDNOKOGGANSKEOVERFLØDIGTOGALTFORMEGET!!!!!!!!

Jeg bør ikke købe mere, ikke noget som helst.
Skabet er fyldt helt ud med garn.
Der er mere end jeg får bugt med i det kommende år … hundrede!?

Listen over de projekter der sidder på pindene!
Denne liste er desværre for lang.

• Hønsetrøje
• Min Olive
• Cardigan til grå eminence
• Shalome
• Kraka
• Nova - a kind of
• La Strada

Liste over det der venter på at komme pinde - igen
Owls - til Gudrun.
Blev færdig før sommeren, men er lige det mindste og vil jeg ha at hun skal kunne bruge den i denne vinter
- i stedet for at gemme den til at lille nye Ester om 4 år kan få den! - så skal den hylles op
og laves i en større udgave.
Om jeg har mere af det garn? Jep… så rigeligt!

Liste over ønskestrik

Denne liste var så laaang at det nærmer sig det ubegribelige… her er de højst prioriterede … for nuværende!

En lyseblå Owls - eller en hjertetrøje til Dagmar
Top Magda/undertrøje/vest til Gudrun - maxi str. top down
Cardigan til Ester, str. 3-6 mdr.
Filtede vanter – til store og et par små
Filtede hjemmefutter – str. 34/36/39/40/42x2/44/45… tja, fast arbejde – altid! Bare sæt i gang!
Samme model – forsøgsvis dog med langt skaft – den ene af de ældste piger fryser umanerligt nemt!
Benvarmere eller støvleskafter – til ældste barn og til mig selv
Hue(r ) – til mig
Uldbuxer til Esters stofblenumse – de mindste er klaret men det fortsætter jo! Så i str. 6 mdr.

AFSLØRET

2011-09-22T04:17:00.000-07:00

Moar, jeg så altså godt, at du dansede - med din mave….

Hm, måske har jeg alligevel vænnet mig en del til at være alene
i løbet af dagens tidlige timer?
I hvert tilfælde fik jeg ovenstående kommentar af mit lille sludrechatol,
da jeg sad ved arbejdscomputeren, mens hun spillede lidt pigespil.dk
på den anden pc på kontoret, en tidlig eftermiddag forleden.

Og egentlig hader jeg, af et godt og ærligt hjerte,
alle de melodi(l)øse sammensatte toner der ledsager diverse pc-spil!
Men her havde jeg åbenbart fået lullet min hjerne ind i arbejdet,
og så har kroppen jo lidt sit eget liv,
så jeg gav et par mavedanse trin og rullede med mavedellerne
helt uden at tænke over det, mens jeg gik og pakkede post
og fandt udskrifter af diverse sager…

NU er det jo ikke fordi vi ellers ikke danser - det gør vi!
RIGTIG MEGET.... og både sammen og hver for sig herhjemme.
Rydder stuegulvet, skubber møbler til side og gir' den gas med hele kroppen.

Til al slags musik; Ravels Bolero, Djazz, TV2, Gnags, Bananarama, Bdr. Olsen, ToTo, Kim Larsen, Shubidua, ... jo, jo dét gør vi - næsten hver eneste dag.

Og vi ÆÆÆÆLSKER at danse - til stort set al slags musik - alle sammen.
Og når vi gør det, er det sjovt, hektisk, smukt, skørt, dejligt og nydelesfuldt
MEN; vi véd, vi er på.
Så vi perfomer jo ...lidt, ikk?
Ja, og det var tydeligvis ikke lige dét jeg havde gjort mig umage for,
med disse "dans med maven"-trin - og der ER jo ting man bedst gør i enerum!

SOL PÅ NÆSEN - MIN NÆSE!

2011-09-16T07:01:00.000-07:00

Ih, i dag er det vist efterhånden den 4.- 5. gang at jeg for alvor prøver at være rigtig alene hjemme… Alene fordi alle er i skole og på arbejde og fordi jeg ikke har en aftale ude af huset.
Og midt i et gøremål – ophængning af vasketøjet, dér midt i septembersolen, fik jeg en ubændig lyst til at gå mig en tur ud i skoven, lige her ved siden af hvor vi bor.
En tur derop for at se efter om de vilde brombær er klar til at lade sig plukke.

Og jeg skal gå den tur helt alene… uden et lille snik-snakkende, humørfyldt sludrechatol ved min side! Vores ellers stort set daglige ture ud i naturen er afløst af... MINE ture ud i naturen!

Jeg kan gå af sted, uden først at skulle sørge for at "vi" får tisset af, få en tår vand eller finde en trøje, smøre en madpakke eller skræller en gulerod.
For jeg skal kun sørge for … mig selv!

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt formår at beskrive hvor underlig den fornemmelse er for mig! Her hjemme i min egen baggang, med kun mit eget fodtøj på hylderne…
Bare mig der vil ud og af sted op i skoven…… en meget, meget underlig fornemmelse.
Men også en okay-rar-fornemmelse! Det føles meget uvant – men også rigtigt!

Det er som om, at det er med disse bittesmå ting, jeg for alvor forstår, at jeg er… alene!
Alene i nogle timer hver dag.

Men det gør mig også glad – både glad fremadrettet – mod alt det jeg nu kan,
vil og kommer til at gøre – men også glad bagud!
Det gir' mig sådan en blød, varm og helt igennem god fornemmelse at vide, at jeg har nydt, nydt og atter nydt at kunne give mig hen til at være sammen med mine småbørn – i mange år og gennem mange forskellige små menneskers liv og dage.

På ingen måde altid dejlige, nemme eller aktive dage – men altid lige præcis de dage, der er så kendetegnende for netop menneskeliv; dage med alt mellem himmel og jord.

Stille og rolige, kedelige, almindelige, lette og glemte dage – ind mellem de der dage der bare buldre frem med sygdom, tandpine, indlæggelser, surhed, tristhed, kaos, vrede, råb og kuldsejlede ideer og forventninger….

Men altid med den gode fornemmelse af, at jeg selv har valgt at være netop i dét!
Glæden over at det vi troede på, det gav vi plads, lod det være vores vej, med alle de omkostninger det så havde. Fornøjelsen ved at vi formåede at gøre som vi menet det var bedst, at det lykkedes os at finde ud af at få det til at lykkes - selv at ville være der for børnene, fylde deres liv ud, danne deres basis, give dem tid og rum til at være "på vej".
For os var det væsentligt, barndommen genudsendes ikke - så der er ikke plads til at udskyde den, mulighed for fortrydelse og for mig er det som med meget andet i mit liv; væsentligt at gøre det jeg finder rigtigst og være tro mod mig selv og mine holdninger til livet!

Ikke at jeg selv har valgt, at der har været sygdom og dårlige dage, men at jeg altid selv har valgt, at det er dér – lige netop dér jeg har været!
Full time! Altid! Nærmest hver eneste dag! Lige dér; midt i vort levende liv!

Oj, det gør mig så glad, så glad …. og det gjorde det i øvrigt også at se, at de vilde brombær er nærved og næsten klar til at blive plukket.

Jeg tror, jeg vil invitere ham min hjertenskær med derud en dag, i den kommende uge.
For at få sol på næserne og være sammen - bare ham og mig!
Nå ja, og brombærrene i skålen!

SEPTEMBERS HIMMEL

2011-09-16T02:04:00.000-07:00

Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.

Der er en søndagsstille ro
imellem træ´r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

Hver stubbet mark vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rig er årets sidste flor:
oktobers offergave.

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

(Alex Garff)

AT SUGE LIV TIL SIG

2011-09-16T00:53:00.000-07:00

Jeg sugede begærligt hvert sekund til mig i de sidste sommerferiedage, dér i starten af august….
Sugede begærligt, uhæmmet og helt vildt hver en lille bitte detalje og særlighed til mig. Gemte det dybt, dybt inde i mit hjerte. Værdsatte hver en ting jeg fik at opleve, nød det om muligt dobbelt så meget som ellers - og gjorde det til noget helligt og lidt hemmeligt for mig selv….

Og det VAR særdeles betydningsfuldt for mig!
Fordi jeg for første gang i 25 år ikke længere ville have en tro følgesvend i min hverdag!
Fra mandag den 15. august ville et stort – meget stort – kapitel i mit liv være afsluttet.

Vores yngste barn startede i skole – nuvel… dét er stort.
Og det skulle naturligvis festlig-gøres og højtideligholdes, som det også er sket for hver af hendes 8 ældre søskende.
Naturligvis skulle det dét!
Men for mig var det også en anden slags begyndelse – mit nye hverdagslivs begyndelse.
Mit liv uden et barn ved siden af mig, hver time af dagen….
Alle vore børn har jo været hjemmepassede børn – helt til de startede i skolen. Og derfor har det været en fyldt og særdeles livlig levet tid – hver dag, sammen med børn, året rundt.
Naturligvis har jeg været aktiv, ude af huset, på weekend osv. med enten et eller flere af børnene, kun med et ammebarn eller helt på egen hånd. Så derfor har jeg da både prøvet at vågne, sove og tilbragt dage uden full time at følges med mine børn. Men som hverdags- og heldagsmor har jeg gennem de sidste 25 år altid skullet tage med i mine betragtninger, at jeg ville have mindst ét barn at tage hensyn til, planlægge ud fra og finde passende mor-erstatning til, hvis jeg skulle ting, hvor der ikke lige kunne komme et barn med.
Siden vi fik vores første barn – for snart 25 år siden, har jeg hver eneste dag fulgtes med et barn.
Og sidenhen med hele to, så tre og fire børn.
Så startede ældste i skolen og i årene der fulgte var der hvert andet år enten én der startede på ny eller en ny der kom til – så jeg var aldrig uden børn i hverdagens timer. Det har været en skøn og meget lærerig tid. En til tider kaotisk tid. En særlig tid der blev forlænget ganske betydeligt med mængden af børn!

Efter fødslen af vores 6. barn skete der en del meget uforudsete ting i vores liv – og det så derfor gennem 4-5 år ikke ud til, at vi skulle have flere end de 6 dejlige unger vi havde.

Men livets veje går som de vil, og kort før vores 6. barn skulle starte i skolen,
fødte jeg nummer 7 og jeg nåede derfor ikke at få prøvet
at være uden børn nogle timer hver dag.
Og så kom nummer 8 og 9 til – og nu – 25 år senere
så var det også skolestarts-tid for hendes den lille herhjemme;
Gudrun startede i børnehaveklasse for en måned siden – og samme dag blev vores første som dag som nyblevne bedsteforældre!

Det var stort – begge dele, og når jeg blev rørstrømsk
og højtidelig denne første skoledag var det så over at der både sluttede
og begyndte en ny æra i mit liv…

JUBELDAG I DAG

2011-09-15T12:52:00.002-07:00

Nå, men uanset hvad der sker på Tinge, så ER dette en jubeldag for mig.
En dag der giver mig lidt varme indeni, dyb taknemmelighed og måske en smule gåsehud på armene, når jeg tænker nærmere efter!
Når jeg giver tankerne frit løb ... og mindes!

Mindes at for nøjagtigt 25 år siden lå denne skønne unge kvinde,
som en lille splint, på mit bryst for første gang!

For 25 år siden blev jeg mor for første gang.
Det betyder at jeg i dag har været forælder i mere end halvdelen af mit eget liv....

Og hende, vores førstefødte, hun må bære meget.
Ikke bare har hun fået os som forældre, nej, hun må også lide under
hvor dejlig hun er - og var - for det er jo selve grunden til,
at vi blev ved med at forøge hendes søskende flok...
Hold nu op nogle gode, dejlige og herlige børn vi har fået os!
De er værd at elske, værd at kende .. ja, de er simpelthen det hele værd!

I dag har for mig været i ældstebarnets tegn.
Med nu 25 år som forældre, var vi en anelse rørstrømske i morges,
da vi vækkede hende med telefonsang af os alle herhjemme
– og klokken 06.50 var FØR hun stod op!
Og så med en hurtig tur til Århus sammen med Per – masser af lagkage,
hygge og snak med dagens fødselsdagsbarn
og et par af de andre kollegianere fra hendes gang,
hen over hjemmebag og hygge gik snakken om valgkamp,
gode gaver og livet i al almindelighed…
Og så med vores første barnebarn,
lille Ester ved vores side – ja, og hendes dejlige mor, naturligvis.
Vi kørte hjem i ro og mag, og en hyggelig hurtig lille udflugt
sammen med ham, min hjertenskær,
for at få nogle lækre øko-wraps med masser af falafel,
hvidløg, chilier og et par kolde colaer – og så hjem på kontoret
og arbejde intenst nogle timer.

Nu er der badet småpiger og farmand har gang i aftensmaden…
om kort tid er der spaghetti med lækker, lækker kødsauce
og en GRØØØØN salat og stærk syrlig olie-eddikedressing.
… og lidt af brødet fra i morges.
Senere kommer de tre mellemste hjem fra deres kor-øve dag – og så går turen
til valgstedet, hvor vi gamle og én af de mellemste jo udnytter, at vi har stemmeret.
Og så er det hjem igen til tandbørstning, aftensang og putte de tre mindste.
Imens de tre mellemste spiser en omgang af aftensmaden
og selv rydder af og vasker op efter os alle.
Jeg ville så ønske, at jeg var F R I S K nok
til at sætte mig og arbejde igen – men men men
jeg ved jo, at det ikke bliver tilfældet!
Det bliver til lidt familiær snak, nus og strikketøj i aften – og valgresultater!
Oog sikkert nok en stor smule ærgrelse fra min side – for jeg ORKER ikke
at skulle høre på hende, den skingre skrigeskinke, i op til 4 år af mit liv….
Æv æv æv – hvorfor pokker kunne hende den smukke, velformulerede, intelligente, velargumenterende, skarpe og tydelige kvindelige hjertelighed ikke komme til i stedet?

Oh, dét ville have glædet mig koloenormt!
Men jeg tror det desværre ikke ….

ps. begrebet skrigeskinke har jeg lånt hos en ord-sjov blogger - der altså ikke bruger det om en politiker!

KRYDS AF I DA'

2011-09-15T12:52:00.001-07:00

Sæt kryds, gør det fordi det er en demokratisk ret, en medborgerlig pligt og en glæde at vort demokrati sikre os alle denne mulighed for indflydelse.
Debatten har raset i dag - på bla. FaceBook.
Om hvor vidt det nu "kan betale sig" at stemme, om ikke man hellere bare skulle sidder over, blive sofavælger og sådan?
Og NEIIIII er svaret.
Hvor svært, ugennemskueligt og kompliceret det end kan være,
at man synes det er at finde vej i politikken, så er det en synd og skam hvis man ikke gør dette.

At tænke sig, at man andre steder i verden sætter livet på spil, for at nå frem til stemmeurnerne, for overhovedet at give sin mening til kende! Og her hos os, i den rige del af en demokratisk verden er det svære så at vælge OM man har tid, lyst, energi eller gider at stemme....
Op at stå, afsted det skulle gå - og enten sætter man et kryds eller også folder man stemmesedlen sammen og stemmer blank! Det er da det mindste vi kan gøre....

JEG stemte ikke blank. jeg var lidt tvivlende, urolig og lidt klemt af, at jeg ikke var til det ene eller det andet.... men jeg valgte i sidste øjeblik at følge min mavefornemmelse, mit indre overblik og tanken om, at ville skulle leve med det der nu ku' blive til i de kommende år....

Ja, jeg ville så gerne ha en kvindelig statsminister - men ikke BARE en kvinde.
Ikke en skinger skrigeskinke med akademiker baggrund, uden egentlige skarpe og selvstændige holdninger, uden den stressrobusthed det kræver at skulle stille op for den bollemælk der naturligt nok tilkendes en politiker...
Ej, ikke hende, hun kan ikke!

Jeg bliver så ked af det, så traurig og nedstemt, led og ked når jeg ser hende på skærmen og høre hendes skingre stemmeføring om ... ikke meget af det der spørges til og om, eller noget af det jeg som dansker gerne vil vide om mit samfund....

Men som så mange andre, er det jo hos mig også alternativet der rykkede på min indre krampemuskel, myoserne hobede sig op og op og op!!!
Alt i alt må jeg trods alt sige, at den glæde det ku være at få en kvinde ved roret, overskygges vildt af den sorg det så er at få dén kvinde!
Øv og æv og bare brandærgerligt, altså!

Margrethe, hvor blev du af, hvorfor sætter du dig ikke højere og lader skinne igennem med din behagelige stemmeføring, dine evner til at være diplomatisk, praktisk og helt
igennem ærlig autentisk og ligetil...
Margrethe, du ku bare blive en drømme statsminister, med praktisk sans, jernvilje, evne til samarbejde, med en lynhurtig og skarp hjerne, et hjerte på rette sted og med sådan en lækkerhedsfaktor at jeg ville sidder og være helt glad i låget og tryg i min forankring,
hvis DU stod på kommandobroen fremover!

2011-09-03T06:03:00.000-07:00

JOW - JEG ER HER ENDNU....

Ja, naturligvis er jeg her endnu!
Og mine ikke-eksisterende blog-indlæg ER faktisk skrevet - flere endda - i tankerne. Og på alskens notesblokke rundt omkring - og så er det jo "bare" at få dem ind i bloggen her, ikke?

Og strikket får jeg også gjort - en hel del faktisk!
Meeen igen; hverdagens små og store oplevelser har taget min tid gennem de sidste par uger!
Men jeg tror på, at jeg inden for de allernærmeste dage atter er oppe i omdrejninger, har styr på det meste af det jeg bedst kan lide at have styr på, og SÅ skal jeg få det hele nedfældet her i bloggen! ;0)

GENERATONSHJULET DREJER.....

2011-08-16T08:58:00.001-07:00

Så skete det – vi blev bedsteforældre!

Generationshjulet drejede endnu et hak
og i søndags bragte det os næste generation....

Den mest bedårende lille pige.
Efter 17 timers fødsel kom hun til verden – stor og lækker.
4500 g og hele 56 cm i længden.

Er denne lille piges morfar og mormor stolte?
Jep – det er nemlig lige dét vi er!
Er hendes forældre stolte – jaaaa, dét er de – og trætte og møre!
Helt som det sig hør og bør, så er de skiftevis glade
på grænsende til jublende lykkelige,
og helt, helt matte i sokkerne,
uden overskud eller gennemslagskraft.
Sådan er det vist at blive forældre første gang!

DETTE ØJEBLIK

2011-08-12T08:07:00.000-07:00

(dette øjeblik) - Et fredags ritual. Et enkelt foto – ingen ord - gribe et et øjeblik fra ugen.
Et enkelt, særligt, extraordinært øjeblik. Et øjeblik jeg vil fastholde, gemme og huske.
Hvis du er inspireret til at gøre det samme, så efterlad et link til dit ”øjeblik” i kommentarfeltet.

INTERNATIONAL AMMEUGE 2011

2011-08-11T02:08:00.000-07:00

Første uge af august var der

INTERNATIONAL AMMEUGE 2011

BRUG BRYSTET

Mors egen mælk ER det allerbedste for alle børn - men af og til
lykkes det ikke at få amningen til at fungere på tilfredsstillende vis.
Det er altid synd, for med den rette støtte og opbakning er det stort set alle kvinder der kan amme - ja, endog fuldernære deres spædbarn med modemælken - præcis
som det er beregnet til at kunne.

Men at amme er ikke altid let - dét ved jeg og dét ved mange andre mødre rundt omkring.

Derfor er der i mange lande et korps af uddannede ammerådgivere som kan støtte,
informere og vejlede mødre - og deres familier - i amning

og i hvordan man bedst støtter en ammende mor.

Den INTERNATIONALE AMMEUGE

er et efterhånden velkendt fænomen,

som betyder at der i den uge vil være øget fokus på amning verden over!

Temaet var i år

TALK TO ME ABOUT BREASTFEEDING - a 3D experience

At dele sin ammehistorie og oplevelserne ved at amme kan give os alle et mere nuanceret og forghåbentligt naturligt forhold til amning af vores børn.

Viborg lykkedes det os at lave en lille flok af mødre og ammerådgivere,
der delte foreningen Forældre og Fødsels foldere ud, samt gav folk flyers
med "ti vigtige ting om amning".

Vi blev taget godt imod, fyldet en del i bybilledet
med plakater og babyer, slynger og barnevogne
og pressen mødte frem, snakkede, skrev ned og tog billeder.
Det kom der en god artikel ud af.

"Ih, jeg har jo også denne her slynge som jeg egentlig gerne vil bruge,
men det er altså ikke så nemt at sætte min baby i den...?"

Kompetente - og gravide - Sarah giver vejledning i korrekt og nem brug af slyngen - og mange benyttede sig af det og drog glade og "nyslyngede" hjem - nu med baby i slyngen!

FLYTTE HJEMMEFRA

2011-08-10T08:00:00.000-07:00

Hele vores trappe til 1. sal måtte afmonteres for at få hendes dobbeltseng ned ...

men superfar og de flinke og stærke brødre hjalp gerne med

Lige op til få minutter før flytningen boede 3. ældste på Komediehuset i Horses og lavde Klokkeren fra Notre Dame - så der var en fin buket fra præmieren i Horsens

Nogen stod og kiggede betuttede på - ikke nemt at forstå

at søsteren ikke længere skal bo sammen med os...

En helt fyldt bil OG en stor fyldt trailer - hvor i al verden

har alt det været på hendes værelse?

Forventningsfuld ung dame

Uha - sådan en gang slagboring larmer - og sviner i de fine nye omgivelser!
Godt superfar viste hende tricket med at holde støvsugeren under imens der bores...

Ikea-kram samles - og det blev RIGTIG fint.

Det var ikke uoverstigeligt svært at køre hjem uden hende - og vi har ikke langt til den by hun nu bor og skal uddanne sig i - meeen hun er jo "helt alene" og dét gør altså lidt ved mit hjerte...
Omvendt véd jeg jo bare, at hun gerne vil gøre dette OG at hun har vinger der i høj grad bær', så moderbekymringerne skal bare lige falde på plads og så bliver det såmænd nok oss' helt sædvanligt, at Mette bor dér - og ikke længere her!

SOMMER I DANMARK

2011-07-31T09:02:00.001-07:00

Strand, sand og vand

Nogen var trætte efter Roskilde...

Søstre

Med hilsen fra de store døtre....

Sund sommeraftensmad!

Skeptisk puplikum

Spillefugle

Vores helt egen NoaNoa-model...

I løb

Gyngetur

Badeture

Koncentration

Fejl på linsen

Hængekøje

Sommerkrøller

Badenymfe

Sommerhilsner i hjemmelavede "egns-kuverter"

Strandmad

Strand frugt!

Tegnehygge i aftenstunden

Flere er trætte efter Roskilde...

Mor-alene-hygge-tid

Fangeleg i aftensolen

På vej...

Bryllup

BLÅ HIMMEL

Batminton turnering ved aftentide

Aftendyp

Spis ude...

Så er den om-sig-gribende ferietid så småt ved at lakke mod enden her hos os.
Flere her i huset har nu haft ferie i 6 uger – en enkelt har haft fri i 8 uger!
Men den ægte fælles familieferie var i ugerne 26 og 27.
Der var vi i ”bedste-mosterens” dejlige sommerhus i Liseleje – præcis som vi har været det utallige gange i de seneste 18-19 år.
Og vi var fuldtallige det meste af tiden – altså 12 personer

i et 6 personers sommerhus!

Vi var velsignede med dejligt sommervejr – masser af sol og varme og først den dag vi pakkede sammen og tog tilbage til det jyske kom regnen dertil!
Inden da havde vi et par smådruknede mus i form af to af de ældste der var taget i forvejen for at være til Roskildefestival - men dem fik vi nu hurtigt frisket op og tørre da de først kom op til alle os andre i sommerhuset! - midt nat for det var dér de besluttede sig for at NU ville de "hjem", den ene efter aftale og den anden var på mobilen fra en fremmede telefon klokken 01 om natten, for egen mobil var løbet tom for strøm og så tog man bare nærmeste tog der gik nordpå - og stod så der midt nat på en lille nordsjællandsk trinbrætstation!

Og nej, jeg forstår bare ikke det der festivalræs; jeg mener, man betaler uhørt mange penge for?? … at lytte til en anelse musik, stå som sild i tønde, være møgbeskidte og fuld i flere dage, lade sit telt overpisse af fremnmede og sit gods tyvstjæle, være træt som et ondt år og….tja…
Nå, den MÅ være mere og noget bedre at hente sig der - noget jeg aldrig har kunnet få øje på! Men faktum er, at når vores unge fylder 18, så har de naturligvis frit lejde til at deltage ved den slags….hm…fællesskab!
I år var dog første gang det var en søn vi skulle sende af sted – og tænk, det gjorde en forskel! Jeg var langt mere forbeholden end jeg har været med vores 3 ældste døtre!!!!

Så i et kort panikslagent øjeblik annoncerede jeg, at der nu var nye og skærpede regler

for deltagelse ved festivaler!
Man skulle – som barn i vores klan - fra nu ikke længere kun være fyldt 18,

man skal også være…flyttet hjemmefra!

De ældste døtre var ved at falde ned af stolen af grin!

Normalt, mener de, at forældre slækker på regler og krav efterhånden som man arbejder sig ned gennem flokken af børn – så de syntes det var helt morsomt at lytte til,

at der hos os kom skærpelser i stedet!!!

(- og med hensyn til køn på de unge der drager af sted, så står det naturligvis enhver frit for at gætte på om det var søn eller datter der havde klare aftaler om hvonår og hvordan vedkommende kom op til os i sommerhuset - og hvem det var der satte hele huset på den anden ende ved at stå in the middel of nowhere midt nat!!!)

Men tilbage i sommerhuset var der hygge i megamængde, timesvis af slap a’ tid, hygge og god mad, intet at ræse efter – andet end stranden – der var vidunderlig! – kryds og tværs, kortspil, snak og gæstebud af den helt afslappede slags MED mad – massevis af mad! Der var extralur, batminton-turnering alle dagene, der var hængekøje lur i skyggen, ribs at hyggespise af, skønne vilde blomsterbuketter, kram og kys i en uendelighed og en hel masse andet at nyde døgnet rundt!
Det var ferie.

DETTE ØJEBLIK

2011-06-24T10:51:00.004-07:00

DETTE ØJERBLIK

Et fredagsritual. Et enkelt foto - ingen ord - et øjeblik fra den forgangne uge.
Et særligt, extraordinært øjeblik, et øjeblik jeg vil beholde, sætte på pause og huske på.

Hvis du er inspireret til at gøre det samme, så smid et link til netop dit øjeblik, her i kommentarfeltet,
så alle der vil kan finde det og se med.
(Jeg er inspireret af en anden fler-børns-mor, SoulMama der gennem lang tid har haft (this moment) på sin blog hver fredag.)

EN HEKTISK UGE

2011-06-24T10:51:00.001-07:00

Sidste skoledag for 9. klasse Friskolen i Skive

Klassen overtager, som ritualet altid har været, morgensangen denne morgen og laver dejlig underholdning i et par timer... fantastisk flot og sober underholdning!

Sct. hans aften - en rolig, harmonisk og helt igennem særlig aften her hvor vi br. Bålet tændes når alle er samlet og der synges igennem med den "ægte" Midsommervise, Blæsten går frisk over Limfjordens vande ( og ét er nemlig lige om hjørnet fra hvor vi bor... eller rettere "lige oppe over bakken"!) - og så sluttes der af med Du danske sommer jeg elsker dig.... hvorefter alle får kaffe og æbleskiver hjemme på een af gårdene. Dét er tradition og selv de efterhånden voksne børn der er flyttet herfra kommer gerne hjem til denne aften.

Dimissionsfesten var i år flyttet til onsdag aften fremfor torsdag - grundet Sct. Hans - og på den måde kom ham, min eneste enel til at fejre ikke alene sønnens dimission men også sin egen 50 års fødselsdag sammen med Friskolens ansatte, forældre og elever fra den afgående klasse. Hyggeligt og særligt.... og det blev en ganske særlig dejlig aften fordi denne årgangs forældre og kammerater bare ER særlige, dejlige og stemningen var tæt, nær og rar. En stor aften for de skønne unge mennesker og alle os omkring dem.....

Og der leges af de tre yngste. for når forældrene har SÅ mange gøremål, møder og fester på een og samme uge så kan man lige så godt få det bedste ud af dagene!

Gudrun er liiidt cool når man sådan er blevet passet fklere dage i træk..."hverdag kom til mig"
Tirsdag var det storebrors sølvbryllup vi deltog i - kl 07 om morgenene og resten af dagen ud.....

Morgensang og gæster til kaffe og rundstykker...

imens hygge Lauritz sig hjemme om eftermiddagen - med at flytte gods rundt på
matriklen med hjælp af sækkevogn og i trailer..

Så ihh, uge 25! Hvor har den været ualmindelig hektisk og fyldt med oplevelser.
Komprimeret simpelthen! Aldeles overfyldt! Alt der skulle ske var aftalt på forhånd, meget af det har været givende og dejligt, enkelte ting knap så givende - nok mere...
tja, nærmest lidt tærende!

Der var brormands sølvbryllup, ægtemandens 50 års fødselsdag, stor dimissionsfest for sønnens 9. klasse, Sct. Hans aften med vores naboer og byens beboere,
afslutning for alle skolebørn OG især for 9.klasse på Friskolen,
og til slut og bare for mig, en afskeds reception for en elsket og højt skattet lærer.

Men alt i alt kan jeg nu, fredag aften se tilbage på en uge med så meget ...glæde, så utrolig meget kærlighed i små og større portioner, så mange knus, så meget gråd, så særlige øjeblikke og så totalt sprængfyldt med livet, at det bare er som det helt igennem skal være; herligt!

DETTE ØJEBLIK

2011-06-17T07:26:00.000-07:00

(dette øjeblik)

Et fredagsritual. Et enkelt foto - ingen ord - fanget fra den forgangne uge.
Et enkelt, særligt, extraordinært øjeblik, et øjeblik jeg vil beholde, sætte på pause og huske på....
Hvis du er inspireret til at gøre det samme, så smid et link i kommentarfeltet, så alle kan finde og se med.
(Jeg er inspireret af en anden fler-barns-mor; SouleMama, der gennem lang tid har haft (this moment) på sin blog hver fredag.)

DET ENDER ALTID MED EN....

2011-06-16T23:02:00.000-07:00

... ANGULUSMODEL, såmænd!

I min jagt på den bedste fest/dansesko ender jeg vist som så ofte før i en ... angulus! Og det er jo i sig selv godt og rart og kvalitet og alt det der... det er bare liiige det der med prisen!! Dén er ski' da lidt peberet...

Desværre må jeg nok op og betale fuld pris - for alle de store størrelser her hos min foretrukne netskobutiks udsalg er nemlig smuttet i denne model! Æv da osse... men så må der jo være flere der nyder en stor levefod, præcis som jeg selv gør....fniiiisss...

DETTE ØJEBLIK

2011-06-09T11:31:00.000-07:00

(dette øjeblik)
Et fredags ritual. Et enkelt foto - ingen ord - fanget fra den forgangne uge.

Et enkelt, særligt. extraordinært øjeblik. et øjeblik jeg vil beholde, sætte på pause og huske på.
Hvis du er inspireret til at gøre det samme, så smid et link til netop dit øjeblik, her i kommentarfeltet, så alle kan finde og se med.
( - jeg er inspireret af en anden flerbarnsmor; SouleMama der gennem lang tid har haft (this moment) på sin blog hver fredag.)

Når en tudekiks er for lidt!

2011-05-30T07:40:00.000-07:00

Jeg er gået hen og blevet så træt i mit indre, over en bestemt lille sætning.
En sætning som snart sagt alle rabler af sig i ny og næ..;
"Tør øjnene og tag en tudekiks..." sagt neutralt og til een der i et øjebliks åbning fortalte om ting der plager dem, om ked af det hed, om ærgelse og deslige.

Nu hører jge ikke selv til de der pakker meningerne alt for meget ind - tvært om - men af og til synes jeg det er FOR ufølsomt, for afstandskabende - for eenøjet - når sætningen bare svirre ud i luften og lavt hen over dén der formastede sig til at udtrykke sine inderste tanker og følelser....

Jeg har selv stået for skud af og til... og jeg bliver altid ked af det.
Lige meget hvor lidt det så end er jeg åbner for mit indre, skal det ikke fejes af med en moderne ligegyldighed...

Jeg fortæller ærlig talt sjældent ret meget om de opgaver og problemer jeg står med.
Jeg er ikke hypokonder. Jeg er heller ikke sådan een der konstant taler om mine egne sorger eller mulige problemer. Jeg kan sagtens drage egne erfaringer ind i en samtale eller i en situation hvor det er passende, men som regel nøjes jeg med at fortælle for at underholde fremfor at angle efter andres opmærksomhed, råd eller sympati og medlidenhed.

En hel del mennesker regner mig for at være cool og ret så hård i flinten.
Det er jeg så ikke, skulle jeg hilse og sige.
MEN jeg er fuldstændig helt og aldeles direkte.
Jeg spiller med helt åbne kort, manipulerer aldrig i det skjulte, siger det som jeg tænker det, er ikke særlig strategisk, er ikke beregnende eller smålig med mine meninger og opfattelse af tingene - what you se is what you get!

Og hvad jeg siger, det står jeg ved - også selv om det kan være ubehageligt eller jeg er ene om den opfattelse af tingene.
Jeg er - synes jeg - ret nem....

Jeg vil gerne ha ret - men ikke ved at manipulere folk af sted, i ly af venlighed og deslige. Jeg argumentere med oprigtighed og inderlighed, med hjerne og hjerte - og har ubegribelig svært ved folk der ikke gør det.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg slet ikke egner mig til noget som helst der foregår i det skjulte eller som en manipulation "under bordet".
Jeg er god til lobbyvirksomhed - men kun hvis den er så ærlig og redelig, at jeg må fortælle om det...

Mener jeg noget om et emne - og er i en position, hvor det er af betydning, at jeg kommer frem med den - så siger jeg det, direkte, ærligt og uden omsvøb.

MEN jeg går ikke efter at såre folk. Jeg er ikke ude i at ville "nakke dem".
Og jeg kender som oftest godt forskel på de der kan og de der ikke lige i nuet kan tåle min facon.
Og jeg kender godt de, der har brug for omsorg, FØR jeg fortæller dem tingene uden omsvøb - for jeg kan sagtens komme af med mit budskab ærligt og kærligt på een og samme tid. Men også til hver sin tid!
For jeg kan sagtens holde mine meninger om fx folks nye frisure, deres valg af farve til hår eller sko, kærsten eller deres børns opdragelse helt for mig selv, hvis ingen spørger mig!
Jeg kan sagtens blande mig udenom.
Og jeg er ikke sådan en ideologisk bedrevidende kvinde, der bare MÅ så mine fantastiske meninger og evner alle vejne og frelse enhver på min vej, fordi jeg har set lyset eller spist af kundskabens træ!
Jeg kan tie stille hvis ikke man spørger mig om råd eller vejledning.

Jeg kan til gengæld sagtens snakke fanden et øre af, når jeg er glad eller gal, vild eller tæskeklog på et emne.
Og er jeg i det humør så deler jeg gerne ud af mit liv, mit vid og mine erfaringer eller holdninger til både det ene og det andet. Helt ublu og uden at oveveje om de andre er enige eller bare synes jeg er "for meget"!
Og jeg tåler godt at få besked om, at nu skal jeg ikke fylde hele rummet med mig...

Men jeg pakker altså sjældent ting ind i vat, når der er emner hvor jeg rent faktisk skal og bør sige min mening.
Og derved har jeg ofte ramt andre for hårdt i deres egen opfattelse af deres værd og vid.
Dét kan jeg tage at få at vide. Og jeg bliver ikke harm eller puster mig op, hvis det er en reel afvisning jeg får for min direkte facon. eller hvsi nogen sidder inde med argumenter der kan overbevsie mig om at jeg tager fejl eller må ændre mening. det er jeg fuld af respekt for - og tør godt indrømme det.

Og jeg kan sagtens tåle den lige så direkte tilbagemelding - så længe man går efter bolden og ikke kvinden.
Så længe det, der debatteres er emnet, og så længe det gøres uden skjulte dagsordener og uden indirekte sarkasme om mig som person.

Jeg higer ikke efter at alle kan lide mig, eller er helt enige med mig i mine holdninger.
Jeg har ikke brug for at være venner med alle.
Jeg kan sagtens samarbejde med folk jeg ikke ellers er enige med - HVIS de spiller med åbne kort og holder sig for gode til ondskabsfuldheder og ironi.
Sagtens kan jeg det.

Men jeg bliver drabeligt såret, når man så til genglæld for min åbenhed, slår om sig i vildskab med både tudekiks, beskyldninger eller sigter helt forbi og efter de ømme punkter der ikke er til debat.
At blive "dolket i ryggen" eller "slået under bæltestedet" kan jeg dårligt tåle.
Så vakler jeg af sted som et skamskudt dyr. I dagevis og med en kyllingehjerne der igen og igen vil vide HVORFOR er det, at nogen har brug for at behandle mig sådan..... ?

PS. Tænker du nu på at skrive en kommetar om, at jeg må se at tage mig en tudekiks og komme op på hesten igen ... så undlad venligst. Tak!

I DAG ER DET OLES FØDSELSDAG....

2011-05-20T12:32:00.000-07:00

Der var en slags føs'da' her til morgen.

Ikke en helt almindelig fødselsdag.

Alligevel var der gaver, flag og sang...

Gudrun bedyrede igår aftes, lige før sengetid, at

"Ole har fødseldag i morgen - jeg HAR lavet invitationerne klar, mor"! - og det blev sagt med den største selvfølgelighed - og nok har vi mange børn, og nok kan det da ske at vi får byttet rundt på et navn eller tre - men jeg var - og er - mig pinligt bevidst om, at vi altså ikke har en Ole i flokken.... den eneste Ole jeg lige kunne tænke i nuet var såmænd min egen lillebror - der fylder år i oktober!!!

Så jeg glippede med øjnene og stamme; Hvem Ole?......

- Min mini bamse,var den søde piges svar!

Åh, naturligvis! Den pegefingerlange-lille, kompakte bamse
med brun silkesløjfe om halsen... Javel, jaaaa....da!

I morges tog pokker ved mig - ren overspringshandling, jeg ved det! - og klokken meget-tidligt hev jeg hæklenålen og en stak af det fine bomuld fra Hjertegarn frem og lavede på en lille halv time den sødeste sovepose med påsyet pude og det hele.

Jeg pakkede fint ind i rigtigt gavepapir og med silkebånd omkring - og frem med et miniflagstang ... og på plads ved Gudruns stol....

OG så fejrede vi da Oles fødselsdag.... helt som vi plejer
at holde fødselsdage her i huset.
Og Gudruns øjne lyste af iver og forventning, da hun pakkede de små gaver op.
Og det var gaver i flertal, for Dagmar og Lauritz havde fanget min ide med det samme de så pakken fra mig - og derfor fik de begge
i al hast lavet nogle små hjemmegjorte af slagsen.

Dagmar er en sand mester i små ting og lavde strax en lille minibog til bamse-Ole. Med fine tegninger af ham og Gudrun og af Dagmars egen kanin.
Lauritz overraskede os alle - ved at fremtrylle en stor flot planche med navn og farvelagte tegninger mv. - FORÅRSTEGN stod der og så var der fotos klippet ud af ham selv, af erantis i skoven og det hele... Så flot.
Vi kan bare så meget mærke, at han lige i år har en billedkunstlærer der virkelig formår at få bla. Lauritz's kreativitet til at blomstre og gir plads for den del af ham - præcis som han er og uden at lægge bånd på hans til tider voldsomme udfoldelse.
Dét er en fornøjelse - og se nu, hvordan han kan huske, at han har de tre tegninger i tasken og som han med det samme sætter frem som en gave til Gudrun... nøj, hvor bliver jeg glad indeni over hans nyopdagede mulighed.
SÅ skønt!
Så sådan gik det til - og for mig var det en måde at "gribe nuet" på St. Bededag....

ROLIG NU....

2011-05-20T12:30:00.001-07:00

En dag i ro - og alligevel med mange små bidder af gøremål.

Fik sendt et barn til legeaftale, hentede en voksen datter hjem til eksamens læsning, fik sorteret en K Æ M P E stak vasketøj og fundet festtøjet frem til søndagens konfirmation hos gode venner.

Fik kysset ham, min eneste ene, der havde vasket gulve og hygget med børnene mens jeg var på vores friskole for at læse knap 30 ansøgninger til en stilling vi har slået op.

Nu sidder jeg midt i en rolig fredag aften med extra kagestykke og hyggetæppe om benene....
I sandhed en dejlig dag - tæt på at få ende om lidt....

Der er ro omkring mig nu - det kan jeg godt lide.....

Der er børn der sover, børn der læser og børn der snakker lavmælt med farmand i sofaen, om hans arbejde, om fjernsynsprogrammet der viser een vinkel på fars arbejde - og om en helt anden vinkel, der kan berettes om live ..lige her, midt i stuen.

En stor dreng stikker hovedet ind her på kontoret og spørger om jeg vil vække ham i morgen TIDLIG!
For... - hvad tid kommer posten mon i morgen, lørdag??
Der skal nemlig være en pakke med - en ganske særlig pakke!
Vist nok noget med en sprit-nyt spil til det der spillemaskine-halløj de store drenge - tja, unge mænd er de vel egentlig? - leger med!

Roen giver overskud og tid til tanker.

ENERGIKLASSE ...

2011-05-19T01:04:00.000-07:00

Lige netop i dag er jeg havnet i et massivt energi STOP.

Jeg er ikke i stand til at hive mig selv ret langt op ved hårrødderne...
jeg dasker rundt i hjemmetøj aka pyjamasbuxer og slaske t-shirt.

Kun med lyst til at skulle henslænge mig på sofaneseren med et ugeblad,
en kold cola zero og et halvt ton fyldt chokolade fra PB...

Der er ikke meget energi eller fart over fruen i dag - en skidt dag at være nede på.

For der er arbejde at tage sig af... noget der har deadline.
I dag, faktisk!

Noget der ikke kan vente.

Og jeg synes nærmest at være sådan nedlukket,
være sat på stand by, som ingen har tænkt at gøre brug af!

Dét gør sig ikke godt.

Hverken indeni eller over for omverdenen...
Der er for meget jeg SKAL ha' fra hånden...NU!

Og der er børn der skal rejse laaaangt væk... igen.
Denne gang er det New York jeg skal
sende en af mine guldkarameller af sted til - ti dage.

Og masser af rent tøj fordre det jo!

Tøj der skal gennem vores nye vaskemaskine; mr. Hoover - en rolig,
vaskemæssigt velartikuleret og dæmpet herre,
der nu med sikkerhed og stabilitet igen og igen slynger

8 af vores mange kilo vasketøj
rundt og rundt med 1400 omdrejninger
- og alligevel er i laveste energiklasse - en AA+

Lidt som mig; laveste energiklassifikation!

Jep, det er mig ... i dag!

Jeg er som en gammel karklud - een af dem man har vredet op,
men glemt at folde ud og slå over spanden
så den kan blive sprød, tør og klar igen!
Jeg er efterladt helt sammenvredet... på gulvet ved siden af spanden...
glemt, klemt og vredet om!

Stakkels mig, hva'?!

LÆKKERI

2011-05-18T00:48:00.000-07:00

Kan man sige at tøj kan være som lækkert chokolade, at det kan højne ens humør og frydefulde kropslige veltilpashed? Tja, det kan man vel... og sådan er det lige præcis med Lauritz' nye buxer her.....!

Lauritz har en motorik der giver ham en del problemer med bla. at afstemme både afstand og brug af muskelkraft. Han kan ikke beregne hvad der sker hvis han fx bærer et langt stykke træ og smider det fra sig, eller gå forbi nogen, dreje rundt eller noget uden at bumle ind i alt og alle. Eller træde på dem...

At være den der giver Lauritz tøj på betyder at man som voksen hjælper træner sig i specielle akavede stillinger for at kunne undgå fx at få nikket en skalle - fordi han liiige skal se ned, mens man selv er bukket netop ned i den højde. Ens kindben og kæber er konstant ømme fordi han jo banker hovedet ind i een når han ellers bare vil fortælle at han kan lide een ... og han træder så hårdt med sine fødder at man konstant har ømme tæer herhjemme...

Hans noget voldsomme adfærd er af og til en prøvelse... rent kropsligt - også! Det er jo bare sådan at det ganske givet er endnu værre at være Lauritz! Værre at være dne der ikke kan alt det hans stærke krop ellers lægger op til. han synes helt sikkert at det ofte er et nedelag at spilde kaskader af mælk fordi han ikke kan afstemme sin muskelkraft til at løfte en katin mælk men bruger hele overkroppens muskler som skulle han løfte en hel palle mælk!

Lauritz har det helt sikkert sværer end alle os ....
Os med de ømme tæer og blålige kindben og kæber!

Et heldigt sammenfald er dog, at hans egen smertetærskel er så enomrt høj. Så høj at det er problematisk fordi han ikke mærker fx dybere sår og slag - eller varme - før efter lang tid - og dermed kan en skade forværres.....

Men heldigt nok fordi hans øvrige motoriske usikkerhed gir ham så mange, mange skrammer at var han for følsom så ville livet være een lang rejse udi smertehelvede.

Jeg tror ikke der går en uge uden at han har massive sår og skrammer i ansigtet og på kroppen. Lige nu kæmper vi med et knæ der er så voldsomt skadet og som konstant springer op eller han får flået et nydannet sår af i sin aktive dagligdag og så tis-bløder det atter!

Det er ofte der står en forklaring i hans bog fra skolen om hvorfor han nu har en kæmpe bule eller et stort sår - vi er helt påd et rene med at han er omgivet af omsorgsfulde kærlige mennesker og at den slags bare sker når man er Lauritz.

Men tilbage til det med at tøj kan være lækkeri!

Se nu hans dejlige nye buxer herover.

Fed petrolfarvede velour med gult kantebånd omkring pingvin-prydede lommer...

ÅH, HAN ER VILD MED DEM! Vild som i MEGET VILD!

De er præcis som jeg ønskede mig dem da jeg kontaktede den dejlige sy-kvinde, Trine fra Groovybaby ... and mama.Trine har jeg været samme med i "slyngeregi" - og jeg har tillige tidligere har købt et par ting hos hende. Hun syr de dejligste farveglade og helt igennem skønne ting. trines ting går man ikke fejl af og der er en særlig form for unika over de kreationer hun viser frem. Der er glæde, orginalitet, sødme og masser af mod hos hende... se det selv!

Desuden så var Trine lydhør og fordomsfri da jeg skrev til hende om Lauritz' behov for nemt tøj Lauritz vil gerne, orker ikke altid og kan motorisk sjældent klæde sig selv på. så han kan ikke lide for mange særlige anordninger som fx knapper og lynlåse, buxer der sidder tæt passer bare ikke til ham og hans krop.Men buxer i bløde stoffer og med masser af bevægelsesfrihed i... og smarte, farverige og glade buxer - det er hvad han har brug for!

Og fluks kom Trine med forslag, jeg sendte mål og inden længe kom der pakke i posten med disse "vingpin-buxer" som Lauritz får kaldt dem, når det går for stærkt i hans krøllede hoved.

Da vi modtog buxerne måtte jeg nøjes med at lægge dem på Lauritz' tøjhylde, for han har det en smule anstrengt med nyt tøj. Dér lå de så i et par uger og gloede på ham hver gang han hjalp med at finde tøj frem.

En dag fik han åbenbart mod på at se dem an - og har så siden elsket dem inderligt.

At få ham til at stille op til fotosession, for at få buxerne foreviget, var jeg ret spændt på - men med held fandt jeg på, at han og jeg skulkede fra aftenrutinen efter maden igår - og han sprang rundt på 30 billeder for at vise mig HVOR gode disse buxer er!

Desværre endte det med, at han i sin iver så fik overløb og tissede i yndlingsbuxerne - ærgerligt og gåden og kaos var massivt, fordi jeg ikke kunne love de ville være klar til dagen efter igen!

Men han klarede op ved tanken om at vi lige kunne få overført alle de nytagede fotos til min pc... Og sådan er det med Lauritz - der er kun milimeter fra den total nedsmeltning til lysende, nysgerrig glæde!

Lauritz er det hele - på een gang!

MÅSKE PÅ TIDE...

2011-05-17T08:30:00.001-07:00

Tjaaa, måske er det ved at være på tide at at de her kommer ud i jorden...

Lathyrus - helt ud over kanten....

Og rigtig mange af dem... 5-6 breve blev det vist til!
Og ja, jeg kan bare rigtig godt lide disse nemme og ikke særligt plejekrævende blomster i skønne, skønne farver og som bare bliver flere og flere når man plukker af dem... Ringe indsats - stor høst - dét er lige mig!

(foto fra min føs'da' - august 2010)

Og så er der tomaterne - der vist også skal ha mere at gro af.....

Og det betyder så, at vi må se at få sat nyt plastik i det lille hjemmegjorte-med-de-forhåndenværende-søms-princip-væksthus..

Jeg glæder mig til solvarme tomater! Uhmmmm... og det bare af en ganske lille indsats - men stor og betydningsfuld høst!

Røde blomme tomater af egen høst, fra en regnvejrsdag sidste år - det kan kun gi nydelse....

Eendelig på rette ejer...

2011-05-17T07:44:00.001-07:00

Åh, så var der endelig noget godt at sige om det knap så solskins- og varmeprægede vejr, for mit yndlings strikkeprojekt; pippi-hippe-glædes-jakken kunne endelig komme i brug ved rette ejer!

(- og bemærk venligst alt det tørre men endnu ikke sammelagte vasketøj bag modellen - så sig ikke at der ikke vises uorden og rod på billeder i blogland!)

For lidt - og for meget

2011-05-17T03:26:00.000-07:00

Børnene plukker blomster... mange og stort set hver dag, så snart sneen er væk og helt indtil den atter dækker jord, græs og grøftekanter.

Og selv om de vælger at hjemtage enten hele trærødder eller blot blomsterhoveder så skal deres buket i vand .

Skabet med vaser rummer det hele; fra svigermors krystalvaser over de små fine keramikvaser eller de rustikke 70'er vaser, de skrøbelige grønne hyachintglas til de små kuvertvaser fra sidste års konfirmation og til de lange slanke genbrugsglas fra capers eller oliven.

Dette skab er jo præcis i børnhøjde, så er de unge mennesker er ret så selvhjulpne, når jeg er optaget andet sted!

Det giver af og til lidt pudsige og uortodokse vasevalg - men da hele livet her hos os er sådan - for lidt og for meget - så er dét jo ret beset godt nok!

MORGENDAGENS FØS´DA´S BARN

2011-05-10T08:49:00.000-07:00

En kær veninde fylder år i morgen.

Gaven er pakket og nu forestår en frankering der muliggør en forsendelse....

SOMMERKRUKKER

2011-05-10T08:08:00.001-07:00

Vi har to slags krukker her;
De, der trænger gevaldigt til at blive fyldt op med blomster

- og så de der blomstre helt af sig selv - året rundt!

- sådan en varm, go´ og dejlig laaang eftermiddag i maj er det herligt bare at kunne smide trøjen og danse free style i haven mellem oceaner af mælkebøtter og kaninens gumlen i haveburet!

Til sidst fik de dog øje på mig og kameraet....

EN MORS DAG

2011-05-09T07:35:00.000-07:00

Hjemme hos os blev Mors Dag som jeg gerne ville ha den skulle være; hyggelig, afslappet, nem og med masser af god stemning. Ren og skær forkælelse... for os alle!

Egentlig er det lige hvad jeg vil ønske for enhver på alle dage - året rundt!

For vi har for mange mange år siden - nok det første hvor jeg faktisk VAR en mor, besluttet at vi fejre både Mors OG Fars Dag, stort set året rundt!

For at skulle modtage forventelige og sikkert bekostelige gaver eller cellofanklædte blomster fordi nogle "kommercielle købmænd" har set en fidus i at få os forbrugere til at bryde ud i solidarisk overforbrug een bestemt dag hvert år er.... sørgeligt forstemmende!
Så vi har altid mors- og fars dag masser af dage hvert år.

Jeg får dejlige påmindelser af enhver tænkelig ikke-kommerciel art, masser af gange om året.

Jeg får mark- og grøftekants buketter i nærmest halvdelen af året - af kærlige børnehænder der plukker med uens og særligt korte stængler, af teenagerhænder der nænsomt forsøger sig igen og igen med at bringe vilde valmuer hjem og af børn i fællesskab der selv finder de mange forskelligartede vaser huset her efterhånden byder på, og fylder op med vand og sætter alle de forskellige mark, eng, grøftekants og haveblomster,som en særlig kærlig hilsen, på eftermiddagens kaffebord.

På den officielle Mors Dag i år havde jeg besøg af en veninde jeg ikke har set i ti år.

Jeg havde stort set hele min flok af dejligheder hjemme, de snakkede alle i munden på hinanden, de dækkede bord, ryddede op, legede med de små, sang, spillede spil og vaskede op, gik til hånde i køkken og med vasketøj og de modtog min, for dem ukendte, gæst med åbenhed og deres sædvanlige charme.

Dét er mere Mors Dag end jeg tror enhver blomsterhandler-buket i cellofan eller fin købegave ville kunne få mig til at føle glæde ved!

Jeg fik hjælp af 3 par hænder, da jeg selv ville plukke en stor buket syrener i haven.
Een gik med og hev i grene og holdt godt fast mens jeg skar i blomstergrenene. En stærk dreng hentede hammeren - og lagde den sørme også på plads igen! - så jeg kunne flække den nederste del af syrenernes stængler, mens den sidste og yngste så på og lavede alverdens gode, pudsige kommentarer undervejs.

Til slut var der en fin og stor buket af de dejligste lilla/vinrøde syrener, som vi bar ind og satte i vand i vores yndlingskande. De var lige til at sætte på bordet - helt gratis, men med så megen dejlig stemning over, at det gjorde børnene helt stille.

Til slut fik jeg også hjælp til at tørre en samling af stenfund fra børnenes afdøde farmor. Der var forstenede søpindsvin, en flintøkse, en halv pilespids og en forstening af en hjertemusling.... sammen med et par ualmindelige almindelige glimtende sten... de havde alle fået en tur i vand og lidt sulfo så de kunne blive rene og pæne og komme til udstilling i det gamle aflange (- og kun lidt skåret!) Søholmfad - også fra samme farmors gemmer! Sådan var der gjort klar til at få gæstebud nordfra...

Og mens vi ventede på gæstens ankomst tog vi et par spil Olsen.

Lauritz har netop forstået koden for den slags kortspil... delvist! Og også de to småpiger har styr på dette spil.

En fryd og mor-stolthed voksede frem mens jeg sad og strikkede et par pinde og lyttede til deres dialog om spillet. En stolthed over mit yngste afkom - der alle tre på hver deres måde går til nye oplevelser og tager fra i hver deres tempo og med hver deres forudsætninger!

Jo, det var i sandhed en ægte MORS DAG.....

I min kurv med ufærdige projekter

2011-05-09T07:27:00.000-07:00

I min projekt-kurv er der fyldt med tøj der skal repareres.
Huller der skal sys, sømme der er gået op, knæ der skal lappes og et par ting der skal monteres. Noget af det der er deri har ventet så længe, at det er endt som "out of season"... bla. handskerne der trægte til en gennemgribende fingerreperation. Eller prinsessedragten der egentlig bare havde et løs pailetbånd og en søm der var trådt i... og nu må vente til næste fastelavn før den kan bruges. Så er der det der all round hele året; de der hullede knæ, og sømmen på et pudevår der skal lappes.... og en elastik eller et bindebånd der skal sættes i på ny!
Jeg gør gerne det hele. Synes om at reparere ting og kunne anvende dem igen. Men det er en ting der fordre T I D !
Og med kun een undertråds-spole at bruge, så er der sådan en slags "forsinkelse" på at kunne komme videre, fordi jeg skal gøre maskinen klar til hver ting i hver sin farve... men man kan da vænne sig til så meget! ;0)

FOTOMODEL

2011-04-18T23:59:00.000-07:00

Ihhh, fik en henvendelse fra et firma, om de måtte bruge

et af mine fotos på den nye pakning til et af deres produkter?

Ih, jamen... wow da osse - et af mine amatørfotos!!

Jo jo, dét ku jeg da sagtens forestille mig at de måtte... også

selv om det for dem ville betyde,

at de sparede en del penge til en "rigtig" fotograf...

jeg synes om, at man som firma er kreativ og finder andre veje!

Og før nogen nu tænker tanker om dette

så må hellere skynde mig at skrive,

at det IKKE var pga det gode udseende på blogindhaveren

og ej heller hendes afkom ... ej, det er såmænd

et VASKEBILLEDE!!!

Ja, et foto af min uldvask!

Til sæbespåner-pakningen!!!!

Jeg sagde ja da - og har nu alt

hvad dette firma er leveringsdygtig i

af remedier til alskens rengøring, vedligeholdelse osv.

- men ikke en eneste pakke sæbespåner!!!

De får altså lige en mail fra mig

- sæbespånere er nemlig stort set

det enste af alle deres mangeartede produkter

vi vitterlig har brug for ...

Så vi har givet alle de særlige rengøringsemner væk -

og er endt op med at stå tilbage med kalkfjerner...

Hvem skal vi gi den slags til?

Vi bor i MIDTJYLLAND - vist med landets blødeste vand

og vi har ikke kaffemaskine osv.

så det er ikke hos os

at den slags kan anvendes!

Resten af rengøringen klare vi med.. tja, knofedt!

ÆRLIGT FORBRUG

2011-04-18T08:59:00.000-07:00

Jeg har arbejdet en del i dag - og haft mine pauser.

Pauser der er blevet brugt til fx at sæte endnu en vask over - det er jo rigtig fint tørrevejr

og dét skal udnyttes! Det gør en stor forskel for sådan nogle som os,

der har BÅDE masser af vasketøj OG ingen tørretumbler!

Andre pauseting har været en hurtig tur rundt til alle de blogs jeg elsker at kigge ind hos.

Nogle er stort set udelukkende med strik, andre er med mad og nogle helt tredje er sådan lidt af det hele men masser af kreativitet.

Det er dejligt og jeg får altid tusinde projekter der ulmer indeni

når jeg inspireres af alle de andres blogs....

Men der sker altså ofte også noget andet i mig,

når jeg tager sådan en rundfart; jeg UNDRES - og af og til bliver jeg endog traurig.

Sådan lettere ked indeni.

Ikke fordi nogne gør mig ked af det eller fordi jeg ikke synes om det jeg besøger....

Men jeg får sådan en fornemmelse af at vi er på vej

i den helt vanvittige retning - rent forbrugsmæssigt!

Nu ved jeg godt, at jeg på ingen måde selv er hellig udi at bruge løs

og skaffe alverdens ting til huse.

Og jeg ønsker mig også store dejligedyre kvalitetsting....

MEN jeg synes at begreber som mådehold og sparsommelighed

er totalt blæst væk til fordel for umådelig stor materialisme.

Og jeg ved godt, at jeg jo bare kan holde mig langt væk fra disse blogs...

ingen tvivl om at andre har helt ret til selv at difinerer deres liv

og deres blog er deres egen og de må gøre hvad sytten der er deres lyst...

Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på

at det at forbruge er sådan næsten helt almindeligt

og vel også nærmest ... forventeligt!

Sådan socialt accepteret og nærmet en livsstil - selv for de

der rettelig ikke budre bruge deres løn på så meget forbrug.

Vi har en tendens til atville se os selv som genbrugere!

Men alt alt for mange genbruger til uhyrlige summer - eller andre tjener

fedt på at opkøbe latterligt billigt,

gi tingene en gang lak og sælge det til totalt vilde høje priser

og så står mennesker i kø

for at købe noget der engang var genbrug men som nu er retro

eller vintage og derfor koster det så pludselig kassen.

OG er velset blandt kredsen af de købedygtige.

Samtidig er der ingen grænser for hvor harm nærmest

de samme folk bliver hvis een, der rent faktisk kan lave gedigent håndarbejde

og sælger af det, også vælger at tager sin pris

i form af en absolut ikke høj timeløn.

man skal åbenbart "være nogen" for at lave det nummer.....

For nylig var jeg med med en flok kvinder på vej rundt i en turistby

hvor der, med al respekt, var en slags "kunstnerfællesskab".

Her var der i en rå og sparsomt møbeleret kælder 7-10 forskellige "håndværkere"

der solgte deres unika...

Eller det der vel er semi-unika!!!

Der var MEGET høje priser på fx filtede tørklæder i uld...

noget der trods alt ikke ville tage selv mig mere end en lille time

at gøre efter og som i materialepris vel lå på sølle...

alt efter hvad man skal finde ulden til og hvor meget farve

der skal bruges på sådan et stykke - nok noget nær 1/10 af salgsprisen!

Så meget avance er der givet også på almindelige stangvarer - ja, sandsynligvis

mere end dét, men at kalde det unika og kunsthåndværk,

dét overstiger nu alligevel min begrebsverden!

Det andet der undrede mig ved dette besøg

var den manglende akuratesse eller den finish

der bare ikke var på varerne...

Der var uroer med stofelefanter, med heste og fugle,

stjerner o.lign. - og det hele var syet så skidt at det næsten var pinligt!

Ikke pinligt at det var så ufærdigt og ligefrem fremstod som juks,

men at man så samtidig synes det var ok at score kassen på

sådanne "værker" - dét undre mig godt nok!

Men mest af alt undre det mig at der er så mange

der vil betale for det - fordi det så kommer det rigtige sted fra!

Indkøbt og båret hjem i den rigtige miljøvenlige, bæredygtige papirspose.

Hjem til det hypertjekkede, afskallede hvide, creme, eller

voldsomt farvede hjem med de fuldstændig tilplastrede børneværelser

hvor alle de andre retro, vintage goodies har taget fin og formfuldendt opstilling.

Åh, jeg vil gerne ha' ægte unika, ægte genbrug og ægte håndarbejde.... come on!

HVAD er livet? Et pust i sivet! (NU MED BILLEDER)

2011-04-04T06:44:00.000-07:00

Hvad er livet?

Et pust i sivet!

Og hvad er døden?

Et gok i nøden!

(OBS! parentesen her er indsat tirsdag; Før man læser videre se så lige denne you tube video!)

I Information i dag, mandag er følgende at læse;

"Når en kvinde vælger en abort efter 12. uge skal hun fremover tilbydes at man nedgraver fosteret i en lille urne efter afbrædningen. (...) senere i artiklen udtaler forsker og psykiater Birgit Petterson ; " Hvorfor skal vi alle tvinges til at tage stilling til fosteret som et menneske? Det er det ikke - det er ikke et lille menneske, det er en abort, og det er ikke samfundets job at tillægge kvinderne nogle bestemte følelser eller dårlig samvittighed".

(Et 12 uger gammelt foster - foto fra bogen Et barn bliver til)

Boink...boink .. boink... halloooo - vågn op og tag ansvar! Jeg synes ellers at BP plejer at ha nogle menneskekærlige og empatiske følelser og hun har virket klog og nærværende førhen! Men hun har da tydeligvis forsket for meget .... i vævsprøver og petri-skåle, så hun nu tror, at et foster ikke er et menneske!

( 12 uger gammelt foster - ikke et menneske?? foto lånt her)

Jeg er rystet og ked af det - på egne og på alle kvinders vegne!

"Når man ovehovedet spørger, siger man jo nærmest at "godt nok fik du lov at fjerne det, men det er jo et barn. Og det er noget du skal tage stilling til",

siger en kvindelig adjunk fra KU.

JA, fandeme er det noget vi skal tage stilling til... hvad ellers???

JEG kan simpelthen ikke begribe, at det, selv at vælge et foster fra ,skal sættes frem som værende en hverdagsforteelse, en lille biting i menneskets liv og en ting der skal omgærdes af en slags fælles forsigtigheds-tabu!!

Af hensyn til kvindes følelser og hendes frie valg....

(11 uger gammelt foster - fra bogen af Lennart Nielsson; Et barn bliver til.)

Gysss og gruuu - lad os i fællesskab bakke helt og aldeles op omkring Etisk Råds anbefalinger! Til hver en tid er dét noget mennesker, der jo vil have retten til at vælge selv, skal kunne stå ved at have gjort.

Kan vi ikke tåle det, så skal vi enten undlade at lave børn eller også skal vi helt holde op med at lege Vorherre og tro vi kan skalte og valte med livet....

før, nu og i fremtiden!

Heldigvis bliver der fra jordemoderforeningens formand sluttet op om anbefalingen gfra Etisk Råd - og Lillian Bondo har BÅDE ben i næsen OG hjertet på rette sted, når hun til slut i artiklen udtaler;

"Vi skal ikke moraliserer. Vi skal ikke vælge hvad kvinden skal føle, men kvinden skal heller ikke bestemme at samfundet ikke må føle noget overhovedet. (...) Vi har et ansvar for at sige at også et fosterliv har værdi og potentiale. Det overtrumfer ikke kvindens ret til selvbestemmelse. Men det at have respekt for kvindesn valg, er ikke det samme som, at vi ikke må have respekt for det liv der kunne have været. "Selv i 12. uge har fosteret konturer af et menneske, og vi lyver for os selv, hvis vi trækker den grænse mellem foster og menneske".

Og NEJ, naturligvis ønsker jeg ikke at retten til fri abort fjernes.

Tag og læs hele artiklen..... her!

SÅDAN ...

2011-03-29T06:57:00.000-07:00

Dagen i dag blev startet på ganske fordelagtig vis - helt modsat igår, hvor jeg var bagud dagen lang og A L D R I G formåede at nå op på siden af dagens gøremål og aktiviteter! Drøøøøjt! Men i dag blev anderledes! I dag blev en dag MED overskud af tid, MED styr på både det ene og det andet, MED glæde, MED en omsorgsfuld mand og MED et par minutter i overskud til kærlige bemærkninger, extra kys etc.

Det gør sådan noget nær en KÆMPE forskel på resten af min dag - og dermed, af gode grunde, også på en hel del andres dag!

Og det kræver ikke alverden af mig at nå her til.

Med en ganske bitte lille indsats af praktiske løsninger kommer vi rigtig langt!

Og dermed bliver vores hverdag fuld af overskud og glæde!

PS. Avisen er fundet, artiklen er læst - og intet er forandret......suk!

For himlens skyld da....

2011-03-28T08:58:00.001-07:00

Sikke en dag jeg har haft mig i dag! Lige nu er jeg gået heeeelt i stå - for jeg har forlagt noget og når jeg oplever at gøre det, så er det som om al min tankevirksomhed og mine handlinger går på total stand by.... For Fa..... da osse! Det er en avis jeg har haft i hånden forleden, og det jeg husker er, at jeg tog den med ned på kontoret i forrige weekend - og at jeg lagde den et sted hernede, fordi jeg også samtidig hvade en tallerken med frokosten, en cola zero og en stak andre papirer og breve under armen... og nu kan jeg ikke finde den pokkers avis! Og det er bare een artikel jeg vil læse i den. Én eneste ... som jeg ikke kan slippe tanken om. og som jeg ikke bare vil opgive at få læst! TÅBELIGT! Ydermere er det ikke engang en artikel jeg vil blive glad af at læse .... for den handler om noget jeg synes er på kanten af ...usmageligt, een der udtaler sig om et emne der er halvvejs løgn og latin, Om noget som jeg har været en del af og derfor kender rigtig godt - og som nu fremstilles som rosenrødt, værd at efterleve og som et plagiat af noget vedkommende gerne ville, men ikke kan leve op til! Selviscenesættelse når det er aller aller værst! Suk... og alligevel vil jeg hjertens gerne udsættes for de pinsler der må følge med for min sjælefred! Hvorfor? Fordi jeg på den vis kan se det i øjnene - at noget har været og ikke skal blive igen - fordi det er med til at cementere for mig, at jeg IKKE tog fejl dengang. Fordi det er nødvendigt for mig, så jeg kan slippe af med tanken om det - og nå ja, så helt akut fordi jeg H A D E R når ting bliver væk for mig og jeg vil ha fundet den avis ...NUUUUUUU! For himlens skyld da...

EN OMMER...

2011-03-28T00:15:00.000-07:00

Hold da op... jeg har prøvet noget i dag jeg ikke har gjort i de sidste.... 8-10 år - og som jeg på I N G E N måde har tænkt mig at gentage; jeg har sovet over mig......

Vågnede med et sæt og skyndte mig op - lige i rette tid til at se Lauritz' taxi rulle op i indkørslen!!!! Jeg smed en jakke over mig og gik ud og fortalte at "vi" ikke skulle med i dag! Så gik jeg tilbage til det varme sovende hus .... og satte mig på en stol og stirrede ud i luften i 5 minutter! WOW hvor jeg bare ikke kan li dette! Nu er klokken 9 og alle er nået til skole i tide, MED madpakker og de rigtige tasker. Lauritz tog det forholdsvis pænt, at dagen startede i vildrede og han blev afleveret omkring kl 8.20 i god ro og orden... MEN indei mig er der fuldstændig kaos og delvist tomt og rodet og aldeles ubehageligt! Men jeg har lige haft en overdådig god weekend med disse tre qvinder i et skønt sommerhus ude på "snotklatten" ved Kalø Vig/Helgenæs - og her fik vi - ud over en million strikkeprojekter, tonsvis af garn og masser af snak, sushi, pizza, groft brød og hygge hygge hygge - også holdt fast i begreber som "beginners mind" og "open mind" - og dét må jeg da holde fast i og klynge mig til i dag... Og jeg kan nu egentlig heller ikke overskue ret meget andet end at være til stede - her og nu! Jeg tror, mit sind kalder på en ostemad....

FEDT STRIK - GLAD STRIK

2011-03-24T00:30:00.000-07:00

Nøj, jeg har simpelthen lavet det fedeste, dejligste og gladeste stykke strik jeg endnu nogensinde har oplevet før!

Det er spørgsmålet OM det nogensinde kan overgås?

Jow altså, andre vil nok mene at det kan - og at det er lige lovligt overgearet at være så tisseglad for dét simple stykke strik!

Men skidt med det, for jeg tindrende lykkelig og har aldrig nogensinde haft så fed en følelse og så meget glæde ud af at strikke!

Det har været så jeg fik kildren i maven af at strikke på det - så jeg utålmodigt og fyldt af en usigelig selvfed tilfredshed sprang af sted for at hive nye garner ud af skabet og sætte nye slags sammen, finde nye kombinationer.

Det har været så G L A D et strikketøj, at jeg ikke ville ha' troet det muligt!!

Og billigt!!! Der er ikke indkøbt garn for at lave den - alt er far mit lager - og det er alle mulige og umulige garntyper der er blandet . alt lige fra Holst, Peruvian highland, arwetta, indicita, alpacca, shetlandsuld, Tvinnie, Spinni og Artic.

Ja, og hvis nogen nu tænker at de der knapper, dem HAR hun så vist frem nu - så ja, men jeg er SÅÅÅÅÅ glad for lige netop den del af denne jakke - også!

Jeg er knap-oman - samler på knapper! Ikke sådan at jeg ved præcis hvilke knapper jeg har - sorterer dem eller sætter nogle særligt op, leder efter een bestemt o.lign.. Nej, jeg har dem delt i farver - grovsorteret i fx. røde, sorte, hvide, blå og gule. men ikek mere end det ... nå ja, okay; jeg kender ret mange af dem jeg har og ved ofte også hvor mange der er af hver! Og så er det sådan at jeg ofte kan have lidt svært ved så virkelig at bruge af samlingen når jeg skal have sat knapper i strikketøjet. Men IKKE denne gang!

For halvdelen af det fede ved denne jakke er nemlig; at ingen knapper skal passe sammen!!! WOW - ja, det er jo lige MIG!

Har bare så længe gerne villet eje den der cardigan med mange forskellige knapper - hvor hver anden knap ovenikøbet er en snydeknap! Altså syet på i den kant hvor knaphullerne er.

Men det er en designermodel og ville - hvis den altså fandtes i størrelse 48 - være alt alt for dyr for min pengepung!

Men nu fik jeg afløb for min trang til uens knapperier... helt vildt skønt synes jeg det ser ud - med 19 uens knapper... jamen hvor blir jeg bare smilende og GLAD over sådan en kombination!

Tilbage var jo at få givet denne jakke til hende den er tænkt til.

For den er ikke til mig selv!

Og at den så faldt lige i god jord hos modtageren er jo bare jublende vanvittigt dejligt!

For lige med det dér begyndte jeg sådan liiiidt at ha min tvivl efterhånden som modellen skred frem...ville hun nu ku li det?

Ville det være FOR vildt til hendes smag? Ville hun gå med den?

Tja, jeg gik så langt som til seriøst at overveje OM jeg måske liiige skulle ta og tabe henved 30-35 kilo og så selv gå i den... men lige dét løsningsforslag blev dog ved overvejelsen!!!! ;0)

PERSIENNERNE OP!

2011-03-22T23:51:00.000-07:00

Åh, stille hus, ro på, masser af "enlighed"... i den næste 1½ time i hvert tilfælde!

Mit morgenrush er godt gennemtænkt, planløs er IKKE mit mellemnavn og det gør dels, at jeg virkelig altid når alle de ting der er kategoriseret som "absolut nødvendige" OG at jeg samtidig NYDER det!

I dag er onsdag og morgene så sådan ud;

Vågnede af mig selv som altid. Lige mellem kl. 04.30 og 5.00 vågner jeg på behagelig vis, vikler mig ud af de mange arme og ben der ligger tæt omkring mig, lister op og sørger for mig selv med morgendush, god morgenmad, hygge og nydelse i ro og mag - helt for mig selv! Og med god tid!! Jeg når altid at strikke lidt og se i min kalender for at planlægge min dags rutiner og gøremål.

Ved 6 tiden fik jeg ordnet alle madpakker - et par stykker af børnenen skal ha mad til en hel dag med i dag for der er teaterøvning sidst på eftermiddagen og jeg kan godt lide at vide de vitterlig HAR mad med til at stå dagen igennem! Kl. 06.20 vækkede jeg Lauritz - taxi kommer kl. 06.45. Jeg fik ham i tøjet (- denne del af "mit liv" er super effektiviseret gennem det sidste halve år, så det nu blot tager omkring 5-6 minutter fra han rejser sig fra sengen til han er etagevasket og fuldt påklædt - hvem sagde professorat i Lean-metoden til hjemmebrug?), jeg øste øko-grynene op og mens han spiste med sin sædvanlige glubende appetit, hyggesnakkede vi. Jeg strikkede og drak dagens 2. kop af den lækre grønne the med mandle og kokos. Fulgte Lauritz ud i taxaen og gik i kælderen og satte dagens først vask over.

Stod stille nede ved engen og brugte to minutter på at lytte til alle de fantastiske fuglestemmer der lyder rundt om mig sådan en forårsmorgen!
Wauuu - dét er da utrolig, hårrejsende dejligt!

Ca. 10 minutter senere slog jeg døren op til soveværelset og trak gardinet fra, åbnede vinduet, fjernede vandglas og nattøj der var afmonteret i nattens mørke, fik vækket de tre sovetryner derinde, og bad dem vågne og rejse sig, inden for de nærmeste 5 minutter. Den ene af dem er voksen, så jeg tiltror ham at ha' styringen trods hans udprægede B-tendenser - så jeg beskæftiger mig ikke mere med dette!!! Vækker i stedet de fire ældre børn oppe på første salen - ogsåp her kaldes der blot een gang - og de har en indopereret rytme for hvem der går i bad hvornår og i hvilken rækkefølge de spiser og tørre hår mv.

Ét badeværelse gør jo at vi alle skal indordne os - og det går totalt gnidninsgløst!

Jeg har ikke blandet mig i deres morgenrutine - men blot lært dem, efterhånden som de er vokset til, at vi tager hensyn og at man må finde sin egen plads i rutinen og rytmen og være effektive...

Så jeg oplever hverken skærmydsler eller våde håndklæder på gulvet o.lign.

Det foregår uden snak og uden brok... og sådan har det altid været!

Med de to ældste fik vi nok lagt godt fra land og sådan noget smitter simpelthen ned gennem rækkerne....

Gad vide hvordan det kommer til at gå, når der engang kun er to yngste piger tilbage?
Mon det kan gå lige så gnidningsfrit? Tja, de er jo som de andre vokset op med at det er sådan det foregår, så mon ikke?

Så var der fremstilling af morgenmad - i dag en let opgave, for der var hjemmebagte boller til alle, både glutenfrie og almindelige. Godt med hirse- og risflager og sesamfrø. Vi havde menlig fødselsdag i huset igår - Mette fyldte 21 år - og derfor var der ud over gode boller, sørme også chokolade tilbage fra gårsdagens eftermiddagsmad - en hel kande stod der i køleskabet og en box med tiloversbleven flødeskum - wow - kræs for store og små, der fik tøjet på og satte sig til bords.

Klokken er nu 7.50 og de er alle kørt af sted. I dag med far, der går med ind til morgensang på friskolen. Selv Gudrun, der jo er hjemmebarn endnu, er med til afleveringen i skolen. Og sammen med far følger hun storesøster, der er noget så skole-ked, ind i klassen og gir' dobbelt op på knus og kram .....

Så jeg har arbejdstid nu.

Alene hjemme i den næste times tid - og med frisk the i koppen, en bolle med lækker ost og sprød rød peberskive - så er jeg klar! Effektiviteten i højsædet - så jeg har naturligvis organiseret opgavetyperne!

HELE dagen har jeg til min rådighed i dag!
Far og yngste datter skal sammen lave ude aktiviteter hele formiddagen og når de andre skal hentes hjem fra skole over middag, så er det stadig far der står for hele bedriften...

Så jeg kan fordybe mig!!
Og det er nødvendigt, for der er et par større opgaver der bare S K A L fra hånden i dag - og der er også et par ting, som jeg rigtig gerne vil lave forud ....

Men en hel dag ved skrivebordet fordre, for mit vedkommende, nogle oversprings - og udspringshandlinger hvis ikke både min hjerne og min nakke skal stå helt af!

Så dette var første overspringshandling. Om lidt en udspringshandling; næste vask sættes over. Det er godt at arbejde hjemmefra fordi jeg dels er god til at være efektiv og dels kan bruge gode gøremål som pauseting. Vasketøjet er bare ene af disse opgaver. Og en anden er klart at fjerne persiennerne fra kontorets store vinduer for at få alt det sol ind der overhovedet kan fås i dag!!! Herligt!

Jeg - en strikke anarkist

2011-03-14T06:25:00.000-07:00

Jep - det er jeg - anarkist når det kommer til strikketøj og strikkeopskrifter!

Jeg har gennem de sidste år ofte tænkt at jeg var sådan lidt uopdragen, lemfældig og sådan lidt sløset... men i min gode øjeblikke så har jeg alligevel været ret sikker på, at jeg IKKE er sløset, at jeg ER ordentlig og har styr på det meste - også mine strikkerier!

For nogen tid siden havde jeg en længere samtale med en god og klog bekendt, og den satte en masse andre tanker igang - bla. hvorfor det er sådan at jeg ikke følger en opskrift - ikke engang een hvor jeg synes vældig godt om reslutatet og kan lide det hele, model, design, farve, garn og facon!!
Hvad er det der gør at jeg yderst sjældent( Læs; TO gange!) i alle de år jeg har strikket - kan holde mig til opskrifter i deres fulde længde?

Hvorfor er det at jeg ikke bare kan rette ind og gøre som der står?

Med et nyere projekt på pindene fandt jeg for alvor ud af det;
JEG ER STRIKKE-ANAKIST!

For siden jeg lagde fra land med dette projekt har jeg oplevet en entusiasme, glæde og nydelse ved at strikke og strikke og strikke - helt vildt og med en sådan fornøjelse at jeg da bliver helt bekymret!
Jeg har ligefrem D R Ø M T om mit strikketøj!
Jeg har endnog HOLDT mig VÅGEN sen aften bare for at strikke - alene og uden en god film eller noget - bare for at strikke....
Ja, dét er helt vildt og jeg nyder det intenst!

Når jeg læser om anarkisme og om de forskellige delformer for anarkisme, må jeg nok alligevel holde fast i, at det begræbnser sig langt hen ad vejen til at være i mit håndarbejde, jeg er ægte anarist...
Dog er der stadig områder i livet og i politik hvor jeg gerne så mere anarkistisk styreformer... og tanken om at inte menneske hersker over andre er nu ganse så godt i rigtig, rigtig mange henseender...
Så på den front af livet der handler om andet end håndarbejde er jeg klart en basisdemokrat eller også kan man - i følge ordbogen - sige, at jeg går ind for direkte demokrati i langt de fleste af livets forhold....

Dansesko til en dansemus

2011-03-14T05:49:00.000-07:00

TAK for alle gode ideer til mit spørgsmål om gode sko til bryllupsfester i år. Sko som man - altså JEG - ikke vil ha ondt af at skulle krumme tæer i eller få en fornemmelse af at flække min midterste fodrodsknogler og kileben.

Der er flere af Jeres ideer der er gode - men kun een kunne nok se lige dét jeg må ende op med når tid er.

Anja H. der skrev til mig, at "sommersandaler til fint bryllupstøj giver sådan en lidt bohemeagtig stil" - og åhhh jo, jeg er helt enig...

Når det er til smukke, høje, slanke, lækre kvinder - som Anja selv ( vi kender hinanden IRL!)

Men til en lille 168 cm lav og tyk trunte som mig, er der godt nok ikke spor af boheme over den konstellation!! ;0)

Ikke desto mindre ender jeg nok op som sådan. For jeg har jo flere krav til mine festsko! Ikke alene skal der være plads til hele min fod med alle tæer spredt godt ud - der skal heller ikke være hæl på - for jeg kommer til at ligne 2tjener Bold" fra matador når jeg sådan kommer til at stå lidt fremadlænet hele tiden!

Og så endnu en ting; der skal kunne danses rigtig i dem!

Og til en enkelt dansetime eller to ville disse være helt fabelagtige - og sikkert få mig til at gå på kompromis med både sammeklemte tæer og høje hæle...

Men men men - til to hele bryllupsfester, i sommerens varme, i kriker og på herregårdsgrus i eftermiddagstiden, ved middagen i timevis ... ja, der vil det blive ulideligt for mig!

Men danse det kan jeg li - og jeg er rent faktisk rigtig god til det. (Trods mit noget brede look).

Vi har gået til dans i årevis - som børn og unge hver for sig og sidenhen sammen. Vi kan snildt danse os gennem en hel nat, hvis der er god musik. Så da vi begge herhjemme er vilde med at danse, så dur det bare ikke med angulussåler og rågummi eller lign. Dét er fantastisk til hverdagsbrug - jeg kan slet ikke gå i andet og ville ønske at jeg kunne købe en hel Andefods kollektion. Men danse i dem, det kan jeg ikke....

Så nu har jeg efter lang tid søgen rundt omkring, bestilt disse to par hjem til at prøve på.
Og prisen er nemlig også til at leve med, for sådan en fattigrøv som mig; hhv. 129,- kr og 199,- kr.
Så kan jeg også snildt leve med, at der ikke er kvalitet forbundet med disse sko og at jeg jo næppe vil komme til at rende sommeren ud i dem.

Og hvad vigtigere er; jeg kan dermed spare mine pengesedler i min "skokuvert" og gemme de der allerede er lagt til side, indtil der er nok til et par rigtige fede sandaler - som fx dem her;

- og så til kjolen... ja, for jeg må have samme kjole på til begge bryllupper.

Sorry søde niecer, men det er bare sådan det er for Jeres tante!

Det betyder jo ikke, at jeg ikke sætter pris på at være inviteret til Jeres store fester, eller at jeg ikke er klar over, at I gør en hel del ud af jeres bryllupsfest - jeg kan sagtens feste trods en billig udgave af out fittet!

Faktisk måske endda bedre end hvis jeg endte med gæld fordi jeg sku "klædes ud".

Og endelig så kan man jo se sådan på det, at der er bedre råd til en stor gave til Jer, hvis ikke pengene skal pryde mit korpus, ikke?

Vi er på....

2011-03-08T05:28:00.000-08:00

I aften sendes 1. del af TV2.s nye dokumentarserie

"VORES VIRKELIG STORE FAMILIE".....

FESTSKO... eller festlige sko?

2011-03-02T23:55:00.000-08:00

Jeg har været på udkig... efter festsko/dansesko.
Det var især i starten ret så...nedslående!
Men til slut blev jeg så pokkers irriteret at jeg i stedet morede mig!

Ja, for sådan en Andefod i breden og en str. 41/42 i længden, blir det svært at finde sko til festpåklædning og danseaftner!

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre... hva' gør andre der lige som jeg holder af at ha det godt i sine fusser og som heller ikke vil øve vold mod sine undersåtter og klemme dem ned i stramme, smalle og unaturlige former?? For slet ikke at snakke om højden på både hæl og sål.... gisp!

Åh, jeg er sgi træt af at være så hippie-agtig at der kun er bare tæer tilbage!! Vi går i forvejen for at være direkte ... æhhh øhhh; løsslupne her hos os, så hvad skal jeg gøre for at få bare lidt hold på fusserne til et par fine bryllupper vi skal til....?

Hjælp...

Føs'da', strik og plads til forbedringer....

2011-03-01T08:55:00.001-08:00

Vi har holdt børneførdselsdag - nå ja, det gør I jo nok så tit! - vil nogen nok mene! Og jo jo det er da sådan et der er hvert år en del fødselsdage at fejre her i huset.

MEN det er ikke alle der giver anledning til at snitte utallige agurker, bage voldsomme mængder af pølsehorn, snitte flere hele kilo gulerødder og piske i litervis af flødeskum! Det gjorde lille dagmars 8 års dag i fredags.

Den 25. februar fyldte hun år - og vi hjembragte 16 jævnaldrende fra skolen - og det gik aldeles fantastisk!

Hvad der var næsten endnu mere fantastisk var at alle forældre mødte op herude på landet . 16 km fra "deres" by for at hente deres afkom OG de havde tid og lyst til at blive og få kaffe, lagkage og hyggesnak hen over vores lanbord mens alle børn samt diverse medbragte søskende legede samme i en kæmpeflok i vores store stue. Dét var virkelig værd at være vidne til. Og det er G U L D at give hinandne den form for samvær, når man i fællesskab er forældre i en klasse der er på vej.....

Jeg har haft min kamera på afveje i mere end tre uger. Glemte det til en dejlig 40 års fest jeg var til - skulle ha modtaget det til en strikkeaften - men der glemte min veninde at tage det de 50 km med den anden vej - og først i tirsdags blev jeg så genforenet med mit cANNON - oj, det var dejligt.
Så nu skal der findes strik frem - både det der er blevet færdigt i den tid kameraet var ude af huset og det der er påbegyndt undervejs skal foreviges.

Ha... og indrømmet; jeg er begyndt på endnu et projekt.
Et stort et. Et med masser af glæde i. Et jeg laver fordi jeg så gerne vil. Et jeg næsten ikke kan vente med bliver rigtigt færdigt og givet til hende der skal modtage det. Hun har brug for det. Hun får det ikke selv gjort - jeg kender hende! Og hun fortjener, at jeg gør det for hende.... men tænk, jeg er alligevel ikke engang heeeelt overbevist om at hun bliver glad for det! Dét er en noget underlig konstellation af følelser og fornemmelser, ikke?

Og så er der alt det andet der er igang.

Alle de mange mange gram fibre der får lov at boltre sig hen over mine strikkepinde.
Der er ikke meget nyt garn - jeg har vitterlig gjort et indhug i lagergarn. Det er godt!
Og de få ting der er nyindkøbt er af den prisbevidste slags.

Noget har skuffet fælt .. lige så jeg næsten kunne tude af skuffelse.
Og jeg er endnu ikke klar over om det virkelig skulle være mig selv der har gjort noget fatalt forkert, siden det blev sådan en skuffelse (- mere om det når foto kommer på.)

Andet, jeg også havde høje forventninger til, blev sådan la la... Så jeg kan ikke begribe at alle lovpriser disse to garner så det næsten er en helligbrøde hvis jeg må tilstå at det skuffer mig!!

Men men men - jeg har for første gang i laaaaang tid KØBT en opskrift. Jo, den er god nok! For jeg fik et godt tilbud af tris der skulle ha home party med Rasmilla - og så slog jeg til - og valgte også at købe opskriften, fordi den der Viggo ser så dejlig ud. Også selv om jeg nok kunne regne den ud, hvis jeg nu tog mig sammen, så var det sådan en dejlig fornemmelse at fråse lidt og give mig lov til at bruge lidt penge og modtage det hele på et sølvfad!

Gæst....

2011-03-01T08:50:00.000-08:00

I den forgangne uge var jeg inviteret som gæsteblogger hos Mette på Kirkesjov bloggen - det var en dejlig festuge Mette havde skabt dér og jeg nød både tanken om alle de fine sponsorpræmier og de forskellige spændende og meget ærlige indlæg.
Et kæmpe arbejde at få det hele til at gå op i en højere enhed...
Tak for det, Mette - og tak fordi jeg fik en invitation til at brede mig lidt ud over en andens blog også.... ;0)

2011-02-21T01:27:00.000-08:00

Aaaahhhh, sådan en helt almindelig mandag morgen - efter en hel uges dejlig dejlig vinterferie - hvor alle var hjemme! Ja, sådan en morgen finder lille Gudrun og jeg helt af os selv ind i vores egen stille hverdagstrummerum. Med sen formiddagsmad, hygge under tæpper, en god bog, en masse barbiedukker, en mobil med sms-beskeder, en smule fælles computertid og lige en enkelt skrællet gulerod - eller to! Og så endnu en kop af den gode the. Strikketøj, en opringning fra en kær veninde, et pixilinespil der trænger til at blibve rørt lidt .. jo, jo vi forstår at komme stille tilbage fra en lang uge med masser af nattøjsfræs op ad formiddagen og med højr belagt frokostbord og masser af gode folk at lave ting sammen med!
Og ihhh som vi nød sidste uge - og ihhh, som vi to nyder denne stille mandag hverdagsmorgen.
Nå ja, altså JEG var så liiige tidligt oppe - som jeg altid er og som jeg heltst vil hvad enten det er fridag eller hverdag! - så før klokken var ret meget mere end 04.30 vågnede jeg og stod op.
I det stille månelys lagde jeg mere brænde på brændeovnen, for UF det var koldt!!
Mens thevandet kogte fik jeg gjort klar til skoletid for alle børn; fik skrevet i Lauritz' kontaktbog, om feriens gang og om at hans overtræksbuxer med seler ikke var kommet med hjem før ferien! Jeg fik smurt en del madpakker og pakket Dagmars glutenfrie box, fik lagt tøjet parat og kunne så stadig nå at hygge mig med mit strikketøj, mens jeg sippede af min skoldhede the ... og kl. 06.20 kunne jeg sætte havregryn, mælk og tallerken frem og gå ned og vække lille Lauritz - der naturligvis har sin mors milde morgensind og derfor nyder vi to vores tidlige morgenstunder sammen! Da han så var klædt på, havde spist og var sendt med taxa til sin skole var det tid for at vække resten af banden og i løbet af en lille timestid var alle i ro og mag klædt på og havde spist den gode morgenmad og jeg kunne køre til skole med bilen fuld af afslappede og glade børn. hjemme havde storbror på 18 lovet at se efter Gudrun mens jeg kørte til skole. Han skulle nemlig ikke møde før kl 12 i dag! Så de to slap for morgenkulde og gnavne morgentrafikanter!
Om lidt er formiddagen gået og Gudrun, Niels og jeg tager af sted mod byen igen for at hente Dagmar kl 13 hvor hun har fri. Før jeg går i bilen har sønnike taget tjansen med at skovle sne udenfor så både skraldemanden og postbud kan komme frem til at nå hhv. affaldscontainer og postkasse. herligt at han ordnede det - så kan jeg nøjes med at lave en klap-sammen mad til Gudrun som hun kan få med på turen... man sku jo nødig gå sukkerkold sådan en dag ;0)
God eftermiddag!

KOM MED TIL BØRNEFEST

2011-02-20T06:20:00.001-08:00

Mette "Kirkesjov" holder en hel uge i børnenes tegn - det er da for vildt...

Glæder mig meget til at se det ske på hendes blog - så tjek det ud!

JEG ELSKER AT HØRE MIG SELV ....

2011-02-12T23:09:00.000-08:00

Nå ja, altså når måske ikke altid men når det er en stille søndag morgen og det er "gennem" andre! Andre er i dette tilfælde Lauritz 9 år og autist, der leger med Sylvanian-dyr på langbordet ved siden af mig - der naturligvis sidder og nyder min morgenthe med strikketøj og ro på.
SÅ elsker jeg at høre Lauritz gengive præcist og uden noget som helst filter hvordan det lyder når jeg fx genner de tre yngste i seng, får de ældste drenge til at ordne køkkenet eller når jeg fortæller faderen i huset hvor skabet skal stå - nå ja, og også når jeg kan høre mig selv gengivet som en ret så fremturende og vredladen moar, der altså er træt af at ting ikke bliver gjort, når nu det er noget alle i huset ved skal gøres!!!
Jo, jeg kan godt tåle hans åbenhjertelighed. Jeg kan godt tåle at høre mig selv gengivet. Og det gir mig indsigt og det gør mig klar på netop hvad det er der modtages hos børn af alle aldre.
Og så kan jeg konstatere, at Lauritz' små Sylvanian-venner får nøjagtig lige så mange kys og kram som jeg går og tror, at vi gør en dyd ud af at give hinanden dagen lang!!! Det kan jeg godt li'!

PS. Nogen havde meget brug for at få luft for deres oplevelse af mit ovenstående indlæg her! Et par stykker gjorde sig den ulejlighed at skrive mails til mig om det. Og nogle syntes ikke om at jeg skirver at min søn er autist!

Til Anita H - JA, jeg er helt på det rene med hvor selvfed dette indlæg kan lyde! Men jeg ER vitterlig ganske godt tilpas med at genhøre mig selv i form af rollelege hos mine børn. Det betyder ikke nødvendigvis at jeg er 100% selvfed mht. min måde fx at skælde ud på eller kommandere rundt med familien på - som du kalder det. Men jeg mig meget bevidst om hvad der kommer ud af min mund i den henseende! Meget. Og måske derfor er jeg tilpas med at høre det gengivet! Jeg er helt på det rene med at jeg næppe er hverken fejl- eller pletfri i min måde at omgås andre mennesker. Og jeg skal love dig, at jeg IKKE satser på at blive fejlfri - mand, det vil da være alt for træls for mine uinger at skulle leve op til - hvem kunne ønske sig en fejlfri mor?

Til Mette - og til Sofia; JOW, min søn ER autist! For mig er det indlysende, at det er noget han ER! Han har ikke autisme - eller som den ene af jer foretrækker at kalde det; har AutismeSpektrumForstyrrelse. Nix, ikke hos mig - hvor politisk ukorrekt det end er vedtaget at det er at sige nogen ER autist, så fortsætter jeg med at bruge den benævnelse om min søn.
Han ER autist. Han har ikke autisme - det får det i mine øren til at lyde som om det er noget han kan slippe af med - som forkølelse og røde hunde. Og det kan han ikke - han vedbliver at være autist - infantisl autist sørme så! At være afvigende inden for ASF området påvirker hele ens identitet - der er ikke meget af voresw dejlige søn der ikke er påvirket af netop at han er autist. Det er en omsiggribende påvirkning, det er det der kendetegner hele hans person og det betyder for mig ikke at han så ikke også er så meget mere og andet end blot autist. Men det betyder at hvad enten han skal lære at tage en bus selv, eller han skal ha en kæreste eller gå i skole så er det hele under massiv påvirkning af at han er autist! Dybest set er det et spil om ord - og det er lidt småkedeligt ikke at være enige her, derimod er det vanvittigt spændende at debatterer og overveje hvad der er godt og skidt og iderigt for og med de medmennekser der har en diagnose inden for det autistiske spektrum! Dét synes jeg er værd at ofre tiden og overvejelser på! For autister og for deres familier.....

Kom SOL

2011-02-11T07:44:00.000-08:00

Åh, tiden er til snue, snot og hoste - og jeg vil egentlig hellere være rask og ha en rask familie og ligeså venner og bekendte!
Jeg er som regel ikke særligt optaget af, om det er sol eller tåge - synes mest af alt om det hele!
På min daglige rundtur i skovene og på veje her omkring er oplevelsen af, at vejret skifter og naturen går sin gang, netop lige dét jeg sætter pris på. At der er foranderlighed og at det der igår var dampende og tåget kan lægge bedet i sol dagen derpå.
At der er tyst og stille og dryppende grene den ene dag og at fuglene kvidre og fløjter den næste.

MEN LIGE NU, midt i sygdoms-raid nummer "helt-vildt-mange"- denne vinter, er jeg T R Æ T af det med snue, hoste og snotteri! Suk...

Så derfor prøver jeg med denne bamse-bøn i let omskrevet version;
Kom SOL, kom VARME og kom dejligt forår til mig....

KOM MORGEN

2011-01-28T00:25:00.000-08:00

Kom morgen til mig

til spurve i busk - og til dig!

Spred lyst på din vej hvor du nynner

morgengaver til os, som begynder

i dag

- begynder i dag!

....

Ånd dag i min sjæl

der stråler fra hårtop til hæl.

Gud - elsk gennem mig dine værker

denne morgen, jeg lever og mærker

i dag

- jeg mærker i dag!

Erik Sommer / Jesper Kallesøe

MORGENSTRIKKETØJ, THE OG SØD INSPIRATION

I count my blessings...

2011-01-17T14:33:00.000-08:00

Ha - de kan da snakke, skrive og interviewe om denne depri mandag, om formlen der beviser det og om vejret, vinteren, katastroferne, krisen og alt det andet der jo kan trække ned og ned og ned og....
Fortæl hinanden og os alle alt det de vil om denne særligt deprimerende dag... for der er da så rigeligt at gå og tillade sig at vælge den deprimerede tilgang til!

MEN jeg kender en kur. En nem, ligetil, sund og kærlig kur. Og en ganske virksom én - hvis altså man vil det, tager det alvorligt og gør sig den ulejlighed at løfte blikket lidt op og ud...

COUNT YOUR BLESSINGS, MY DEAR!

Simpelt og enkelt og helt og aldeles ufarligt!
Men den kræver mod, ærlighed og selvudvikling.
Det nytter ikke at følge trop som lemminge og feje af sted mod de vedtagne dogmer for deprimerende adfærd.
Man skal finde sit indre mod, sine rette fornemmelser og feje støvet af de lyserøde brilleglas og TURDE se på sig selv og alt det man har af velsignelser.... for de er der!

Store og små, tydelige og glemte, særlige og ensartede, nye og gamle... alle disse velsignelser der af og til har det med at drukne i vores navlebeskuende og kritiske adfærd....
Og så vores tiltagende angst for at blive for selvfede, for lallende glade for selvfølgelighederne.... ej, så hellere ha lidt at være vred og ked over. det er som om det er mere legalt...

Der er søren-danse-mig NOK at glædes over - så lad os bare komme igang!

Jeg starter med det simpleste og mest dyrebare jeg har; Livet!

Så'n en helt almindelig torsdag

2011-01-13T05:21:00.000-08:00

Rugbrød sat til sidste hævning sent i aftes - når sandheden skal frem så glemte vi det faktisk - altså at bage det igår aftes, da børnene var puttet!
Så de forventede fem timers hævetid blev øget kraftigt!! Men altså - de store rugbrød fik en skudfuld håndvarmt vand over skorpen, jeg prikkede med min træpind og trykkede en del luft ud af de mere end velhævede brød. Og kl. 05.00 var ovnen så varm at brødene gik ind.... og jeg gik i bad! Godt 1,5 time senere - kl. 06.30 slukkede jeg ovnen - tog brød ud af formenen og satte dem ind i den endnu varme ovn.
Så smurte jeg madpakker, lavede the og havregrød, vækkede første hold børn og sidenhen næste hold, så fik jeg vækket husbond og sendte dem alle af sted på een gang. En hurtig mundfuld the, tjek af skoletaske og kontaktbog, støvler og vinterjakke lagt parat og så var det tid for at få yngste søn op. Fik ham i tøjet, fik hældt havregryn og grovbolle i ham, og tre glas vand! - og fulgte ham lidt rodet til taxa! Den havde valgt at ankomme hele 15 minutter før tid i dag. den slags kan sønnen ikke rumme og dermed fik vi lige slået morgenprogrammet itu
for det stressede ham så vældig meget, at jeg måtte skrue bissen på, for at vi fik ordnet det hele, kys og kram og vinke vinke - af sted med ham.
Klokken nu 8.12 - jeg når to mundfulde af theen og een runde på strikketøjet for at falde lidt ned efetr at skulle ha lauritz af sted.
De to småpiger vågner - den ene skal være hjemme fra skole for hun har lungebetændelse. De to er gode sammen! Og så syg er hun ikke længere. Men vi har jo muligheden for at hun er hjemme indtil energien og overskuddet atter er i form! De leger lidt og får så tøj på, manden min kommer tilbage fra at have afleveret skolebørn. Han skal bage to lagkager til et loppemarked på friskolen i eftermiddag, jeg går ned og begynder at arbejde på kontoret. Der er en del at tage fat på i dag. Jeg elsker at arbejde om formiddagen fremfor over middag. jeg er bare mest frisk på den tid af dagen! En veninde ringer. Hun har også børn med særlige behov og har brug for støtte før et vigtigt møde vedr. børnene i efternmiddag. Vi snakker en times tid.
Imens sætter jeg dagens vask nummer to over, henter en kop the og nipper lidt visne blade i kontorets potteplanter, sorterer en kasse Lego og finder 7 - SYV!! - par Bratch-sko mellem Lego'et og får dem i kassen der egentlig er beregnet til at holde lidt syr på de damers fusser og fodtøj!
Efter endt samtale skal jeg ha en kort besked af manden min, så kan jeg lige nå at sætte den 3. vask over og vel tilbage på min arbejdspind er der mails at besvare, blade at pakke og en sælger ringer med tilbud om et nyt lay out til "ingen penge"!
Det bliver frokosttid - jeg skal beundre døtrenes opfindsomme lagkagepyntning - OG vi bliver opmærksom på, at min gode mand jo har bagt glutenholdige lagkagebunde! Ups... jamen, det betyder at mor må igang med at bage en glutenfri lagkagebund -for vi herhjemme skal da også ha flædeskum og kage til kaffen i dag! Anledningen...? bare fordi vi kan li det!
Efter frokostens tre stykke rugbrød med hjemmerørt tunsalat, masser af grøtn og en ostemad, pisker jeg flødeskum til lagkagerne og mens manden kører på skolen og afleverer de smukkke lagkager til dagens loppemarked, har jeg gang i bageriet! Jeg laver dej til hjemmebagte grovflutes - både almindelige OG glutenfrie - som skal følge den stærke og gode tomatsuppe vi skal ha til aftensmad i aften. far laver suppen senere i eftermiddag - men dejen skal jo nå at hæve så jeg må igang!
Og så er der lige den 4. vask der skal sættes over! Jo, jo jeg ser ud til at nå dagens 5 forventede maskinfulde... og øhhh, nå ja, så skal de jo bare lige hænges op også! I fyrkælderen ved siden af vaskerummet er der plads - hvis man er systematisk i sin fordeling - til tre maskinfulde. Desuden kan der hænge en vask i det tilstødende rum - og så er det hele tørt om 1½ døgn! Sidste vask i dag er specielle sager der vaskls een og een - min marimekko-kjole, ældstesønnes dyre striktrøje og en pink vaskfuld med alskens lækkerier til mine tøsebørn! SÅDAN.... og da jeg var vel tilbage i køkkenet igen, var jeg i panik et kort øjeblik! Det så ud som om mine lagkagebund i ovnen var blevet brændt på i overfladen - indtil jeg kom i tanke om at det jo var en CHOKOLADEbund jeg havde valgt at bage!!!! Ro på! Tøsebørnene hviler med en disneyfilm de har set ca 40 gange før - dene ene af dem blunder vist lidt i stuens bedste storl og med sin dyne og pude fundet frem til afslapning. der er ro og fred i dag! Ingen fare på fære der.... jeg når at rydde lidt væk i køkkenet og da kagen er færdig og ude til afkøling kommer manden atter hjem - han har budt på en cykel på loppemarkedet og det skal jeg jo lige høre om! Så går jeg atter ned på min pind på kontoret ... og nu kan jeg høre at manden min er igang med at piske fløden til den rutebilslagkage vi skal mæske os i til kaffetid - mums!
Om lidt kommer de med en portion til mig og eftermiddagens sidste opløb her på mit kontor er i fuld gang.
Klokken 15.30 ankommer sønnen med taxa - og han kræver mandsopdækning så vi er nødt til at være to voksne tilstede - han kræver 1:1 indtil sengetid!
I dag er det mig der er hans protegé og jeg har fundet aktiviteter der skal holde os igang frem til kl. 18 hvor vi spiser alle sammen. derfra kan han atter have brug for at være mandsopdækket - i hvert tilfælde skal een af os altid ære i hans umiddelbare nærhed og klar til at kunne afværge og opretholde en rolig atmosfære for og med ham. efter bad og aftentoilette er der aftensang for de tre yngste i familiesengen og kl. 19.30 slukker vi lyset og de tre sover stort set med det samme. Så er det de stores tur til lige at få vendt dagen og hvilke gøremål der er at tage stilling til. mens vi voksne har badet og puttet de tre yngste, har de 4 ældre børn ordnet køkkenet, støvsuget og lagt vasketøjet fra gårsdagen sammen, ryddet op i de forskellige kroge og er nu igang med at gøre sig klar til hverdagen i morgen!
Mon det er til at forstå at jeg efter sådan en hverdag stille synker ned i min gyngestol og er nok en anelse ...brugt!?

Komprimeret strikkeri

2011-01-10T07:20:00.000-08:00

Har startet et projekt op fra min liste over ønskestrik...

Det er 2. gang jeg forsøger mig med at lave den model jeg er så forelsket i - og som jeg så godt kan se vil være et aktiv for min gardarobe. meeen finanserne er jo ikke sat i gear til at købe den ægte vare - for kittet koster mere end jeg vil bruge af vores økonomi på strikketøj. Ikke fordi jeg er nærig eller at jeg ikke synes en strikkedesigner skal ha lov at tjene bare en smule på sit arbejde! Det er ganske alene fordi vi har valgt at leve særlig sparsommeligt og uden de fordyrende mer- og luksus indkøb - og her henhører et så dyrt strikke-kit ganske enkelt.

Så ingen suk og klage fra min side - bare en tør konstatering af, at jeg så må arbejde lidt extra med at få lavet mig en plan og en udregning samt en skitse for at kunne strikke mig en "Lige-ud-ad-landevejen"-jakke.... og selv om jeg ikke på nogen mulig måde vil kunne kaldes for et matematisk talent, så er jeg heldigvis rigtig god til at regne den ud - også når det kommer til strik...!

Og ohhhh, jeg elsker de farvesammensætninger Falkenberg har i sine modeller - og jeg er jo for evigt afhængig af og forelsket i Linus (som jeg engang for mange år siden, har sparet op til at købe som kit og sindenhen har råstrikket et utal af gange i vist alle de mulige størrelser - samt både større og mindre end opskriften er regnet ud til fra designerens side...!) .
La Strada er jo Falkenbergs voksenudgave at Linus - i opbygningen og ide - og i de flotte farvesammensætninger - og jeg tror, jeg er mindst lige så vild med den store, som med den lille model!

Og denne gang er der vist bedre hold i min opstart end da jeg sidst forsøgte mig med den.
Jeg skal bruge af mit lagergarn - og valget er faldet på de mange, mange nøgler garn; Artic - fra Grønhøj Garn, som jeg har liggende.
Jeg havde de fleste af de farver der skal til - minus den pink og så tror jeg ikke jeg har nok af den råhvide. Men med en pris på 15 kr./50 g så kan det godt puttes ind i mit lavbudget!

Og jeg tror da måske også at jeg kan nuppe lidt af min sparebeholdning til gran og strik, så jeg kan købe mig en længere 4 mm rundpind fra Addi... for det er godt nok møgtræls at strikke de 432 masker på en 40 cm pind!!!
Det er en tålmodighedstest af de svære - det er alt alt for mange masker på en alt alt for lille pind! Jeg troede egentlig at jeg havde alle de forskellige størrelser/længder i hver af de tre/fire mest gængse størrelser.

Ved en fintælling af både pinde i brug og pinde uden strik på, viser det sig, at jeg til enhver tid vil kunne strikke med pind 3 / 3,5 / 4,5 / 5 / 5,5 / 6 og p 7mm i alle mulige og umulige længder - men lige præcis p 4 mm i længere udgave en 40 cm har jeg så bare ikke!!!!

Færdig strik

2011-01-07T06:53:00.000-08:00

Tre ting jeg lige vil vise frem - der alle blev både startet på og gjort færdigt i december. Tre mindre ting ganske vist... men huerne var af lagergarn! Og også knapperne til halskluden havde jeg i gemmerne....

FEAR OF COMMITMENT COWL

Det var en julegave til min søde svigerdatter - og hun blev så glad!!!

Jeg synes det var modigt af mig at strikke denne her til hende - dels fordi jeg jo ikke kender hende SÅ godt og dels fordi hun i realiteten kunne gå hen og føle sig forpligtet til at bruge den - alenen fordi jeg er kærestens moar - og dét ville jeg ikke risikere!

Men farven ...uh ha uh ha ... den fik mig til at staret igen og igen, slå op, strikke 5 cm - og pille ned hele tre gange!

Til slut lukkede jeg øjnene og strikke derudad og da der var strikket ca 20 cm så det pludselig ud til at det alligevel var et dejligt mønster ( og naturligvis lige efter min smag = ingen hele vrangpinde men en masse retmasker og en enkelt vrang hist og pist! Herligt!)

Mht farven så valgte jeg den fordi Freja tidligere har udtrykt stor overraskelse over mit had til geranium-farven og hun pakkede sig ofte ind i den lille kjole jeg strikkede i den farve og sagde at hvis jeg engang ville strikke sådan en kjole til hende så ville hun blive så glad.... så jeg gik på jagt efter en geranium-look-a-like farve i tykt garn... og fandt dette. jeg trøstede mig med at netop Freja vil kunne bære denne farve - og at den passede til hendes vinterfrakkes farve....

Knappelukningen er helt usædvanlig i denne opskrift - og jeg var da liiige ved at droppe den - men omvendt så skal man jo prøve nyt af og til - og tænk, systemet er uovertruffent!

En stor knap (her en perlemorknap i ca 3 cm str.) til pynt - sat sammen med en mindre ( her også i perlemor og ca. 1 cm str.) - der så kan knappes gennem hvilken af de store maskehuller man kunne ønske sig i forhold til hvordan man ville bære denne halsklud. Smart....

FAKTA;

Mønster - gratis-opskrift - FEAR OF COMMITMENT COWL (ravelry link)

Garn - Peru Wool fra Grønhøj Garn - strikkede med dobbelt tråd for at få den op på den tykke pindestørrelse.

Pinde; 7 mm

Modifikationer; ingen
HOT or NOT; Hooot, svigerdatteren ringede kl 24 juleaften og var såååå glad og rørt over at jeg havde strikket til hende - og hun bruger den! Herligt!

TURN A SQUARE - huer...

Endnu en gratis-opskrift og hold nu op den er god at strikke...

- og så synes jeg det er vildt sjovt med den titel; drej en firkant...ihhh, det kan jeg li'!

Jeg lavede to forskellige i forskelligt garn. De blev begge gode og er nu i brug

FAKTA; Grå hue

Opskrift; TURN A SQUARE - (ravelry link)
Garn; Artic, Grønhøj Garn fv. 1023, striber i Opal fv. 1432 (ramte lige de blå/grønne/sandfarvede stykker...med vilje!)
Pinde; 4mm
Modifikationer; ingen
HOT or NOT; Hm... de bruges og de sidder rigtig godt. Men her i huset er det en anelse umandigt at gå med hue når man er over 165 cm.... og selv mod tåber kæmper mødre jo forgæves!!

FAKTA; om den sandfarvede
Opskrift; TURN A SQUARE (ravelry link)
Garn; Peru Wool, Grønhøj Garn 45 g, fv.208 og fv.658
Pinde; 5mm
Modifikationer; lavede een stribe mindre end opskriften - fordi denne er til Lauritz!
HOT or NOT; se ovenstående - dog bruges denne flittigere da Lauritz jo endnu ikke er over 165 cm ...

PS. de tre poserende modeller er alle fra Herligheden!

MÅL for 2011...

2011-01-07T00:21:00.001-08:00

Ja, jeg MÅ vel til det! At få listet op hvad mine mål for 2011 er. Både de personlige, de familiære, de økonomiske og de arbejdsomme mål. Nå ja, og de håndarbejdsmæssige mål også .. jow, for søren da!
Altså; jeg bestemmer jo selv OM jeg vil gøre det - men det er nu, for mig, en god måde at holde mit liv og min hverdag lidt fast - og så er jeg jo et menneske af den dynamiske slags, der sagtens kan leve med, at der skulle være et sted eller tre hvor det ikke blev som forventet og oplistet.

Men lister og personlige mål er samtidig godt for een som mig.
Det giver míg nemlig en indre ro til at lade min indre være en rolig flamme i stedet for den vilde og uregerlige ild der ellers raser i mig.
Og at føle dén ro giver mig friheden til at søsætte min energi og mit virke, lige dér hvor jeg har tænkt det vil gøre mit liv mest gavn.

foto lånt her.

At jeg så er storladen og kan tilgive og leve med mine fejl og mangler er jo bare ... heldigt for mig! Det er ikke en vuggegave! Tværtimod er det absolut bevidst tillært ....af bitter nød!

HELLIGE TRE kONGER - 6. JANUAR

2011-01-06T21:00:00.000-08:00

Koncert og gudstjeneste med koret igår aftes i anledning af Hellig Tre Kongers aften.

I dag - den 6. januar - er det Hellig Tre Kongers dag og uden nåde ryger nu den sidste julepynt, dørpynt mm. tilbage i de kasser og kufferter hvor de opholder sig, lige til det atter bliver den 1. december.
Det har været stille og ikke alt for iøjnefaldende med vores julepyntning i den forgangne jul. Fordi det var det vi havde lyst til - tror jeg!

Jeg har taget mig tid til en længere blog-rundfart i dag - og nøj, hvor er der mange mange dejlige ideer til julerier, skønne påfund og smukke levende mennekser der sætter en masse igang rundt omkirng. Det er godt det atter bliver jul og tid for at få lov til at lade inspirationen flyde frit!
Men lige her på falderebet bliver jeg NØDT til at linke til lige netop denne fabelagtige, iderige, spændende og helt igennem "delsomme" kvindes fantastiske blog og i dagens anledning så disse dejlige Hellige Tre Kongers lys.......

For jeg glædes og smiler bredt helt ind i mit hjerte ved synet af disse helt fantastiske lys.... dét er Hellig Tre Kongers lys der viser mig netop glæde, kærligheden og gaven i mangfoldighed - taknemmelig blir' jeg!

GRÅ EMINENCE ... ?

2011-01-06T06:07:00.000-08:00

Mon jeg er blevet smittet af den grå syge som jeg ellers mest mener mine strikke-madammer jo udviste i de sidste år og som jeg ikke lige husker har været omkirng mig før???
På den andne side så er det meste af det jeg har gang i lige nu gråt OG lagergarn - så der har altså være grå indkøb gennem tiden!! Nok mest som fyld i farvestrik vil jeg skynde mig at skirve - meeen mon det nu er helt sandt?

I hvert tilfælde har jeg flere GRÅ ting igang lige nu - jeg kunne vel være den grå eminence - af een eller anden slags? Og i forhold til den almindelige opfattelse af dette begreb så ER det en person med megen stor indflydelse - men som er uset og arbejder id et skjulte... hm... kender vi den slags noget sted fra?

Men mit strikketøj er jo egne beslutninger og helt og aldeles ansvarsfuldt!

En klonet cardigan - endnu i retstrik - en mellemting mellem et par populerer af slagsen.Fakta når dne er færdig. den er i peru wool fra Nanna/123knit - og den tegner godt - bliver blød og lækker og - er jeg lidt nervøs for - måske en lidt slasket trøje!? I så fald er det ikek garnets skyld for det plejer at være dejligt og fast. Her er det nok den dovne strikkers skyld... noget med løs strik i ret og på lidt store pinde...
(Den gule tråd er såmænd for at holde ærmets masker klar til de skal strikkes!)

SÅ er der to forskellige og dog ret ens sjaler.
Et i Kamgarn og et i ARTIC - begge fra Grønhøj Garn og begge fra lageret.

Dette i Artic - er strikket nedefra og op, med en udtagning på hver pinds begyndelse - og i ret, ret, ret

Det andet - i kamgarn - er strikket sidelæns - kun med udtagning i begyndelsen af den ene pind - indtil ønsket størrelse og dernæst indtagning samme sted. '

Hov - så var der sørme også en farveklat!
En lille undertrøje i alpacca/silk alpaca i lilla, rosa og aubergine farver og rib rib på rundpind. dette var til hvis veninden nu fik en pige og nu kan den så laves færdig og komme i bunken af gi væk/gavekassen til engang nogen har brug for det!

SÅ SKETE DET...

2011-01-06T04:52:00.000-08:00

Aaaargghhh... så skete det; en af mine egne døtres veninder er nu også med her - stedet hvor jeg jo også har slået mine folder i de sidste 5-6 år...

Blev jeg mon dermed virkelig gammel?

Svampegift i økogryn ..

2011-01-06T04:00:00.000-08:00

HOVSA - tjek lige dine økologiske havregryn før du fylder op på dine kæres tallerkner... se her!