Efter en ganske særlig dejlig weekend i marts, hvor snak og strikketøj, god mad og masser af hygge fyldte lige tilpas, kom jeg af sted hjemover med nyt strikketøj i tasken....
Med garn jeg var blev givet - Hanne var vild og gavmild, og tilbød mig en del hundrede gram til min kommende model af Anette Danielsen, "Det er ganske vist" ! Garn som jeg blot kunne vinde af hendes lækre kæmpekøb... i både en smuk gul farve - der mest af alt minder mig om æggensnaps når den er rørt aller, aller bedst med sukkeret - og af en uskyldsren og kridende hvid .... og her kan jeg så ikke sige mere om garnet ... så jeg må bede Hanne om hjælp til fakta, om de to lækre garner..... Hanne - hjææælp!?....
Jeg ville strikke "Det er ganske vist" op med den gule som baggrund - gul som en helt anden slags gul end på billedet for modellen - som vist kan kaldes for majsgul - og så den hvide som hønsene - og jeg gik strax igang på hjemturen....
Men jeg havde gjort regning uden vært, kunne jeg se - og min chauffør, Lisbeth var helt enig! - , da jeg kom et stykke fra start; med denne model skal der kontraster til og ikke sådan to tætte farver i skalen lige op ad hinanden - så forsvinder de.... Så den smukke æggesnapsfarvede gule blev for fersk op mod det krid hvide i hønsene....
Så jeg måtte vende tilbage til min oprindelige tanker om at det skulle være en tunika med grøn "græs"bund og så kridhvide høns!
Så det er blevet til grønt kamgarn - som jeg har en spole af - og de hvide høns bliver så det andet garnlækkeri som gavmilde-Hanne også forærede væk af!!
Men denne model her - jo, jo den er lige efter mit hoved og strikkehjerte; ret ret og atter ret i een uendelighed, kun afbrudt undervejs af de fine hvide høns i glatstrik...
Der er lige meget garn i hvert nøgle - men opvundet forskelligt i "stramhed"
Tak igen, igen, sødeste Hanne... jeg skal NOK få gang i det gule til et projekt, det var jo "prisen" for det; at jeg fik gang i det og brugte det til noget fornuftigt, ikke?!
Tak igen, igen, sødeste Hanne... jeg skal NOK få gang i det gule til et projekt, det var jo "prisen" for det; at jeg fik gang i det og brugte det til noget fornuftigt, ikke?!
Og hverken Trine eller Hanne behøver at bekymre sig om det så stramme opvundne garn - naturligvis lytter jeg til jeres ekspertice - og har starx vundet det om - i laaangt løsere opvundne nøgler end i sommerhuset... jo, jo - jeg gør skam som jeg får beked på! ;0)
Så nu ligger de tre fine lækre og skønne-i-farven-gule garnnøgler dér og venter på at blive til noget ganske andet... og meget fiiint! Dét er ganske vist....
PS. At Hønsestrikket så har haft en ret så død periode siden sommeren tog fat, skriver jeg bare ikke noget om her - meen det ses jo på ravelry ....suk!
