KÆRESTEFROKOST OG BLÅ HIMMEL

Til duften af alt det nykløvede træ som Per bakser med nede i engen, og med sol på næsetippen fandt vi i dag overskud i en kort, intens og helt enkel "kærestefrokost" af den absolut nede på jorden-agtige slags. Æggemadder, ostemadder og "spege-madder" - med hjemme"dyrket" karse på æg fra egne høns og nykøbte øko-agurker...
Vi er gode til at gøre den slags nemme, ligeudaflandevejen ting sammen - og for hinanden. Det gir' lidt på overskuds-kontoen og det er absolut nødvendigt når livet som nu river og flår i os! 
Keep it simpel - det er et af vores mantraer....

5. DECEMBER

                                                                   #hverdagsparfrokost 

                                                     (- og jow, spækbrættet ER rent, det er saften far kapers, æbler og sild der har sat våde mærker!)

Af og til tager ting en ganske anden drejning end vi har planlagt! Sådan var det for mig denne torsdag - og det har intet med stormen at gøre! En heldagsaftale og uddannelse af en ny ammerådgiver i Forældre og Fødsel blev aflyst tidlig morgen grundet sygdom.
Meget andet kunne jeg have taget mig til i stedet; ryddet op, ordnet ting på kontoret, lavet mad til fryseren osv. 

MEN i stedet blev det den mentale del der fik tiden foræret! Når nu ham min hjertenskær også kunne vikle sig ud af sine gøremål, var det oplagt at vi kunne bruge tiden på os og hinanden. Noget vi er rigtig gode til, noget vi bare ved vi er nødt til at prioritere hvis vores liv skal hænge sammen, hvis vi skal møde hinanden, nyde og pleje vores relation, så den holdes varm og nær og kan holde til alle de små og store udfordringer gennem vores liv.

Jamen, tog vi så ud og shoppede, tog vi af sted og fik købt julegaver, fik vi ordnet haven eller malet baggangen?? 

Næh, vi sov i arm, hyggesnakkede i nogle timer, lavede ris a la mande sammen i al uforstyrrethed, snakkede noget mere, bagte brød og drak den vidunderlige varme chokolade fra Peter Beier, som var i min pakkekalender forleden! 

Og så spiste vi en god frokost sammen - bare os to!
Ikke sådan en fancy én på en café - nej,

den helt hjemmegjort og ganske ordinære - men vi gjorde det sammen, med god tid, uden forstyrrende tv eller mobiler eller andet.! Kun levende lys tændt, god tid og masser af plads til at bare være.... sammen!

Sikke en skøn fornemmelse at være fyldt af,
da så først der blev ringet fra nær og fjern om gymnasier der havde stormlukket, tog og busser der ikke kørte længere og da småpiger blev hentet hjem og kvidrende fortalte om deres dags oplevelser!

Åh, hvor vi skatter disse få,
men absolut NØDVENDIGE timer, vi har i hinandens selskab.

Ingen kærestetur til Paris, workshops for parforholdet, hotel- og spaophold eller lign. kan gøre det ud
 for vores hverdags-stunder sammen! 

Det er hverdagene der bærer vores fælles udfordringer
- og også hvert lille hverdagsunder!

Kan man strikke i bio??

Jeg skal i biografen med ham min eneste ene i aften - og vi skal se ham her...

Det vil jeg gerne - i parforholdets hellige fællesskab!
For det er på trods ham her ikke en film jeg ville gå ind for at se, hvis jeg skulle vælge alene, men jeg går med og nyder at se den, fordi den enste ene kan lide den film, og jeg synes det er dejligt at være sammen i biografen.
Og jeg synes det er lige så vigtigt at gøre ting sammen, som at gøre ting hver for sig - og for sig selv!
Små ting - af og til måske endog umiddelbart ubetydelige ting - som vi gør for, med og mod hinanden.

Og med en travl og oplevelsesfyldt hverdag i en stor familie, gør vi to voksne os umage for at gøre ting sammen - bare ham og mig.
Ikke de store dyre og luksuriøste tiltag, der af så indlysende årsager ikke sker flere gange om året! Og som vi to herhjemme ikke helt føler så meget for, at vi giver køb på alt andet - ( Ja,sorry fru Ørting - men vi er så ordinære herude hos os, at en fælles bio-tur kan få os op at ringe uden videre...og det vigtigste er vel at man kender sine behov, ikke?!)
Jeg har ikke den helt store trang til kaviar og champagne på sengekanten i en dyr hotelsuite i spa, med wellness og det hele... men popcorngnaskende, coladrikkende biografmørke med små klem og et piget lille hvin af og til; dét kan få mig til at nyde livet - SAMMEN!
Men ku' man dog bare også strikke i biografen!
Nogen der har prøvet det??