SPILLEFUGLE

Jeg er ikke en spillefugl...
Jeg kan godt lide at spille forskellige spil, men jeg kan også sagtens undvære det.
Jeg spille Hjertefri og Bubbelshooter på min computer.
Men notere aldrig hvor langt jeg når - jeg spiller for at slå hjernen fra - slapper af med at sidder der og skyde farvede balloner ned!

Hjertefri er jeg bare rigtig god til at spille - på højt niveau!
Og jeg nyder at spille det på computeren*
fordi jeg er sådan én der let bliver vanvittig utålmodig med mine moddspillere
hvis de ikke er hurtige til at trække og snapt fortsætter spillet.
Det er nu lige meget hvilket spil jeg spiller
så gribes jeg af utålmodighed med de øvrige deltagere
( hm... måske et sted at øve min mindfullness lidt?)

Jeg spiller også en del Rummicub med familien
og så en hel del forskellige kortspil ude i virkeligheden.
Og naturligvis Kalaha, fisk, UNO, Hvem og hvem osv. med de yngste børn...

 

Men jeg har aldrig rigtig fået spillet på de to Game Boys familien ligger inde med
- og dermed er jeg selvsagt elendig til disse spil...
Det er sådan set ok med mig - jeg er ikke hverken god eller dårlig til at tabe!
Jeg er ligeglad og gider ikke bruge mere tid på at vinde end højst nødvendigt!

Og jeg kan snildt leve med at tabe!
Men her i dag søndag, hvor der er en vis slaphed med lidt sygdom,
lidt ugidelighed og en anelse opkørthed over den forestående håndboldkamp
(- og dét er dog kun husets unge mænd der har det sådan med dét spil!!! Jeg H A D E R håndboldfeber!),
var hele resten af klanen i spil-for-dig-selv hjørnet
og sad rundt i huset
og spillede via deres mobiler, computere og lign.

Så til slut måtte jeg lægge strikketøjet til side for en stund
og så afprøve mine færdigheder i Mario på en tudselgammel Game Boy....

Kan oplyse at jeg blev slemt til grin
for jeg kunne ikke engang gennemføre første niveau
og hver gang jeg lod min lille Mario-fyr dø,
så spillede den pokkers maskine jo en sørgemarch
så hele huset fik besked om;
at jeg hvert 3. minut atter ikke fik gennemført bare 1. bane!

Suuuk jeg er for gammel til den slags.....

( MEN så lever jeg i stedet højt på, at jeg sidste sommer lammetævede TO af mine mellemste unger - på een gang -
 i batminton... ha ha, dér vidste de bare ikke, at deres moar var gammel mester, hva'?)

SPILLE-FUGLE

Der BLEV spillet igennem igår herhjemme... på pc, på gameboy, på playstation - og med kort; Canasta, Fisk, 500 og vist også Bedstemor med slaw i! Der blev spillet Vendespil/Memory og billedlotteri - og så var der jo lagt op til en stor aftenturnering!

(Endnu FØR vi var igang med spillet, havde vi en rigtig "vinder" - Lauritz har ikke spor fornemmelse af hvad det betyder at vinde... han kan bare de attituder der følger med når man vinder - han kan misse et spil totalt på computeren og alligevel udbryde "Yes - jeg klarede det" - sikke en gejst og sikke et positivt sindelag... Dog er det tydeligt at han nu er så gammel, at han mødes med mere og mere irritation og næsten afsky fra uvidende jævnaldrende, når han sådan lader hånt om virkeligheden!!)

Det blev til først en ultra kort crocketturnering med 3 på hvert hold - sjovt, men en smule for langsommeligt for de yngste!

Så spillede vi et par omgange med "æg" og siden blev det til stikbold en halv times tid - to og to var man par - stor og lille sat sammen - og de vilde mellemstore børn sat sammen - og man måtte ikke slippe hinandens hænder undervejs - hverken når man løb for livet eller når man havde bolden...
Dén del var det nu så som så med; vi er alle højrehåndede såååå.....

Til slut var aftenen nok for de tre små - der fik serveret en hurtig omgang chips og cola zero - i størrelsesordenen 40 g og 1 dl. til hver! Men når man ikke er vant til at få "aftenskaffe" så er den slags STORT og nok til at der er noget særligt ved det!
Meeen mer' vil ha' mer' - så naturligvis var der noget skræmydsel over at det nu - igen - var slut på en dejlig dag og aften... Og de var trætte..

Mens vi forældre puttede de små, fortsatte turneringen undefor i aftenen - og nu blev det anderledes a-l-v-o-r-l-i-g-t ......

Man kan undres over at flok af samme biologisk materiale (svigersønnen naturligvis undtaget), er født med helt forskellige konkurrencegener og med en stor forskel i vindermentalitet - og ikke mindst tabersind!!!!

De blev ved længe derude - med grin og råb og masser af lyd på...

Faderen havde slået græsset lige umiddelbart inden turneringen gik igang - så alle vendte ind med M E G E T grønne fødder - så en omgang fodvask var særdeles påkrævet!

Vi sluttede aftenen med at alle dalede ned i stuens bløde(ere!) stuemøblement - der altså IKKE er gearet til at flokken nu er så langbenede og talrige...dét må vi bare sande!

Efter en gang narchos i anseelig volumen og lidt film kiggeri blev der henad midnat stille opbrud af folket - og vi gamle kunne finde tandbørsten og dynen og få en velfortjent nattesøvn i familiesengen med de tre sovende småbørn .....

(Og nogen - måske de der tabte turneringen? - havde udforsket mor og fars nye kameralinses funktioner - og makromulighederne...

her med flue på tørresnor klokken 22.20 i Kvosted Hill!)