Må vi gå et fredfyldt nyt år i møde....

Ja, det er jo lige før, at alene muligheden for at få Liselottes flotte kreation herover lagt ind på min blog, har været grund nok til at jeg melder mig til og spreder budskabet om denne hyggelige leg - OPERATION PÅSKEGLAD - men nej, jeg vil da også gerne være med til både at sprede glæde OG modtage noget der "gør himlen blå" og får forårshumøret i top... så jeg har læst og tilmeldt mig her - og det skulle du da også gøre!

Jule-eftertanker (indlæg nr. 100)

Ja, nok er det et ikke helt passende ordvalg for tiden; JUL - men ikke desto mindre, så vover jeg mig ud i hele to ting vedr. julen - den forgangne og den kommende (nå, ja - om små 350 dage skal vi da til det igen, såhhhh....)


Først mit juletræstæppe... jahhh, det blev færdigt - ja, faktisk fik jeg lavet 2 tæpper!!

Det ene blev givet væk.... ikke fordi det ikke blev som jeg gerne ville have det, men fordi jeg blev så smigret over, at en anden syntes min kreation var smuk nok til at skulle pryde gulvet under hendes og hendes families træ!! Dét blev jeg glad over.... så det tæppe kom med hende hjem og så måtte jeg hurtigt lave et nyt til os selv!

Mine fotos er alt andet end gode.... men tæpperne er lige så skønne, som jeg havde håbet, at de ville blive - og lige præcis så skæve og "Susanne-agtige" som man vil kunne forvente, når det er fra min hånd ...! Og det er ment helt bogstaveligt og meget positivt!

Tidligere i december lavede jeg en bordløber - sådan efter 2 principper;
det ene er "de forhåndenværende søms princip" -
og det andet er ordsproget; "nød lærer nøgen kvinde at spinde"!
Den første giver jo sig selv - det var allerede indkøbte stoffer jeg skulle benytte!
Den andne derimod var sådan lidt frit oversat til, at jeg ikke havde råd til at indkøbe lige dét jeg havde lyst til, - en ny juledug til vores nere end 5 m lange spisebord. Der var tomt - heeeelt tomt i pengekassen. Men hjemme havde jeg en halv kilometer ufarvet hør (jahhh, det er det bedste "stof" jeg ved!) og en mængde andre stoffer af alskens slags - og så var det, at jeg tænkte, at min ide om et juletræstæppe kunne bruges til en bordløber også - og så kunne vores gamle, hørfarvede Sjødahl tekstildug nok danne undergrund for en kæk og multi-rød juleløber! Som sagt så gjort...

Her er et par bidder af den 4,80 m lange og blot 32 cm brede bordløber.









Den er med hørstof som midte og så med baner/rektangler af ialt 12 forskellige stoffer i kanten. Der er guld, silke, taft, ternet, prikket, stribet, pipitaternet, kina-mønstret, guldstribet, mørkerødt, lysere rødt og en enkelt i julegrønt med små elsdyr på, en med cremefarvet bund og vinrøde mønsterranker - og ja, jeg er bare SÅ glad for mine kreation.

Jeg lavede først en kort version - 4 meter og 90 er nu alligevel laaaaangt og hvis nu det ikke var en god ide... Så den første var således blot til et alm. bord - i længden ca. 95 cm - og med vlieseline og bagbeklædning i grangrønt bomuld var den simpelthen SÅ fin!
Jeg ville gerne, at en eller anden fik glæde af den - og da vi herhjemme ikke har korte borde, fandt jeg på, at den skulle gives som gave til en kær veninde.


Men lige som jeg stod for at ville pakke den ind i fint crepepapir med røde silkebånd om, fik jeg kolde fødder! Hun - veninden - er en smule mere kritisk end jeg, ting skal sørme være i orden og helt rigtige - og dét er det sidste mine ting er.
Jeg fik vist en smule præstationsangst, for hvad ville hun nu sige til mit lidt "skæve" gavegiveri her??
Ha - jeg er som regel god for en hurtig løsninge og er kendt for at være ret så handlekraftig og her-og-nu rykkende - så lige dér -to minutter i afleveringstid - fandt jeg på at lave mig et lille vare-mærke; "VIND og SKÆV" ... ja, ja - den var go' - så fik jeg jo taget brodden af hendes evt. små spidsfindige tanker om mine manglende trang til perfektionisme!!
(Selvbeskyttelse, tænker jeg det kunne kaldes.... )

Jeg plejer at ligge en lille vaskeanvisning ved det jeg syer eller strikker til andre - og det var da bare en udvidelse af det jeg her præsterede!
Så med en computer og printer samt mit yndlings brune-genbrugspapir fik jeg lavet en lille seddel, som jeg laminerede og satte på bordløberen med et stykke sejlgarn - det så faktisk proff. ud.....

- og tænk, det virkede så godt, at der efter aftensmad indløb en sms til mig om, at venindens bedste kollega - der er Skals-uddannet - havde set min bordløber og gerne ville høre om hun kunne komme med i mit lille "firma" !!!! hi hi hi...



Og så var der den sidste afrydning af julens pynt. Jeg tror dette var den december/jul hvor vi har haft mindst pynt oppe og pryde stuerne. Der har naturligvis været de til tiden hørende ting som kalenderlys og også en form for advents-kreation - stærkt inspireret af en vis Annes hvide advents-fad med isbjørne sidste år - ej, forrige må det jo nu være...


Isbjørne i advents-samling... og sidenhen blev de da lidt nytårs-fine med cerpentiner og hvad har vi...

Men ned kom også den smule pynt der var sat frem - og juletræet blev jo også plyndret...og så ikke ét ord mere om jul...i denne omgang!

UP-DATE

Åhhh, med et ganske tæt på og helt nært forestående nyt år, vil jeg lige komme med en lille up date på den forgangne jul og tiden derefter. Så kan jeg jo derefter begynde 2009 med friske og nærværende indlæg....

Egentlig er der vist - sådan set i et stort perspektiv - sket så ganske lidt her hos mig - så lidt at det føles lidt voldsomt at kalde dette for en up-date....
Men i mit lille liv er det ting og oplevelser der absolut ikke er uden betydning - for mig!

Helbredelsen

Jahhh, jeg blev nemlig rask FØR det blev jul! Og en meget væsentlig grund til at jeg pludselig mødte helbredelsen... ikke denne slags! - men i form af nok det bedste brev jeg meget, meget længe har modtaget!!!

En sølvfarvet, tyk og "bulet"kuvert lå til mig et par dage før jul... uden afsender og med en håndskrift jeg slet ikke kunne personificere...





Men på en eller anden vis kunne jeg nok alligevel mærke, at dette her ville blive noget særligt! For jeg gemte den fine sølvfarvede kuvert - og fik pakket børn ned til middagshvile, fik ryddet frokostbordet, uddelegeret opgaver til de store børn og skænket mig min yndlingsdrik i et smukt glas, og trak mig så tilbage til kontoret, før jeg satte mig for at bryde fortryllensen og åbne kuverten................................ og deri lå - foruden en dejlig smuk pink og glimmerlig julet pakke - også et helt særligt brev - TIL MIG!!!

Og mens jeg læste så kom den mirakuløse helbredelse langsomt snigende sig frem...

Det var SÅ dejligt et brev, og jeg blev vældig rørt og tyk i stemmen, så da een af de ældste kiggede ned for at høre til, om den nylavede humus skulle pakkes i nogen bestemt krukke, før den kom på køl.... "hhhmmmm... JA TAK...hhhmmmppf....hulk .. I DEN BRUNE MED LÅÅÅÅGET...snøøøøøft !" var det rørte svar som ungersvenden fik!

For jeg var - og ER - så rørt, at snot og tåre stod ud af mig - og muligvis var det simpelthen dét der skulle til, for at få bugt med alt det ophobede i mit kranies hulrum? For jeg var SÅ frisk og glad - og også stolt - af det brev jeg modtog, at jeg nærmest dér blev rask igen!

Og uhhh-ha, hvor jeg rånød at mærke den fornemmelse af, at en anden - som jeg faktisk ikke engang rigtig kender - endnu - har lyst til at sende mig en så kærlig tanke, et så smukt og indlevende brev og med - en for mig - aldeles uvant besked om, at der sættes pris på den måde jeg af og til bramfrit kommer med mine ytringer på! Dét gjorde mig så glad inderst inde! Det gjorde bare så godt, Anne med de 2 pinde - uf, hvor jeg rånød det! Uh, og så en pakke så fin, så fin - til MIG!

Jeg samler på nipsenåle - har ikke mange, men dog omkring "en del" og har de sidste mange, mange år købt lidt selv, fået hvert år af min ældre søster til min fødselsdag - og fået slået lige så mange itu!! - og nu havde en kommentar jeg havde lagt på Annes blog - til dette nedenstående foto, fået hende til at ville begave mig med et par smukke nipsenåle magen til dem, jeg kommenterede på!

Det er den lille pige med rottehaler jeg især forelskede mig i ... TAK, Anne - 1000 tak for det hele!

JULEN

Åh ja, julen....I vores julekort til venner og familie har jeg bla. skrevet;

(.....) Og her hos os har vi haft et godt år – uden de alt for store omvæltninger og med fokus på… ja, os selv og hinanden!
Der har været fede tider og der har også været de knap så fede tider.
Dage med overskud og dage med meget lidt ”skud” af nogen som helst slags!
Men sådan helt overordnet så har vi intet at klage over eller være utilfredse med.

(...) Så vi vil ønske alle en dejlig og kærlighedsfyldt jul, med forhåbentlig god tid til at være sammen og nyde nærheden, og huske på julens budskab om hjertelighed og velsignet fred. Gid vi alle må stoppe lidt op i det kommende år og tænke over at være i nuet og nyde livets mangfoldighed af udfordringer og især muligheden for at være sammen med dem man har kær. Mange kærlige julehilsner fra os alle i Herligheden

Og tænk, sådan blev vores jul;Fyldt med stille ro, hjertelighed og velsignet fred!

Ikke uden en fælles indsats - og ikke så fredelig, at den gik hen og blev kedelig - dertil har vi da alt for mange temperamenter i ét hus! - men lige så tilpas rolig og fornøjelig, at i alle tilfælde jeg mærkede en indre ro og hengivenhed, som jeg nyder at nå frem til... og som mine omgivelser helt klart har bedst af indfinder sig!

Vi har for små 15-16 år siden vendt hele juleaften om !

Vi går i kirke som så mange andre - blot er det sjældent os alle - een bliver hjemme og hygger med de yngste! Når vi er vel hjemme igen, er der dækket med ris a la mande og mandelgave til eftermiddagskaffen - og så danser vi om juletræet med behørligt valgte salmer (minimum 5 stk. - sådan er "reglen" her !!) Huste er mørklagt og der er kun levende lys på træet til at lyse op - og en enkelt lyskæde oppe i spisestuen. Vi afslutter med Nu er det jul igen .. rundt i hele huset i fuld galop.... og SÅ er der gaver til alle.

Vores gaver er kun fra os selv - til os selv - og de ligger ikke under træet og skal deles ud, men er på forhånd opdelt i en stak til hvert familiemedlem.

På den måde kan alle se hvad der er af gaver at tage af, og de rolige kan bruge tiden på at folde papir fint sammen og rulle bånd op - stille nyde forventningens sødme - og de vilde kan kaste sig over deres egen bunke og flå og flænse alt papiret af og blive ved lige til bunken er slut!

Vi voksne hjælper de små - og deres gaver har vi åbnet for på forhånd og pakket alle dimser og deslige ud, samlet de sværeste dele og fjernet alle tråde og ståltråd der holder hår og tøj og lign. fast, så det angiveligt skal se indbydende ud i pakkerne. har sat batteri i det der kræver den slags og evt. fjernet forstyrrende dele og extradimser og dipidut-dupletter! Alt dette er gjort op mod jul... og så har vi pakket gaven smukt ind med bånd og fint kort og det hele, og når så de unge pakker op for løjerne er det lige til at gå til at lege og glædes over. Ikke nogte med utålmodig gråd over, at der skal sakses og pilles og gøres ved, mens man dirrende af spænding venter i laaang tid på at kunne komme i berøring med sagerne....

Dét kan jeg ikke anbefale nok til andre forældre at gøre.... Vi startede på det samme år som vi begyndte at vende ritualerne og rytmen om - og det har udelukkende været positivt!!!! I det ekstreme - og ikke mindre da flokken begyndte at vokse og blev beriget med at par børn med autisme...

Når alle har pakket ud og set det hele an, de små har leget og de store hjulpet med at samle og set hinandens "fangst" an, så kan vi gøre julemiddagen, der hos os er farseret kalkun, færdig og sætte os roligt, glade og helt afslappede ned omkring det veldækkede bord og give os gooood tid til at nyde at spise sammen... selv de små sidder der og troner med glade øjne og hyggelige småkommentarer om det de lige har opnået!

Ja, ser man godt efter på billedet, så kan man se, at Gudrun indtager julemiddagen i bar figur!! Vi er ikke så højtidelige og formfuldendte her hos os - så stadsen røg af, da det hele blev for varmt for den lille tulle - og det er ok med os - ingen gæster betyder jo også en vis form for frihed til at gøre som vi selv synes er ok!

Trætte julebørn studerer det, til højtiden indkøbte, sladderblad med tv-program for de kommende juledage..... de er lettere pjattede og en anelse overgearede - men har klaret opvasken.. og venter nu på at "spillefuglenen" skal indfinde sig hos alle.


Ja, de himmelvendte øjne skyldes ikke at han er i særlig kontakt med det højeste men mere at han er træt af de let kedelige søtres manglende energi her sent julenat... Kortspil kræver koncentration, de damer - koncentration!! Selv om det bare er UNO...

GÆSTEBUD

Der var gæster - nogle ganske planlagte og andre lidt uplanlagte - og jeg skulle i dén grad bevare fokus for at holde min indre fred og fryd. Der var et par gange hvor jeg i nogle timer gennem forberedelse af gæstebud, kom helt op i det røde og urimelige felt, over for familien, men de elsker mig heldigvis alligevel!



Det er dejlige gæster vi har haft - glade og søde gæster.


Der var hviledage imellem - en absolut nødvendighed for Lauritz (og alle os andre for den sags skyld!), og alligevel er det ekstremt hårdt for ham at få invasion gennem tre - fire timer.


Men vi vælger det til alligevel - netop fordi han dels er så social anlagt, at han hjertens gerne VIL se folk, underholde og fortælle, opleve og lege, og fordi vi tror på, at selv med hans autisme så er det væsentligt, at han i sikre rammer og med sine allernærmeste familie omkring sig, i små bitte portioner tilegner sig lærdommen om det at være sammen, om at forstå andre og med tiden at kunne klare sig bedre og bedre i sociale sammenhænge.


Vi aner jo ikke om vi ender op med at få ret - men det er også ret ubetydeligt for os her og nu - eller det er vi i alletilfælde bare nødt til at tro på - at følge vores umiddelbare fornuft og hjerte/mavefornemmelse....



Der er ikke opbakning til det vi har valgt at gøre - hverken i litteratur eller støttende AFS-pædagogik - ikke overbevisende meget i alle tilfælde!



(Dét vi allerlettest vil kunne få, er en aflastningsplads! Det vil blot være een lille bemærkning til skolen eller mail til vores sagsbehandler - så ville vi få en plads på en af de mange aflastningsinstitutioner.... Men vil vi nogte andet end det gængse, noget vi "selv finder på", mener at kunne bruge og stå inde for, så har piben en helt anden lyd...så er den hul og tom og skinger!


Og det til trods for, at dét vi gerne så ske for Lauritz og for hans familie, vil være nogte nær en 10-15 gange så billigt som en institutionsaflastningsplads!!!! Suuuk...)















NYTÅRSAFTEN








Ja, det er min absolutte hade-aften - og jeg har med fryd læst i alle mulige og umulige blogs rundt omkring, at jeg slet slet ikke er den eneste, der ikke synes denne aften skal være så fuld af gejl!!





Det gør mig glad og godt tilpas... ikke at være så sær og ikke at være ene - det gør altid godt! ;0)





Vi er til den helt stille og rolige form for nytårsaften - men tag ikke fejl; til alle de øvrige 364 andre aftner er vi god for en vild og inderlig gejlet fest med hele molevitten - bare ikke den trehundredefemogtressenstyvende aften - dén vil vi egentlig gerne bare slappe af, sidde stille og hygge os med.








Jeg STORHADER fyrværkeri - helt vildt - så den afdeling har vores børns far stået for altid.


(Med en masse upassende, nedladende og helt gennemsyrede af vild sikkerhedstjek og særregler fra deres mors side!)


Muligvis erdet et af deres barndoms traumer - som de vil komme hjem og rive mig i næsen i årene fremover - men dét kan jeg godt leve med og jeg er fuld af tiltro til, at dét kan de også leve sig igennem!


De tre ældste har valgt at holde nytår ude i år - for første gang! Det var stort og fyldt med glæde - de havde valgt tre helt forskellige fester og med deres forskellige venner. De forberedelser og de beskeder der indløb i løbet af aftenen tyder på atd e har gjort gode valg med masser af sjove, gode, hyggelige og kære venner - og vi glædes så meget for dem! der er intet i verden som gode venner - altså næstefter en god familie!





GODT NYTÅR

Forberedelser ...

For nogle år siden fik alle mine - dengang bare 6 børn! - pakkekalender HVER morgen i julemåneden.

Da jeg een af gangene samlede de 144 - ja, éthundredeogfirefyrre - gaver på vores spisestuebord og gjorde klar til både indpakning og ophængning på de dertilindrettede pakkekalendre, blev jeg helt mør og lidt træt indvendigt af alle de små overflødighedsting der lå klar ...... og dengang besluttede jeg at vores børn ikke længere skulle have pakkekalender hvert år.

Der skal særlige begivenheder og aktiviteter til før det udløser en pakkekalender. Sidste år var den ældste fx på højskole - og dér var sådan en pakkekalender særligt velkommen - og overraskende - glædeligt - og temmelig meget misundt (- og nydt) blandt de øvrige kursister på højskolen.....

Men i år er der ingen særlige aktiviteter hos udvalgte af flokkens medlemmer..... men til gengæld fik jeg så LYST til at lave en adventskalender til dem alle... og den kommer første op at hænge når det bliver dagen før 1. søndag i advent. De ved det ikke - og det er godt - for gode gaver skal man modtage når man ikke går og forventer det, ikke?

Julegaver ved vi alle at vi får - og er vi een af dem der laver den totale udgave at en ønskeseddel så ved vi jo næsten også HVAD vi får! Det er dejligt at få gaver - også julegaver - men det er vist allerbedst når vi af og til får en helt uventet gave... uanset pris, brugsværdi eller behov.

Jeg får masser af gaver året rundt. Ikek de der store og pengemæssige værdifulde - men en hel masse gaver der er givet med spænding og lavet med hjerte og flid. Det er naturligvis børnens små kærkomne gaver jeg tænker på. De giver gerne gaver til andre. De elsker den lille spænding der er ved hele forberedelsen til at skulle give en gave. alt lige far at være kreativ og til at udvælge til HVEM denne ting er lavet. Det kan være alt lige fra en lille halskæde af fintklippede sugerørs"perler" og til smukke farvestrålende tegninger. Der er for mig ingen tvivl om at det allerstæreste er de der sommerfugle og spændingen i maven når man venter på at aflevere gaven, når modtageren pakker op (= hiver og flår i en ½ kilometer tape der er brugt for at få gavepapiret til at sidde fast!!!!!!)

og gaven beundres!

Det er dejlige øjeblikke... som helst og aldeles modsvares af den der knap så sødmefyldte, forventningsfulde spænding, når vi alle véd at det er gavetid, når det hele er papir og gavebånd og 6 ugers total forbrugerræs med potentielle ønsker og tusidneevis af gaver hid og did.

Jeg ved godt, jeg er en lidt morbid gave-killer, når jeg højlydt ligger Fætter-Fuc****-BR katalogets ønskeafkrydsningsliste for had, når jeg de gange hvor tv'et er tændt og flyder over med vanvittige behovsskabende reklamer og deslige!

Men jeg gør det nu alligevel; gør opmærksom på, højlydt og til alle der er i min nærhed, at det er et forbandet show og en så ulækker måde at skabe behov hos store og små.

Og så gør jeg mig mine forberedelser så VORES juleaften og gaveræs minimeres og så vi får sat fokus på det der tæller i stedte for at gå til i gavestress, julestress og u-hygge!

Med min vanlige håndfaste og skrappe logistik - julelogistik - så har vi sat vores december og selve juledagenen så meget i system, at det de sidste mange år har været en ren fornøjelse at gå december i møde.

Juleaften - der førhen var total kaos og masser af fuldstændige mærkværdige følelser og udbrud, har de sidste mange år herhjemme været hygge og ro, masser af god tid og en hel masse følelser af den mere behagelige, overraskende og ikke mindst rolige slags.

Det kan jeg lide - og det fylder os alle med varme og glæde...

En træt lille tulle går til ro efter en dejlig juleaften 2007

PS: Og bare rolig, ingen børn går grædende i seng juleaften - for vi får alle sammen flere gaver den aften. Der er købte og hjemmegjorte i en skøn blanding - og der er også forbrugerræs, i lille målestok, men mest af alt så er der JULEFRED, JULEGLÆDE og SAMVÆR!

Påskebreve....

En anden http://www.aalerusen.blogspot.com/ viste stolt sin dejlige datters gækkebrev frem på sin blog – det fik mig til at dykke i min beholdning af #herlige efterladenskaber# for hvert af vores 9 børn!

Og fordi jeg er i gang med at færdiggøre alle album til vores 3. ældste datter – hun fylder nemlig 18 år i morgen – så vidste jeg lige præcis HVOR mine gemte gækkebreve var at finde.





Og åh, hvor har jeg dog mange dejlige, finurlige og forunderlige gækkebreve i gemmerne som vi kan sidde og kigge på, glædes over og nyde at have fået gennem de mange år vi har været forældre!

Ikke ét eneste har jeg kunnet gætte – ikke ét! Det må man ikke som forældre – man skal følge de gyldne spilleregler for gækkebrevsmodtagelse – de gælder for alle forældre!

Først var undskyldningen at alle vores 6 ældste alle har 5 bogstaver i deres navne – men nu er der pludselig tre styk mere med helt andre mængder bogstaver i deres navne – og undskyldningerne for at være så dårlig til at gætte de fint klippede breve er nu, at jeg har så mange børn at vælge imellem… hø hø hø….

Åh, lidt vemodig og fuld af minder bliver jeg af at sidde med så mange år mellem hænderne med alle de fotos, alle de tegninger, biografbilletter, tandlægekort og små sedler der er skrvet med barnlig skrift og sjove formuleringer, fra når den lille skolepige var sur og vred på en ”dom” og sur mor …

Tænk, en dag er der ingen herhjemme der sidder og klipper og klistre for at lave gækkebreve til os længere…
Nå nå nå, op med hovedet morlille – den dag er laaaangt ud i fremtiden!
Yngstebarn er jo blot lige blevet 2 år!!! Der må være mange gækkebreve i hende endnu!