Jeg har gennem de sidste mange år, rigtig gerne ville finde lige dén taske. Lige dén ene som jeg fremover kunne lide at bruge - den eneste ene - dén jeg altid ville bruge og tage med til - stort set - hvad som helst af steder og begivenheder jeg skulle deltage i. Der hvor jeg altid kunne finde mine nøgler, min kalender og min pung! Sådan een hvor jeg henkastet kunne sige til mand eller børn; "kig i min taske - der i forreste rum er den..! i stedet for som nu at jeg ikke aner hvor jeg har lagt fx min pung og derfor aldrig kan vejlede nogen i at få fat i en 20'er eller et stykke tandvenligt tyggegummie...
Det er bare ikke lykkedes at finde den taske det kan være - endnu.
Jeg har som langt de fleste gennem 90'erne brugt rygsække. Store og små og i forskellige farver og med forskelligt mærke.
Jeg har brugt utallige, hjemmesyede mulepose-ligende net. Af superflotte stoffer og med masser af farver eller helt enkle af hør og silke. Sjove med vilde-dyr print og med blomster eller psykedeliske motiver.
Men det var en lædertaske jeg så gerne ville finde. Een der kunne opfylde alle mine behov i form af plads, rum - og velbehag over min skulder....
Mange af de kvinder jeg kender og som jeg synes har god smag, bruger een taske. De kan finde den ene de gerne vil have. Eller de har måske max 3 som de roligt skifter imellem...bevidst og velovervejet!
Flotte skindtasker - i enten delikate brune, sorte ja, endog i højrødt skind. Lækkert udført og med et design der gør, at det passer helt og aldeles til deres ejerinde....
Alle mine 4 svigerinder har supersmukke skuldertasker - hver i helt forskellig til. Mine veninder har også deres favorit tasker med sig rundt omkring.... og jeg lægger altid mærke til andres forskellige håndtasker... og det sker yderst sjældent at jeg synes der er misforhold mellem ejer og skuldertaske...kun hos mig selv!
3 gange har jeg sat flere penge i en hånd- eller skuldertaske - nuvel ikke så stor en sum som jeg måske egentlig nok skulle op i for at få det jeg søgte, men sådan er det nu hos mig.... prioriteringen gør at jeg ikke sætter flere tusinde i sådan en brugsting.
Men selv når jeg har sparet sammen og til slut har sat pengenen i een taske jeg tror vil være mig, så er jeg blevet så grueligt skuffet! Det har bare været som jeg gik med venindens taske, eller som om tasken og jeg slet ikke passede til hinanden. Eller der har været tekniske ting der ikke lige faldt i min bruge-smag!
Men jeg er bare ikke sådan monogam på det område - har jeg tænkt.
Og min pengepung rækker ikke til den eneste ene i forhold til skindtasker - har jeg tænkt.
Og jeg er bare sådan en uvorn og lemfældig type der den ene dag vil det ene og den anden dag noget helt andet - har jeg tænkt.
Meeen ... det var jo før jeg genfandt denne her;
Min gamle, brugte, urangerede, slidte, plettede kernelæder numsedasker sag frem af gemmerne. En dag under en omgang heftig oprydning!!!
Den ene af mine søde døtre greb den, forelskede sig hovedkulds - jeg så ikke at hun løb af gårde med noget jeg ikke kunne undvære så jeg lod hende villigt tage sig af den. Hun brugte den i et v års tid eller 1½. Den blev proppet, slæbt og B R U G T - og til slut var der hul hele vejen gennem den ene side. Remmen fik et par steder hvor sømmen var slidt op - ja, til slut kunne den ikke hænge spor sammen!
Jeg fik lidt efetr lidt øje for den gamle skuldertaske igen - mens datteren brugte den. Så at den var simpel men altid anvendelig. Når vi var i byen sammen og hun bad mig holde hendes skuldertaske, så kunne jeg mærke, at den faldt så godt tilrette på MIN skulder...som om den bare hørte til dér....
For et år siden endte den på min hylde for ting der skulle repareres.
Jeg havde påvirket datteren en del - fortalt hende gentagne gange, at det jo var en låne-taske, at den egentlig aldrig havde været på vej til containeren - hvilket hun vidste var LØGN for den dag vi fandt den frem af gemmerne fandt vi også - uh jeg kan næsten ikke skrive det - men vi fandt også en kernelæder rygsæk... lige så gammel som skuldertasken og een jeg fik i meget brugt tilstand af min noget ældre søster, mens jeg gik på Tandlægehøjskolen. Hun syntes, jeg skulle ha en ordentlig taske til "skolebrug"!! - og dén smed jeg håndhændet ud til storskrald den dag!!!
Ohhh, jeg græmmes i dag - er SÅ ærgerlig. (- Og her er et tydeligt eksempel på, at det altså af og til ER forkert når vi forsøger at declutter alt alt for meget og for håndhændet... emn det er jo sandt nok at mit liv som sådan ikke er gået i stå fordi jeg er kommet til at smide en ting ud, som jeg nu fortryder, at jeg har skilt mig af med!!)
Men min kernelæder numsedaskertaske ER også en gammel taske. Den er fra 1977 - ja, nittensyvoghalvfjerds! Så hele 32-33 år gammel er den!
Jeg fik den faktisk i konfirmationsgave af mine ældre søskende. Den var min tro følgesvend gennem hele 8. og 9. klasse. Den fik busture og sidenhen knallertture i sol og regn - og sne. Den var med på stranden, ved skoven, hos venneren, til fester og i biografen. Den var i en lang årrække nærmest en del af mig!
Jeg gik med min 14 år ældre søsters spejderuniformsjakke - den lange fra De Blå Pigespejdere - med militærskjorter og hjemmesyede haremsbukser, med strikvest og hjemmegjorte bomuldstørklæde i alle regnbuens farver. Eller i blå nuancer. Og med indstrikkede sølvtråde... datidens Baktus simpelthen! Jeg gik i Kallsøe-sko med minushæl og i andefødder - og min kernelæderskuldertaske.
Og sidenhen i kassebukser - det ene par jeg ejede! Og senere endnu blev det "gulerods-bukser" - og cowboystøvler - og kernelæderskuldertasken.
Da var jeg flyttet hjemmefra - 16 år gammel og kom i gymnasiet flyttede jeg sammen med kæresten - og min kernelæder skuldertaske!
Og dengang, mens jeg også slæbte mig gennem et år i huset hos en lægefamilie med 2 børn - med en meget afslappet holdning til både opdragelse og almindelig rengøring - nå ja, med undtagelse af deres 10 meter lange vinreol!! - så gik jeg på aftenkursus i læderarbejde og syede såmænd bla. en fed 3-fløjet pung i kernelæder - til min altid-i-brug-skuldertaske.
Så jeg vidste jo hvordan jeg skulle reperarere den skambrugte skuldertaske... og forleden tænkte jeg, at den da skulle ha chancen - og at en lille times arbejde vel var værd at ofre for at se, om den skuldertaske måske kunne komme til ære og værdighed igen... og kunne den ikke, så ville min næstældste datter jo bare blive så glad for at få den tilbage - fuldt funktionsdygtig igen! Vi har tjekket prisen på en ny een af slagsen - men det var for dyrt - for os begge!!! Jeg har også i det sidste årstid søgt efetr det kernelæder "net" - dne oprejste skoletaske uden klap - sådan i papirsposefacon. Sådan et havde min ældste svigerinde nemlig dengang jeg gik med min rumpedasker - og jeg tænkte at jeg måske nu var voksen nok til at ha sådan en taske... men de brugte der er til salg rundt omkring, er simpelthen for dyre - vel fordi de er blevet lidt populærer igen?!
Så jeg gav den gamle kernelædertaske en chance...
Og se hvor fin sømmen bliver - når man syer med dobbelt nåleføring og det fedtede tråd....
Jeg fik syet den alle de steder og i alle de kringlede sammenføjninger hvor den var gået itu.
Jeg kunne godt se den var mere medtaget end som så - og at der var et par ting der var forsvundet gennem tiden - bla. den lille strop der skulle holde skulderremmens ende på plads, når den var spændt ind til dér hvor den skulle være...
Tillige er den jo ufattelig pelttet og skjoldet.... en rigtig uvorn rumpedasker-taske der ikke rigtig kan gå under betegnelsen agtværdig. Den er vist sådan mere ovre i ....mere særlig end egentlig køn-afdelingen!
Men det er der nok
noget at gøre lidt ved...engang! Ellers kan jeg jo bare sige, at det er "
patina" - og egentlig passer dét jo vældig godt til mig!!
For passer til mig gør den - helt åbenbart! I snart mere end 14 dage har alle herhjemme nu kunnet få klar besked, når man enten ville vide hvor der var et stykke tyggegummie at få, hvor der kunne findes en klat af den bedste håndlotion eller nogle penge til buskort! Og når vi skal ud af døren så ser man mig gå roligt af sted MED nøgler, pung og andre fornødenheder - for nu ved jeg præcis HVOR de er!! Spørg mig ikke hvorfor det virker med denne taske modsat af alle de andre... JEG forstår det heller ikke - overhovedet!
Og tænk, forleden blev jeg opmærksom på, at selv Forbrydelsens Sara Lund brugte netop "min" slags rumpedasker lædertaske! Ha... nok går det trægt med den der forbryder-striktrøje - men skuldertasken... dén kan jeg finde ud af at bruge!
Nu kan familien så gå og frygte, at jeg også en dag fremdrager min søsters gamle halvlange blå spejderjakke fra gemmerne - og begynder at bruge den.....
