10 ting Lauritz ville ønske du vidste om autisme


   

1.    Jeg har følelser og behov præcis som alle andre. Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal udtrykke dem og af og til overvælder de mig. At du/I snakker om mig og om min opførsel, mens jeg er til stede, er en rigtig dårlig ide. Jeg er autist – men hverken døv eller dum!

2.    Vær uhyre konkret over for mig. Undlad alt for lange sætninger og stil mig ikke over for et valg. Grin ikke mens du fortæller mig noget, hvis ikke det er sjovt. Jeg forstår det ikke – for mig skal mimik og fortælling følges ad. Grin ikke hvis ikke jeg med al tydelighed kan se HVAD der er sjovt.
Prøv om du kan undgå at smile eller le nervøst af min måde at tale på eller mine handlinger – selv om det kan føles akavet og lidt pinligt for dig at se og høre min måde at være på. Jeg forstår det ikke og det gør mig utryg. Når jeg bliver utryg, skaber det uro og kaos og kan gøre at jeg får en “mental nedsmeltning”. Og så kan jeg være helt i mine følelser vold og en dum spiral af utilsigtet opførsel starter for mig.

3.    Mine forældre har ikke gjort mig til autist gennem dårligt forældreskab.               De gør det bedste for mig, med mig og i omsorg for mig. Af og til trættes de mennesker der er tæt på mig også og det er ikke fordi de så ikke kan lide mig, men fordi det er en stor opgave at være sammen med mig. MEN jeg skal hverken medicineres, straffes eller kurreres – jeg er født sådan!
Dette er sådan som jeg er fra naturens hånd. Det kan ikke fjernes og jeg vokser ikke fra det. Hvis jeg får en nedsmelting så tro ikke altid, at det er fordi jeg ikke fik min vilje. Hvis mine omgivelser er støjende, overfyldte og aktive bliver jeg overstimuleret i alt for høj grad og jeg har ikke evnen til selv at udelukke stimuli.

4.    Jeg har ikke valgt at ville være anderledes. Jeg er bare. Og jeg er et stolt menneske og jeg er unik - præcis som alle andre. Alle autister er individuelle mennesker og forskellige fra hinanden. Sæt mig ikke i en kasse af sterotyper bare fordi jeg er autist. Bær over med mig og forstå at de mennesker der står mig nærmest netop taler meget konkret til mig, fordi de ved, at det er sådan jeg bedst forstår og kan agerer så ting glider lettest for mig.

5.    Når du stiller mig et spørgsmål .... så vent på mit svar. Jeg har brug for tid til at tage det ind, og det kan godt være det tager længere tid for mig at finde svar end den type spørgsmål ellers ville. Skynd venligst ikke på mig, det stresser mig helt forfærdeligt og jeg har brug for at “gå min egen rute” for at finde ro til at svare dig. Og stiller jeg dig et spørgsmål så vær 100% konkret med dit svar til mig. Sig hellere nej end måske. Jeg kan ikke udholde et måske. Det trigger min hjerne og jeg bliver let irritabel – og irriterende, fordi jeg MÅ ha et konkret svar. Gi’ mig et kort og kærligt NEJ i stedet. Skulle du så senere få lyst eller mulighed for alligevel at være med til det jeg foreslog eller bad om, så vend tilbage med et JA. Et JA fra dig er godt at tage imod. Jeg har allerede glemt dit tidligere NEJ, så det kan du også bare gøre! Vær ikke påtaget flink overfor mig. Vær meget præcis, enkel og konkret.

6.    Jeg har brug for, at DU er rolig og har tid til at lade mig fuldføre mine sætninger. Hvis du afbryder mig eller færdiggør et svar for mig, mister jeg let min indre forbindelse og bliver frustreret. Det kan ofte føre til en nedsmeltning hos mig.

7.    Hvis du taler til mig og af vane rører ved min arm, skulder eller mit hoved – kan jeg reagere uhensigtsmæssigt. HUSK venligst at det ikke er ment som et udfald mod dig som person, men mit sensoriske system er meget følsomt for berøringer, jeg ikke er advaret om. Dét der for dig er en normal og nænsom berøring af fx en arm eller skulder er ubehageligheder for mig – jeg har brug for at blive advaret og ofte gerne også spørges om det er i orden, at du rører ved mig.

8.    At jeg måske ikke ser dig i øjnene, betyder ikke altid at jeg ikke lytter til det du siger til mig. Jeg har det meget svært ved at gøre to ting på en gang; at lytte OG at se på dig. Det samme gælder hvis jeg skal tage tøj på eller spænde min cykelhjelm – jeg kan kun een ting ad gangen og frustreres hvis andre skynder sig med de tre-fire ting de kan magte på een gang. Jeg bliver overivrig og min motorik er imod denne ivrighed så jeg kommer let til at ramme andre eller køre min cykel over dine tæer. Hav god tid hvis du skal lave noget sammen med mig.

9.    Fortæl mig ikke hvad der er i en gave du vil give til nogen. Jeg kan ikke tilbageholde den viden og jeg bruser ud med alt jeg ved noget om. Jeg øver mig i at lade være, men det er meget svært for mig. Undgå at jeg høre dig tale om andre, for jeg er NØDT til at gengive det over for vedkommende, så snart jeg ser dem! Jeg taler meget og jeg taler HØJT. Lyt til mig i ro og mag, snak med lille stemme til mig og mind mig gerne om det samme; “tal med lille stemme, Lauritz” er alt du skal sige til mig. Helst kun een gang – ellers nulstiller du mig før budskabet når min hjerne Forklar mig ikke mere for jeg kan ikke tage det ind og forvirres ofte af for lange fortællinger. Det sidst sagte er det jeg husker. Fortæl mig ikke hvad jeg IKKE skal gøre, fortæl mig hvad jeg MÅ gøre – ellers husker jeg kun det jeg ellers ikke måtte!

10.  For mig er ting ofte sorte eller hvide – grå findes sjældent for mig. Der er ingen ide i at forsøge at få mig til at se mere nuanceret, som du kan. Jeg er måske 12 i levealder – men jeg er for dig at se umoden i mit sociale liv. Jeg har brug for mange år endnu for at kunne lære at være diplomatisk.

Jeg gør mit bedste for at kunne indgå i “jeres” verden – det er en stor hjælp for mig, hvis du vil forsøge at gøre det samme for mig.


Ingen kommentarer: