tirsdag den 31. marts 2015

GAVEUDFORDRING...OG SNE PÅ VEJ IND I APRIL


Det er en fridags-morgen og derfor sover de tre yngste længe... Det er ikke så tit dét sker, men i dag har jeg måtte vække dem, for der kom tv de havde fået lovning på, at de må se her til morgen - FØR morgenmad og påklædning!
Det er jo ferie.... 


Så jeg gik op og vækkede de tre - og fortalte hvad klokken var - og at det sneede udenfor! 

Sku' jeg ved nærmere eftertanke så nok ikke have gjort...fortalt det med sneen, altså! 

For det havde været bedre om Lauritz - vores søn på 13½ og infantil autist - selv havde opdaget det! 
I et tempo hvor han selv, langsomt, kunne opfatte det!


For mit pludselige åbenbaring af fakta gav hans reaktion en voldsomhed som kun andre der er i familie med børn som Lauritz kender og tror på kan ske.

Han vendte vrangen ud på sig selv, skreg og var vred - helt ubegribelig vred - højlydt og for andre sikkert en anelse skræmmende. 

Det tog lidt tid før hans reaktion var nedtonet så vi kunne snakke sammen. Hans vrede blev til forståelige ord...at han jo mente det er forår og om foråret er der ikke sne.

Jeg kunne snakke fra nu og til næste år om, at det sker af og til, at jeg har oplevet det før og det bliver ikke liggende og hvad jeg ellers fandt på af "trøstende snak" ...
han hørte intet. 

Intet kunne få ham til at lægge låg på alt det der var antændt i ham; vrede, sorg og hyrlig trang til at fortælle sin omverden, at der var rod i systemet hos ham nu - og det gør ham ondt!
Han kan - for de der ikke kender ham, jo virke en anelse grinagtig, latterlig og overreagerende...nærmeste temmelig irriterende og dårligt opdraget. 

Han er ingen af delene...eller jo, han har vitterlig en anden orden i sit indre system end det de fleste af os har! Men han er ikke latterlig, grinagtig eller overreagerende. Og han er med sikkerhed godt opdraget...så godt man nu kan være det som infantil autist og mentalt retarderet.




Og sådan er det at leve med vores Lauritz - og i mange henseender vedbliver han sikkert at være sådan livet igennem.
Og vi vedbliver altid at skulle være på forkant, altid at skulle forestille os hvordan det kan forebygges at hans system går i udu - gennem vores meget bevidste handlinger.

Det er ikke så håbløst som det kan lyde. 
Det er også vældig....inspirerende og fyldt af kærlighed - og vældig, vældig trættende, krævende og af og til ødelæggende for den gode stemning!






Men det er bare et lille bitte flig af hvordan det er at leve med et barn som Lauritz.
Jeg kunne med sikkerhed skrive utallige ordrige indlæg om afmagt, ked af det hed, frustration hos ham og hos os, voldsomhed, kærlighed, opslidt-hed og en masse om glæde og sorg.



Det vil næppe hjælpe mig stort at skrive alt det, det vil næppe heller alt sammen være inspirerende læsning. Eller noget man ville have brug for at svælge i.

Men det ville være ægte.
Det ville være indsigtsfuldt.

Og enkelte ville måske kalde det mere ærligt end når jeg sorterer i mine fortællinger om vores herlige, hverdagsagtige familieliv og mest fastholder enkelte ting og episoder....?

For mig er det hele jo herinde - i mig  og i mit og vores families liv. 

Det sker, at vi må lukke op for posen om livet med og for Lauritz - nu fx hvor han står for at skulle konfirmeres! 

Det er vores intention at ville gøre hans festdag så lidt frustrerende for ham, som overhovedet muligt.

Her er konfirmationsgaver et emne vi har måtte gøre status over - og vi har valgt at tage et, for os, grænseoverskridende tiltag ud i en handling vi ikke helt ved hvad gør for og ved os! 

For en normal konfirmand er pengegaver jo en middel til at opnå ønsker de har. en almindelig konfirmand ved jo at pengen gør at de i uden efter konfirmationen kan indkøbe lige det de ønsker sig.
Men Lauritz er ingen normal konfirmand. 



Han har fx intet begreb om pengesedlers værdi -han kan ikke tænke sig frem til, at de mange pengetelegrammer vil kunne opfylde hans ønske om en basguitar med forstærker eller hele lego togbanen med station, masser af skinner og IC-tog, godsvognen og deslige... eller den kran han så brændende ønsker sig.

Han skal se tingene foran sig, for at forstå, at det er hans, at det er gaver...

Så vi har sendt et brev ud til alle hans gæster.
Et brev hvor vi har bedt folk indbetale deres gavebeløb på en konto. 
Så vil vi, i takt med at beløbene matcher hans gaveønsker, indkøbe de store gaver til selve dagen - så de helt konkret står foran ham - udpakkede eller i gennemsigtig cellofan - på gavebordet.
Så sender vi, inden konfirmationen, et lille billede til hver gæst, af emnet der er indkøbt for de indbetalte gavebeløb, som gæsterne så kan klippe-klistre det ind i deres telegram-hilsen til Lauritz. 


Dermed kan Lauritz se og forstå, at det var gaverne fra alle hans gæster, når han i dagene efter festen skal gennemgå sine oplevelser.




Lauritz fordre ikke meget i retning af gaver.
Han har ingen forventninger om, at han på sin konfirmationsdag skal modtage gaver. 




Vi har forsøgt at forberede ham - mange gange og på mange forskellige måder. Det har tydeligvis ikke forandret det for ham. Han har intet begreb om, at hans søskende fik gaver til deres konfirmationer... Det er for abstrakt.
Han får gaver til jul og til fødselsdag. Det er jo let at styre for os. Vi gir' gaver og han får ikke gaver andre steder fra. 


Han ved næsten hvad der er i de indpakkede gaver i den sæk han får overrakt, med den mængde gaver han skal åbne juleaften. Det er timet og tilrettelagt.
Man kunne sidde og mene, at det kunne han trænes i at klare - tja, det kunne han sikkert ...med god tid og fokus lige dér.
Men der er så meget Lauritz skal trænes i, og så meget han dagligt bliver trænet i at kunne kapere og forstå, eller i det mindste genkende og med tiden måske systematisere... og så virker gavedelen såmænd ret ubetydelig!


Nu er brevet sendt til alle gæsterne.
Vi håber, de forstår hvad der er vores intention - og at de forstår, at de dermed kan lette Lauritz' tilgang til dagens festlighed betydeligt! Og dermed også vores.....



onsdag den 11. marts 2015

SOL..OG SYGEDAGE











Solskin i dag - frisk luft og et skadepar der bygger ihærdigt på kæmperede i det endnu bladløse birketræ! FORÅR! Uhm....


To stk skønne piger hjemme igen igen...
feber, sløjhed, mathed og træthed! Sorte rande under øjnene....

Der er ikke meget at stille op! 


Men der er moderlig omsorg.

Og havregrød med smørklat, kanelsukker, æbler og mandler - skoldhed the, iskold cola...og Niels Holgersens forunderlige rejse! 


Og så strikketøj til moren....
Barnelopper ...vist nærmest den 3. af slagsen.
Provisorisk opslag (!) og vilde farverige mønstre,
skønne lopper i herligt, livligt rødt!
Og det går bare stærkt derudaf! Dejligt strikkeri... 

tirsdag den 3. marts 2015

SÅ SANDT, SÅ SANDT....


NYT INDLÆG....

Jep, der er i dag et nyt indlæg her på den stille blog.

Jeg har været fraværende - herinde - men ikke i mit virkelige liv.
Rigtig mange har sendt søde, dejlige og bekymrede hilsner til mig privat, fordi her var så stille. Tak for hver og en - det er godt at vide sig set og savnet.

Min fraværs-periode skyldes en så voldsom, uforberedt ubehagelighed, som jeg ikke vil skrive om her - men har været aldeles ufrivillig!
Ingen er mistet, men noget er forsvundet i mit liv. Det kommer næppe tilbage - ikke i sin oprindelige form i alle tilfælde. Men det skal blive ok igen - anderledes for altid, men ok! Og jeg finder også trangen, lysten og evnen til at skrive blogindlæg igen. Dét tror jeg på...


Først og fremmest så er der LYST til at lave flere indlæg - og den lyst vil jeg - upåagtet den og dét der svækkede og stækkede mig sidste år - forfølge.
Det er også en måde at finde tilbage til min indre ro og balance igen! Til at være lige præcis mig og holde fast i min måde at være på!


Derfor bliver der nu atter gang i bloggen om HERLIGE HVERDAGE!

torsdag den 18. september 2014

LØVFALDSPIGER






Småpigerne på vej til Løvfaldsfestligheder....- mon de egentlig ganske snart ikke længere kan kaldes små-pigerne? Der er intet tylskørt eller røde sløjfer i håret længere! Dagmar er til "rustikke" jeans med huller som moren absolut IKKE må lappe - OG ikke mindst; seje ørenringe, som hun kun må bruge til sådan en aften! (megatræls og dum mor man har der!))
De vendte hjem midt aften,efter en fantastisk fest på en fantastisk friskole med masser af skønne børn og herlige voksne!
Ældste elever festede stadig...men i morgen er der jo atter en dag, så skolens yngst halvdel starter tidligere, midtvejs mødes alle elever i en time til fælles hygge og dans, og så fortsætter de ældre elever til lidt før midnat!

Fællesdelen af festen afsluttes hvert år med alle skolens børn samles på Sabromuren, skolens kålorm af en smuk snoet og bugtende mur, mens de alle synger sidste vers af Jorden er flad;
Jorden og luften og ilden og vandet 
lever i alting i dig og i mig!
Nu vil jeg mærke, hvordan vi er blandet
 Og lege for livet og leve for leg.
 Hvor livet bli’r fælles, vil jeg lege med 

 - at være her, det er det bedste jeg ved!

NYDELSE MIDT I SEPTEMBER







Hverdage, vasketøj, sol i september, mor alene hjemme, stille ro, skovens lyde, egerne i naboens træer, godt garn til dejlige projekter og masser af strikkeglæde – sådan er mit liv lige nu, i denne stund. 
Det er fornøjeligt, rart og særdeles tiltrængt…….

søndag den 31. august 2014

10 TING JEG GERNE VIL NÅ I SEPTEMBER










Uh ha - er ny måned lige om lidt og dermed en ny liste med ting jeg gerne vil få fra hånden eller opleve i løbet af den kommende måned.....

1. Hm…tja, nærmest en slags fortsættelse af et par af punkterne fra forrige måned! Men altså; Strik der er næææsten færdig, gøres nu helt færdigt – i alt drejer det sig om mange flere ting end det jeg valgte ud til august listen …. Så jeg går efter devisen FLEST MULIGE FÆRDIGE EMNER!
2. Strik der så faktisk bliver færdigt SKAL fotograferes, sættes i orden via ravelry og vises frem – lyder sikkert af ingenting men er en god mundfuld at få styr på!
3. Og så var der lige den der sejltur, ikk? Det er det mest kreperlig, at der ikke blev nogen sejlads til mig i den forgangne måneds tid – surt og dét vil jeg gerne rette op på!
4. Aflevere hele menageriet af mapper og kassebeholdning til de nye arrangører af byfesten
5. Rydde de 3 øverste hylder i reolen på krea-kontoret – og med ”rydde” mener jeg ikke bare fjerne men vitterlig rydde – enten UD eller PÅ PLADS!
6. Sorterer MINDST tre bunker papir-rod fra det hemmelige ”lager” i skænken!
7. Udvælge, bestille og betale for mindst 250 fotos …af alle de der stadig mangler at møde papir!
8. Anmeldelser – få dem færdige og afleveret!
9. Se at få sendt tre vi vigtige breve ….og så et par hyggelige også!
10. Læse Engelshjerte af Maria Helleberg færdig!