torsdag den 31. juli 2014

10 ting jeg vil lave i august



Sommeren på sit højeste - og dog er det ikke en egentlig sommermåned der lige nu om lidt sætter sin første dag igang!

Med inspiration fra andre i blog land indfælder jeg fremover endnu en slags to-do-liste (- jeg er vild med to-do-lister!!) med ti ting jeg vil gøre måned for måned. Og hvorfor ikke starte i min yndlingsmåned AUGUST?! Emilys blog er både langt mere sofistikeret og smuk med moderne og aktuelle trends - sådan er min blog jo på ingen måde, men det gør det måske/måske ikke til hyggeligt, med en anden vinkel på livet i al sin mangfoldighed. 

Jeg vil da rigtig gerne læse om hvad andre skal lave den kommende måned.. så her kommer min første liste;

10 ting jeg vil lave i august:
  • Besøge vores velassorterede bibliotek – mindst én gang om ugen! Det er A L T for lææænge siden sidst… og det er en af mine absolut yndlings aktiviteter – både alene og sammen med mine poder!
  • Holde et lillebitte minifødselsdags selskab – og mindes det kæmpeparty jeg holdt sidste år samme dag!
  • Få startet min tre yngste godt og roligt op i skolen igen …vi glæder os alle – 6 uger er dejligt lang tid at holde ferie sammen så vi er helt i zen og de kan sagtens se frem til at skulle genoptage hverdagen efter denne gode lange pause. En af mine ældste døtre fik lige lagt fokus på at vi altid – gennem nu 9 børn og i alt 22 år har holdt fri hele sommerferien og alle øvrige skoleferier – sikke en dejlig tanke, det gør mig godt og jeg er ikke i tvivl om at (også) netop dér er vores prioriteringer helt, helt og aldeles top i orden.
  • Finde overblik over mapperne til friskolens bestyrelse – uh, længe har det været sådan en fortrængt opgave der stod bagerst i køen – men NU skal den frem i første række for det er et område jeg SÅÅÅÅÅ gerne vil have det fulde og gode overblik over!
  • Strikke den lyseblå med vifterne færdig – (kreativ strik, 3/2012 side 70ellers får jeg den slet ikke brugt i år!
  • Begynde på den sjove sailor-trøje  (Kreativ strik 3/2014 side 58-59) vi skal lave i butikken …glæder mig! Men den er naturligvis ikke i min super-size så der skal regnes, lægges til og trækkes fra de rigtige steder for at få en okay model til mig….
  • Sy MINDST 4 par buxer til mine yngste guldklumper – ja, ingen kommentar her, for nu er vi i den virkelig pinlige afdeling af hængepartier!
  • Få afleveret den fede taske jeg har lovet at reparere for en ganske dejlig pige – endnu et piiinligt hængeparti!
  • Udholde at den ældste af drengene flytter hjemmefra og til København …han er 22 lige om lidt, så det er helt okay og ganske givet på sin plads og alt det der.. og han kom ind på sit ønske-studie og der er ikke noget at være ked af…. Så jeg må mindes vores egen (tilbage)flytning til hovedstaden, da vi var hhv.19 og 21 og den frydefulde fornemmelse der var i maveregionen da vores flyttelæs nåede frem til den alt, alt for dyre Østerbrolejlighed i Silkeborggade! Se’fø’li’ skal han have masser af morkram (vil han heldigvis gerne have!), og to store hjemmebagte rugbrød og en masse gode vibrationer med i bagagen… og naturligvis tuder jeg ikke, når vi aflevere ham derovre og sætter kursen hjem til Herligheden igen! Naturligvis ….ikke én tåre!!! (Nok nærmere en hel syndflod……)
  • Jeg vil i august nå at komme af sted på mindst 2 sejladser med børn og ham-min-udkårne. Jeg deltager ikke i den ugentlige kapsejlads i sejlklubben – der er for lidt konkurrence-menneske i mig - og jeg hader at skulle drøne rundt på en sejlbåd med folk der hiver og slider i tovværk og råber til hinanden og i en dejlig båd hvor de bedste fornødenheder og kahyt-nødvendigheder er taget ud bare for at øge farten… Så altså; 2 gange hygge sejlads – gerne i god vind, tak! – dét er det jeg foretrækker!

Når livet byder på mere end jeg kan klare...


Der har været stille læææænge her på bloggen. 
Ikke fordi jeg ikke har noget på sinde - det har jeg da altid! - men fordi der har været uro og ubehag i forbindelse med en voldsom kritik rettet mod mig og mod mine ytringer bla. har på boggen. Det har jeg taget tungt og været meget meget ked af.... for kritikken kommer fra en af de mennesker der er mest betydningfuld i mit nære liv.
Først nu - og efter megen snak fra de øvrige nære og betydningfulde mennesker i mit liv - har jeg valgt at fastholde, at jeg skriver på min blog! 

torsdag den 3. april 2014

KÆRESTEFROKOST OG BLÅ HIMMEL




Til duften af alt det nykløvede træ som Per bakser med nede i engen, og med sol på næsetippen fandt vi i dag overskud i en kort, intens og helt enkel "kærestefrokost" af den absolut nede på jorden-agtige slags. Æggemadder, ostemadder og "spege-madder" - med hjemme"dyrket" karse på æg fra egne høns og nykøbte øko-agurker...
Vi er gode til at gøre den slags nemme, ligeudaflandevejen ting sammen - og for hinanden. Det gir' lidt på overskuds-kontoen og det er absolut nødvendigt når livet som nu river og flår i os! 

Keep it simpel - det er et af vores mantraer....

tirsdag den 18. marts 2014

HVOR VIGTIGT ER MON DET LILLE ORD; V E N D??





Ret beset er jeg vist bare sådan helt gennemsnitlig mht. evner udi at kunne håndarbejde. 
Jeg besidder en okay-og-lidt-mere-end-rimelig-god kunnen mht at strikke, sy og brodere - på ingen måde til perfektion, for sådan er jeg jo bare ikke, men dog så tæt på, at jeg vil være bekendt at lade andre bruge det jeg laver!
Jeg har en god portion viden om håndarbejde - ikke inden for alle felter, men inden for dét der har vakt min interesse! - og nej, heri indgår så - indtil videre ikke fx knipling, hadangersyning eller vævning! Jeg er heller ikke bleg for at erkende, hvor mine begrænsninger går. Og allervigtigst for mig; jeg nyder dét og gør det hver eneste dag, flere gange, til glæde for - ja, nok allermest mig selv - men forhåbentlig også for de der bliver udsat for mine kreationer....

Derfor er det da også overraskende for mig at opdage, hvor jeg har en uopdaget mangel af den helt elementære slags. En misforståelse og en fejl der gennem de sidste mange år kunne have været ændret til glæde og gavn, HVIS bare jeg ikke sådan led af Utålmodighed....
For her, meget tidligt i morges, satte jeg mig med et projekt, som jeg lige har arbejdet på at finde materialer, farver og deslige til at få sat igang. Et hækleprojekt! Jeg har en klar fornemmelse af hvor mine begrænsninger går udi hækling - og også hvor mine styrker er, når jeg fx skal vejlede andre i forhold til  det at hækle. og jeg kan de mest basale elementer med en hæklenål... så for mig syntes det easy-peasy at lave "bedstemor-firkanter" og sådan nogle har jeg brug for til dette projekt, nogle store nogle, i uld... 


For nylig blev jeg - kærligt - gjort opmærksom på mine lettere lemfældige træk mht. hækling. Jeg havde set et smukt mønster og fundet vejledningen til at lave det og pralede slemt af min nye kunnen over for et par dejlige damer, der i dén grad KAN hækle og som er ordentlige på en måde jeg ikke bliver det! Og alt mens jeg lod både munden løbe og hænderne arbejde med hæklenål og garn, og lavede et lille stykke med den nyopdagede mønsterrapport, så sad den ene af disse damer og kiggede lidt skeptisk til... 
Da jeg lagde hækletøjet fra mig og var optaget af noget andet, tog hun fat på min lille prøve og lavede et par rækker og vendte så tilbage til mig, med en kærlig, men ægte vantro forespørgsel, om jeg overhovedet talte mine antal masker? 
Ej men søde ven - den slags detaljer kunne jeg da ikke sådan liiige gå op i - d et var jo selve mønsteret der fascinerede mig, det smukke ensartede og svungne mønster, som gav mig Uhm-fornemmelsen, når jeg ser på det! 
Så er en detalje som antal masker jo nææææsten blasfemi at bruge sine sanser på... Jeg er ikke til perfektion, det har jeg vist sagt tidligere...et par gange, ikk?

Nu er disse to damer en del af min hverdag, og de er både sjove, iderige og smadderdygtige - til hver deres ting og på hver deres måde. Og de er begge helt anderledes end mig ....
Det gør dem til rigtig godt selskab, synes jeg - også når der så blidt skubbes og vedholdende reflekteres over mine mangler...indtil det erkendes, at hvis ikke jeg har samme antal masker i hæklede borter, så bliver kanterne altså bare ikke lige, vel?! ;0)


Nå, men her tidligt i morges, fik begge de to madammer så en tanke fra mig - og sidenhen en sms til dem hver især - for da jeg lige ville tjekke ud via ravelry og nogle DIY'er på nettet, om jeg huskede ret mht hjørnerne på en bedstemorfirkant, så var det, at jeg af uvisse grunde, opdagede min manglende indsigt, forståelse og løsning af et lille (stort) problem, som jeg egentlig altid har haft med de der super lette bedstemorfirkanter!!! 
For jeg havde helt styr på hjørnerne - fuldstændigt. Og det var da opløftende at finde ud af - men jeg opdagede ved et tilfælde, at der var en årsag til en helt anden problematik, som jeg altid har haft med de firkanter! Noget jeg sådan set har tilskrevet min lidt lemfældige hæklefasthed, min anarkistiske holdning til hæklenålens tykkelse, garns løbelængde og deslige, MEN som jeg altid har haft som et irriterende lille problem... 
Og nu, næsten ved en tilfældighed, ser jeg hvad det er, der går galt for mig - for jeg har gennem årene altid overset det lille, bitte ord "vend" ....og dét gør altså en verden til forskel, må jeg nu erkende!

Med smil på læben og glimt i øjet... for alle mine hjørner på alverdens fine bedstemorfirkanter har altid været - og vil fortsat være -  helt igennem fine, skarpe og lige efter bogen - men skiftet fra den ene omgang til den næste har i dén grad lidt under dét der manglende "vend".... 
Men ikke nu længere! 




Og foran mig ligger nu den dejligste, vinkelrette, smukke og helt igennem skønne store bedstemorfirkant, uden den underlige "krølle" af garn, jeg tidligere har måtte lave, fordi jeg havde overset et bette "vend" i opskriften...

Ih, det gør da godt at kunne lave denne helt almindelige, gennemsnitlige, kedelige og skønne Bedstemor-firkant - der nu er klar til at blive målt og vejet og danne baggrund for et store projekt, som jeg glæder mig til at skyde igang og vende tilbage til igen og igen i tiden fremover....

onsdag den 12. marts 2014

DAGE FYLDT MED ALTMULIGT ....OG STRIK




- ikke spor af strik - men bare fordi hun er så nuttet! 
Og smukt på vej til at være rødhåret -
og med en skøn moar, der slet, slet ikke kan lade hende være!!!!



Mine dage er fulde af så meget - men også af strikkerier...; 

Her er det dels en slags "islænder" med skønne Ester indeni - og en hættejakke og alfehue til lillesøster Ingrid



NØJ....DÉT ER JO LIIIIGE TIL MIG

 - ja, så bli’r det bare ikk’ meget bedre!
Sikke en dejlig dag at få serveret et skønt nyhedbrev fra Filcolana/123knit.com - lige i min indbakken og med SÅ VILDT mange lækkerier… og denne her; 




Ja, dén bliver så bare den første der simpelthen S K A L prøves - den har jo A L T hvad jeg har brug for; 
ægte store størrelser, 
godt og helt enkelt mønster (= UDEN hele vrang pinde!), 
helt enkel geometri og alligevel smukt reliefmønster, 
lavet med ordentligt garn og med 100% uld til en sommermodel - endelig er der nogen der tror på, at uld OGSÅ er til sommer og solbrun hud! 

Jæsss… og så på de mellemtykke pinde…ej, men det er næste FOR godt til at være sandt! 
Så jeg stripper lige min rundpind nr. 5 for hvad der end måtte sidder derpå af ligegyldige UFO’er og så er det bare afsted det går… jubiii…. 

søndag den 5. januar 2014

OG DECEMBER GIK PÅ HÆLD






Det blev ikke hver dag i hele jule-måneden jeg fik lavet indlæg på bloggen! Æv da...intentionen var der, begivenhederne var der, lysten også - men fuldføre det kunne jeg så alligevel ikke! 
Og sådan er livet så også......og bloggen er jo trods alt ikke hele livet. Det er for sjov og for hyggens skyld!
Nu er decembers sidste dage væk og det nye ubrugt år er allerede igang!
Der har været skønne juledage med dejligt samvær, masser af hygge, dejlig mad og gode oplevelser. Og det kan vi i sandhed godt lide her hos os!
Der er spillet spil, leget med nye gaver, samlet puslespil, snakket, sunget og leget ude og inde, der er finsovet, gennemsovet og almindeligt gammeldags middags-sovet! Det kan vi også godt li'.
Nogen fik en garngave der skulle arbejdes lidt med - og dertil behøves en hjælpende hånd - gerne fra kæresten.
Barnebarnet blev stærkt begavet - men bare én ting ad gangen var den unge dames foretrukne. 

Og forleden var det så året 2013's sidste aften og der var atter mad at lave og hygge sig med, der var festborde at dække og småbørn at underholde ....og så var der jo FYRVÆRKERI! 
Og hvis nogen fornemmer en vis afstandstagen til dette, så er det så ganske sandt!
Vi havde en dejlig udvekslingsstudent med, Kesey, der er fra Australien og hun havde aldrig oplevet fyrværkeri og var totalt kuldret og opslugt af det hele - selv en fuser blandt raketter var hun vældig glad for.


Men nu er det hele levet ud og igennem - og nu er vi virkelig godt på vej til at genoptage en roligere, rar og genkendelig hverdag!