torsdag den 3. april 2014

KÆRESTEFROKOST OG BLÅ HIMMEL




Til duften af alt det nykløvede træ som Per bakser med nede i engen, og med sol på næsetippen fandt vi i dag overskud i en kort, intens og helt enkel "kærestefrokost" af den absolut nede på jorden-agtige slags. Æggemadder, ostemadder og "spege-madder" - med hjemme"dyrket" karse på æg fra egne høns og nykøbte øko-agurker...
Vi er gode til at gøre den slags nemme, ligeudaflandevejen ting sammen - og for hinanden. Det gir' lidt på overskuds-kontoen og det er absolut nødvendigt når livet som nu river og flår i os! 

Keep it simpel - det er et af vores mantraer....

tirsdag den 18. marts 2014

HVOR VIGTIGT ER MON DET LILLE ORD; V E N D??





Ret beset er jeg vist bare sådan helt gennemsnitlig mht. evner udi at kunne håndarbejde. 
Jeg besidder en okay-og-lidt-mere-end-rimelig-god kunnen mht at strikke, sy og brodere - på ingen måde til perfektion, for sådan er jeg jo bare ikke, men dog så tæt på, at jeg vil være bekendt at lade andre bruge det jeg laver!
Jeg har en god portion viden om håndarbejde - ikke inden for alle felter, men inden for dét der har vakt min interesse! - og nej, heri indgår så - indtil videre ikke fx knipling, hadangersyning eller vævning! Jeg er heller ikke bleg for at erkende, hvor mine begrænsninger går. Og allervigtigst for mig; jeg nyder dét og gør det hver eneste dag, flere gange, til glæde for - ja, nok allermest mig selv - men forhåbentlig også for de der bliver udsat for mine kreationer....

Derfor er det da også overraskende for mig at opdage, hvor jeg har en uopdaget mangel af den helt elementære slags. En misforståelse og en fejl der gennem de sidste mange år kunne have været ændret til glæde og gavn, HVIS bare jeg ikke sådan led af Utålmodighed....
For her, meget tidligt i morges, satte jeg mig med et projekt, som jeg lige har arbejdet på at finde materialer, farver og deslige til at få sat igang. Et hækleprojekt! Jeg har en klar fornemmelse af hvor mine begrænsninger går udi hækling - og også hvor mine styrker er, når jeg fx skal vejlede andre i forhold til  det at hækle. og jeg kan de mest basale elementer med en hæklenål... så for mig syntes det easy-peasy at lave "bedstemor-firkanter" og sådan nogle har jeg brug for til dette projekt, nogle store nogle, i uld... 


For nylig blev jeg - kærligt - gjort opmærksom på mine lettere lemfældige træk mht. hækling. Jeg havde set et smukt mønster og fundet vejledningen til at lave det og pralede slemt af min nye kunnen over for et par dejlige damer, der i dén grad KAN hækle og som er ordentlige på en måde jeg ikke bliver det! Og alt mens jeg lod både munden løbe og hænderne arbejde med hæklenål og garn, og lavede et lille stykke med den nyopdagede mønsterrapport, så sad den ene af disse damer og kiggede lidt skeptisk til... 
Da jeg lagde hækletøjet fra mig og var optaget af noget andet, tog hun fat på min lille prøve og lavede et par rækker og vendte så tilbage til mig, med en kærlig, men ægte vantro forespørgsel, om jeg overhovedet talte mine antal masker? 
Ej men søde ven - den slags detaljer kunne jeg da ikke sådan liiige gå op i - d et var jo selve mønsteret der fascinerede mig, det smukke ensartede og svungne mønster, som gav mig Uhm-fornemmelsen, når jeg ser på det! 
Så er en detalje som antal masker jo nææææsten blasfemi at bruge sine sanser på... Jeg er ikke til perfektion, det har jeg vist sagt tidligere...et par gange, ikk?

Nu er disse to damer en del af min hverdag, og de er både sjove, iderige og smadderdygtige - til hver deres ting og på hver deres måde. Og de er begge helt anderledes end mig ....
Det gør dem til rigtig godt selskab, synes jeg - også når der så blidt skubbes og vedholdende reflekteres over mine mangler...indtil det erkendes, at hvis ikke jeg har samme antal masker i hæklede borter, så bliver kanterne altså bare ikke lige, vel?! ;0)


Nå, men her tidligt i morges, fik begge de to madammer så en tanke fra mig - og sidenhen en sms til dem hver især - for da jeg lige ville tjekke ud via ravelry og nogle DIY'er på nettet, om jeg huskede ret mht hjørnerne på en bedstemorfirkant, så var det, at jeg af uvisse grunde, opdagede min manglende indsigt, forståelse og løsning af et lille (stort) problem, som jeg egentlig altid har haft med de der super lette bedstemorfirkanter!!! 
For jeg havde helt styr på hjørnerne - fuldstændigt. Og det var da opløftende at finde ud af - men jeg opdagede ved et tilfælde, at der var en årsag til en helt anden problematik, som jeg altid har haft med de firkanter! Noget jeg sådan set har tilskrevet min lidt lemfældige hæklefasthed, min anarkistiske holdning til hæklenålens tykkelse, garns løbelængde og deslige, MEN som jeg altid har haft som et irriterende lille problem... 
Og nu, næsten ved en tilfældighed, ser jeg hvad det er, der går galt for mig - for jeg har gennem årene altid overset det lille, bitte ord "vend" ....og dét gør altså en verden til forskel, må jeg nu erkende!

Med smil på læben og glimt i øjet... for alle mine hjørner på alverdens fine bedstemorfirkanter har altid været - og vil fortsat være -  helt igennem fine, skarpe og lige efter bogen - men skiftet fra den ene omgang til den næste har i dén grad lidt under dét der manglende "vend".... 
Men ikke nu længere! 




Og foran mig ligger nu den dejligste, vinkelrette, smukke og helt igennem skønne store bedstemorfirkant, uden den underlige "krølle" af garn, jeg tidligere har måtte lave, fordi jeg havde overset et bette "vend" i opskriften...

Ih, det gør da godt at kunne lave denne helt almindelige, gennemsnitlige, kedelige og skønne Bedstemor-firkant - der nu er klar til at blive målt og vejet og danne baggrund for et store projekt, som jeg glæder mig til at skyde igang og vende tilbage til igen og igen i tiden fremover....

onsdag den 12. marts 2014

DAGE FYLDT MED ALTMULIGT ....OG STRIK




- ikke spor af strik - men bare fordi hun er så nuttet! 
Og smukt på vej til at være rødhåret -
og med en skøn moar, der slet, slet ikke kan lade hende være!!!!



Mine dage er fulde af så meget - men også af strikkerier...; 

Her er det dels en slags "islænder" med skønne Ester indeni - og en hættejakke og alfehue til lillesøster Ingrid



NØJ....DÉT ER JO LIIIIGE TIL MIG

 - ja, så bli’r det bare ikk’ meget bedre!
Sikke en dejlig dag at få serveret et skønt nyhedbrev fra Filcolana/123knit.com - lige i min indbakken og med SÅ VILDT mange lækkerier… og denne her; 




Ja, dén bliver så bare den første der simpelthen S K A L prøves - den har jo A L T hvad jeg har brug for; 
ægte store størrelser, 
godt og helt enkelt mønster (= UDEN hele vrang pinde!), 
helt enkel geometri og alligevel smukt reliefmønster, 
lavet med ordentligt garn og med 100% uld til en sommermodel - endelig er der nogen der tror på, at uld OGSÅ er til sommer og solbrun hud! 

Jæsss… og så på de mellemtykke pinde…ej, men det er næste FOR godt til at være sandt! 
Så jeg stripper lige min rundpind nr. 5 for hvad der end måtte sidder derpå af ligegyldige UFO’er og så er det bare afsted det går… jubiii…. 

søndag den 5. januar 2014

OG DECEMBER GIK PÅ HÆLD






Det blev ikke hver dag i hele jule-måneden jeg fik lavet indlæg på bloggen! Æv da...intentionen var der, begivenhederne var der, lysten også - men fuldføre det kunne jeg så alligevel ikke! 
Og sådan er livet så også......og bloggen er jo trods alt ikke hele livet. Det er for sjov og for hyggens skyld!
Nu er decembers sidste dage væk og det nye ubrugt år er allerede igang!
Der har været skønne juledage med dejligt samvær, masser af hygge, dejlig mad og gode oplevelser. Og det kan vi i sandhed godt lide her hos os!
Der er spillet spil, leget med nye gaver, samlet puslespil, snakket, sunget og leget ude og inde, der er finsovet, gennemsovet og almindeligt gammeldags middags-sovet! Det kan vi også godt li'.
Nogen fik en garngave der skulle arbejdes lidt med - og dertil behøves en hjælpende hånd - gerne fra kæresten.
Barnebarnet blev stærkt begavet - men bare én ting ad gangen var den unge dames foretrukne. 

Og forleden var det så året 2013's sidste aften og der var atter mad at lave og hygge sig med, der var festborde at dække og småbørn at underholde ....og så var der jo FYRVÆRKERI! 
Og hvis nogen fornemmer en vis afstandstagen til dette, så er det så ganske sandt!
Vi havde en dejlig udvekslingsstudent med, Kesey, der er fra Australien og hun havde aldrig oplevet fyrværkeri og var totalt kuldret og opslugt af det hele - selv en fuser blandt raketter var hun vældig glad for.


Men nu er det hele levet ud og igennem - og nu er vi virkelig godt på vej til at genoptage en roligere, rar og genkendelig hverdag!

torsdag den 5. december 2013

5. DECEMBER





                                                                   #hverdagsparfrokost 
                                                     (- og jow, spækbrættet ER rent, det er saften far kapers, æbler og sild der har sat våde mærker!)





Af og til tager ting en ganske anden drejning end vi har planlagt! Sådan var det for mig denne torsdag - og det har intet med stormen at gøre! En heldagsaftale og uddannelse af en ny ammerådgiver i Forældre og Fødsel blev aflyst tidlig morgen grundet sygdom.
Meget andet kunne jeg have taget mig til i stedet; ryddet op, ordnet ting på kontoret, lavet mad til fryseren osv. 

MEN i stedet blev det den mentale del der fik tiden foræret! Når nu ham min hjertenskær også kunne vikle sig ud af sine gøremål, var det oplagt at vi kunne bruge tiden på os og hinanden. Noget vi er rigtig gode til, noget vi bare ved vi er nødt til at prioritere hvis vores liv skal hænge sammen, hvis vi skal møde hinanden, nyde og pleje vores relation, så den holdes varm og nær og kan holde til alle de små og store udfordringer gennem vores liv.

Jamen, tog vi så ud og shoppede, tog vi af sted og fik købt julegaver, fik vi ordnet haven eller malet baggangen?? 
Næh, vi sov i arm, hyggesnakkede i nogle timer, lavede ris a la mande sammen i al uforstyrrethed, snakkede noget mere, bagte brød og drak den vidunderlige varme chokolade fra Peter Beier, som var i min pakkekalender forleden! 

Og så spiste vi en god frokost sammen - bare os to!
Ikke sådan en fancy én på en café - nej,


den helt hjemmegjort og ganske ordinære - men vi gjorde det sammen, med god tid, uden forstyrrende tv eller mobiler eller andet.! Kun levende lys tændt, god tid og masser af plads til at bare være.... sammen!
Sikke en skøn fornemmelse at være fyldt af,
da så først der blev ringet fra nær og fjern om gymnasier der havde stormlukket, tog og busser der ikke kørte længere og da småpiger blev hentet hjem og kvidrende fortalte om deres dags oplevelser!

Åh, hvor vi skatter disse få,
men absolut NØDVENDIGE timer, vi har i hinandens selskab.
Ingen kærestetur til Paris, workshops for parforholdet, hotel- og spaophold eller lign. kan gøre det ud
 for vores hverdags-stunder sammen! 

Det er hverdagene der bærer vores fælles udfordringer
- og også hvert lille hverdagsunder!

onsdag den 4. december 2013

4. DECEMBER


Hvilken fantastisk gave jeg fik i kalenderen i dag
 - lige til hjertet OG til at nyde synet af;       http://www.youtube.com/watch?v=9ZhkO2h5Eug