tirsdag den 1. maj 2018

Elle belle ....h v i l k e t skal jeg vælge?


Helt uden for ret og rimelighed har jeg fået så stort behov for et tørklæde, et sjal eller lignende...et K Æ M P E et af slagsen, tænker jeg!

Sådan et jeg kan slynge hid og did og flere gange omkring mig...for varmen, for syns skyld og fordi...jeg har haft snart 8 dage med feber on/off og et maveonde af den grimme slags...


Salmonella-forgiftning, sikkert...siger doktoren. 


I mild grad, og jeg drikker så rigeligt - og har madlede der vil noget!


Og det er alligevel så voldsomt ude efter mig, at jeg ikke kan sove igennem uden at skulle på wc'et flere gange hver nat!

Arbejdede jeg med levnedsmidler skulle jeg sygemeldes.... nu nøjes jeg med total afspritning og med krampagtige timer på arbejde!

Værst er dog feberen...jeg bliver totalt nedlagt i timevis med rysteture og klaprende tænder....
Og så var det at jeg ledte i bunken af tørklæder og sjaler - men fandt ikke liiige dét jeg kunne have lyst til at svøbe mig i!

Et projekt...mere? 
Det kunne være



Gudhjem


Århus


Sky    




...eller ?





tirsdag den 6. februar 2018

torsdag den 25. januar 2018

TAKNEMMELIGHED...


Jeg er tit ydmyg og af hele hjertet taknemmelig ...

for både små og store ting i mit liv!


Gennem de sidste 8 år har taknemmeligheds-fokusering været en del af min daglige mentalhygiejne!

Liiiige at holde fast i - og bevidstgøre - hvad der i løbet af mine dage ellers trivielle og almindelige  dage egentlig er værd at være taknemmelig for! 



                                 


I dag er jeg helt fra den allertidligste morgen super meget glad og taknemmelig!

I dag lykkedes det mig nemlig - for første gang i det seneste årstid - at gennemføre H E L E mit selvvalgte og sammenstykkede 40 minutters yoga program!

Det er en sand fryd for mig!

Så det kønt ud? Næppe...der er stadig langt til at jeg igen kan lave en simpel, men for mig ikke så behagelige øvelse, som "barnet".... eller at jeg igen kan lave "ploven" helt som jeg førhen har kunnet!

Men det er så bare selve øvelserne - det er lige så meget det at få indre ro og fastholde min koncentration der har ladet en del tilbage at ønske for mig gennem de seneste måneder. 



Nuvel, et lille kort program har jeg lavet det sidste halve år...og dét er også dejligt. Men jeg har jo lave yoga gennem de sidste mange, mange herrens år - først på egentlige hold og til fælles undervisning men sidenhen er det så sædvanligt for mig at jeg gør det alene, på alle mulige tider i mit liv og med en fast rutine.

Derfor har jeg jo haft for "vane" at øve mig og kunne mange ting bedre og bedre - for så til sidst blot at gøre det!



Det har en operation i underlivet sidste år - der endte med at være helt mislykket og blot har gjort ondt værre, så sat en stopper for!

Mange kunne finde på at sige, at det da bare var at klø på, gi det en skalle og at tage sig sammen, bide tænderne sammen og alt andet i samme boldgade. Sådan som vi i den tid vi lever i nu, næsten synes at have gjort til en dyd....

Nu er det jo klassisk yoga jeg har dyrket i de sidste 33-34 år!
Ikke noget med overophedning, total hektisk gentagelses yoga eller det der - for mig - er endnu mere påtaget!
Bare helt almindelig, langsom, vejrtræknings-fokuseret klassisk yoga. Dét er den form jeg får glæde af, bliver fuld af overskud og energi af!
Og filosofien i den klassiske yoga er jo at vi netop skal lytte til det kroppen fortæller os - ikke bare klø på og presse på....

Det er jo også sådan jeg er som menneske; nysgerrig og forventningsfuld i meldingerne fra mig selv, med passende nedtoning af det hektiske, afventende i forhold til mig selv og egentlig tålmodig i min kerne!
Nogle synes det er dovenskab, pylderi og dét der er værre...
For mig er det...sund fornuft og egen-kærlighed. Andet her i livet kan jeg sagtens tændes af, være passioneret og hurtig reagerende til - men ikke når det gælder at bevæge mit sind og min krop!



Mit underliv brød sig bare ikke om at være presset sammen på den måde flere af positionerne i yogaøvelserne lægger op til.
Derfor har jeg undladt dem...og nu er jeg så nødt til langsomt at vænne mig selv til at kunne lave dem igen!


Og rent mentalt har jeg haft svært ved at kunne holde mig til det jeg var i gang med, når jeg dyrker yoga. Mine tanker gik hurtigt på himmelflugt. Jeg blev forstyrret af mig selv ... Efter 20-25 minutter kunne jeg ikke fange mine tanker tilbage på sporet...indtil her i morges!

I 40 samfulde minutter var jeg i rent flow....uden tankeflugt, uden afledning...bare helt med i min egen lille yoga-sfære! Jæssss....

Jubiii ....jeg er glad. Alt i min krop ruller der ud af! Hver en lillebitte celle er vågen og tilpas - jeg er beriget af...ro og nydelse, nærvær og jeg føler mig i dén grad tilbage på sporet fysisk! Sådan!

Så skal jeg nok med tiden både kunne lave en plov og barnet samt en hel hare


                                                     💗


onsdag den 10. januar 2018

10. JANUAR...."SMÅ" DØTRE

Jep...jeg har stadig små børn - i hvert tilfælde hvis man spørger vores yngste!

Underligt nok har hun slet ikke brug for at blive regnet som een
af "de store" - ikke når det gælder mors strik, åbenbart!


Da jeg sidste år, var i færd med at strikke til et barnebarn, spurgte Gudrun nemlig, om det var til Ester eller Ingrid?
  
( - de to ældste af vores børnebørn ),
Og jeg svarede beredvilligt - fordi jeg troede interessen var omkring til hvem af de to jeg strikkede....men jeg fik mig det overraskende svar; 


"... du har jo også selv stadig to små piger, der altså også gerne vil have en ny trøje! Så dem ku' du jo oss strikke lidt til!"
- og så det yndige lille ansigt let på skrå og med en mine der uden ord viste "ja-jeg-siger-det-bare"! 💓


Årh, hun har jo da ret, hende den yngste af vores egne...

nu må jeg få startet op på er en ny trøje til Gudrun.
Det kunne måske være én a la diaae? Godt med farve og med et af disse mønstre...?








 - og så er der den lange jakke eller måske nok nærmest en cardigan som jeg en rum tid har været i gang med, til hendes nærmeste store søster, Dagmar!




En Høstjakke i marineblå, med en tråd Hjerte alpaca og en tråd Hjerte fine highland wool. Den må jeg have sat af pindene!
Så mine egne småpiger også får strik!

søndag den 7. januar 2018

7. JANUAR - første færdige strik i 2018

Første færdige strik i år - både startet og afsluttet i 2018!!!

Ha, ha ... det er også kun en lille baby hue - så de der lige fik troen på at jeg var blevet voksen og hurtigt-strikkende - de må gerne drikke kaffen roligt videre, for dét er ikke - og kommer nok heller ikke - til at ske!



Huen er en kærlig bestilling fra 3. ældste - og er til det nyeste barnebarn - lille skønne Anton. 
Den han har, er han vokset fra - så en ny måtte jo til.
Og jeg strikker glad og gerne - når jeg ved det er kærkomment!

Hue med retstrikket, bred kant - glatstrik lige op og indtagninger helt som man plejer - ikke noget svært der!

Strikket i Hjertegarns LANA cotton 212 - uld og bomuld - på p.3 med en strikkefasthed på godt 27 m/10 cm.
Ingen opskrift ...og ingen overraskelser!





En pompom var ønsket denne gang - den sidste var med en lille "antenne" - jeg kan oss godt lide pompom'er MEN synes det er vildt når selv små børn skal bruge huer med kæmpe store pels- eller garn pompom'er i!!! 
Det trækker de små i nakken og huen sidder ikke godt med al den vægt bagud!
Heldigvis tror jeg datteren min også er til en mindre og helt almindelig gammeldaws garn-pompom! 

fredag den 5. januar 2018

5. JANUAR 2018


På denne 5. dag i året har jeg været igang med 

at pakke julepynten ned. 

Dét er tidligt for mig! 
Plejer at vente helt til efter Hellig 3 Konger!!!
Men ikke i år - træet dryssede så meget, at vi tog pynten af forleden og bar træet ud...klokken 22.30 - med tre sovende børn i rummet ved siden af...så støvsugning var ikke en mulighed.
Derfor ville jeg da bare liiige tage fejekosten.......som var knækket for flere uger siden og som ingen af os havde tænkt på at forny!!
Det blev på alle 4 med den lille hånd-kost og fejebladet, at de  10.000 grannåle blev fejet op! 
Tilbage på vores 8 m lange spisebord lå al vores julepynt - eller de dele af kassens indhold, som vi i år havde valgt at udsmykke træet med!


  Hjemmegjorte engle...for to år siden lavede de halvstore børn og unge lidt juleklip....engle til mig...og så sneg der sig også en enkelt lille nissedreng ind.... 


Jeg er glad for engle som julepynt..engle -og hjerter - i alle former...næsten! Her er det venindens patchwork-engle ... simple men alligevel ufravigelige tydelige! Og mere end 16 år gamle, men stadig en del af yndlings-pynten!

    Hvem vil ikke gerne have sådan en guld-kronet hjemmeklippet  bamse på træet - sammen med en 54 år gammel julekurv i blødt karton...klipset sammen i Red barnets vuggestue af mig helt egen Lill-Per!


Margrethe d. II's vindues-engel, gammeldaws flettede hjerter, små papirs æbler og en enkelt fugl...Samt kanten af årets krea-ting fra Lauritz; gipsgaze-lysestager...


Engle, engle, engle...flere engle...

Glasengle, lille prisme, sølvhjerte og selvtørrende ler-hjerte




 Superfint hæklet is-krystal - gave fra ældste datteren, fundet på julemarked i år, samt lidt af stakken af min oldemors gamle julegrønne lyseholdere!

mandag den 1. januar 2018

2018 - ÅRETS FØRSTE DAG

Sådan! 



SÅ er vi igang med et helt nyt år - ganske ubrugt ....og dog allerede lidt overtegnet her og der i kalenderen. Det er helt på sin plads - at noterer nye gode kommende aktiviteter og oplevelser er bare hyggeligt!
Vi har rå-nydt både julen og nytåret.
14 dage fri for skole - med kun ganske beskedne arbejdsdage for mor og far.
med masser af dejligt samvær - mange sammen, gode måltider, hygge, snak og sang!
VI   E L S K E R   DET!



MEN...vi elsker heldigvis også alle de hverdage vi har sammen, i større eller mindre hold!

Og det bliver godt at få gang i vores hverdagsliv igen!



Ikke mindst for Lauritz - der i år har været stærkt udfordret her hen gennem højtiden og nytåret.

Det til trods for, at vi er en rimelig praktisk anlagt familie, uden det store gaveræs eller ufleksible traditioner.
Der har været tre helt store nedsmeltninger for Lauritz denne ferie!

Tre af de genvordigheder der v i r k e l i g  trækker tænder ud - på os alle, og især for Lauritz.

Tre omgange hvor vi IKKE forudså, at det ville ske...reelle nedsmeltninger.

Den ene nedsmeltning var rigtig slem - kategori III på skalaen for os.
De to andre gange nåede vi "kun" kategori II!


Lauritz er jo det gladeste, hyggeligste og dejligste i langt det meste af vores vågne tid, MEN når han så smelter ned, så er det voldsomt, fysisk og psykisk!
For os forældre, for hans søskende - og for Lauritz selv.




Men det helt store for os - og forhåbentlig også for Lauritz selv, er at vi kan snakke om det der skete bagefter...nogen tid efter!
Dét sætter vi vores lid til - med tiden...om laaaang tid... vil bane vejen frem for færre af den slags nedsmeltninger. 

Når der har været nogle hundrede af den slags, tænker jeg!









Men julen har heldigvis været SÅ meget mere og andet - og vi har en skøn flok omkring os, der i dén grad både bakker op, tager fra og aflaster alt det de kan.
voksne børn og deres velvalgte kærester og ægtemænd der kan og vil og gør!
Hver på deres vis - og alle med de bedste intentioner!

Alle julens godter, gaver, mad, sange og hygge blev nydt med hjertelig glæde!