JEG ... EN VEN

                  Jeg er kendt som en glad og udadvendt slags!

Jeg har ubegribelig mange og dejlige venner
- og rigtig mange søde og skønne bekendte.

Jeg er nu vist som folk er flest; omsorgsfuld,
temmelig pålidelig og generelt glad for det meste!
Og så er jeg magelig.. grænsende til det dovne!
Men også voldsom ihærdig og vedholdende
når tingene optager mig!

Og så er det uhørt vigtigt for mig at være ægte, ærlig og autentisk. Og dét til trods, så mener jeg, at jeg også er...rar!

 

Jeg har let ved at være kærlig
og så har jeg et til tider lidt for
frembrusende og heftigt temperament.
Jeg gør mig umage med de fleste ting her i livet,
jeg er god til at vælge til og fra  - og stå ved mine valg.
Jeg tager ansvar for det jeg gør, og forsøger altid ihærdigt
at få alle andre til at gøre det samme!
Og jeg er faktisk også bevidst om mine egne
- til tider meget synlige - mangler.
 

Jeg vil gerne være en god ven.

Jeg ER en god ven!

MEN jeg er også en krævende ven.

Krævende fordi jeg er så ....direkte.

Fordi jeg ikke kan pakke ting ind,
men bare siger det, som det er.

Men ikke krævende fordi jeg vil have opmærksomhed.
Selv om der er mennesker der tror det er sådan det er fat...
århh, de skulle bare vide!

 

Jeg er heller ikke krævende
fordi jeg skal have særlige hensyn eller er sart.
Man kan sige alt til mig - hvis man tåler at høre mine svar!
For jeg tænker hurtigt, er barsk og direkte
- og det tager mig lidt tid
hvis jeg skal overtilpasse mine svar.....

Men jeg ved det; jeg er en krævende ven
- ganske simpelthen fordi jeg er ...ustadig!

 

Ustadig som dansk sommervejr!

Min opmærksomhed er af stærkt svingende karakter.

Ikke af uvilje

Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for mine venner

Ikke fordi de er kedelige

Ikke for noget.... eller mere fordi så meget!

 

Jeg falder ofte i staver over det,
har det træls med at det forholder sig sådan!

Jeg undres, jeg reflekterer og jeg forsøger
at skille skidt fra kanel i mine tanker.
For der ER en grund,
der er en forklaring...
ikke en undskyldning,
men en forklaring!

Og for et årstid siden læste jeg
Lisbeth Zornigs bog; "Zornig - vrede er mit mellemnavn",
og oplevede, at det var lige præcis dét
og mig der blev så klart beskrevet!

"Jeg er langt fra en mønsterven. Jeg glemmer ofte mine venners fødselsdage, og oven i købet sommetider at de overhovedet findes. Det er ikke ondskab eller ligegyldighed. og mine venner ved, at de bare skal skubbe lidt til mig for at få min opmærksomhed.
Jeg har tænkt meget over hvorfor jeg glemmer mennesker jeg holder af. Hvis jeg var et elektrisk system, ville man finde en løs forbindelse hos mig. Rokker man lidt ved den ledning der ikke leder strømmen godt nok, så blinker lyset et par gange, og så er strømmen tilbage i en periode.
Jeg er glad for det bare er en løs forbindelse, der skal pilles lidt ved for at få følelserne tilbage. Det kunne være gået meget værre. Jeg kunne være blevet permanent følelsesløs.
Men af og til får jeg sådan en blokering, der gør, at jeg ikke kan mærke andre end mine børn og min mand. Dem, kan jeg til gengæld mærke ekstremt stærkt hele tiden.
Men vennerne kan sommetider forsvinde for mig.
Jeg har fundet et ord for det.
"Tilknytningsforstyrrelse". (...)
Når evnen til at knytte bånd til andre mennesker er mere eller mindre ødelagt - min er det i mild grad. Derfor evner jeg både at blive forelsket og at elske mine børn, men mennesker uden for den kreds skal jeg bruge mange år på at knytte tråde til.
Bånd bliver det nok aldrig, men knyttes der tråde nok, bliver forbindelsen lige så stærk som bånd, tror jeg.! "

Det er så jeg måtte både græde lidt OG sukke dybt
og inderligt - og med et "nemlig" i mit hjerte..
Nemlig - der skal heldigvis bare rokkes lidt
ved min forbindelse, så blinker lyset atter
og der er etableret kontakt! 

Det kan være af og til forbindelsen skal rokkes ved. Det kan være hver uge, hver måned eller bare af og til....
Man skal jo bare vide at det er sådan med mig!
Vide at jeg er her, men at forbindelsen af og til ryger sig en tur.
Jeg er koblet af, ude og lidt som i "væk" eller
"midlertidig ude af drift"...

Og mine allerbedste venner har vist lært sig det?!
Enkelte har stadig svært ved ikke at føle sig forbigået,
lagt til side og svigtet... 
De kan blive onde i sulet
over min løse forbindelse og lægger mig på is!
 

Og det sker at min forbindelse til enkelte af dem er brudt.
Og de vil mene det skyldes mig!
Hvad det sådan set retteligt også gør!
 

Men de sejeste, de bedste, dejligste, de mest hjertelige
og indsigstfulde af mine venner,
de har lært sig det;
at rokke lidt - så der atter er kontakt!

For... jeg er jo deres ven! 

ANEMONEDAGE

 

                                                             Anemonetæppe i Krabbesholm skov, Skive

Overalt på de blogs jeg følger er der anemoner i spil!
Og lyse dage ER anemone dage.

 

Morgensangen på Friskolen har anemoner på spil,
fotos på min computer fylder det smukke
hvide anemone-tæppe
og breder det ud foran mig...

I vores have har vi ikke anemoner - men
selv en halvtrist morgen med bilen fuld af børn,
vejarbejde i den halve by nu på 7. uge og halvtrælse småting
der gnaver, forsvinder med ét slag
den første morgen i sidste uge
hvor vi så - mens vi holdt i den ulidelige morgenkø
pga. vejarbejdet og deraf følgende omkørsel
- at det hvide anemonetæppe var bredt ud...
Lige dér for øjenene af os, i kanten af Krabbesholm skov....
Åh, hvor glæden blev sådan en mild og god afløser
for den lidt morgentrætte stemning i bilen...

Tak for nautrens glædesspredende effekt
på humør hos både

store som små!

UHMMMMMM - DER VAR SOL, STRIK OG SØDME

 

 

 

• Fabelagtig lagkage på tøse-strikketuren - med hjemmebagte chokobunde og både most banan, masser af flødeskum, jordbær (-  mere for syn end for smag, men sådan ER det jo i april, ikk?)  og med den helt fantastiske karamel Dolce latte-creme fra Urtekram... m å m s, siger jeg bare! Og dét må man godt skrive, også selv om det er een selv der har lavet den!
• HELT FANTASTISK dejligt solskinsvejr - og der strikkes - ude i solen - og med en hel del masker - faktisk M A N G E !!! Omkring de 600 på hver pind! Men det er med en lækkerhedsfaktor, synes jeg - der er vanvittig høj, alene fordi det er et RETSTRIKKET tørklæde og kun sølle tre retriller tilbage ... og fordi hende der har gang i alle de mange, mange masker er god til farvekombinationer....
• Og Hanne regner den ud - og var nææææsten monogam strikker hele weekenden. Iført een af sine vanvittige lækre kreationer - uhm ... til både model, farvevalg og indhold!'
• Dejlige damer - med rødt ku' dette foto vist passende hedde.Ogd et er sommerhus tur med dejlige madammer - med farveklatter af rødt - en fælles passion, vist? - måske egentlig for alle madammerne? Her er det rødt i smuk cardigan, NEON - der er ribserødt i tørklæde - og så er der Lisbeths røde sko!
• Og så var der jo en del snak om...syrligt grønt-tisgult-limeagtigt og så muligheden for hvordan man skal forholde sig til dén farve!!! Den er smuk - men er den god? Dét blev et af de store spørgsmål hen over weekenden.... godt der var nogen der havde I-pad'en med så vi kunne hjemsøge Ravelry og alle mulige og mindre mulige modeller... hitsene gik især på Åsa tricosas lækre modeller, på neon, på ....
• Og vel hjemme igen kunne jeg nyde synet af de snart-på-vej rabarber! Det kan næsten få mig til helt at dåne... for UH, det blir så skønt at få de første spæde skud i en rabarber crumbel-kage - med iskold flødeskum mens dene ndnu er varm - og et stykke senere når dne er kold og så med fast Thise Creme fraishe til.... uf, det blir' jo da ikke meget bedre så!
• Og knappenåle i mit Groovy-tørklæde....
• - der så gav et tørklæde med en dejlig tyngde, ikke for størt og ikke spor krads eller vinteragtigt men lige som jeg havde tænkt! Ok til de første forårs morgener... oss selv om jeg da ser ret sur ud her på billedet!

Vi havde en virkelig dejlig tur med godt humør og fællesskab.
Der var både grin og også de alvorlige snakke - og en hel masse strik.
Dog har vi nok altid hver især en forestilling om at nå meget længere
med projekterne end vi reelt når ...
Men der var ALT hvad hjertet kunne begære af skøn og spændende mad,
dejliogt sommerhus at låne, fabelagtig hygge med dejlige kvindfolk,
gode strikkesnakke og inspirerende iderigdom
- og ja, ja... da også en vis divergens i farvesmag!
Men med 4 særlige, unike kvinder kan den slags nok ikke helt undgås ;0)
- og ville vist også være virkelig kedeligt, ikk'?!

Og den der retstrikkede karklud-ting
som jeg kom til at smide ind i flammerne i brændeovnen,
da jeg bare liiige ville fyre til natten, ja, den må jeg vist se om jeg kan re-etablere!!!! 

 

 

HELT UFATTELIG FATTET

Hm... så er der langt fra indlæg hver dag fra mig ...igen!
Men det er sørme ikke fordi de ikke er skrevet -
inde i mit hoved, faktisk!

 

 

 

Vi har masser af gode, hektiske og dejlige gøremål på tapetet her hos Herligheden!
Der er jo både biblioteksbesøg, venne-snak, et Landsmøde at tilrettelægge og afvikle! Såmænd!
Der er en årsberetning til i generalforsamlingen på friskolen - selv når der er "nogen" der har lock outet vores gode lærer!
Og der er veninde der havde brug for en laaang snak, en skulder og et par kram.
Der er to småpiger der er på 4.-5. uges ikke-ferie-men-lockout-tid, der er en strikkeveninde der har lyst til børn og strik, en stak strikkemadammer der kaldte til sommerhus-tur i weekenden, en pressemeddelelse at skrive, et blad at få samlet, en faktura at sende videre, en stak bøger at fordele og en stor bunke emner der kræver min omsorg! Nu - om snart!
MEN der er også ufattelig dejlig tid med de der småpiger der ikke har skole lige nu, og som jeg sjældent får for meget af at dele livet sammen med. De er til UNO og alskens andre spil, de er til lege i timevis ... selv. Fylde stuen og legeværelset med dem og al deres legetøj - der i øjeblikket også inkludere både nyt porcelæn fra legekøkkenet, min gamle salmebog, Højskolesangbogen, et par sider med noder, et par madkasser, de to mindste skamler vi har, alle mine lækre ( - og for en gangsskyld nyvaskede!!!) vattæpper, en stak hengemte ugeblade og så ellers en masse hjemmeskrevne breve, sedler og noter! Jeg aner ikke hvad legen præcis handler om, for jeg har andet at tage mig til og vil ikke forstyrre dem med min nysgerrighed! I løbet af dagen skrider legen fremad, de små skændes, går hver til sit - den ene ud og gynge og cykle, den anden leger med alle fe-figurer i håndvasken på badeværelset. Og jeg skræver hen over al deres opstillede leg mellem kontrorummet og køkkenet for at skære frugt og finde riskiks til formiddagsmaden. De to unge damer genforenes med maden imellem sig - og snart er de igang igen med at lege - sammen! Sidenhen kommer jeg forbi - og ser til min store forundring at de damer selv har fisket skolebøgerne op af taskerne og nu både leger og lave skole!?! Fordi vi kan li' det, mor - er svaret da jeg spørger dem hvorfor de laver skoleting!

Efter frokost vasker vi op - samme... alle tre! Imens snakker vi om alt og intet - som altid og som vi alle bedste kan lide det. Og vi griner af deres halvskøre vitser! I ved, dem om "hvorfor sidder der en prut i hjørnet og græder"?- og vi snakker om terningernes øjne, om den lille tabel, om hvad der er med ord i datid og nutid, og om dialekt! Der sker meget der vel er uddannelse til livet - hele tiden! Hen over middag udbeder jeg mig mere arbejdstid -ved computeren og  ved det betyder ca. 2-2½ time! Det er den tid de rent erfaringsmæssigt kan lege, uden krav om det ene eller andet fra en voksen deltager! Har jeg kun ét barn hjemme er tiden reduceret til ca. 1½ times eneleg ad gangen!
Så vi aftaler et klokkeslet og jeg har døren til kontoret halvt åben, så jeg er der ... uden helt at være  rigtig "på"!
Det er ikke alt jeg kan, mens de er hjemme, men jeg er god til at planlægge og finder som regel ud af at få det til at fungere - hugger en hæl og klipper en tå - hist og pist!
Det skal nok gå - og årsagen til deres hjemmeliv er jo reel, alvrlig og helt igennem så tankevridende grotesk at jeg harmes, begræder det og til tider fare totalt i flint over at der findes mennesker der kan sætte sig ud over vort lands demokrati og tro at det er ok bare tromle hen over borgere .... og nej, nu stopper jeg her! Mne jeg HÅBER godt nok, at alle de der har og skal have børn i det danske skolesystem følger med, tager stilling og forsøger at forstå hvilke vanvittige konsekvenser dette kan få fremover! Indser at der er politikere der må være syge af al den magt og begærlige ud over alle grænser.... 

EN GOD DAG TIL AT DANSE I

I dag er en god dag - jeg har gennemført to projekter jeg gerne ville få fod på!
Så må man godt danse rundt midt i en af dagens opgave, ikk'?
Jeg gir' den gas til denne her ...

 

 

Måske meget godt jeg er alene på skansen imens!

Mit beyonce-looke er ikke sådan helt værd at beskue - og det skyldes ikke alene
de røde Crocs jeg er iført!

UHYGGELIG RÆDSELSFULD FEST

Uh ha, for en rædselsfest vi fik i fredags!

 

    

Dagmar fyldte ti år forleden – og hos os plejer ti-års fødselsdagen at være den sidste af de sikre føs’dags-fester med klassekammeraterne!
Derfor skal den være extra festlig – og flere gang har vi haft en uhyggelig fest som ti-års fødselsdagen.
Også Dagmar ville have sådan en fest,
 så en invitation blev skrevet…

Selv om vi er glade for at holde fødselsdage for vores børn,
plejer vi ellers ikke at lave tema-fødselsdage!
En god ven af mig fortalte forleden, at tema for deres mange børnefødselsdagsfester altid er; fødselsdag!
Og dét kan jeg sagtnes tilslutte mig!

Men denne her uhyggelige rædselsfest
fik os da i den grad op af starthullerne i fredags!
Vi fil lavet en hel del ”rædselsmad” i løbet af dagen;
tidlig morgen bagte jeg en ko-kassekage – og efter morgenrutinerne var ovre og alle børn var ude af huset,

 trak arbejdet på kontoret i nogle timer!
Imens bagte min allerkæreste knap 75 ”snegle
med ”hakket flagermus-fyld”
og godt 70 ”indbagte, afrevne fingre”
– samt en portion af hver slags i en glutenfri variant!
Der var indkøbt gruopvækkende
brusende blodsodavandog grønt gøgespyts-champagne i litervis,
frosne orme skulle i ovnen senere
og serveres med uglegylp og blodpølsesmoothies som dip.
Ligeså havde vi en del poser med ”knuste knogler”
der skulle på bordet til appetizer og mens vi skulle uhygge lidt -
de kunne dyppes i delikate hvide dips af mide-sovs.

 

Vi dækkede bord med sorte duge,
de langstilkede vinglas
og så ellers bare sterinlys i læssevis!

 

 

Ret simpelt - men også meget effektfuldt!

Nå ja, og så fødselsdags servietter -
mere opfindsomme var vi så ikke!!!

 

Vi er ligesom ikke uden erfaring i at holde børnefester
og ved jo godt, at der er ting der skal være i orden, for at vi kan holde den slags, uden al for meget gråd og tænders gnislen.
Dels hos de implicerede børn - men især også for vores vedkommende, fordi huset rummer andre børn med helt særlige behov – og for et barn som Lauritz
kan sådan en aften gå hen og blive for meget
og simpelthen et rent mareridt!!

 

 

Julens sidste røde lys kom i lysekronen!

Så festen var planlagt i detaljer.
Og da jeg er ”party-planner” her i huset,
men samtidig også var dén der skulle være ”på”
i forhold til Lauritz,
så måtte alt være skrevet ned,
så Per og Agnes – der havde lovet at hjælpe, inden hun selv skulle til Karnebal på gymnasiet senere – med lethed kunne se
hvad der skulle ske, hvornår og hvordan.

Så der var skitseret lege, med tidsplan
og et gennemtænkt forløb.
Jow, jow – vi bruger stramme tøjler her – selv til fester!

Der var i løbet af dagen opstillet et bord
i vores familiesoverum – et aflagt plastik havebord,
hvor Per havde savet hul i bordpladen.
Herunder kunne vi gemme Agnes og så lave føleleg med tre store papkasser.
Den ene – den over hullet i bordet – skulle være der,
hvor Agnes sad indenunder.
Så fik hun en stor læderhanske på,
stak den op gennem hullet
og afventede, at gæsterne skulle føle inden i papkassen
– og når børnene så mærkede lidt på hansken,
så skulle hun gribe fat i deres hånd.
Rummet var mørklagt og kun oplyst
af tre små fyrfadslys øverst på et skab.
I en anden kasse skulle de føle på rå lever – og tørre blodet af i et HVIDT håndklæde bagefter - og sluttelig var der
et fad med kold kogt spaghetti ismurt masser af olie…..

I et andet rum var der en kims-leg
med ting som en afbrændt pakke tændstik,
rovfuglevinger, ørne-kranium og andre ikke helt dagligdags ting.

Der var desuden planlagt lege som ”morder” og et par uhyggelige fortællinger - og udendørs
skulle de unge mennesker på mørkeløb
med hver sin lommelygte,
 og gemmeleg hvor man først var fundet,
når lommelygtens lyskegle havde fundet een.

 Sluttelig en kort og intens slags skatteleg
med et spøgelse hængt op i flagstangen
og så skatten der var på ”et isende sted”
- og som var ispinde i fryseren, hvor der
– når de åbnede låget til kummefryseren
skulle poppe et forfærdeligt hoved (gummimaske) op med blinkende lys i…….

Det var også sådan, at alle gerne måtte komme udklædt
og derfor havde fødselaren da også påtænkt at iføre sig et helt almindeligt, lidt kedeligt, hekse-kostume, som vi har haft og brugt gennem snart mange år.
Men så – tre kvarter før gæsterne
skulle komme – fór der noget i os
og vi besluttede
at vi alle 5-6 stykker skulle være klædt ud!
Vupti…. på godt 40 minutter fik vi alle arbejdet kostumer frem
– noget mere rædselsfuldt end andet!
Børnenes var forholdsvis enkelt – men at vi to forældre
skulle klædes os ud var en anden sag.
Det er ikke så tit det sker
og derfor råder vi ikke over færdige kostumer
i vores ret så velvoksne størrelser!
– så der blev først hentet rekvisitter frem - de er jo ofte i one size
og siden hentede vi tøj fra klædeskabet!
Per trak såmænd i et jakkesæt,
fik min hjemmesyede kappe – sort og med rødt silkefoer

og egentlig lavet til et af børnenes tryllekunstner-outfit! - og så fandt han sin fars store, hjemmegjorte
og snart 30 år gamle halshugger-økse frem,
og sluttelig en grim gummimaske,
købt til en nytårsaften for mange, mange år siden!

 

 

Jeg fandt en smuk, sort fjerbesat hat,
som en af vores voksne døtre har brugt til teater engang.
Hattepulden var af fleksibelt velour,

 så med lidt mild vold,
gik den let ned over min knold,
og stofhylden blev befriet for 3 m stærkt grønt thaisilke
som jeg har fået i gave af en veninde.
Det blev snoet omkring mine skuldre og så fandt jeg mine bedstemor-briller frem – 20,- kr. i Søstrene – og ellers et par store grønne gummirøjsere og så en lang sort vidde nederdel og et par sorte t-shirts og en halvlang sort skjortejakke!

Selv Lauritz blev hurtigt klædt ud
som ridder vha. endnu en for-lang-tid-siden-gemt gummiehætte
og et plastik brynje
( - som hurtigt måtte hæftes med gaffa og dobbeltklæbende tæppetape,
fordi snorene der skulle holde den på plads, ikke var til en stor 162 cm høj dreng,
men var fra storebrors udrustning da han var 5 år!).
Med et sværd i hånden var han klar !

Så klar at mor og far end ikke opdagede,
at han stadig var iført grå crocs!!!!

 

Toppen af det hele var søde Agnes,
der sad klar med teatersminken
og lavede både fæle vorter, extra rynker og sorte læber og negle...
ud over at hun i én grad fik sminket sig selv som blodig zombie.

 

 

 Agnes havde revet en aflagt skjorte

fra én af de ældste søstre i flere flængende laser – og derpå
lavet blodige flænger og store sår,
røde øjne og fingre der var blodige osv.
Det hele gjort på noget der lignede 10-15 minutter!

 

Herligt! Sikke en stemning vi lige kom i… ren eufori!
Og vi blev vist selv så imponerede over vores opfindsomhed
at vi bare MÅTTE have billeder
- så naboen blev hidkaldt for at forestå en fotosession,
man nok næppe kan kalde veltilrettelagt!!!
Ikke desto mindre – og med latteren
boblende i halsen - fik vores søde nabokone
taget en serie gode fotos!

 

Strax derefter besluttede Per og Dagmar,
at de ville være velkomstkomité...

Så i den mest bedårende forårssol,
med fuglekvidder og vintergækker som baggrund,
tronede min eneste ene så midt på gaden
sammen med sin luksus-heksedatter…
- der jo slet ikke ville i det aflagte kostume,
men fandt tantens vilde ruskindsstøvler med sylespidse hæle
( den slags går INGEN i her i huset normalt med!!)
og en fin, sort NoaNoa uldjakke med skød og silkefoer,
sort neglelak,
mega-seje kæmpe onde fingerringe af søsterens og 
som det eneste fra heksedragten;
den spidse hat med gråt strithår!

Oh, de var et ømt syn, far og datter…
og så kom alle de helt igennem herlige unger
i en lind strøm, afleveret af dejlige forældre,
der altså lige var nødt til at stå ud og se Per lidt an!!

Imens gemte storesøster-zombien sig og kom først frem
da alle børn var ankommet
og hun er ski 'en god og indlevende skuespiller…
Det forlyder her efter festen, fra klassens drengeforældre,
at hende Agnes var godt nok seej…
Der var næste for lyst da vi startede ud - med al den dejlige sol – men i løbet af den første times tid
kom mørket og huset blev kun lyst op at levende lys
og udendørs af masser af fakler og olielamper.
Børnene var fantastiske at lytte til,
snakke med og underholde.

 

 

Og hvad angår de planlagte aktiviteter

gik det hele forrygende.

Kun var der en hel del udfald og nedsmeltninger med Lauritz – og det véd vi jo er forventeligt –
men lige drøjt er det!
For os alle - også - og måske mest - for hans søskende!

Men alle børnene fra 3. klasse var drømmegæster;
sjove, nysgerrige, med på vores planer,
aktivt deltagende, men ikke lette at skræmme
og omsorgsfulde over for de
knap så modige kammerater – og rummelige
(- også over for den lidt anderledes storebror som Dagmar har!
Hvis de var utilpasse over hans måde at være på, snakke med dem på

 eller de gange vi voksne måtte tale extra højt
og skarpt eller bragte ham ud af rummet
på en, for de fleste børn, noget atypiske måde,
så skjulte de det godt!
De havde plads til at tage ham med …
og dét betyder alt for Lauritz!).

Aftenen var fuldendt
med glade, medlevende og snakkelystne forældre
der ankom for at afhente børn,
men som først slog sig ned med en kop
sort, hæslig edderkoppedrik
og et stykke af ko-kassekagen,mens snakken gik...
Dét var så fornøjeligt!

Vi havde en rigtig god aften – og det tror vi også at både fødselsdagsbarnet og gæsterne havde!

Eneste krise opstod
da der var mange der trængt til
at komme på toilet på én gang!
Ellers var børnene bare toppen
at lave sådan en lege-fest sammen med
– selv vores optræden med en grum og uhyggelig historie
gik vist rent ind!

Den eneste der for alvor af og til krympede sig lidt
- af flovhed ! - var vist Dagmar!?!
Vi går ellers ikke rundt og fornemmer,
at vores børn, sådan generelt, er pinligt berørete
over os som forældre (?),
men aftenens udklædning og lidt aktive medleven
i deres uhygge, gjorde til tider,
at vi kunne se, at Dagmar ikke var ubetinget tryg
ved forløbet med hendes forældre!

De fleste af børnene var godt nok noget mere seje
end vi havde forestillet os
og de var ikke lette at skræmme!
Måske gjorde vi selv
 for meget ud af - indledningsvis - at minde om,
at det hele bare var noget vi leger?!
Måske var der nogle drenge
der egentlig blev skræmte,
men ville være de seje bananer…?
Eller måske er vi VOKSNE bare for pivede!

Men hold nu op, vi hyggede os - og havde
en aldeles rædselsfuld fest!

HVIDE TIRSDAG

Og så blev det tirsdagen efter fastelavnsmandag

og der er flere traditioner der skal holdes i hævd!

 

Men nå ja, æggesøbe får vi trods alt ikke,
for vi er som så mange andre
hoppet over til den engelske tradition med pandekager
– og der er trods alt også både mælk, hvede og æg i!!!
Eller i en del af aftenens pandekager er der hvede!
Og så er der jo de glutenfrie pandekager
til Dagmar, der har cøliaki
og derfor er på en evig og nødvendig diæt
uden hvede og glutenbestandele!
Men hvorom alting er
så holder vi også her hos os
HVIDE TIRSDAG!

 

 

 

Og så lige et par billeder af de to eneste
 her fra husstanden, som skulle af sted til
fastelavnsfest og tøndeslagning i fredags;

 

En fræk og let vrangvillig sigøjner... dér, tidlig morgen i køkkenet!

 

 

 

- og en lille regnvejrssky

 

 

 

 

... med noget der egentlig skulle ligne regndråber i ansigtet,
men som vist efterhånden som dagen skred frem blev lidt udvisket!!