Lommepenge ....en overvejelse!

Lommepenge er...en dejlig ting – i min verden i hvert tilfælde!
Lommepenge er for mig at se en luksus – et gode og en glæde – og som sådan skal de bruges – som et gode og med GLÆDE… også gerne rub og stub – enten i en ruf eller efter møjsommelig (selvvalgt) opsparing!

De penge jeg mener vi forældre med rette kan omtale som vores børns lommepenge skal kunne tåle at blive futtet af i en ruf i samme øjeblik de når til barnets jakkefoer – og bruges til ting og sager vi forældre måske overhovedet ikke har forståelse for, at man kan brænde lommepengen af på!!!

Det er da for pokker børnenes lommepnege – og derfor hader jeg når  forældre leger dødssyge over-pædagoger og gir flere lommepenge  med en eller anden helt-hen-i-vejret ide om, at en del af disse skal være udvalgt som en slags fælles-aftale om at skulle være tvungen opsparing for deres barn – og at der er restriktioner på, hvad børnene skal bruge lommepengene til og hvor stor en andel der må gå til slik… det er jo for pokker da
L O M M E P E N G E!!!

Har man kvababbelser over at der kommer for voldsomt et sukkerindtag eller at der købes underlige himstregimser for en anseelig sum, så skal man efter min mening lader være med at give så mange lommepenge – eller helt undlade at gi' børn noget der benævnes som lommepenge.

Vores børn får altså ikke faste lommepenge.
De kan heller ikke tjene noget for at gøre ting i hjemmet.
Ikke en øre…

Og dét handler ikke om, at vi lever for et meget lavt budget eller at de intet laver hjemme – tværtimod!

Men vi har tænkt os grundigt om, og valgt at vi herhjemme
ikke har brug for at afgive lommepenge til vores børn som en fast del af deres hverdag! Men fra de er omtrent 10 år sker det at de uden videre får en lille sjat penge.
Dét er til gengæld DERES ...til fri afbenyttelse! Det er nemlig rigtige lommepenge.
De skal ikke lave noget for at få dem, og de må bruge dem som de vil og der kan ikke sanktioneres i dem fra vores side, og der er intet krav om at de skal få dem til at strække en vis tid eller afholde udvalgte udgifter for dem – de er en gave fra os til dem.
det er fra det overskud der evt. af og til er i vores hverdags-budget.

Lommepengene her i huset er med vilje sat meget lavt for at holde børnenes forbrug lavt og for at styrke deres fornemmelse for, at den der ønsker sig mere må finde en måde at skaffe sig mere på – enten ved at spare lommepengene op og på den måde selv øge sin beholdning, eller ved, med tiden, at finde sig et fritidsarbejde og selv tjene penge.
På den måde – og kun på den måde, lærer mennesker at penge dels er noget der kan øges, hvis ikke man nyder at bruge dem her og nu og dels at forbrug koster -  ikke bare i kroner og øre, men også i allerhøjeste grad i tid!

Fritiden ryger – dagdriveriets fornøjelige hygge ryger, hvis man vil have flere penge… og kan man nøjes med lidt, så kan man slappe af og gi sig god tid, men så har man altså også bare få penge til sin disposition.
Det er reel virkelighed - for os og alle andre i denne verden - og dermed også noget de kun kan forstå og mærke ved at tilegne sig den viden! ikke ved at vi lægger det ned over dem far en tidlig alder....barndommen skal i vores optik være så godt som ...ansvarsfri!
(Bortset Fra den del af medmenneskeligt ansvar der handler om at være et hjerteligt og godt menneske!)

Vores begreb om lommepenge er heller ikke indopereret med fx tøjpenge eller gave-penge eller lign.
Det er udelukkende LOMMEPENGE!
Dermed er det penge til småtings forbrug – eller naturligvis til opsparing, hvis man nu skulle vise sig at være dén type!
Det er til at købe et blad for – et stykke chokolade, en gang bland-selv-slik, tyggegummi eller en æske pastiller for.
Ikke noget med busbilletter eller gaven til klassekammeraten osv. Dét får vores børn penge til …altid!
Ligesom de får penge til fx udflugter osv.

Når vi har sat aldersgrænsen til 10 år så skyldes det, at det er omkring den alder at vore poder har mulighed for at gå alene omkring i små udvalgte kredse – til og fra undervisning, kor, klaverspil, på vej til bussen osv.

Når de er omkring 14 til 16 år har de fleste af dem fundet sig et lille eftermiddagsjob – eller synger i kor hvor der følger en løn med.
Det giver dem jo deres egne og flere penge, og så ophører vi stille og roligt med at give dem de umiddelbare lommepenge – og det de tjener af sig selv, er udelukkende deres egen penge.
Og stadigvæk står vi for de almindelige fornødenheder, for gaver og deslige i forbindelse med skole og klassearrangementer mv.

Og vi blander os overhovedet ikke i deres forbrug i forhold til deres løn – men kommentere fx at det er for vildt at købe de tynde fine sko og tro det skal være vinterbeklædning – vi står til stadighed for deres almindelige fornødenheder - også vinterstøvler mv. og det er dem de skal bruge til hverdag – har de så vildt meget lyst til at gi’ penge for noget extra og andet, ja, så er det op til dem selv!

Frem til de er så gamle at de modtager SU eller har fuldtidsarbejde, så står vi stadig for alle almindelige udgifter til tøj, transport og de almindelige fornødenheder.
Vil de "nøjes" med vores indkøbte "matas-de-stribede" og den tandpasta vi køber, så er de, der bor her, velkomne til at benytte det. Vil man bruge andet så er det for egen regning!

Når det ikke er i hjemmet at vore børn kan tjene penge
så er det meget bevidst valgt af os.

Jeg anser ikke vores fælles hjem for at være en arbejdsplads som man skal ha løn for at få til at fungere – det er vores hjem – vores fælles bopæl.

Derfor har vi hverken liste med pligter eller nøje førte regnskaber for at kunne tjene penge ved at støvsuge o.lign.

Det forventer vi, at de gør alligevel!

De skal give en hånd med - til fælles bedste og hvor det fordres!

Vi lever i et fællesskab. 

De opgaver der skal forrettes her er til FÆLLES bedste!

For at vi alle har det godt og trives i hjemmet.

Det er derfor vores, forældrenes, ansvar at tingene fungerer – og de der ellers bor her er medhjælpere – men ansvaret for at tingene bliver gjort eller indkøbt, det er til stadighed vores!

PS. Jeg har beskrevet mere om fællesskabet vedr. opgaver i hjemmet, under fanen; "Pligter herhjemme? Det er at deltage i fællesskab"!