søndag den 10. februar 2019

Positive Lauritz



Nogen pakkede med omhu sin sportstaske, en aften i den forgangne uge...i ro og mag og med glad forventning om næste dags aktivitet i hallen....
Og nogen, samt nogens ellers ret garvede forældre, undlod at tænke nærmere over HVORFOR vi alle, næste morgen, måtte skræve over den kæmpe sportstaske for at kunne komme ud af døren og nå bussen....

.
Nogen blev ret ked da han opdagede forglemmelsen!
Men som ALTID med Lauritz, så varede det blot et par minutter...og inden han kyssede moar farvel, var han sikker på, at folkene på "Springbrættet" nok vil hjælpe ham med at få det bedste ud af situationen...
Jeg var også helt sikker på han fik ret! 

Synes man kan overveje om Lauritz simpelthen er indbegrebet af ordlyden;
smil til verden så smiler den igen!
Eller måske; man får hvad man giver!
 
#2019

Ingen kommentarer: