Her er så stille nu...

... men indeni er der ingen ro.
lis sørensen

Når her er så stille er det yderst sjældent fordi "intet nyt er godt nyt", men langt mere fordi der er for meget andet der tager min opnmærksomhed.
Både gode og også mindre heldige ting tager plads op hos mig i tiden.

De gode ting er naturligvis værd at berette om - men det når jeg så ikke til, netop fordi der er for meget andet der tager min tid - eller den smule opmærksomhed jeg ellers ville kunne give til at skirble om alt det gode... ha, det er da vist en dårlig spiral, hva'?

Og det er ikke fordi jeg ikke vil berette om det, der er skidt eller mindre heldigt... det vil jeg faktisk gerne, men også dét kræver jo et vist overskud!

Det er ganske små ting der kan gøre at jeg for en tid føler mig i overskud. Ting som at få gjort noget jeg for længe har ladet ligge. Tror mange kender til det?! Hvad enten det er en oprydning i et kælderum, en henvendelse til en kær men langt væk ven, en tak for noget der gik godt eller som man deltog i.. ordne opgaver der er glædesfyldte og som man rent faktisk er go til at f¨å gjort - ellers! - at finde ting frem der skal ekspederes videre, opgaver man på ingen tid kunne løse og som man synes er væsentlige og egentlig ganske lette - men som bare hober sig op og op og op...
Så er det at min trang til - og behov for - lister tager over.
Dét er een måde at styre den slags underskuds-tider på - for mig!
At få tingene skrevet ned på papir - for så at kunne tømme hjernen, og sidenhen - for håbentlig - kunne sætte flueben ved alle de oplistede ting og aktiviteter....

Tidligere i år havde jeg sådan en periode, hvor jeg til slut og med en enorm kraftanstrengelse, fik alt det ophobede fra hånden.
Dét var en sand fryd at mærke at tågen lette, i takt med at listens opgaver kunne streges ud een efter een. Og jeg følte mig fri og let i hovedet da der atter kun var de bunker jeg har, fordi jeg kan li at samle bunker af spændende, sjove, skøre, morsomme og kreative ting og sager, som jeg med glæde kaster mig over, så snart der levnes ét minut i mit liv!

Men bunkerne dengang i foråret var alt andet end lette og alt andet end morsomme.
De var... store...uoverstigelige store før jeg gik igang med dem.

Sådan har jeg ikke før i år stået og set på mit liv....
Og sådan VIL JEG IKKE igen stå - så det er NU - før det blive til bjerge, at jeg VIL ha samlet op på alle de opgaver der ligger og samler sig, og som får mig til - langsomt men sikkert - at miste overblik og energi.
Det er endnu ikke nået til forårets Mount Everest, men det er større bakker end jeg kan lide...

En løgners forfølgelse

Jeg har en tro følgesvend - en særlig livsdommer - med på sidelinjen.

Hun er der ofte - men af og til er der en lang pause fra hende.

Hun fortæller mig mange ting - og mange ubehagelige ting.

Jeg forsøger at lade det sive ind - og ud igen.

For hun har det tydeligvist ikke let - er nok nærmest syg i sit indre.

Selv om hun ofte går under opdigtede navne, ved jeg ved hvem hun er - ja, jeg har endda mødt hende...

For et par indlæg siden gav hun sin mening til kende i kommentarfeltet - og atter engang under falsk navn. Men jeg kender hendes pen og tone så godt, at jeg efter bare de 3-4 første ord vidste at det var hende - og det til trods for, at hun længe ikke har været i min sfære - hvad jeg har vidst af ?
HUn har heller ikke tidligere inficeret min blog her.

Men nu var hun her ...tydeligvis.

Det gav jeg den anden dag til kende, at jeg var klar over.

Bad hende ophøre med at skrive under falsk navn - bad hende om at fægte med åben pande, som alle vi andre - og skrev, at jeg ikke kan forstå, at hun ikke bruger sin energi på sit eget liv, egne børn og veluddannede lægejob!

Så skrev hun en e-mail til mig - lang og hadsk.

Jeg troede, det var en god ide at undlade at svare direkte på emnerne i hendes angreb - men det var som om, at min manglende respons opildnede hende til at skrive endnu flere e-mails til mig!

Resten af fredagen føg det med ubehagelige mails i min indbakke..... lange, gennesyrede af ubehageligheder, hån og nedladende kommentarer om mig, mit liv og min familie - med absurde antagelser af hvad jeg lever for et løgnagtigt og ringagtet liv - og hvordan jeg angiveligt søber mine børn ind i det!

Og beskyldninger om, at jeg er en løgner og at jeg ikke vil tage en åben debat om mine valg og fravalg - og ikke vil anerkende andre kvinders livsvalg og ihærdige forsøg på at leve et godt liv. Eller at jeg udelukkende vil lade de positive kommentarer til mit liv passerer...

Ja, hun har fulgt godt med gennem mit liv - for hun kender til artikler jeg har skrevet for flere år siden - om mit private ophav og deslige. Og hun har tydeligvis lagt et lille CV for mig og min færden de sidste 20 år!!!! (Ærgerligt at man ikke kan google alt, siger jeg bare!)

Ak, ak, ak... var jeg dog bare så hårdhudet som mit spæklag kunne indikere - men dét er jeg ikke! Slet ikke....

Jeg bliver både såret, sidenhen vred, forurettet, hidsig og meget, meget ked af det, når jeg sådan hjemsøges af denne kvinde.....

Den første mail i fredags kom jeg til at smile af... den var bla. fyldt med udsagn og meninger om mig og min overvægt!!

De efterfølgende chokerende mails gav mig ikke anledning til at smile... ikke engang anstrengt!

Jeg ved ikke hvor klogt det er, men jeg vil lade mit behov komme ud og sende et par sentencer fra alle de forskellige mails jeg blev beriget med...
(Jeg har overvejet og tænkt OM det er en god ide - men det ved jeg ikke - det er muligvis ikke helt gennemtænkt. Men så gør jeg det, bare fordi jeg har behov for at dele lidt af alt det jeg fik hældt ind forleden ....)

• ”(…) Jeg kan godt se, du hygger dig i dit lille liv med din nørklerier. Men der er kvinder, der ikke er tilfredse med bare at hygge sig.(…)”
• ”(…) Hvis ikke der havde været kvinder som havde dedikeret sig - på trods af deres eget moderskab og måske også pænt store børneflokke - til at blive læger eller tage andre lange uddannelser - så havde du IKKE haft 9 børn i dag.(…)
• ”(…)Du ville selv skulle leve som en paria i samfundet ildelugtende og handicappet og dine børn ville skulle leve et liv i sygdom og mistrivsel.(…)”
• ”(…) Du maler som altid et kæmpe skønmaleri af dit liv.(...)"
• "(...) Der er også det med vægten. Du er et umanerligt dårligt eksempel for dine børn, når du forherliger overvægt og fedme.””(…)
• "(...)Det er en kæmpe livsløgn når du siger, at du stadig kan nå det hele i en alder af 45-Der er ting, du stadig kan nå - men der er mange ting, du skulle være startet på - senest - for 10 år siden, hvis det skulle være realistisk. På den måde er du ikke til hjælp for det store flertal af kvinder og børnefamilier - fordi du ikke fortæller sandheden. (…)”
• ”(…) Det er det, vi skal arbejde på som gode, kærlige og ansvarlige mødre.At vi selv men især også vore egne døtre kan få lov at uddanne sig, dygtiggøre sig og have spændende udadvendte liv, hvor de sikrer sig og deres børn økonomisk samtidig med, at de er gode og nærværende mødre. For kun ganske få kvinder ville kunne leve dit liv.Jeg synes også man kan se, det har været hårdt for dig. Du har ikke haft tid til at give dig selv og din overvægtige krop særlig meget omsorg. Det er ikke et godt eksempel for dine børn eller andre kvinder.Og så bør du ikke stå frem som rollemodel.(…)”
• ”(…)Det er en livsløgn når du postulerer, at det eneste, der kan være for sent er at føde børn.Ja det er en af de ting i livet, der har en deadline. Men det har rigtig mange andre ting også.Ellers vil jeg gerne lige se dig tage en krævende, hård universitetsuddannelse nu.Du burde anerkende, at der er kvinder, der træffer andre valg end dig, som får noget, du ikke kan nå at få. - ligesom de så heller ikke får 9 børn - hvilket kun de færreste trods alt ønsker.”
  

Strikketræt...?

Kan man egentlig blive det - strikketræt? Nej, ikke sådan for alvor over for alt strikketøj eller i det hele taget - men jeg er godt nok kørt særdeles sur i strikketøj med laaaaaange vrangpinde... æv æv æv hvor jeg bare IKKE er til hele vrangpinde!!!

Jeg har FLS'en på pinden - en p. 4½ og der er rigtig rigtig maaaaange masker at strikke hen ad og det går SÅ trægt når det nu er vrangmasker!!!

Så har jeg min fede sortgrå kæmpetrøje til mig selv på pind nr. 8 - og også her er der laaaaange tilbagemasker - i VRANG!!! Jamen, JEG er nu mindst lige så vrangvillig som jeg mente, at min lille "modeldatter" var forleden - jeg VIL bare så lidt de der vrangmasker i een uendelighed.

For en tid hjalp det uendelig meget da søde Nanna gav mig venligt bud om, at jeg skulle "læse" vrangpinden som en "slap-af-pind" på FLS'en... en pind hvor jeg slet slet ikke skulle tænke - mellem hver mønsterpind jeg skulle strikke! Dét virkede - for en tid.

Måske var det også vel vovet at sætte endnu en tyk trøje på pindene og regne med, at jeg ville kunne holde gang i to vintertrøjer på een og samme tid...... selv ikke med Nannas søde råd....

Så hva' gør man så, når det ikke huer een at strikke på det man er igang med?

Ja, jeg fandt igår morges på at strikke en lille fin sag - lige ud af hovedet - og på p 2½ - OG med et supermønster i nederste halvdel af trøjen!! Supermønster UDEN vrangpinde... ihhh, det er knageme godt fundet på, ikke sandt?

Sådan - dét kan jeg lide....