FANTASTISK UGE

 DET HAR DA I SANDHED VÆRET EN
FESTLIG OG BEGIVENHEDSRIG UGE AT VÆRE FORÆLDRE I.

 

`

Onsdag eftermiddag blev Niels student og fik et 10-tal i huen

Hans forældre var revnefærdige af stolthed

Onsdag aften dimitterede Agnes ved en flot hjtidelighed på Friskolen i Skive

og endnu engang måtte forældrene være revnefærdige...

Og dagens to midtpunkter forevigede inden der var dømt
hhv. "café med hue på" og festmiddag ved dimissionen

Agnes holdt talen fra dimissionsklassen

Og 17 meget glade 9.klasses elever i festtøj og store smil
tog formelt afsked med Friskolen
SÅ klar til at rykke ud i livet rundt omkring

Torsdag middag anløb en lastvogn fyldt med meget glade
hue-bærende studenter til Kvosted City
og indtog vores langborde, hundredevis af pølsehorn,
pizzasnegle,kirsebør, blommer og vandmelon, mange, mange guldkarameller
og kander med vand (!) og anden drikkelse

De var glade, lettede, stolte og lidt overstadige...

meeeen...hue eller ej, en bold bringer et eller andet op i unge mænd!

Rasmus får hold på klassen og de synger en skøn farvel og
tak for mad sang - flerstemmig! De er jo dog en musikklasse!!

Smukke unge syngede mennesker....

Ombordstigning...

Klar til afgang....

FAAAARRRRRVEEEELLLL....
sang og bægerklang,
høje, glade råb og dytten af horn kunne vi høre mange kilometer på vej....

Og tilbage var kun...småpigerne og oprydning!

JEG ELSKER AT HØRE MIG SELV ....

Nå ja, altså når måske ikke altid men når det er en stille søndag morgen og det er "gennem" andre! Andre er i dette tilfælde Lauritz 9 år og autist, der leger med Sylvanian-dyr på langbordet ved siden af mig - der naturligvis sidder og nyder min morgenthe med strikketøj og ro på.
SÅ elsker jeg at høre Lauritz gengive præcist og uden noget som helst filter hvordan det lyder når jeg fx genner de tre yngste i seng, får de ældste drenge til at ordne køkkenet eller når jeg fortæller faderen i huset hvor skabet skal stå - nå ja, og også når jeg kan høre mig selv gengivet som en ret så fremturende og vredladen moar, der altså er træt af at ting ikke bliver gjort, når nu det er noget alle i huset ved skal gøres!!!
Jo, jeg kan godt tåle hans åbenhjertelighed. Jeg kan godt tåle at høre mig selv gengivet. Og det gir mig indsigt og det gør mig klar på netop hvad det er der modtages hos børn af alle aldre.
Og så kan jeg konstatere, at Lauritz' små Sylvanian-venner får nøjagtig lige så mange kys og kram som jeg går og tror, at vi gør en dyd ud af at give hinanden dagen lang!!! Det kan jeg godt li'!





PS. Nogen havde meget brug for at få luft for deres oplevelse af mit ovenstående indlæg her! Et par stykker gjorde sig den ulejlighed at skrive mails til mig om det. Og nogle syntes ikke om at jeg skirver at min søn er autist!

Til Anita H - JA, jeg er helt på det rene med hvor selvfed dette indlæg kan lyde! Men jeg ER vitterlig ganske godt tilpas med at genhøre mig selv i form af rollelege hos mine børn. Det betyder ikke nødvendigvis at jeg er 100% selvfed mht. min måde fx at skælde ud på eller kommandere rundt med familien på - som du kalder det. Men jeg mig meget bevidst om hvad der kommer ud af min mund i den henseende! Meget. Og måske derfor er jeg tilpas med at høre det gengivet! Jeg er helt på det rene med at jeg næppe er hverken fejl- eller pletfri i min måde at omgås andre mennesker. Og jeg skal love dig, at jeg IKKE satser på at blive fejlfri - mand, det vil da være alt for træls for mine uinger at skulle leve op til - hvem kunne ønske sig en fejlfri mor?

Til Mette - og til Sofia; JOW, min søn ER autist! For mig er det indlysende, at det er noget han ER! Han har ikke autisme - eller som den ene af jer foretrækker at kalde det; har AutismeSpektrumForstyrrelse. Nix, ikke hos mig - hvor politisk ukorrekt det end er vedtaget at det er at sige nogen ER autist, så fortsætter jeg med at bruge den benævnelse om min søn.
Han ER autist. Han har ikke autisme - det får det i mine øren til at lyde som om det er noget han kan slippe af med - som forkølelse og røde hunde. Og det kan han ikke - han vedbliver at være autist - infantisl autist sørme så! At være afvigende inden for ASF området påvirker hele ens identitet - der er ikke meget af voresw dejlige søn der ikke er påvirket af netop at han er autist. Det er en omsiggribende påvirkning, det er det der kendetegner hele hans person og det betyder for mig ikke at han så ikke også er så meget mere og andet end blot autist. Men det betyder at hvad enten han skal lære at tage en bus selv, eller han skal ha en kæreste eller gå i skole så er det hele under massiv påvirkning af at han er autist! Dybest set er det et spil om ord - og det er lidt småkedeligt ikke at være enige her, derimod er det vanvittigt spændende at debatterer og overveje hvad der er godt og skidt og iderigt for og med de medmennekser der har en diagnose inden for det autistiske spektrum! Dét synes jeg er værd at ofre tiden og overvejelser på! For autister og for deres familier.....

Her er så stille nu...

... men indeni er der ingen ro.
lis sørensen

Når her er så stille er det yderst sjældent fordi "intet nyt er godt nyt", men langt mere fordi der er for meget andet der tager min opnmærksomhed.
Både gode og også mindre heldige ting tager plads op hos mig i tiden.

De gode ting er naturligvis værd at berette om - men det når jeg så ikke til, netop fordi der er for meget andet der tager min tid - eller den smule opmærksomhed jeg ellers ville kunne give til at skirble om alt det gode... ha, det er da vist en dårlig spiral, hva'?

Og det er ikke fordi jeg ikke vil berette om det, der er skidt eller mindre heldigt... det vil jeg faktisk gerne, men også dét kræver jo et vist overskud!

Det er ganske små ting der kan gøre at jeg for en tid føler mig i overskud. Ting som at få gjort noget jeg for længe har ladet ligge. Tror mange kender til det?! Hvad enten det er en oprydning i et kælderum, en henvendelse til en kær men langt væk ven, en tak for noget der gik godt eller som man deltog i.. ordne opgaver der er glædesfyldte og som man rent faktisk er go til at f¨å gjort - ellers! - at finde ting frem der skal ekspederes videre, opgaver man på ingen tid kunne løse og som man synes er væsentlige og egentlig ganske lette - men som bare hober sig op og op og op...
Så er det at min trang til - og behov for - lister tager over.
Dét er een måde at styre den slags underskuds-tider på - for mig!
At få tingene skrevet ned på papir - for så at kunne tømme hjernen, og sidenhen - for håbentlig - kunne sætte flueben ved alle de oplistede ting og aktiviteter....

Tidligere i år havde jeg sådan en periode, hvor jeg til slut og med en enorm kraftanstrengelse, fik alt det ophobede fra hånden.
Dét var en sand fryd at mærke at tågen lette, i takt med at listens opgaver kunne streges ud een efter een. Og jeg følte mig fri og let i hovedet da der atter kun var de bunker jeg har, fordi jeg kan li at samle bunker af spændende, sjove, skøre, morsomme og kreative ting og sager, som jeg med glæde kaster mig over, så snart der levnes ét minut i mit liv!

Men bunkerne dengang i foråret var alt andet end lette og alt andet end morsomme.
De var... store...uoverstigelige store før jeg gik igang med dem.

Sådan har jeg ikke før i år stået og set på mit liv....
Og sådan VIL JEG IKKE igen stå - så det er NU - før det blive til bjerge, at jeg VIL ha samlet op på alle de opgaver der ligger og samler sig, og som får mig til - langsomt men sikkert - at miste overblik og energi.
Det er endnu ikke nået til forårets Mount Everest, men det er større bakker end jeg kan lide...

FØRSTE DAG I SKOLEN....

Ja, altså... det er jo ikke fordi jeg har et barn der har den rigtige ægte "første skoledag" - det er bare deres første skoledag i dette skoleår - men det gør den jo absolut ikke mindre interessant...

Første mand på vej, var naturligvis Lauritz - taxa var annonceret til at afhente kl. 6.45 - 6.20 blev Lauritz og far vækket og kom op til alt ordnet. Det er sådan det går bedst for alle at Lauritz starter sin dag - un ham og far og med alt - virkelig A L T lagt klar. Tøj, taske, meddelelsesbog og tallerkner, havregryn, mælk og the sat frem - og mor væk fordi hun ellers ikke kan udholde de to herres sindighed og manglende verbale kommunikation!!! Så de fik tøj på, spiste i ro og mag og kl. 6.40 gik de ud og tog sko på, lagde madpakkerne (Lauritz har TO madpakker med ...) i tasken og var klar da taxa rullede op foran huset.
Det blev en mægtig tilpas og meget GLAD dreng på vej til skole....

Så blev resten af flokken vækket til live - og inden længe summede køkken, bad og garderobe af forventningsfulde og lidt trætte stemmer. '


Havregrynene blev spist, theen drukket og madpakkerne blev smurt og fordelt.

Der blev ordnet hår og fundet småting vi havde overset i går aftes, da vi ellers gjorde klar til dagen i dag!


Så gik det mod bilen kl. 7.40 - men først det obligatoriske foto, af de der skulle på vej i dag;





Det var ialt 4 stk; 3 til friskolen og een til 2. g på gymnasiet!



På skolen var der ventende lærer ved alle indgange, sagde goddag og gav knus og et par ord med på vejen ned til morgensang. Og vores skole der var gjort så fin og flot ren i lørdags af alle forældrene - tre timer for en ÆGTE hovedrengøring af en hel skole, med faglokaler og det hele, til 155 børn - ikke nok med at det sparer os for penge, som vi så kan bruge til SÅ meget andet dejligt til vores børn og lærer daglige skolegang, det er også ægte kvalitetsarbejde med rengøring af folk - store og små - der sammen passer og vedligeholder vores fælles skole.....

Fotos fra årest sommerhovedrengøring!




Yngste skolebarns klasselærer havde i dén grad gjort sig klar til at modtage de små 1. klasses elever - og ihhh, hvor var de alle vokset i sommerens løb. De havde alle modtaget dejligt brev far læreren i sidste uge - med gode hilsner, lidt om hvad den første tid skulle bringe og hvilke ting der blev brug for at børnene havde orden på opg medbragte fremover. Et skønt brev der lovede glæde og god skolegang for lille Dagmar... der gled ind på sin plads mellem alle vennerne - og var bare så tilfreds! Skønt...




Forældrene mødtes i køklkent til kaffe og rundstykker ... og SNAK! Lærer og skoleleder lagde vejen forbi, når de gik fra time til time - og da alle de nye børnehaveklassebørns forældre kom ud fra klassen, efter den første time, overlod vi garvede forældre køkkenet til dem og deres nye fællesskab!

Har lige hentet en glad og strålende lille pige hjem fra den første skoleddag i 1. klasse - og uhhh, hvor ER der meget at berette og meget at fordøje...

Nu skriver vi bla. bogstaver der "starter kl. 12.10" - jo, jo den er god nok!





Marianne tegner et lille a på GULVET!!!! Ja, så meget for dén hovedrengøring!!!!


For mig er det nyt at anskue det at lære den rette vej at skrive bogstaver, ved at drage klokken ind her - men jeg er ganske så sikker på, at vores lærer ved præcis hvad hun gør - så jeg lader mig venligt guide og gør mit bedste som en medlevende forældre....

Og sådan blev også skolebørnenes hverdage skudt dejligt igang efter en skøøøøn ferietid!