fredag den 8. februar 2008

Varme i unge pigeskuldre



Så er der fotos af noget af alt det jeg strikker til alle mine små - og store!

For denne her er sørme til een af de ældste!
Nummer to i flokken, Stine fik i julegave et strikkekit til en skuldervarmer - hun går på MGK - konservatorieforberednde uddannelse og spiller både cello, klaver, saxofon og har direktion og sang, rytmisk og slagtøj og spiller i to bigbands, underviser kor og er med i et stort strygerorkester - så der skal bevægelsesfrihed til for arme og ben - men af og til kan man godt få en "kold skulder"...

Kittet var købt til hende, fordi mor her - naivt - troede, at datter da selv ville lave sig en sådan varmer... meeen hvorfor dog gøre det når moar er hurtigere, gerne vil og i det hele taget nok så det næsten som en dele julegave - nej vel?

Så nu kan jeg vel også tillade mig at vise frem - når det er mig der gjorde arbejdet, ikke?

Opskrften er fra Hjertegarn, nr. 20075 og jeg har strikket med Grønhøj Kamgarn og brugt ca. 145 g og strikket på p 3.

Af ændringer er der en enkelt;
Jeg har undladt at lave den fede rulekrave opskriften lød på (- sikkert dén der kunne trække de sidste 50-55 g garn jeg ikke brugte i forhold til mængden som opskriften foreskriver!) - og har i stedet lavet en kort rullekant i halsen. Lige som barnet ville ha' det!

- og skuldervarmeren bli'r brugt, så den er helt klart et hot-hit...