fredag den 20. marts 2009

Oh, hvilken dag med masser af sol lige fra den allertidligste morgenstund - en smuk solopgang - eller i hvert tilfælde lyset fra den - så jeg kl. 05.45 da ældste barn blev kørt til bus i den nærliggende by..... og i haven vrimler det med forårsfornemmelser - hos blomster, planter og ikke mindst hos dyrene! Så det er bare til at nyyyyyde i fulde drag og slå alle sanser til, så jeg kan få det hele med...lige fra den allerførste helt forvildede lille Bellis der dukker op langs et trappetrin nede bagerst i haven, til de første okseblodsrøde rabarberskud i vores højbed og til viben der vifter og virrer ude over engen....aaahhhhh.

Men een ting slog det hele i dag...denne her;


Der er da INGEN der kan være i tvivl om, at vores 6 årige Dagmar er så glad, så glad!!!
Glad for alt muligt; for at der er gymnastikopvisning i morgen, fordi en af storesøstrene fylder år i overmorgen og SÅ skal vi har kagemand, flødeskum og "lutter gode sager", som hun trallende og let om hjertet synger, alt imens hun laver tegning nummer 245 i dag!!!
Hun tegner og maler med farvelade, med oliemaling, med oliekridt, med farveblyanter, med tusher - og med lim og perler...hun NYDER det hele fuldt og helt og uden forbehold...!
Og for hende er foråret - heldigvis - bare en selvfølge og noget man kan tage af og bruge, når nu det er her!! men vil man hellere tegne og male end gynge og løbe på rulleskøjter så gør man da det - forår eller ej!
Så hendes glade tegning lyste mig i møde her fra mit skrivebord, som en gave til mig; en glad piges glade maleri på en glad dag!
Åh, så er det altså ingen sag lige at skulle fordybe sig i lidt arbejde en timestid!!
Ikke engang på sådan en skøn forårsdag, hvor man egentlig hellere ville UD!

3 kommentarer:

Mette Marie sagde ...

Sådan en barneglæde er bare så smittende og skøn.

Det bliver da også en skøn weekend for jer både store og små med de gode sager, I har I vente!

Anonym sagde ...

Åhhh... For et nydelig maleri!! Det stråler ut av glede! Vi har mye å lære av Dagmar! Små gleder... gjør livet verdt å leve! Kos dere med våren, gymnastikkoppvisningen,bursdagsfeiring med kagemand og føldeskum og de fine maleriene! :) God helg

Gode hilsener fra Norge, Elisabeth:)

Anonym sagde ...

Sikke dog et dejlig lille maleri. Det kan man da kun blive i godt humør af.