lørdag den 25. juli 2009

Projekt 7 af 12

- eller det må vel egentlig siges at være 6 af de 12, for jeg har ikke indsat et for sidste måned... så det er altså nummer 6 af de 12.....

Den små Dagmar på 6 år i Helena - fakta følger i morgen!
- og så blev det i morgen og tid for fakta oplysninger;
Model; Mønstret til ”Helena” er fra Ravelry – og er for medlemmer af RAVELRY helt gratis at hente ned.
Garn; Jeg har brugt BOM-MIX fra Hjertegarn
Pinde; p. 3,5 – og p.3 til forkanterne
Farve; Lime eller pistacie, farve nr. 7100
Forbrug; Måtte ha gang i det 5. nøgle garn – og trøjen vejer færdigmonteret 205 g
Str; modellen er i str. 0-4 år – jeg har tilføjet lidt her og der og strikket i en lille str. 6 år
Ændringer; Den er ikke i så stor en størrelse som jeg havde brug for til Dagmar – jeg skulle bruge en str. 6 år og den går i mønstret kun til str. 4 år – men dels er Dagmar en smule mindre end en gennemsnitlig 6 årig og dels er den jo strikket oppe fra og ned så den er superlet at prøve undervejs og derfor let at rette til i maskeantal, længde og så videre. Så jeg gav mig ufortrødent til at strikke med en lidt større maskeantal end opskriften foreskrev – lod Dagmar prøve den igen og igen til jeg var sikker på der var taget nok ud i raglan til at det kunne passe hende. Jeg gav også et par cm mere i omkredsen – meeeen dét ku hun nu vist godt ha været foruden!! Dagmar er en smal sag og derfor var min øgning af vidden nok helt overflødig…Så når jeg strikker den næste – for det gør jeg bestemt – så skal der ikke øges i omkreds.
Jeg valgte at lave korte ærmer i denne model – for den skulle primært bruges som en slags bolero over en bestemt festkjole… men Dagmar er så vild med den, at hun gerne tager den på over alt muligt andet! Så skal hun ha en vintermodel også OG det betyder lange ærmer! Og så er der lukketøjet; i opskriften er det to søde rullende bånd lavet undervejs mens forkanten strikkes – og den ide er sød og ser nuttet ud til de små… meeen til en snart-skolepige vil det være bedre med en lynlås – har det søde barn meddelt mig – så lynlås skal det blive, når jeg får tid til at lave endnu en Helena
Hot/Not? Helt klart HOT – at strikke og superhot for Dagmar… Når jeg strikker den næste vil en anden farve gøre at det færdige resultat også bliver hot for moderen!

- og ved nærmere eftertanke så er jeg faktisk endnu et projekt bagud i 12 af 12, for jeg fik ikke lagt et færdiggjort et projekt ind i april måned... så dette er måske egetlig nummer 5 OG 6 af de 12?!
Sommertop fra Hjertegarn - fakta følger i morgen!
Model; Opskriften er fra Hjertegarn, og har nummer 87486, Igen igen igen er jeg blevet inspireret af Annes model - det er ren copycat jeg lever af her - for fru Hverken fugl eller fisk er altid god for en ide eller 10 - TAK for det Anne! - og denne her er ingen undtagelse for se lige her hvad hun sidste år fandt på at gøre videre med det oprindelige mønster - forlænge og lege videre! Herligt og meget inspirerende!
Garn; BOM-MIX fra Hjertegarn
Pinde; Jeg har strikket på pind 3
Farve; lyseblå/babyblå, farve nr. 6030
Forbrug; Fik brug for lige en smule mere end 2 nøgler - den vejer 106 g
Størrelse; Jeg har strikket str. 4 år
Ændringer; Tjaaa, har jo bare igen ladet Annes gode ændringer være modellen; undladt de mønsterstrikkede vingeærmer
Hot/Not; Hot - men den skal godt nok også bruges NU for den er ret kort....
OG så skal jeg vel ha lavet hele 2 projekter i den kommende måned også - men SÅ vil jeg også være på højde...hvad angår antal af projekter i alle tilfælde!! ;0)
Slutter lige med et lidt vildt foto af Gudrun i den lyseblå top - lettere eksalteret over atter engang at skulle stå model!

torsdag den 2. juli 2009

FERIE FERIE FERIE....
slap nu af du har fri og syng en glad melodi....
op mod SOLEN ler vi,
den vil skinne til ferien er forbi!!!

onsdag den 1. juli 2009

NU EN NY SLAGS FORÆLDRE....

Uha ha - igår flyttede vi for de to ældste... det gik rigtig godt og de kommer til at bo helt vildt dejligt på hver sin måde; den ene med kæresten i en lille lejlighed i Århus midtby, den anden på det skønneste kollegieværelse midt i Universitetsparken!

Det hele forløb hyggeligt, fuld af forventning og med glæde!

Men hvor er det nu alligevel underligt også at være forældre til 2 udeboende børn!!

DE har været spændte, urolige, bekymrede, små-negative, forventningsfulde, kede af det, frustrerede, nervøse, rørstrømske ... Generelt bekymrede for OM det nu var en god ide at flytte. Jeg har ikke ønsket at de flyttede, vi har elsket at bo sammen med dem, det har vi ikke lagt skjul på - og vi har ventet på, at de selv ville, turde og fandt mod til at ta et skridt væk her hjemmefra. Den ene har været på en laaang rejse i flere måneder og på højskole, så hun HAR været væk hjemmefra. Den anden har en fantastisk kæreste hun så gerne vil bo med... og alligevel har de begge igen og igen sagt, at det er hårdt for dem at flytte, at de er bekymrede for at savne os herhjemme for meget, at ingenting nogensinde bliver det samme når først de er flyttet, for selv om de kommer hjem så hører de ikke RIGTIGT til mere. Men de er velkomne - også til at flytte hjem igen om nødvendigt! De er også fyldt af glæde og god karma, men lægger ikke skjul på, at de også syntes det var STORT at forlade deres familier....

Så jeg har gennem de seneste uger dagligt sagt en masse til de to snart-flyttede om at de ikke skulle frygte det sådan, at det er livets cyklus og al deres frygt for at komme til at savne deres familie snart vil blegne i lyset af alt det dejlige nye de vil komme til at få i deres liv...

Ja, jeg har holdt prædiken på prædiken om, at det jo ER sådan det går, at de skal åbne sig for al det gode, nye, spændende de skal til at opleve...og de har sagt ja og amen... og så har de undret sig over, at jeg ikke er sådan en mor der holder fast i dem, græder over at de er på vej væk, eller i det mindste betvivler deres kommende valg og liv. De har siddet og ment at jeg var...mærkelig rolig og næsten lidt for koldblodig over, at de skulle forlade os....
Jeg har for min del også i mit stille sind undret mig over mig selv... undret mig over, at det er faderen der har hylet mest om "en epoke der er forbi", over at han vil komme til at savne dem osv. osv. - og SÅ; igår da vi kom hjem efter flytningen, og jeg sad alene og fik lidt montering af strikketøj fra hånden, SÅ kunne jeg pludselig mærke, at jeg sørme da kommer til at savne dem, at det er ganske uforvarende nyt at tænke om os, at vi nu har udeboende børn! G U L P...

Midt i den totale glæde over at de kom af sted, over at de er så snusfornuftige, glade og vilde med deres liv og valg, at de har hjerterne fulde af kærlighed til deres familie og at de har udvalgte gode, nære venner og en stor omgangskreds af festaber og folk de kan regne med - SÅ gav jeg mig lov til at føle både omvæltningen og savnet... vupti, en mur jeg dér ramte!!!

Men også en følelse jeg kender fra tidligere skilleveje og højdepunkter i mit liv som forældre; en følelse der kom allerførste gang jeg har holdt hver af dem i mine arme... et rungende JA!!!!!
Et JA til at det lykkedes!!
Et JA til at de kom til verden, lærte at gå, lærte at cykle, kom i skole, fik hjertevenner, blev konfirmeret, gik ud af skolen, fandt deres interesse og deres personlige hylder at stå, gå og være på...

Alt dét vi har håbet på, troet på, arbejdet for og ønsket os som forældre er jo sket!

Et stor ydmygt JA - og et TAK fordi jeg fik lov, fordi jeg evnede og fordi jeg ER her til at nyde denne nye følelse; at være forælder til udeboende børn!!!