søndag den 18. oktober 2009

Morgenlagkage...

Jow, jow - morgenlagkage ... dét er da et kendt begreb her hos os!

I går aftes havde een af storesøstrene en mindre pige-dessert-hygge-kom-sammen med 4 af gymnasieveninderne. de skulle hver især dukkede op med en eller anden form for dessert... som de så i fællesskab og under stor ståhej fortærede, for dernæst at flade helt ud og knapt kunne klare at spille Disney Trivial Persuite og se kærlighedsfilm hele natten!



De havde gode og lækre desserter med igår aftes - fx Crème brûlée MED gasbrænder og det hele ... og så havde vores egen datter lavet, den kendte og her i huste stærkt værdsatte, rutebilslagkage.



Da vi alle dage har hørt til de skrappe, forudseende og meget tilknytnings-kærlige og i-favnske forældre, der gerne vil ha' friske og udhvilede småbørn hver dag, og som ved, at det er man kun når man får sin uforstyrrede søvn i mange timer hver nat, så er sengetiden den samme uanset weekend eller hverdag - og da så de smås øjne nææææsten åd Rutebilslagkagen op, måtte vi tænke nænsomt og kærligt over, hvordan de ville kunne nyde et stykke dagen derpå.

Uha, de er nemme vores børn; det var simpelthen nok, dér kl. 19.00 i aftes, at love dem, at de i dag søndag, måtte få LAGKAGE TIL MORGENMAD!!!!!

Trallende, lykkelige og forventningsfulde gik de til køjs, sov efter blot få minutter - og var så helt klar over hvad der stod på morgenmads-menuen i dag da de vågnede friske op;
MORGENMADSLAGKAGE!!!!!

Og ved nærmere eftertanke, så var det nu vist slet ikke det værste der kan ske; Thise fløde, hjemmebagte, glutenfrie lagkagebunde med GOD kakao, marengsrutebiler og bananer...
Dét er vist ikke meget værre end fx alle de forskellige underlødige morgenmadsprodukter med alskens mærkværdigheder i, vel?
Og vores udhvilede, friske, sunde småunger...ja, de rånød det!

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Mums !!!!!!!!!!!!!!!!

Anne sagde ...

Hurra for morgenmadslagkage!!
Den er, som du selv skriver, garanteret meget sundere end meget af det skrammel, som andre hælder i deres unger hver eneste morgen.

Jeg har drømt om dig i nat, og om Dagmar, hun kom gående hertil helt alene, vi legede og pjattede, mens jeg febrilsk forsøgte at finde ud af, hvor alle i andre i familien var blevet af. I kom til sidst kørende i en bus a la mormor og de 8 unger. Meget mærkelig drøm, men hyggeligt at ha' jer her...

Tris sagde ...

Mmmmmm.... lyder lækkert.... og bringer tankerne tilbage til et sommerhus i Sønderho med kaffe og the på kanden, din lækre lækre lagkage på tallerknerne og strikketøj på pindene :o)

Glæder mig allerede til marts :o)

Knus fra Trine

Tris sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Jane sagde ...

Uhmm jeg gad godt være barn og få rutebilslagkage til morgenmad :-)

Her i huset praktiserer vi også samme sengetid uanset om det er hverdag eller weekend. Vi har prøvet det der med at de får lov at være længe oppe, men ak de er jo kropumulige dagen efter for de sover jo ikke længere om morgenen af den grund. Samme sengetid hver dag = nogenlunde friske børn, der er til at holde ud ;-)

hjemmemortil9 sagde ...

Losarinas mor; jahhh, MUMS!
Anne; du har drømt om os - ihhh,du er ne god og ansvarlig kone, Anne - og jeg ville ikke være det ringeste bekymret for at have "efterldat mine unger hos dig!! Meeen vil nu også gerne selv være med hos dig - og naturligvsi er dte Dagmar der bare MÅ ud til dig, jeg er sikker på at netop DU - og NUgga - har en uendelig stor del af æren for at netop Dagmar er ved at genvinde sin tillid til folk med hunde! ;0)
Tris; uf ja, den der tur på Fanø var suuuuuper - og det gentager vi da bare i en lidt anden form til marts i det jyske.... med lagkage om nødvendigt!
Hold masken; Ja -lige netop...søvn er vigtigt - for os alle men da især for aktive børn og unge!