onsdag den 25. november 2009

UDVASKET JUL


Æv for den da også… jeg bli’r så ærgerlig og ked når der tages fat om julen som var det endnu et forbrugs-helved.
Den bli’r så hul – den jul!
Hul og tom og …nå ja, UDVASKET!
Senest er det DR-tv der laver rav i julen – for mig!
Nu er der pludselig ikke længere 24 decemberdage at tælle ned til den store højtid – næh nej, nu skal der da kobles endnu en dag på, så der nu er en låge 0 til den 30 november!!! STOOOOP – det er simpelthen for træls!

Og der er ikke længere bare én kalender at skulle åbne til aftenens tv julekalender – nej da – der er jo da TO kalendere – og så endnu én til, fra den konkurrerende kanal.

Og jeg har naturligvis indkøbt dem – for man vil da støtte det gode formål, ikke?
Men sidste år indkøbte vi også de obligatoriske julekalendre – og orkede end ikke at åbne lågerne – ingen gik op i dét sidste jul..der var så meget andet!

Så vi boykottede den ene og undlod at se den anden hver aften – så der var bare ikke kontinuerlig tv julekalender for os sidste år.
I stedet lånte vi en gammel VHS-udgave af Bamses Julerejse fra nogle bekendte, og de tre små så den afsnit for afsnit på tider der passede os.
I år tror jeg ganske enkelt, at vi lader som om der bare ikke kommer børne-tv i december måned! Så finder vi – i lighed med andre – i stedet en bog at læse 24 kapitler af – sammen og mens den sidste af kalenderlyset brænder ned.

For jeg vil ha hygge – masser af intens hygge i julemåneden.
Og det er fx ikke spor hyggeligt at alle – store og små – på skolen og i enhver del af vores fritidsliv skal bage småkager, brænde gran, lave juledekorationer og hist op og komme herned – HELE TIDEN!
HVAD skal jeg så hygge med, når alle er stoppet ud med småkager, konfekt og pebernødder – allerede FØR det er tæt på at være jul? Hvor skal jeg finde kræs og ekstraordinær tydelige bevis for at det er noget ”ganske særligt” at det snart er en årlig højtid og traditionel hyggetid??
Det er pokker ta mig noget så træls, at vi alle stormer af sted og bruger oceaner af krudt og penge på at lege jul endnu før det er før det er nu!!!!
Så jeg vil back to basic når det gælder juleri. Jeg vil ha at det er fabelagtigt at høre den gode historie, at sidde med stearinlyset tændt, at få godter og at snakke om den tilstundende højtid. Ja, jeg vil så!

• Første skridt på vejen er at finde erstatningen for den officielle julekalender…
• Næste skridt er at holde mig fra at købe noget som helst julegejl til i år – jeg
har jo alt hvad hjertet begærer… alt! Så intet nyt til denne adresse – vi har det hele! Og det tåler godt at komme op igen i år! Eneste undtagelse er sørme at købe nye lys til juletræet – det går trods alt ikke at bruge de stumper der nok sidder tilbage i lyseholderne!

Nogen der vil gå med på denne alternative form for jule-udfordring?

7 kommentarer:

Elisabeth sagde ...

Åh.. det var deilig lesing! Vi har hoppet av den vannvittige julekarusellen. Vi prøver iallefall. Her i huset har vi hjemmelaget julekalender. Vi kjøper 8 gaver hver så er det hver sin dag å opne. Siden vi er en minifam med bare ett barn(thi hi.. en tinimini i forhold til dere!) så blir det tredje hver dag. Barnetv er bare "ho mor i huset" som ser.. og det er på den gode gamle norske kanalen NRK:) I år skal det gå Linus i Svingen og jeg gleder meg som et barn. Ellers har vi lest bok, brent lys og kjøpt minimum av dyre gaver.Vi prøver å lage litt gaver og bruker advent til kos med musikk og god stemning med kakelukt igjennom huset:) Ha en fin advent på deres måte!:)

Gode hilsener fra Lønnetunet:)

britt sagde ...

ja, ja, ja! Lige mine ord. Jeg er ligeglad med hvad man bør - jeg gør det jeg og min familie har lyst til....og vi har lige lånt Thomas Vindings julehistorier på biblioteket - så der skal læses højt, skal der. Og så kan TV godt pakke deres kl 20.00 julekalendere langt væk. Åndssvagt tidspunkt for vintertrætte børn!
Back to basics er den nye sort...eller skal vi kalde den for den nye julerød...

hanne sagde ...

ahh du skal vel også ha et nyt kalenderlys??? Jeg har en 15 årig der, og jeg citerer : " brækker mig over alt det der juleri, inden vi har set skyggen af december" Hun vil ikke se så meget som et fodaftryk af en nisse her på matriklen, før 1. december. Og jeg er enig!! Faktisk så enig at jeg helt har glemt glæden over december!!og jul, syns bare det er ekstra stress og opreklameret p..
Men du kan låne Findus jul : nissemaskinen af mig, den er sød , men ikke helt traditionel.
Sender dig en virtuel rød hue, du skal gemme til den 1. ;)

knus

Mona sagde ...

Jeg vil gerne, men på mine egne betingelser. Faktisk prøver jeg hvert år at bevare den ægte juleånd i stedet for at blive rendt over ende af trængsel og alarm. En af vores faste juletraditioner er Amagermuseets julemarked. Der hviler ægte julefred og fryd over det sted. Jeg undgår for enhver pris Magasin.

Da vi forsøgte at glæde datteren med julekalenderen (den fra DR som du nævner) i år sagde hun NEJ! Vi forstod ingenting, men så sagde hun at det var en forkert julekalender, for der var et 0 på. Vi købte den alligevel, for jeg vil gerne se Shanes Jul/Jul i Gammelby. TV2 dropper vi i år.

Jeg er i forvejen ikke sådan en der shopper amok, så måske har jeg det lidt lettere end de fleste. Jeg synes bedst om det hjemmelavede. Julefred er ordet!

Ravheksen sagde ...

Glaeden ved julepynten er, for mig, genkendelsesglaeden. At det er de samme gamle ting der dukker frem i lyset. Mange af mine ting har en lille historie, saa det er ikke meget nyt der kobes her i huset.
Jeg er overbevist om, at I faar en dejlig december maaned:)

christunte sagde ...

Godt brølt!
Jeg har ingen børn, men har allerede julemarkeder, gløgg, æbleskiver og julehygge overalt. December bliver nok lidt mere fredelig end november, og det glæder jeg mig egentlig til. Jeg elsker at se julekalender i tv, men eftersom de kører på genudsendelser går der ikke skår af mig, når det alligevel aldrig lykkes at se det hele. Jeg synes, dit initiativ er fantastisk!

hjemmemortil9 sagde ...

Zeusstrik - Tak Hanne for ideen - vi er nok de mest dedikerede Peddersen-fans her hos os - her er det faktisk ikke Findus der er omdrejningspunktet men derimod hans kære ejer, Peddersen. Af og til forlyder det - for sjov naturligvis - at det skyldes at Findus ligner mig, mens børnenens far næææsten er en slags kloning af Peddersen. Så jeg - som er højtlæseren herhjemme - læser med grin og gråd i halsen om den sindige, laaangsomme og flegmatiske Peddersen - hvorimod jeg dårligt kan grine af Findus - for det er jo bare sådan virkeligheden er.... inden i mit hoved! Så vi har jo egentlig Findus Jul/Nissemaskinen i skabet og dén kan vi slet ikke lade være med at trække ind i vores juleri - heller ikke i år! Og kalenderlyset - jo jo - det vil jeg vist lige skirve et indlæg om...
Britt - jep - den nye JULERØDE er perfekt! ;0)
christrunte - super... tak! Jge vil se at holde mig selv op på den lille, stille forventnings-glæde der rent faktisk er kommet til efter at jeg fik sat mig for at jule og hygge fremfor at købe og forbruge!
ravheksen - tak for dine tanker om den tilstundende december - det gælder om at huske hianden og sig selv på alt det gode der jo faktisk er det egentlige budksb med julen. Også her er der mange mange ting der har en særlig historie, en særlig omstændighed hvorved det blev en del af vores juleri...og dét bliver der plads til at huske på og minde os om, nu hvor der ikke skal være overflod og rastløshed over os i forhold til juelindkøb, gaver og forbrug....
mona - godt at vide at der er andre end mig der synes låge nr. 0 er vanvid og takker NEJ! Og jeg er også vild med Shanes verden - med omhyggeligheden, humoren og hans stille rolige univers med ægte fantasi og fortælleglæde... HAN hitter!Jge er absolut heller ikke stor-shopper - men jeg lader mig så let trække ind i forbruger-ræset hvsi ikek jeg holder fanen højt og minder mig selv om, at jeg rent faktisk ikke ønsker at være med på forbrugstoget - og at ægtheden i glæden, jo for mig vitterlig ER ved at se det store i det små!!!
elisabeth - JAHHH Linus i Svinget -dén så vi i DR forrige år - et superhit herjemme - mor og far sad ligeså klistret til skærmen som børnene - i alle aldre - hm... den må man da også kunne få fingre i på dvd eller vhs, ikke? Og så skal du ha tak Elisabeth,HERLIGT at der er flere end mig der synes det er for meget - for jeg vil jo ikke starte julemåneden op med at være vredladen og mavesur... bare tænksom! Og det bliver jeg altid af dine kommentarer og af rundtur på din blog - tænksom og glad - meget glad!