lørdag den 21. august 2010

TÆNK...

Tænk at jeg stadig bliver helt øm om hjertet for hver dejlig tegning der bliver bragt til mig - taget i betragtning at der gennem de sidste 23-24 år er blevet bragt mange - som i RIGTIG, RIGTIG MANGE - tegninger til mig, fra ni kreative børn!


"Kærlighedskatte med klør" af Gudrun, 4,5 år


Og tænk, at jeg stadig kan glædes og blive helt rørt over at se et barn skrive sit eget navn for første gang...
Gudrun har åbenbart endnu et talent - ja, storesøster er jo skolebarn nu, i 1. klasse, og hun tager skrivning meget seriøst og finder det ikke spor let!
Men at storesøster sidder der med tungen lige i munden, dag efter dag og forsøger at skrive i den rette form og på rette vej, dét animerer så den yngste til at følge trop....

Een gang viste jeg Gudrun hvordan hendes navn skrives ... og siden da har Gudrun sat sit navnetræk på alt hvad hun frembringer af papir, stof, garn, tonsvis af tape, paprørsformationer og deslige - og det skrives omhyggeligt og uden tøven - ingen spejlvendte bogstaver, ikke noget bytten rundt - de er der alle 6 - med fin sikker håndelag; G u d r u n

Forunderligt som mennesker er så forskellige... og tænk at dét stadig kan overraske, glæde, røre og berige mine tanker! Jeg er da umanerlig heldig.....

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jeg du ER en meget heldig kvinde ! Du får lov til opleve under efter under i mange mange år.
Det er stort.
:-)

hanne sagde ...

køber du tapet??? med alle de tegninger kunne du jo.... Og forundeligt at ni små mennesker fra samme støbeske, kan være så forskellige.

Nette sagde ...

Det er lige præcis derfor netop du har fået lov til at få så mange børn.
Du evner at se alle deres små forskelle. Elske det, der gør dem særlige. Og du frydes over det hver gang.
Det er også det der gør, at det er så skønt at læse dine ord. For man mærker hurtigt, der ligger kærlighed og opmærksomhed bag alt det du fortæller om.
Og det tror jeg, vi er mange, der beundrer dig for. :-)

Elisabeth sagde ...

Ja, du er heldig!! Jeg har alltid drømt om en minibuss med barn... og fikk ett. Men det er da dobbelt så mange som ingen;)

Jeg må si meg enig i Nette... Du er virkelig til inspirasjon... og JEG beundrer deg for den du er! :)

hjemmemortil9 sagde ...

Åh, I er godt nok søde - TAK - tak og atter tak... det er da lige så jeg rødmer helt op i hårrødderne!
;0)

tanterne sagde ...

Rødm bare videre, for der er flere der mener at det er helt rigtigt det Nette skrev.