mandag den 13. december 2010

13. december



Ja altså, af og til vender vores verden lidt skævt....

Sådan er dagen i dag begyndt for mig...skævt! Men jeg tror på, at den langsomt men sikkert vil få rette sig op og vende rigtigt igen, før jeg kan lægge hovedet på puden i aften!

Jeg havde for mange gøremål og for lidt tid i morges. Ja, det ved jeg godt, at mange kender alt til, men for mig er det ikke noget jeg ynder. Og jeg synes selv jeg/vi gør en mere end ihærdig indsats for at få "verden vendt rigtigt" og forberedt alting, så det IKKE føles som om vi er lige ved at tippe over....

Og jeg priser mig lykkelig for, at jeg er sund og stærk indeni, for de ydre opgaver står da jævnligt i laaaang kø hos os!
Eller også er jeg måske bare meget ømfindig overfor den slags?!
Vil jeg ha for meget?
Er jeg for krævende?
Har jeg brug for al for meget kontrol?
Er jeg i virkeligheden doven? Uopfindsom?
Nej, jeg ved godt at det ikke forholder sig sådan.... tror jeg da! Og jo, jeg bliver af og til bekræftet i at det ikke er sådan - at vi netop er ihærdige, iderige, påpasselige, aktive og fleksible.
Jeg skal bare huske at holde fast i de følelser...
Som nu i dag - hvor der på skolen er arrangeret julefrokost for indskolingen. Herligt og en god tradition. Glade var vi da vi så det skrvet ind i kalenderen...indtil vi kom i tanke om at åhhh, det betyder mere arbejde, planlægning, opfindsomhed og påpasselighed. For Dagmar kan jo nok ikke spise af den julefrokost... menuen blev blottet; sprødestegte fiskefiletter, lun leverpostej, frikadeller med rødbeder og ris a la mande til dessert.
Godt så - vi fik at vide at der ville være hjemmelavet ris a la mande og at den ikke ville være lavet med cremefine (der indholder gluten) så den del var løst. Tak...
Frikadeller havde vi heldigvis et par poser af i fryseren - det husker vi af og til at lægge ud når vi alligevel får frikadeller til aftensmad af og til. Leverpostejen måtte så være en god skive af den glutenfrie vi normalt har på køl og spiser hver dag. Rødbeder og surt dertil. Så var der fiskefiletten.... hm... fredag er fiskemands-dag og vi købte rigeligt til aftensmaden og frøs så een filet ned. Huskede at tø den op i nat og i morges kl. 6.40 stod Per så op og stegte den enlige fiskefilet - der er upaneret - kun lige vendte i en smule glutenfrit mel før stegningen. Imens hakkede jeg en stor portion smuttede mandler og piskede fløden ... for i fredags kom man fra planlæggernes side og fortalte at man alligevel ville købe den allerede færdige ris a la mande og derfor måtte vi også selv medbringe ris a la manden til vores datter!
Så igår kogte jeg grød satte på køl og i morges skulle jeg så lige smutte og hakke mandler, måle vaniljesukker, piske fløden og blande det hele sammen til en fuldgod ris a la mande!
Og så frem med malertapen ( - der er god at bruge til at klistre på madboxe mm til at skirve navn og data på, så ingen går forkert eller kommer til at spise af den glutenfrie mad! Er også godt at bruge i tøj - har hende her lært mig ;0) - det holder 6-8 vaske og efterlader ikke spor!) og i bøtter og boxe, minimadkasser mm. og sådan fik vi skabt en delikat madpakke til julefrokosten i 1. klasse.....


- og der er jo så 1,5 L ris a la mande endnu - og kirsebærsovs i overskud..... sååååå nu ved jeg hvad Gudrun og jeg skal ha til formiddagskaffen! Uhmm... der er ikke noget der er så skidt, at det ikk' er godt for noget!
PS. Verden vender rigtigt igen - det var bare et lille skub, så var den atter i vatter...!

4 kommentarer:

Hyldemor sagde ...

VILDT! Kan Dagmar spise al den mad?????
Smart med tape! ;-) Alm. tape kan også du - det gør jeg nemmerlig! ;-) Men ikke i vaskemaskine.. ;-)

Sarah sagde ...

Dejligt at se at du har gang i malertapen;O)

Anonym sagde ...

dejligt med sa mange indlæg!!! Det er rigtig hyggeligt. Jeg er også imponeret over Dagmars store madpakke - sikken et arbejde i har der!!

Ulla V. sagde ...

Det må have taget tid og ikke mindst planlægning med de mange ting der skulle forberedes til den glutenfrie julefrokost. (Jeg er især imponeret over fiskefilet stegningen kl. 6.40). :)

Men det må være det hele værd for Dagmar - og for jer - når hun åbner for sin skønne madpakke, og nyder julefrokosten med sine kammerater. :))


Og resterne af Ris a la mande er bestemt ikke ringe. :)