mandag den 20. december 2010

19. december - ZzzZZZzzZz...

Uhmmm... der var flæstestegs rester - hvilket indebærer en superfantastisk sovs!!! - på menuen i aften!
Meeen jeg fik noget langt bedre; tre timers uforstyrret søvn i streg!
Hårdt tiltrængt og viiildt dejligt!
Det er en SKØN mand jeg har. Og superdejlige børn!
Hvor mange, med en stor flok børn og en hårdtarbejdende mand - kan få mulighed for at forlade familien kl. 16.30 for at smide sig i dynen og snorke inderligt! For så tre timer senere at blive vækket af skønsang fra tre nyvaskede, nattøjsklædte og tandpastaduftende småbørn på vej i seng. De vækkede mig med deres kys og kram og bløde børnehænder og kyssede mig god nat, og så fortrak jeg ud af familiesengen og ind i den varme stue hvor de øvrige børn netop havde ryddet køkkenet og nu skulle til at se film sammen! En kort snak med dem - de havde dårligt tid for der skulle jo nås en film før det blev sengetid - juleferien er så klart sat ind!
Nøj, en fin talerken mad stod klar til mig og jeg vågnede langsomt op og lod varmen og vågenheden få tag i mig. Så kunne jeg med frisk mod lave en gang rugbrødsdej og sætte over til et par overnatningsbrød før jeg gik på kontoret og fik det sidste fra hånden med lidt post og lign. Kl. 22.30 puttede jeg mig atter i dynerne mellem de tre dybt sovende børn og kunne så indtage mere søvn ....ZZzzzZZZzzzZzz ....

Ingen kommentarer: