fredag den 31. december 2010

28. december EN BID AF HIMLEN

En bid af himlen - dét var hvad vi oplevede tirsdag.
Vi fik nemlig et gavekort til denne fine café, så vi kunne indtage et skønt måltid sammne - min udvalgte og jeg.
Dagen bød på mulighed for pasning af de yngste derhjemme - og vi slog til, og fik besøgt den dejlige, særlige café hvor vores 3. ældste datter arbejder.... og nøj, hvor der er hyggeligt - og uhhhmmm, hvor man dog spiser godt der!




Vi fik frokostplatter med alt hvad hjertet kunne begære, lækker fadøl og overdådig æblemost. Serveret i skønne glas og af sødt personale!! - omgivelserne er uovertrufne - for folk som os i alle tilfælde!
Der er kun møbeleret med genbrugsmøbler, masser af puder og tæpper, skønne gamle stole, lamper, bogkasser med populære titler i, som man hjertens gerne må læse i, opfindsomme lette borddekorationer, og der er en ro og atmosfære af god tid og masser af langsomhed som bare passer særdeles godt til vores temperament og behov for naturlige comfort!

Ved siden af os sad en børnfamilie med tre småbørn - længere hen endnu een med to bittesmå børn og nede i forreste del af caféen endnu en familie med børn.
MEN til forskl fra mange mange andre steder hvor der er kedelige møbler, høj distraherende og innerverende musik som gør at man selv må tale endnu højere og endnu højere, og de små kunder bliver utålmodige og deres forældre får ticks af at de små sidder omvendt på stolenen og vælter kopper og glas, så kunne man herinde hos disse børnegæster ikke mærke hverken utålmodighed eller uro. Og det til trods for at de lidt rodede tallerkner med mad omkirng indikerede at de nok hvade været der en rum tid allerede. Men ingen andre gæster blev forstyrrede i deres samtaler - ingen børn løb op og ned at gulvet, ingen forældre skældte ud eller var trætte og opgivende i deres henvendelser til deres børn! Dét var en fryd at være vidne til... og samtlige børn var fordybet i ...BØGER!
Skønne, delikate, sjove og fine børnebøger der var frit tilgængelige i en god stor reol og alle forældre slappede af mens der blev spist gode platter og gedigen sund og god "nede på jorden"-mad for alle munde.
Og selv om der ved døren blev afvist en del gæster fordi der var booket ved alle borde, fik vi ikke indstryk af, at der blev set spor skævt til, at vi der allerede var kunder tog os særdeles god tid til at nye vores mad og snakkede læææænge efter at sidste dråbe i det KÆMPE chokoladekrus var blevet koldt!
Alt brød var hjemmebagt, alt pålæg fra den gode slagter, kage og chokoladebidden på platten var hjemmegjort - og uhm, det var ægte cacao og rigtig flødeskum vi fik efter maden! GUF... selv en ægte mazarinkage med fin hel valnød var hjemmegjort...og GOOOD!
Jeg kunne sidde og strikke, være helt afslappet og nyde stemningen og roen... ja, det var næsten som at være hjemme! Bare uden en opvask at tage sig af bagefter....
Jeg forstår GODT at den café er så velbesøgt!
Gå derind hvis du er i Skive eller omegn - eller tag turen dertil - det kan betale sig!

PS. Der er fuld forståelse for at enkelte kunder har brug for fx glutenfri mad - og da alt er hjemmegjort i eget køkken, så ved man præcis HVAD der er i maden! Dét ka vi godt li!

Ingen kommentarer: