lørdag den 4. december 2010

3. december - here we go again..

RUGBRØDSBAGNINGEN er igang igen her hos os!


Jubii og ihhhh, hvor har vi TRÆNGT!



Gennem en del år har vi ikke kunnet tage os sammen til at få genoptaget denne husholdnings diciplin. Førhen var det for os nærmest en økonomisk nødvendighed at vi selv bagte - også rugbrødet. Men på et tidspunkt var det som om, at den ellers ringe indsats ikke fik plads i vores familieliv og køberugbrød blev en nærmest fast standdel. Ikke at vi ligefrem hadede det - i starten! Men især når vi var sammen med andre der serverede lækkert eget rugbrød til frokost sneg savnet sig ind over os!
Hen over sommeren har jeg forsøgt at finde et alternativ udi køberugbrøddene! Mange, mange forskellige mærker/typer er blevet prøvesmagt - og betalt! Jeg har betalt kassen for bagernes forskellige hjemmebagte rugbrød.

Og jeg har forsøgt mig med de ret så fede færdigkøbte skiveskårne rugbrød - og dem med de små slappe skiver - dét jeg tror flest folk bruger! Men tilfredsheden har ikke været til at spore herhjemme.
Vi har gennem tre-fire år været tro mod bare een slags køberugbrød - et med minimalt sukkerindhold og uden den mærkbare mængde fedt som en del rugbrød ellers har.
Og et hvor man kan vælge mellem de almindelige skiver og så det vi kan li; Lotte-skiver! (= tykke skiver/ humbler af rugbrød som hestehapsere)




I de sidste to år HAR vi jo faktisk bagt rugbrød - altså uden at det ER rugbrød!
De af vores børn der har
cøliaki har jo også brug for brød - lyst OG mørkt brød, men at kalde det for rugbrød er en løgn; det har jo aldrig set skyggen af RUG!!!
Men det bager vi selv - og det kaldes rugbrød, da det er mørkt brød der egner sig fint til pålæg og madpakker og hvad man ellers kan bruge rugbrød til!
Så også dét, at jeg hver uge har bagt to store "rug"brød til de fire med cøliaki, har fået mig til at være irriteret over vores manglende almindelige hjemmebagte rugbrød!




Men for nogle uger siden blev jeg bare så tilpas træt af at stå med paprugbrød og med skiver der var så porøse og fyldt med lufthuller så store, at de ville ha klædt en schweitzerost!



NU har vi atter saftigt, fast, syrligt og S M A G F U L D T rugbrød af egen avl!


Har netop sat over til den 5.-6. portion af det hjemmebagte surdejs rugbrød. Og det er SÅ dejligt, så skønt og lækkert. OG NEMT!!!!!! Latterligt nemt!

Og dét er ikke uvæsetnligt i vores familie.

De af os der kan spise dette almindelige rugbrød spiser omtrent 1½ rugbrød i døgnet. Jeg bager lige nu tre hele ad gangen... så jeg skal jo bage ret ofte!
Men det skyldes noget rent praktisk - som kan løses hen ad vejen, for jeg mangler dels forme at bage i - det blir' bare bedst i en form der passer til rugbrødsskiver frem for en der mere er til sandkager! Og så en tilvænning til at lave 2 portioner dej af 2 omgange.



Vores hus"assistent" kan rumme en del men altså ikke dej til fx 6 rugbrød ad gangen...
Og jeg er jo desværre ikke Camilla Plum der har en kæmpe røremaskine, placeret på gulvet i grovkøkkenet!!! ... og når nu jeg lige tænker på CP, så må jeg også nævne og rose hende endnu engang for hendes opskrifter og især for den enkelhed som hun binger ind hver gang noget skal laves! Dét passer mig bare SÅ godt!



Enkelt og ligetil - det er lige mig!



Da jeg genoptog rugbrødsbageriet forsøgte jeg mig i begyndelsen med den mest hippe og velberygte, anmeldte og idealistiske rugbrødsopskrift via nettet - nemlig Claus Dahlbys gode rugbrødsopskrift. Og selv om jeg må rose smagen og konsistensen på det brød der kommer ud af hans opskrift, så må jeg også sige, at hans rugbrød vel som alt andet omkirng denne dygtige mand, ikke ligefrem emmer af ... enkelhed!
Og enkelhed er for mig en uomtvistelig NØDVENDIGHED i snart sagt alle livest forhold - også i RUGBRØDSBAGNINGEN!
Så efter to omgange med Claus D.s rugbrød måtte jeg kapitulere og vende mig mod vores tidligere velkendte rugbrød; Camilla Plums hverdagsrugbrød ... (- link til opskriften på hendes hjemmeside - scoll lidt ned så kommer den - og ellers er den også med i hendes bog; Et ordentligt brød)




Det er enkelt og ligetil - uden krummelure.
Ikke noget sødemiddel, ikke noget extra smags- og farvegivende!
"Kun" den gode rugmel og kernerne - de rene og for vores vedkommende så også økologiske - vare! OG en hurtig lille udregning af prisen på de to brød falder også ud til Hverdagsrugbrødets fordel!


Vores gamle Raadvad blev rengjort, slebet og er atter en hverdags køkkenting i brug hjemme hos os... perfekt!

Dertil kommer den klart mere syrlige - og her i huset foretrukne smag - som hverdagsrugbrødet gir' i forhold til Claus D.s muskelrugbrød - så derfor vil jeg nu atter engang bøje mig i melstøvet for fru Camilla Plum! Og så skynde mig ud og skære endnu en fuldfed skive af det gode brød og smække en god skive ost på....uhmmmm!

1 kommentar:

Ellen sagde ...

Vi kan heller ikke leve uden vores hjemmebagte rugbrød. Efterhånden er flere af mine kollegaer også begyndt at bage selv. Både prisen og kvaliteten slår alt det købte. God dag.