mandag den 9. maj 2011

EN MORS DAG







Hjemme hos os blev Mors Dag som jeg gerne ville ha den skulle være; hyggelig, afslappet, nem og med masser af god stemning. Ren og skær forkælelse... for os alle!

Egentlig er det lige hvad jeg vil ønske for enhver på alle dage - året rundt!

For vi har for mange mange år siden - nok det første hvor jeg faktisk VAR en mor, besluttet at vi fejre både Mors OG Fars Dag, stort set året rundt!

For at skulle modtage forventelige og sikkert bekostelige gaver eller cellofanklædte blomster fordi nogle "kommercielle købmænd" har set en fidus i at få os forbrugere til at bryde ud i solidarisk overforbrug een bestemt dag hvert år er.... sørgeligt forstemmende!
Så vi har altid mors- og fars dag masser af dage hvert år.

Jeg får dejlige påmindelser af enhver tænkelig ikke-kommerciel art, masser af gange om året.

Jeg får mark- og grøftekants buketter i nærmest halvdelen af året - af kærlige børnehænder der plukker med uens og særligt korte stængler, af teenagerhænder der nænsomt forsøger sig igen og igen med at bringe vilde valmuer hjem og af børn i fællesskab der selv finder de mange forskelligartede vaser huset her efterhånden byder på, og fylder op med vand og sætter alle de forskellige mark, eng, grøftekants og haveblomster,som en særlig kærlig hilsen, på eftermiddagens kaffebord.




På den officielle Mors Dag i år havde jeg besøg af en veninde jeg ikke har set i ti år.

Jeg havde stort set hele min flok af dejligheder hjemme, de snakkede alle i munden på hinanden, de dækkede bord, ryddede op, legede med de små, sang, spillede spil og vaskede op, gik til hånde i køkken og med vasketøj og de modtog min, for dem ukendte, gæst med åbenhed og deres sædvanlige charme.

Dét er mere Mors Dag end jeg tror enhver blomsterhandler-buket i cellofan eller fin købegave ville kunne få mig til at føle glæde ved!

Jeg fik hjælp af 3 par hænder, da jeg selv ville plukke en stor buket syrener i haven.
Een gik med og hev i grene og holdt godt fast mens jeg skar i blomstergrenene. En stærk dreng hentede hammeren - og lagde den sørme også på plads igen! - så jeg kunne flække den nederste del af syrenernes stængler, mens den sidste og yngste så på og lavede alverdens gode, pudsige kommentarer undervejs.

Til slut var der en fin og stor buket af de dejligste lilla/vinrøde syrener, som vi bar ind og satte i vand i vores yndlingskande. De var lige til at sætte på bordet - helt gratis, men med så megen dejlig stemning over, at det gjorde børnene helt stille.

Til slut fik jeg også hjælp til at tørre en samling af stenfund fra børnenes afdøde farmor. Der var forstenede søpindsvin, en flintøkse, en halv pilespids og en forstening af en hjertemusling.... sammen med et par ualmindelige almindelige glimtende sten... de havde alle fået en tur i vand og lidt sulfo så de kunne blive rene og pæne og komme til udstilling i det gamle aflange (- og kun lidt skåret!) Søholmfad - også fra samme farmors gemmer! Sådan var der gjort klar til at få gæstebud nordfra...




Og mens vi ventede på gæstens ankomst tog vi et par spil Olsen.

Lauritz har netop forstået koden for den slags kortspil... delvist! Og også de to småpiger har styr på dette spil.

En fryd og mor-stolthed voksede frem mens jeg sad og strikkede et par pinde og lyttede til deres dialog om spillet. En stolthed over mit yngste afkom - der alle tre på hver deres måde går til nye oplevelser og tager fra i hver deres tempo og med hver deres forudsætninger!

Jo, det var i sandhed en ægte MORS DAG.....

1 kommentar:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Herlig..godt du nød det..Og hvor er du bare god til at fortælle, jeg nyder at læse med her.;-)