tirsdag den 17. maj 2011

For lidt - og for meget





Børnene plukker blomster... mange og stort set hver dag, så snart sneen er væk og helt indtil den atter dækker jord, græs og grøftekanter.


Og selv om de vælger at hjemtage enten hele trærødder eller blot blomsterhoveder så skal deres buket i vand .


Skabet med vaser rummer det hele; fra svigermors krystalvaser over de små fine keramikvaser eller de rustikke 70'er vaser, de skrøbelige grønne hyachintglas til de små kuvertvaser fra sidste års konfirmation og til de lange slanke genbrugsglas fra capers eller oliven.


Dette skab er jo præcis i børnhøjde, så er de unge mennesker er ret så selvhjulpne, når jeg er optaget andet sted!


Det giver af og til lidt pudsige og uortodokse vasevalg - men da hele livet her hos os er sådan - for lidt og for meget - så er dét jo ret beset godt nok!


1 kommentar:

Ulla V. sagde ...

Hvor er det skønt gjort! :))

Den lille lilla blomst kan fint bære at stå alene - den har masser af skønhed over sig. At tørste kommer den aldrig til. ;)
Og de smukke hvide skærme blomster dem elsker jeg bare så meget. Stolte og elegante er de. :))