Det er sådan noget det er en smule svært at gøre ret meget ved.
Jeg klynker normalt ikke over mit liv.
Valget af formen og rammerne er jo mit
- helt og holdent
og der er intet
der er mere væsentligt for mig
end friheden til at vælge selv.
Det sker en gang imellem
at det hele
bliver en tand for broget
selv for mig
og så går jeg mentalt død
og ønsker at lukke ned
så jeg får mulighed for at genstarte....
Det er ikke nogens skyld,
det er mere et spøegsmål om
at finde og bryde koden...
ind til mig selv...
til genopladning - mentalt - så jeg atter er totalt i vatter,
har klarsynet og min skarphed i behold .
For så ved jeg, at jeg kan udrette en del og få ting til at ske!
Indtil genstart er muligt
vil jeg drage uforfærdet omsorg for mig selv....
ved at klippe snekrystaller i fint papir,
sy røde julehjerter i smukt stof,
finde opskrifter på kager at bage,
ved at drikke den allerbedste the,
spise julesmåkager
og lave dej til godt brød!
vil jeg drage uforfærdet omsorg for mig selv....
ved at klippe snekrystaller i fint papir,
sy røde julehjerter i smukt stof,
finde opskrifter på kager at bage,
ved at drikke den allerbedste the,
spise julesmåkager
og lave dej til godt brød!
3 kommentarer:
Lyder som en god ide, og også ret hyggeligt ;o)Håber batterierne lige så stille bliver genopladet. Mange hilsner fra Trine
Kender det så godt. Mentalt trætheden kommer snigende og alligevel bliver jeg helt overrasket når den indtræder. Jeg træder vande, holder hovedet oven vande og venter på energien kommer tilbage ;-).
Så her er julen måske ikke helt så julet som den kunne være men jeg nyder den som den er.
Knus til dig. Nogen gange kan vi folde os ud i en arie, andre gange er det rodnettet, vi udvikler. Det ses ikke, men det giver os dybden.
Send en kommentar