3. december - JULEGAVERNE

 

  At give gaver er som regel en dejlig og kærlig aktivitet.

Egentlig også til jul......

men der er ting der gør,

 at jeg ikke finder det lige så kærkomment og behageligt,
spændende og glædesfyldt

som hvis der er tale om gaver på alle andre tider af året!

 

Mest af alt, så er det jo fordi, der ved juletid

hersker sådan en slags gave-syge.

En form for vanvid.

En ubærlig grisk  forventning

og helt urimelig forventning om,

 at man FÅR masser af gaver

og at disse gaver SKAL være af en bestemt kaliber og beskaffenhed.

 

Dét kan jeg ikke lide.

Det har alle årene, som voksen, været noget jeg har kæmpet imod.

Men desværre er det også en måde at anskue julegavegiveri
som jeg med lethed trækkes med ind i ....

 

Det koster en del overvejelser,
snakke og bevidst fastholdelse af tankerne
for at holde os ude af dette forfærdelige dilemma.

Og det har med sikkerhed ikke altid været helt let
at være barn hjemme hos os,
fordi man uværgerligt er oppe imod
den samfundsbestemt gave-kultur
der er så langt fra vore tanker om gaver
- i særdeleshed julegaver!

Vores første aktive fravalg mht. gaver
skete da vi var forældre til tre-fire småbørn.
Vi oplevede at vores familære kontakter
og vi var nærmest i evig "krig" på gavefronten.
Altid var der snak om gavernes værdi i kroner og øre,
altid var der udregning af om alle nu gav og fik for lige meget.
Det er nu omkring 23 år siden vores første skridt
mon en anden måde at anskue gaverne på, blev taget.
Dengang var det svært og kostede os mange tanker!
- for var det en måde at melde os ud af fællesskabet på?
Ja, det var det i den forstand
at vi jo så ikke længere skulle give og modtage gaver til højtiden.

men oprisne var ikke for høj.
det synes jeg heller ikke i dag - hvor de enste der giver og modtager gaver er vores børn - og nu også barnebarn og svigerbørn.
der er mange følelser forbundet med gaver - mange fler3e end vi egentlig nok var klar over dengang for mange år siden. 

Hos os er det sådan at vi forældre giver gaver til hvert af vores børn.

That's it!

De går ikke ud og køber gaver til hinanden
de er alle med til at give det vi forældre har fundet på til hver af de andre.
De giver heller ikek os gaver - ud over hvad de mindste finder på
af hjemmegjorte ting og sager.
Men ikke fast og slet ikke til juleaften.
Men derimod kan det af og til ske
at de gør ting for eller med hinandne.
Eller at der falder en ting forbi,
en dag hvor nogen af dem ser noget
der liiiige vil være det helt rigtige for een af de andre.

 Ting de enten selv laver eller finder i løbet af året
hvor de lige tænker på netop den ene af deres søskende*
eller af og til også på deres mor og far.
Som da den ældste gav mig et fint kort med 6 høne-knapper på.
- helt uden for nummer og uden at jeg sad og forventede gaver fra nogen.

Eller da en anden i flokken kom hjem til os på visit
og gav os det dejligste glas med hjemmegjort lemon curd  - eller sidste år
da jeg modtog en overraskende og helt igennem rørende pakke
fra een af vore døtre,
der havde set det midnste kybbespil
lavet i fimoler - og som hun vidste
at jeg ville blive jublende lykkelig over at modtage!

Det er uventede breve
og det kan være de små ting på alle tider af året,
det er uventede besøg,
det er en kage bagt med glæde og som en overraskelse,
det er fotos sendt for at glæde mig - ja, eller et link til en artikel eller et blad
de ved, jeg vil blive mægtig glad og rørt over,
at de huskede jeg ville kunne lide at se og læse.
.
Eller det er et par bidder
af verdens mest vidunderlige chokolade
- og en kærlig opringning!

Intet er for småt eller for selvfølgeligt
når det kommer til at give hinandne opmærksomhed.
- og se, dét er jo nemlig lige præcis hvad der ligger i gavegiveri for mig;
en anmærkning af særlig karakter! ¨

En måde at fortælle at Jeg ser dig !
En måde at vise vi er af betydning,
at vi har hinanden i vore tanker...
Og det er derfor vi giver gaver!