søndag den 3. marts 2013

UHYGGELIG RÆDSELSFULD FEST

Uh ha, for en rædselsfest vi fik i fredags!
 
    

Dagmar fyldte ti år forleden – og hos os plejer ti-års fødselsdagen at være den sidste af de sikre føs’dags-fester med klassekammeraterne!
Derfor skal den være extra festlig – og flere gang har vi haft en uhyggelig fest som ti-års fødselsdagen.
Også Dagmar ville have sådan en fest,
 så en invitation blev skrevet…




Selv om vi er glade for at holde fødselsdage for vores børn,
plejer vi ellers ikke at lave tema-fødselsdage!
En god ven af mig fortalte forleden, at tema for deres mange børnefødselsdagsfester altid er; fødselsdag!
Og dét kan jeg sagtnes tilslutte mig!

Men denne her uhyggelige rædselsfest
fik os da i den grad op af starthullerne i fredags!
Vi fil lavet en hel del ”rædselsmad” i løbet af dagen;
tidlig morgen bagte jeg en ko-kassekage – og efter morgenrutinerne var ovre og alle børn var ude af huset,
 trak arbejdet på kontoret i nogle timer!
Imens bagte min allerkæreste knap 75 ”snegle
med ”hakket flagermus-fyld
og godt 70 ”indbagte, afrevne fingre
– samt en portion af hver slags i en glutenfri variant!
Der var indkøbt gruopvækkende
brusende blodsodavandog grønt gøgespyts-champagne i litervis,
frosne orme skulle i ovnen senere
og serveres med uglegylp og blodpølsesmoothies som dip.
Ligeså havde vi en del poser med ”knuste knogler”
der skulle på bordet til appetizer og mens vi skulle uhygge lidt -
de kunne dyppes i delikate hvide dips af mide-sovs.
 
Vi dækkede bord med sorte duge,
de langstilkede vinglas
og så ellers bare sterinlys i læssevis!
 
 
Ret simpelt - men også meget effektfuldt!
Nå ja, og så fødselsdags servietter -
mere opfindsomme var vi så ikke!!!
 

Vi er ligesom ikke uden erfaring i at holde børnefester
og ved jo godt, at der er ting der skal være i orden, for at vi kan holde den slags, uden al for meget gråd og tænders gnislen.
Dels hos de implicerede børn - men især også for vores vedkommende, fordi huset rummer andre børn med helt særlige behov – og for et barn som Lauritz
kan sådan en aften gå hen og blive for meget
og simpelthen et rent mareridt!!
 
 
Julens sidste røde lys kom i lysekronen!

Så festen var planlagt i detaljer.
Og da jeg er ”party-planner” her i huset,
men samtidig også var dén der skulle være ”på”
i forhold til Lauritz,
så måtte alt være skrevet ned,
så Per og Agnes – der havde lovet at hjælpe, inden hun selv skulle til Karnebal på gymnasiet senere – med lethed kunne se
hvad der skulle ske, hvornår og hvordan.
Så der var skitseret lege, med tidsplan
og et gennemtænkt forløb.
Jow, jow – vi bruger stramme tøjler her – selv til fester!


Der var i løbet af dagen opstillet et bord
i vores familiesoverum – et aflagt plastik havebord,
hvor Per havde savet hul i bordpladen.
Herunder kunne vi gemme Agnes og så lave føleleg med tre store papkasser.
Den ene – den over hullet i bordet – skulle være der,
hvor Agnes sad indenunder.
Så fik hun en stor læderhanske på,
stak den op gennem hullet
og afventede, at gæsterne skulle føle inden i papkassen
– og når børnene så mærkede
lidt på hansken,
så skulle hun gribe fat i deres hånd.
Rummet var mørklagt og kun oplyst
af tre små fyrfadslys øverst på et skab.
I en anden kasse skulle de føle på rå lever – og tørre blodet af i et HVIDT håndklæde bagefter - og sluttelig var der
et fad med kold kogt spaghetti ismurt masser af olie…..
I et andet rum var der en kims-leg
med ting som en afbrændt pakke tændstik,
rovfuglevinger, ørne-kranium og andre ikke helt dagligdags ting.
Der var desuden planlagt lege som ”morder” og et par uhyggelige fortællinger - og udendørs
skulle de unge mennesker på mørkeløb
med hver sin lommelygte,
 og gemmeleg hvor man først var fundet,
når lommelygtens lyskegle havde fundet een.

 Sluttelig en kort og intens slags skatteleg
med et spøgelse hængt op i flagstangen
og så skatten der var på ”et isende sted”
- og som var ispinde i fryseren, hvor der
– når de åbnede låget til kummefryseren
skulle poppe et forfærdeligt hoved (gummimaske) op med blinkende lys i…….
Det var også sådan, at alle gerne måtte komme udklædt
og derfor havde fødselaren da også påtænkt at iføre sig et helt almindeligt, lidt kedeligt, hekse-kostume, som vi har haft og brugt gennem snart mange år.
Men så – tre kvarter før gæsterne
skulle komme – fór der noget i os
og vi besluttede
at vi alle 5-6 stykker skulle være klædt ud!
Vupti…. på godt 40 minutter fik vi alle arbejdet kostumer frem
– noget mere rædselsfuldt end andet!
Børnenes var forholdsvis enkelt – men at vi to forældre
skulle klædes os ud var en anden sag.
Det er ikke så tit det sker
og derfor råder vi ikke over færdige kostumer
i vores ret så velvoksne størrelser!
– så der blev først hentet rekvisitter frem - de er jo ofte i one size
og siden hentede vi tøj fra klædeskabet!
Per trak såmænd i et jakkesæt,
fik min hjemmesyede kappe – sort og med rødt silkefoer
og egentlig lavet til et af børnenes tryllekunstner-outfit! - og så fandt han sin fars store, hjemmegjorte
og snart 30 år gamle halshugger-økse frem,
og sluttelig en grim gummimaske,
købt til en nytårsaften for mange, mange år siden!
 
 
Jeg fandt en smuk, sort fjerbesat hat,
som en af vores voksne døtre har brugt til teater engang.
Hattepulden var af fleksibelt velour,
 så med lidt mild vold,
gik den let ned over min knold,
og stofhylden blev befriet for 3 m stærkt grønt thaisilke
som jeg har fået i gave af en veninde.
Det blev snoet omkring mine skuldre og så fandt jeg mine bedstemor-briller frem – 20,- kr. i Søstrene – og ellers et par store grønne gummirøjsere og så en lang sort vidde nederdel og et par sorte t-shirts og en halvlang sort skjortejakke!

Selv Lauritz blev hurtigt klædt ud
som ridder vha. endnu en for-lang-tid-siden-gemt gummiehætte
og et plastik brynje
( - som hurtigt måtte hæftes med gaffa og dobbeltklæbende tæppetape,
fordi snorene der skulle holde den på plads, ikke var til en stor 162 cm høj dreng,
men var fra storebrors udrustning da han var 5 år!
).
Med et sværd i hånden var han klar !
Så klar at mor og far end ikke opdagede,
at han stadig var iført grå crocs!!!!
 
Toppen af det hele var søde Agnes,
der sad klar med teatersminken
og lavede både fæle vorter, extra rynker og sorte læber og negle...
ud over at hun i én grad fik sminket sig selv som blodig zombie.
 
 
 Agnes havde revet en aflagt skjorte
fra én af de ældste søstre i flere flængende laser – og derpå
lavet blodige flænger og store sår,
røde øjne og fingre der var blodige osv.
Det hele gjort på noget der lignede 10-15 minutter!
 
Herligt! Sikke en stemning vi lige kom i… ren eufori!
Og vi blev vist selv så imponerede over vores opfindsomhed
at vi bare MÅTTE have billeder
- så naboen blev hidkaldt for at forestå en fotosession,
man nok næppe kan kalde veltilrettelagt!!!
Ikke desto mindre – og med latteren
boblende i halsen - fik vores søde nabokone
taget en serie gode fotos!
 
Strax derefter besluttede Per og Dagmar,
at de ville være velkomstkomité...

Så i den mest bedårende forårssol,
med fuglekvidder og vintergækker som baggrund,
tronede min eneste ene så midt på gaden
sammen med sin luksus-heksedatter…
- der jo slet ikke ville i det aflagte kostume,
men fandt tantens vilde ruskindsstøvler med sylespidse hæle
( den slags går INGEN i her i huset normalt med!!)
og en fin, sort NoaNoa uldjakke med skød og silkefoer,
sort neglelak,
mega-seje kæmpe onde fingerringe af søsterens og 
som det eneste fra heksedragten;
den spidse hat med gråt strithår!






Oh, de var et ømt syn, far og datter…
og så kom alle de helt igennem herlige unger
i en lind strøm, afleveret af dejlige forældre,
der altså lige var nødt til at stå ud og se Per lidt an!!

Imens gemte storesøster-zombien sig og kom først frem
da alle børn var ankommet
og hun er ski 'en god og indlevende skuespiller…
Det forlyder her efter festen, fra klassens drengeforældre,
at hende Agnes var godt nok seej
Der var næste for lyst da vi startede ud - med al den dejlige sol – men i løbet af den første times tid
kom mørket og huset blev kun lyst op at levende lys
og udendørs af masser af fakler og olielamper.
Børnene var fantastiske at lytte til,
snakke med og underholde.
 
 
Og hvad angår de planlagte aktiviteter
gik det hele forrygende.

Kun var der en hel del udfald og nedsmeltninger med Lauritz – og det véd vi jo er forventeligt –
men lige drøjt er det!
For os alle - også - og måske mest - for hans søskende!

Men alle børnene fra 3. klasse var drømmegæster;
sjove, nysgerrige, med på vores planer,
aktivt deltagende, men ikke lette at skræmme
og omsorgsfulde over for de
knap så modige kammerater – og rummelige
(- også over for den lidt anderledes storebror som Dagmar har!
Hvis de var utilpasse over hans måde at være på, snakke med dem på
 eller de gange vi voksne måtte tale extra højt
og skarpt eller bragte ham ud af rummet
på en, for de fleste børn, noget atypiske måde,
så skjulte de det godt!
De havde plads til at tage ham med …
og dét betyder alt for Lauritz!).
Aftenen var fuldendt
med glade, medlevende og snakkelystne forældre
der ankom for at afhente børn,
men som først slog sig ned med en kop
sort, hæslig edderkoppedrik
og et stykke af ko-kassekagen,mens snakken gik...
Dét var så fornøjeligt!

Vi havde en rigtig god aften – og det tror vi også at både fødselsdagsbarnet og gæsterne havde!

Eneste krise opstod
da der var mange der trængt til
at komme på toilet på én gang!
Ellers var børnene bare toppen
at lave sådan en lege-fest sammen med
– selv vores optræden med en grum og uhyggelig historie
gik vist rent ind!
Den eneste der for alvor af og til krympede sig lidt
- af flovhed ! - var vist Dagmar!?!
Vi går ellers ikke rundt og fornemmer,
at vores børn, sådan generelt, er pinligt berørete
over os som forældre (?),
men aftenens udklædning og lidt aktive medleven
i deres uhygge, gjorde til tider,
at vi kunne se, at Dagmar ikke var ubetinget tryg
ved forløbet med hendes forældre!

De fleste af børnene var godt nok noget mere seje
end vi havde forestillet os
og de var ikke lette at skræmme!
Måske gjorde vi selv
 for meget ud af - indledningsvis - at minde om,
at det hele bare var noget vi leger?!
Måske var der nogle drenge
der egentlig blev skræmte,
men ville være de seje bananer…?
Eller måske er vi VOKSNE bare for pivede!
Men hold nu op, vi hyggede os - og havde
en aldeles rædselsfuld fest!

5 kommentarer:

hanne sagde ...

tak for beretningen og tillykke med den vellykkede fest!!Fedt når det sådan griber om sig og alt går op i en højere enhed

knus
hanne

Hanne Jensen sagde ...

Det lyder som alletiders fest, hvor jeg godt gad være fødselaren eller bare deltagende....:-)

Ulla Engen sagde ...

Det lyder til i har haft alletiders fest. Det har da også været temmelig tidskrævende at få op at stå, og sikke en opfindsomhed i har lagt for dagen.

tanterne sagde ...

Flot fest. Imponerende hvad I kan stable på benene. Mon det har noget at gøre med antallet af hænder og hjerne med ideer.

Sådan en fest, ville her i huset aldrig kunne nærme sig jeres niveau af realiseret fantasi.

Madame Gori sagde ...

Wauu.... sikke en fest.
knus