3. DECEMBER

Jeg har lovet mig selv ikke at skrive et eneste ord om fjernsynets valg af og prioriteringer vedr. sendetid for julekalendere - så det gør jeg hermed ikke!
(- og det er helt rigtigt; vi kan jo bare vælge det fra - og det har vi så - i stort omfang - gjort!)

MEN der findes andre julkalendere....... og i år findes der som noget ganske uventet og helt igennem overraskende en pakkekalender...til MIG!!!!!!!
FOR V I L D T !!!!!!
Vores søde datter, Stine har brugt tid, tanke og energi på at lave den dejligste pakkekalender til mig... jeg er både rørt og benovet og også en smule rundt-på-gulvet for; hvordan gør jeg nu det?
Men jeg har simpelthen valgt at kapitulerer og rå-hygge mig med dette koncept og derfor er jeg helt i mine følelsers vold, når jeg hver morgen står foran alle de søde, skønne pakker med HJERTER og tal på..... uh arrh, uh - uh - uh - aarrh... nøj, hvor jeg synes det er en ganske særlig dejlig oplevelse. 
Og ja, jeg har da hylet alle tre morgener hidtil.
Af rørelse over hvor godt min datter kender mig, af glæde over dagens lille vidunderlige tanke mellem hende og mig og af... nå ja, bare fordi!
For jeg ER jo bare sådan en mor der bliver så rørt, så rørt af alle mulige og umulige ting - og især når det har med børn at gøre - vores børn! For jeg ved jo godt, at jeg røres så let som ingenting og ofte over de små bitte ting.....
Af Dagmar der spiller for første gang på tværfløjten eller viser sin glæde over, at vi skal hygge igennem en aften, af at Lauritz skriver MOR og FAR på white-boardet med store bogstaver eller han laver sjov og selv kommer til at grine allermest, mens han forsøger at kramme livet ud af mig, af at Gudrun fortæller mig - h e m m e l i g t - hvem hun bedst kan lide af mulige ungersvende i klassen eller hun sidder på spring, når jeg kommer hjem, for at give mig et fint lille tegnet hjerte med et "jeg-elsker-mor"på. Af at Agnes dukker op en lørdag formiddag og spørger mig, om jeg vil med ned på gymnasiet og høre hende og bandet spille, at hun sender mig et link til en sang på FB eller en sen sms med besked om, at hun har det godt, når hun er ude til fest.
Jeg bliver rørt over at høre Svend synge igennem oppe ovenpå eller når han har tillid til, at jeg vil læse en opgave igennem for ham, eller han serverer et glas iskoldt cola for mig når jeg sidder halvsovende i lænestolen en søndag aften. Jeg bliver rørt når Niels tilbyder at kører de små til skole for mig og når han hensynsfuldt og spontant gir' mig nakkemassage en dag hvor jeg har siddet længe ved computeren, eller når hans fine stemme toner ud af højtaleren en sen eftermiddag, hvor faderen har fundet en gammel optagelse for år tilbage.
Jeg kan blive så rørt, så rørt over at kunne sidder sammen med Rikke en tidlig morgen over dagens første kop the og dele en masse små og store tanker og filosoferende i timevis. Eller når hun optændt af et emne snakker med lillebror om universitets lyksaligheder, mens hun lige bager brød i vores køkken, eller hjælper med fodnoter i en opgave ligesom jeg røres når hun energisk og glad kommer ud af banegårdens svingdøre når jeg henter hende ved toget... Og jeg tuder af rørelse, når jeg nu lige har set Mette på scenen i seminarets opsætning af Grease og hørt hende synge med indlevelse og ægthed, eller når vi besøger Mette og ser at den måde hun netop altid har været på, SÅ tydeligt afspejles nu hvor hun bor selv med kæresten i Århus eller når hun sender mig en tanke i en besked eller mail.... ja, i det hele taget så bliver jeg så dybt rørt og taknemmelig når vores børn ER her, tænker på os, i små og større bidder tager os med i deres liv og færden, ønsker noget godt for os eller bare ønsker at vise os, at de tænker på os, har os med i deres liv! Uh ha, som jeg så er en tudevorn moar!
Piv-tudende-rørstrømsk - det er mig!