torsdag den 31. juli 2014

10 ting jeg vil lave i august



Sommeren på sit højeste - og dog er det ikke en egentlig sommermåned der lige nu om lidt sætter sin første dag igang!

Med inspiration fra andre i blog land indfælder jeg fremover endnu en slags to-do-liste (- jeg er vild med to-do-lister!!) med ti ting jeg vil gøre måned for måned. Og hvorfor ikke starte i min yndlingsmåned AUGUST?! Emilys blog er både langt mere sofistikeret og smuk med moderne og aktuelle trends - sådan er min blog jo på ingen måde, men det gør det måske/måske ikke til hyggeligt, med en anden vinkel på livet i al sin mangfoldighed. 

Jeg vil da rigtig gerne læse om hvad andre skal lave den kommende måned.. så her kommer min første liste;

10 ting jeg vil lave i august:
  • Besøge vores velassorterede bibliotek – mindst én gang om ugen! Det er A L T for lææænge siden sidst… og det er en af mine absolut yndlings aktiviteter – både alene og sammen med mine poder!
  • Holde et lillebitte minifødselsdags selskab – og mindes det kæmpeparty jeg holdt sidste år samme dag!
  • Få startet min tre yngste godt og roligt op i skolen igen …vi glæder os alle – 6 uger er dejligt lang tid at holde ferie sammen så vi er helt i zen og de kan sagtens se frem til at skulle genoptage hverdagen efter denne gode lange pause. En af mine ældste døtre fik lige lagt fokus på at vi altid – gennem nu 9 børn og i alt 22 år har holdt fri hele sommerferien og alle øvrige skoleferier – sikke en dejlig tanke, det gør mig godt og jeg er ikke i tvivl om at (også) netop dér er vores prioriteringer helt, helt og aldeles top i orden.
  • Finde overblik over mapperne til friskolens bestyrelse – uh, længe har det været sådan en fortrængt opgave der stod bagerst i køen – men NU skal den frem i første række for det er et område jeg SÅÅÅÅÅ gerne vil have det fulde og gode overblik over!
  • Strikke den lyseblå med vifterne færdig – (kreativ strik, 3/2012 side 70ellers får jeg den slet ikke brugt i år!
  • Begynde på den sjove sailor-trøje  (Kreativ strik 3/2014 side 58-59) vi skal lave i butikken …glæder mig! Men den er naturligvis ikke i min super-size så der skal regnes, lægges til og trækkes fra de rigtige steder for at få en okay model til mig….
  • Sy MINDST 4 par buxer til mine yngste guldklumper – ja, ingen kommentar her, for nu er vi i den virkelig pinlige afdeling af hængepartier!
  • Få afleveret den fede taske jeg har lovet at reparere for en ganske dejlig pige – endnu et piiinligt hængeparti!
  • Udholde at den ældste af drengene flytter hjemmefra og til København …han er 22 lige om lidt, så det er helt okay og ganske givet på sin plads og alt det der.. og han kom ind på sit ønske-studie og der er ikke noget at være ked af…. Så jeg må mindes vores egen (tilbage)flytning til hovedstaden, da vi var hhv.19 og 21 og den frydefulde fornemmelse der var i maveregionen da vores flyttelæs nåede frem til den alt, alt for dyre Østerbrolejlighed i Silkeborggade! Se’fø’li’ skal han have masser af morkram (vil han heldigvis gerne have!), og to store hjemmebagte rugbrød og en masse gode vibrationer med i bagagen… og naturligvis tuder jeg ikke, når vi aflevere ham derovre og sætter kursen hjem til Herligheden igen! Naturligvis ….ikke én tåre!!! (Nok nærmere en hel syndflod……)
  • Jeg vil i august nå at komme af sted på mindst 2 sejladser med børn og ham-min-udkårne. Jeg deltager ikke i den ugentlige kapsejlads i sejlklubben – der er for lidt konkurrence-menneske i mig - og jeg hader at skulle drøne rundt på en sejlbåd med folk der hiver og slider i tovværk og råber til hinanden og i en dejlig båd hvor de bedste fornødenheder og kahyt-nødvendigheder er taget ud bare for at øge farten… Så altså; 2 gange hygge sejlads – gerne i god vind, tak! – dét er det jeg foretrækker!

7 kommentarer:

Jette sagde ...

Dejligt at du er tilbage, vil se frem til megen god læsning fremover. 👍

folehave's univers sagde ...

Dejligt med sådan en måneds kalender. Jeg håber, at du får krydset bare nogle af dem af. Det med fancy blogg, tja jeg er jo nok mere til det virkelighedsnære. Nogle steder er facaden så poleret, at det kun kan være facade. Det er simpelthen ikke interessant. Jeg har nydt, et par af jeres frokoster, som du har vist her på bloggen tidligere. Det er hverdage der er flest af, det er helt fint. Det kan vi alle leve op til, så det gør jeg i hvertfald, sådan når det passer mig.
Fortsat god fornøjelse med bloggeriet.

Anonym sagde ...

velkommen tilbage, jeg er glad for at læse om dig og dine,

Anonym sagde ...

Dejligt du er tilbage! Jeg har næsten dagligt tjekket din blog med længsel.
//Line

Vestjyden sagde ...

Ha ha, rart at se jeg ikke er den eneste der bruger "to do" lister; Har dem både på papir og i hovedet....

pia sagde ...

Dejligt at du er tilbage på bloggen - nyder at læse om jeres jord nære tilværelse - det er jo det det hele handler om. At være sammen, når tid er, pludselig er børnene store �� og kan selv �� kan sagtens tåle det du skriver og kan man ikke det - kan man jo bare lade være med at læse din blog.

Anonym sagde ...

UHHH, hvor er det godt,at ha dig tilbage.
mvh."Fruen"