søndag den 18. oktober 2015

SÅDAN EN HEL UGE 42

Så er det sidste dag i denne uge - uge 42, efterårets ferieuge for langt de fleste.
En ugestid, der for mig har været lige så fuld af alting som næsten alle vore uger er det!
Blandet af alt det der gør godt, gør glad og dét der af og til er lidt tungt....


Jeg har i uge 42 - blandt så meget andet - også;


Fået godt brød og fantastiske kager,
Handlet til en hel uges mad for mange, rigtig mange mennesker
Lavet krydret chai-latte til mig selv – helt alene og med stor nydelse, i det sovende hus tidlig, tidlig morgen!
Været på arbejde de sædvanlige timer - med glæde!
Holdt fri de sædvanlige dage - med glæde!
Modtaget brænde - og beundret mands hårde arbejde med at få det stablet i brændeskuret
Spist dejlig makrel i tomat, hjemmelavet hummus og kyskager med lakrids
Har været i biografen med tre dejligheder og den eneste ene og nydt inside out
Snakket i timevis med masser af folk i Herligheden
Spillet kort og brætspil
– og nydt at se på når de andre spillede
Hygget med at spille og med at lege på I-pad’en
Gået lidt korte ture
Jagtet unghanerne ind i hønsegården – i regnvejr..gggrrrrh
Vasket tøj i bunkevis
Taget lange varme bade
Fået strikket kilometervis af garn
Leget med lego
Syet en knap i
Læst gamle ugeblade
lyttet til skøn musik - både i radio, på telefonen og i virkeligheden....
Tænkt på og grædt for en familie der har mistet...
Strikket en lille græskarhue 
Ryddet op i alskens papirbunker - og blev ikke færdig!Sunget julesange med grin og pjat
Spis ris a la mande med kirsebær sovs
Fået stææærk chilli con carne, spinattærte og
skønherlige friske frikadeller og kydderede kyllingelår
Sendt tre vigtige mails af sted, til kvinder jeg skal uddanne
Fået og givet utallige kram 
Sunget fødselsdags sang for den voksne søn
Set på gamle fotos og grædt lidt over tiden der er gået
Spist syltede rødbeder på skøøøn leverpostej
Hæklet i stort og småt – tæpper og julepynt
Skrevet breve – og sendt dem
Bagt rugbrød
Givet gaver der var ønsket
Nydt en tur ud i det smukke vejr Tjekket facebook
Været sammen med alle vores børn, svigerbørn og børnebørn
Fået våde kys af børnebørn
Klappet det 3. barnebarn - der er på vej
Har givet nakkemassage – og fået ditto
På en og samme dag spist morgenmad i Kvosted, frokost i Kbh. og aftensmad i Århus
Blevet dybt rørt over, at vores børn kan være hinandens boldværk og nære fortrolige
Grædt over det der var
- og som ikke ser ud til at komme tilbage!
Sovet trygt og godt, men også af og til tungt og drømmeløst
Husket epilepsi-medicin til sønnen – hver dag!
Hakket mandler, skrællet kartofler og pisket flødeskum
kogt vand til god the
Lagt rent sengelinned på dyner, puder og sengene til alle de overnattende yndlingsmennesker
Snakket med en veninde, der trængte til et godt råd
Modtaget invitation til fest hos særligt skønne mennesker
Fået bud om en fredag i selskab med en kær veninde......


Efterår – dig elsker jeg.... også!

1 kommentar:

Hanne sagde ...

Dejligt at høre fra dig igen.