mandag den 6. januar 2020

Strik i 2019




Hvem der bare kunne lave så flot, spændende og læseværdig års-kavalkade af strikkeriet, som Merete hos Monstermønster.
Tjek lige hendes kavalkade, hvis du ikke har se den før...
- og tjek gerne de foregående år også, for de er lige så herlige!


Men jeg må, som sidste år, nøjes med mindre her hos mig - hvad angår
teknikker til diagrammer og søjler, farvehjul og diverse! Og samlet mængde i strik!

Færdigt strik - forstås! 
Tror ærlig talt at jeg ville gå ind som en sikker vinder, hvis vi talte UFO'er med....



Antal 

 - ialt har jeg i 2019 strikket 23 ting - 26 ting hvis strikdukkerne tæller hver for sig! 
Det gir' jo nærmest to ting om måneden - dét er et godt snit - for mig der er en langsom strikker...meget langsom strikker!




Emnefordeling 

- jeg har strikket flest småting...ikke at de ikke er at regne - dukkestrik var fx tidskrævende - og dejligt! Men de store ting i år var min egen cardigan Delft og børnebørnenes striktrøjer. 
Det blev til;

6 trøjer/sweatre
3 par færdige sokker
1 sjal
2 køkkenklude 
2 køkkenhåndklæder
1 babyromber
2 par blebuxer
2 par fingerløse handsker
1 dukkehusdukke
1 sovebamse
4 dukker
1 par filtede hjemmesko


Farve

- tjaaa, der har da været flere farver i spil end tidligere.
Delft cardiganen er nok det tydeligst - men også alle farverne brugt i de 4 strikkede dukker og det ene sovedyr, har givet brug af flere farver end tidligere.
Og så hjælper sokkestrik i flerfarve-strik også på kulør-forbruget!

Faktisk er det kun de fingerløse vanter, babyromberen og det ene køkkenhåndklæde der har de to keeeeedelige farver grå og sort i sig!
Ellers er der masser af rødt, petrol, grønt og lyserødt...blandet med blåt og mix allevegne!





Modtagere

Jeg strikker mest til familien. Dvs.  til børnene og børnebørnene - og en enkelt veninde! 
Men så er der jo gave-strik, der også bliver til folk uden for mine allernærmeste. 
Men se lige...jeg har strikket til mig selv hele 5 gange! Wow... 

børnebørn 10
mig selv 5
hjemmet 5
børn/svigerbørn 3
gaver 3




Winnerstrik 2019

Årh, men jeg kan lide alt det jeg laver!!!

Delft cardigan'en kunne godt tage første pladsen for winner strik - men jeg ved ikke rigtig, om det er den bedste trøje jeg har lavet!
Men ...det kunne også være Esters Dahlia - til hende og en mini til dukken - dét var sådan en succes at jeg bare blev mega-glad og stolt over at den blev god...og brugt!

Eller det kunne være åbenbaringen i forhold til strømpestrik - dels at lave bondehæl
( aka after thought heel!!!) og dels at forstå (!) at flerfarvestrik/fair isle OGSÅ behager mig, og fremskynder processen en hel del, når jeg skal strikke sokker og strømper! 


Fodnote til mig selv;
Jeg ER virkelig en late bloomer når det kommer til at opdage hvad det er, der gør mig godt! Hvor det er jeg får styrke, glæde og nydelse!





Frydefuldt strikkeprojekt 2019

Dukkerne ...ej, men de var sådan en fornøjelse og hyggelige at lave. De må være årets bedste strikkeprojekt!
Generelt så laver jeg jo nærmest ALDRIG ting jeg ikke finder behag i at lave.
Jeg har brug for og lyst til at hygge mig med at strikke - ikke sidde og lide mens jeg skal slappe af og fordybe mig!





Pinligste strik 2019

Det er noget der er så slemt at det ikke engang er med på listen over færdigt strik! 
Et par filtede hjemmesko til 5. ældste barn - han kunne ikke engang få sin fod ned i dem!! 
Det er mig ubegribeligt, at jeg efter 18 år med disse filtede hjemmesko i h o b e t a l , så kan lave et par der bare var ...kassable!!! Og jeg har ikke engang ydet den unge fodfrysende mand et par nye! Pinligt!

Dét var strikkeriet i 2019.
Så er der rent bord til strik nu, i 2020.
Masser af planer for strik, mange igangværende projekter der kunne trænge til en kærlig hånd...men sådan er det, sådan har det altid været ...og hvorfor lave om på noget der fungerer godt...eller??!



Ingen kommentarer: