søndag den 22. marts 2020

Gammel sag...nu med nye ærmekanter!

Tænk...jeg har ikke opdateret denne her striktrøje...en ellers smuk Ella til Gudrun.

I lyseblåt 100% uldgarn af yndlings-slagsen;


Highland Wool - Hjerte Fine fra Hjertegarn.
Løbelængden er 225 m/50 gram. (- men garnet sælges i 40 grams nøgler!)


Den lyseblå sag er ellers strikket færdig efteråret '18!
Ella modellen er fra Lene Holme Samsøe og findes i bogen Egostrik....
Der er det smukke bladmønster på bærestykket - lige som Bella-mønsteret!

Gudrun er bare aldrig kommet igang med at bruge denne bluse?!
farven har hun valgt - ja, også modellen...så jeg har undret mig over at hun ikke har brugt den....indtil for et par måneder siden hvor vi snakkede om det, og barnet berettede at hun ikke rigtig kunne  ha' den måde ærmet sluttede tæt tæt til ved håndledet!

Det er der da heldigvis råd for - så forleden fik jeg endelig lagt denne bluse øverst i kurven af sager at tage hånd om!
klip klip klip...af med aflukningskanterne ved håndleddene, maskerne op på pind 4...strik godt 6 cm glat, tage ind to gange yderligere - så der er endnu færre masker til afslutningen MEN så blev aflukningen en I-cord i stedet for den fine drejede rib jeg ellers havde brugt! 




Dermed er ærmernes kanter præcis som Gudrun kan lide dem...og nu håber jeg at se hende i denne dejlige bluse af og til!
Noget af det allerbedste ved at kreerer tøj selv er jo netop at vi kan ændre, tilpasse og få detaljerne helt som vi bedst kan lide dem! Herligt....
( den lyseblå/babyblå farve er som det nederste foto!)





Ingen kommentarer: