Hverdags-mirakler....

Mirakler sker hver dag - hvis bare man ved, hvor man skal lede efter dem!

Lys over land.....

Ja, så gik man lige her og troede at vi var så kloge at spare en masse energi ved at have udskiftet alle el-pærer til el-SPARE-pærer… og at jeg nok skal ha justeret mine briller!
Men måske er det alene fordi vi har være for heftige med de der spare-pærer at jeg ser dobbelt op og hele tiden synes der er grus i mine øjne..!! I magasinet ”NATURLI SUND” fandt ældste datter en artikel om at det simpelthen kan skyldes at der er for mange spare-pærer i brug – eller rettere for lidt glødepærerlys – i et rum. I en sparepærer er der 8-9 farver i lyset mens der i en klassisk glødepærer er 1200 forskellige farver. Derfor bliver øjet forvirret over, hvor resten af farverne er, når man bruger el-sparepærer. Og man bliver træt og ukoncentreret – ja, nogle bliver endda vinterdeprimeret fordi kroppen mangler farverne fra glødelamperne da disse minder mere om naturligt dagslys end el-sparepærerne! Men der er råd for det – for hvis blot man bevist kombinerer både glødepærer-lys og sparepærerlys med hinanden så skulle det kunne gå an – omkring 20-25 % glødelampelys i vores blikfang lysner el-sparepærerlyset på en tilfredsstillende måde.
Jeg er klar til kampen med min elskelige men også meget ihærdige el-sparepærer-mand – for jeg ER træt og bliver let ukoncentreret når jeg sidder ved mit arbejdsbord eller laver håndarbejde i el-sparepærernes farveløse lys!! Så jeg lister én enkelt almindelig glødepærer med ind på mit kontor i morgen… og så én i den der standerlampe, hvor jeg sidder med mit håndarbejde!
Mon ikke jeg kan komme til det, uden de helt store sværdslag?? Ham min hjertenskær er ikke til fals for sådanne ”populære” artikler –meeen den der med naturligt lys og hans egen mere vinter-trælse-humør som han helt klart selv mener skyldes den mindre mængde dagslys i mellem vintersolhverv og Sct.Hans…

For andre tvivlere er her et par links:
www.indeklimaportalen.dk/indeklima/lys.aspx
http://www.lyssyn.dk/

Glædelig overraskelse

Åhhh, dét var da med glæde at jeg sådan fik åbnet for min blog - og så, at der ER kommentarer til mig - 1000 tak til Vivian og Susanne for deres søde hilsner - herligt!

Og så vil jeg da nok lige til at gøre mig mere umage og få lavet indlæg hertil lidt oftere - for jeg

H A D E R jo selv at besøge en blog dag efter dag, for bare at se, at den er inaktiv i ugevis,

og så kan det da ikke nytte, at jeg selv er en slenderian og ikke får lagt indlæg på min egen blog - vel?! NU er "hader" måske et vel stort ord at bruge om en ellers fornøjelig ting som at surfe rundt mellem spændende og sjove, gode og inspirerende blogs - men det ER ikke spor opmuntrende at klikke ind på en blog der er halv-død.... og ja, det kan jeg så ikke lide!! Så jeg må oppe mig, må jeg da!

Så fra nu af må dette område blive en - næsten - daglig opgave....

Bare der var nogen der ville....

skrive en enkelt lille bitte kommentar her på min hverdags blog... sådan en kærlig hilsen af en slags! men helt ærligt; det ville jo kræve at jeg fik lært at sende min "blog-adresse" med ud når jeg selv er på rundfart og lægger kommentarer hist og pist i de blogs jeg selv besøger!! Og dertil er jeg endnu ikke nået - ja, sådna må det nødvendigvis være når man er ic-debil i så høj grad at jeg ikek engang ved om det er en http-adresse eller en af de flere andre muligheder jeg kan skirve på ved mine skirverier rundt i blog-landet!! end sige kan finde ud af - huske? - hvordan søren det nu er jeg får lagt fotos med herinde!!
Åh, jamen spørgsmålet er vel så nærmest OM jeg overhovedte egner mig som blogger???

Go' morn' HVERDAG

SÅ blev det da endelig hverdag igen… hm, den 2. januar 2008 – vi ku' nu nok egentlig godt ha' brugt bare én fridag mere, ovenpå al festivitasen, før der var skoletasker at pakke og klokkestrenge at hænge i, men med rigtig god planlægning, toptunet logistik med ufravigelig sengetid, gedigen mad og drikke og en masse hverdagsglæde så går det at skulle ind i den daglige rytme igen.

Så nu er klokken bare 06.15 og de der skal af sted er klar, madpakkerne er smurt og morgenmaden er i gang med at finde plads i de små maver…so here they comes til hhv. 8., 6. og 5. klasses barnet!
Om et kvarter vækker jeg den sødt slumrende farmand og ham på 6 år, der begge er svære at få op og i gang - og som skal af sted hver for sig – uh, at de to ikke længere skal følges i tykt og tyndt er nok dét der giver de største dønninger herhjemme, for FAR hitter altid hos Lauritz…
A L T I D !!