Jubiii - en nat uden vasketøj....

Der er meget få ting der kan få mig til at tænke at det er drøjt at have mange børn - og sygdom generelt er faktisk ikke én af dem.

Men når vi ligger med sk***- og bræk-syge på rad og række, når den eneste af os alle der kan stå oprejst uden at kaste op må haste af sted til nærmeste supermarked og købe 6 nye spande/fade for at vi alle kan få vores egen brækspand at ligge med hovedet nede i, når der hver eneste nat gennem én uge er MINDST to der kaster op - og den ene altid i familiesengen! - og når jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig sover eller er vågen - for drømmer dét gør jeg tydeligvis ikke - dertil er den varme, klæbrige, syrlige masse ned af min hals og min nattrøje FOR virkelig, SÅ er det, at jeg overvejer, om jeg egentlig ikke synes det er en smule drøjt at være mange i familien!!!!!!!!!

Jeg undskylder det mindre delikate indlæg overfor de af jer derude, der muligvis lige har rejst sig fra et veldækket lystigt søndags-morgenbord - med blødkogte æg og rundstykker, hvilket minder mig om, at dén slags føde slet, slet ikke kan komme på tale her hos os i disse dage.

Men lidt godt er der dog...!

Vi har i nat haft den første nat der ikke har budt på opkastninger og deslige, som ellers har givet os tonsvis af opskyllet vasketøj og diverse fremdrivninger af utallige rene håndklæder og rent sengelinned - og af og til rene dyner eller puder.....

Så jeg vil - helt forsigtigt og med krydsede fingre - begive mig mod køkkenet og den stak af nybagte boller - og glutenfrie ditto - som det trods alt lykkedes os at få bagt i går aftes, og så se om det er muligt at sætte tænderne i sådan én og måske endda vove mig ud i at få en anelse af "den Lurpakkede" på! Og går dét godt, så kunne en lille, bitte, skive fuldfed ost måske også komme på tale... sammen med en god kop te...... det skal forsøges! Fortsættelse følger.....