Pinsen bragte varme, sol og sommerlige, frydefulde dage og aftener til os alle.
Det er slet IKKE sært som der går forår i os alle, når først luften fyldes med sol og varme....
Siden vi byggede om og til på vores gamle, gamle hus for godt 4 år siden har haven nærmest været vores sorteste samvittighed... den have der var, blev både hakket og flået, væltet og maltrakteret på det groveset i hele det år hvor der blev kørt hul i hækkken med store maskiner, slæbt sten og brædder hen ad stierne og over græsset - ja, al den tid vi selv gik og byggede.... (okay, vi og vi - det må jo retfærdigvis siges at være ham min udkårne der gik og byggede - men min deltagelse var jo så at passe alle vores børn og babyen OG sørger for alt det huslige og alle aftaler samt logistikken i selve byggeriet, frokost til hjælperne osv. - så vi VAR altså sammen om at bygge; for uden det ene heller ikke det andet, vel?!), så NU begynder vi atter så småt at være igang med at have prydhave og urtebede og... og ... og....
Men som altid hos os så skal det være billigt og uden omkostninger af økonomisk art - så mine nye, små højbedskasser skulle naturligvis være af "genbrugstræ" og hvad der nu lige var at tage af på værkstedet!!! og så små som vist kun jeg kan se en ide i at de er!!!!
OG det blev de så - og glad er jeg, for snart titter radiserne, krølsalaten, hovedsalaten, ruccolaen, persillen, kornblomsterne, engblandingen, de stolte kavalerer, valmuerne og solsikkerne op gennem den gode jord - hentet af naboen i en gammel gummiged og læsset af her hos os - for et stykkke hjemmebagt kage! - hestemøget der er blandet i, er hentet på trillebøren hos vores heste-nabo og frøene jeg har sået er købt billigt i nærmeste supermarked og uden fidelihut som fx opløseligt bånd der gør at frøene ligger ensartede gennem en hel række osv.
Her hos os er der hverken fiberdug, fint fremstillede små træpinde med mulighed for at påføre emne i rækkerne, intet smart fugtgivende vandingsanlæg, blomster eller frø af herkomst der næsten er ulastelig eller lign.
HER ER KUN EN HELT GEMEN KØKKENHAVE
Vi er til det billige. Det gør-det-selv og helt nede på jorden-agtige. Vi hylder muligheden og ideen i at kunne klare os med "de forhåndenværende søms-princip". (og det er IKKE fordi jeg er god til dét sådan fra naturens side af... men jeg øver mig igen og igen, og når det er svært og jeg føler mig underlegen eller set lidt skævt til, så minder jeg mig selv om - igen og igen - at det ikke er mindre værd bare fordi det ikke er salaten med det gode navn, købt fint og flot på planteskolen eller hos diverse net-kendiser - og min salat er god - fordi den er billig, sund og lige fra egen avl - om jeg så er en fattigrøv eller ej!)
Jo billigere vi kan klare tingene jo mindre behøver vi at tjene og jo mindre behøver vi at arbejde og dermed være væk fra hinanden og vores hjem ..... og dét ka' vi li´....
Så dermed er der jo også tid til at luge ukrudt - måske - hvis ikke vi finder på andet at tage os til - eller hvis vi ligefrem nyder at gå der og hakke i det - for vores jord - både den nye i mine trækasser og den gamle i de etablerede bede ER fuld af senegræsser, af ukrudt og rølliker og det der er værre... men det er JORD og det er forudsætningen for, at vi hele sommeren kan hente vores egen salat, purløg og radiser - dét der gør, at vi kan plukke uanede mængder smukke have- og engblomster. Nydelse... glæde og nærvær. Det er smart! Og rart... se nu bare de tre herunder der fandt et tæppe og hinanden og satte sig under gynge/klatrestativet, i den lune aftenbrise igår aftes ...
2 kommentarer:
Tillykke med højbedene, intet er dejligere. Skønne unger der hygger sig sammen om med hinanden.
Der er nu også noget helt særligt over en have man selv har banket sammen, svedt og ærgret sig over, og nu kan nyde.... Vores have var en pindemadshave da vi overtog huset, rene linier og heeelt uudholdelig - for vi kan altså ikke holde linien ;o)
Således høster vi for 3 år rucola mellem fliserne. Og ungerne synes det er skideskægt at grave kartofler op: se hvad der gror under jorden?! En have er det fedeste åbne rum i et hus!
kh Linda
Send en kommentar