Regelret sjuskedorte...

Uh – jeg må til at komme med en indrømmelse;… det er om det der smukke farverige og helt igennem fantastiske tørklæde fra filcolana.; "Blomster og haler" – uh ha altså, det er én af de piiinlige denne her – nå, men i en kommentar til MIG OG MIN TASKE fik Helle spurgt ind til mit tørklæde – som jeg jo flere gange har udbredt mig om hvor hyggeligt det var at lave og hvor jeg glædede mig til monteringen – og til at få det på til en væsentlig aften, hvor jeg ville være på valg til en generalforsamling…. Suuuuuk! Og siden da har der været heeelt stille omkring dette tørklæde…og nu skal det så frem;

Jo altså - det gik fint og flot med at monterer et par af banerne i den lange retning… og jeg nød at pusle med farverne og få dem sat fint sammen… og det så rigtig godt og lovende ud – gjorde det! Flot og særdeles farverigt – lige som jeg gerne ville ha’ det!
Og de der endestykker med lange haler, som jeg valgte at lade slutte sådan som jeg synes, at kunne se de gør på Liselottes ; i en hæklet cirkel frem for en hel blomst, de var lige som jeg kan lide dem og alt var godt og mine forventninger blev højere og højere efterhånden som alle mine ønsker så ud til at blive indfriet!

Men – for der kom jo et men – et KÆMPESTORT men!!!!!
For da jeg rettelig ville ligge de 7-8 baner sammen - lidt forskudt og lige til at føje dem til hinanden, måtte jeg sande, at her var det, at min utilregnelige side står i fuldt flor… for det lod sig jo ikke gøre, når man er sådan en sjuskedorte og ikke helt hækler efter opskriftens anvisninger men bare tager længen på halerne og rektanglerne for at være sådan nogenlunde ensartede. Jamen, hvor vigtigt kan dét da også lige være, hva’????

TEMMELIG VIGTIGT, skulle jeg hilse og sige!!!

Æv æv æv … de lange baner kunne ganske enkelt ikke kobles sammen, fordi der ikke var ”plads” til de forskudte rektangler mellem de noget uens haler jeg har lavet… ej, hvor var jeg ved at græde – men, men, men jeg er jo ikke så tungsindig – det kan man bare ikke være når man samtidig har travlt med at nyde livet i fulde drag – så efter lidt pinlig tavshed hin aprildag, brød jeg da ud i krampelatter over mit eget sjuskeri… så, på’en igen fru Vestergaard…

Så ja, altså jeg har startet et nyt sæt op – med total gennemgribende og kontrolleret måltagning ved HVER eneste hale… OG så er det jo, at det går lidt i stå for mig – jeg ER bare ikke god til at være så regelret OG kreativ på een og smame tid!

Jeg har det som oftest bedst med de lidt roede og lettere flydende grænser og mål… og det skyldes måske at store dele af resten af min hverdag er ret så systematisk og temmelig forudsigelig på mange punkter! sådan har det for det mest været her hos os - både da vi kun var os to, var unge og studerende og uden de halt afgørende forpligtigelser - og sådan MÅ det være, NU - når vi er mange der lever sammen og når alle gerne skal have plads og metal ro på den indre skærm – og det profiterer vores autistiske søn ¨å en hel del af! At hans liv kom til at forgår i en familie der i forvejen er ret så skematisk og som altid og til hver en tid har holdt fast i udvalgte rutiner og rytmer i dagliglivet… dét gør ham godt!!
(fortsættes….)