fredag den 27. juni 2008

Uhmmmm... madpakkefri!

Vi ælsker madpakker her hos os - de laves og bliver spist (for langt størsteparten!!) med både indhold, overvejelse og ihærdighed.
Det er MIG der laver alle husets madpakker - det er langt fra fancy ciabatta-bolle-burger-kindermilksesnitte-thai-inspireret-hygge-teenage-imødekommeheds indhold der er at finde i de 6-8 forskellige madpakker jeg hver dag skal levere!
Overhovedet ikke....





Hos os er det almindelig mad, groft og med en tvist af hygge i form af et lille glas/en dåse med mandler, saltede græskarkerner, figenbidder, vindruer, blommer, en gang æble-gulerods riv med citrondryp henover, en overskåren kiwi med tilhørende te-ske, et par mini-riskiks eller en bid af den hjemmebagte brownie. Og så er der ellers dømt rugbrødsmadder, amar'madder eller i ny og næ en grov hjemmebagt bolle med ganske ordinær pålæg.

Her hos os er spegepølse i høj kurs.
Det kan være Hanegals oksespegepølse, en alm. tør salami af "farmer" typen, naboens hjemmerøget fårepølse - eller Stoholm Slagterens ditto - og så er det een eller to der kan lide tynde skiver hamburgryg og alle er vant til at få leverpostej - eller gårsdagens middagsrester på/i deres madpakke.
Vi bruger sjældent æg i madpakker - vist nok mest fordi hende køkkenchefen der står for madpakkerne ikke selv har de bedste minder om æggedunstende madpakker!!
Ost forekommer derimod ofte - som regel i hele blokke eller knap så ofte, indeni en bolle med skinke og salat.



Vores børn har altid været vant til at have madpakker med i skole - og da ældstebarnet kom på gymnasiet, fandt jeg ud af hvor meget omsorg der egentlig ligger i sådan en madpakke.
Vores datter var jo helt vant til at ha' en god gedien madpakke med hjemmefra - pakket ordentligt ind og smurt med hensyn til hvem den nu var til - og ofte med en særlig hyggelig hilsen i form af enten en fin serviet, en lille seddel med "kys fra mor" eller bare "Husk!" (og så vidste MODTAGEREN hvad det var der skulle huske) - evt. finder de en karamel, en enkelt lillebitte blok chokolade eller for de ældstes vedkommende bare et bette stykke V6-tyggegummie til at tage den værste hvidløgsånde efter middagspausen!

Det er hverken dyrt eller fancy og smart - meeen hold da helt op hvor blev hun misundt af sine klassekammerater!!
Der var gennem de 3 år både forespørgsel om jeg kunne leverer til halvdelen af klassen og om man kunne komme på kost herhjemme!
De var undrende over, at hun have forældre der gad at smøre madpakker til hende - undrende over, at hun tog det som en selvfølge, at forældre da kærede sig om deres halvvoksne børns daglige indtag af mad.... og så gik de ellers op i kantinen og købte både dyr og som oftes underlødig mad!
JEG undredes over, at der ikke var/er flere forældre der bruger den tid det tager at sørge for ders barns enegi og krudt til en dag væk fra dem.....?
Der er sørme SÅ meget andet forældre i dag bruger tid på at gøre "rigtigt" og ordentligt... men hvad med deres børns madpakker???



Nå, men trods al den overstående idyl her hos os, så er jeg da fuldstændig VILD af glæde over at se frem til 6 ugers afholdenhed fra madpakkesmørring!!! Jubiiiiii.... VI HAR FERIE!!!!

6 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Tænker, at jeg egentlig godt lige kunne bruge en af dine madpakker til morgenmad. Jeg blev helt sulten.

Nå, men du har ferie nu, så jeg ønsker dig og dine den skønneste tid sammen - 6 uger. Det samme her.

Kærlig hilsen
Jeannette Mariae

Jette H sagde ...

Sådan... her i huset,(det var dog faderen der smurte) har der også altid varet madpakke med ... også i gym., til stor misundelse fra kammerater, og nu senest, efter at være flyttet hjemmefra, laver yngste også mad til at tage med på UNI, det sparer også på budgettet. :)

garnnyderen sagde ...

Jeg er helt enig med dig. Madpakker skal der til. Her i huset har vi nu "opdraget" ungerne til selv at lave dem fra de startede i skole. Den lille på 9 kan tage lang tid om at lave sin. Der skal lige pakkes lidt ned i sølvpapir. Et lille stykke melon...en kiks...lidt bønnespirer.
Den store på 12 synes ikke det altid er så spændende, og madderne er ikke altid så flotte som lillesøsters.
De laver dem om morgenen, hvor vi alligevel sidder sammen og får morgenmad.

mortil9 sagde ...

Tak for jeres kommentarer alle 3

Kære Jeanette Mariae - tak - og i lige måde til dig og dine.

Nemlig - lige præcis, der er MANGE gode grunde, Jette H.

Og jow, Garnnyder, det ER en god ide at de kan selv - med mangt og meget - ja, vist alt andet er jeg helt tilpas med at de selv gør det hele - meeeen lige dét her, kræver, synes jeg, at der er lidt justics med hvad der skal bruges af hvem og hvornår...og at der altid skal være nok til alle. Men de ældste der alle tre har cøliaki skal jo altid og til tid og evighed selv have meget af deres mad med til både hverdag og fest -og de kan selv det hele.... Omvendt så smøre jeg ikke bare til et par stykkker og så må de øvirge selv stå og fedte med det... så er det langt mere rationelt at een smøre alle!! Og jeg kan lide at ha' den tjans - så har andre herhjemme andre opgaver at løse!
;0) (schyyy... sig det ikke til nogen, men jeg HADER at gøre toilettet og badet rent, og det har vi ret meget af herhjemme med 11 personer om ét badeværelse, og dét er der altid andre der må tage sig af!!!)
Kh Susanne

Anne sagde ...

Dejligt indlæg, Susanne, og bortset fra at jeg ikke ved en pind om glutenfri, så kunne vi nemt afløse hinanden med det smøreri, for det ser ud som om der er det samme i pakkerne hos jer og os, god gedigen kost til hjerne og krop :-)

mortil9 sagde ...

Kære Anne - kan dét nu passe? At du med din baggrund ikke ved noget om cøliaki-mad? Skidt - du ville helt sikkert med lethed lave dejlige sager som kunne være naturligt fri for gluten - jeg mæsker mig ofte i dine billeder af lækkerier far dit køkkenbord! Mest af alt handler den glutenfire del nemlig om tålmodighed (ikke lige MIn stærkeste side!) og kreativ tankegang - og så naturligvis indsigt! Så bliver også dét en vane... og madpakkerne er endnu mere vigtig for vores piger med cøliaki end før de blev diagnosticeret, for nu kan de jo ikke engang købe en fiberbolle og stille sulten med... kh susanne