søndag den 29. juni 2008

Andre madpakker


Hovsa - en af dem herhjemme gjorde mig opmærksom på, at jeg nu nok ikke helt slipper for madpakker hen over sommeren! Der er jo vores årlige familieture i sommerens løb, hvor vi altid skal ha' mad med til os alle - og så snakker vi godt nok om madpakker i supersværvægtsklassen!!!!





Det er ikke gjort med sådan 5-8 små sølle kasser med mad i, når vi alle skal ud af huset en hel dag - næh hæ, her snakker vi om BADEKAR med mad, utallige køletasker proppet helt fulde, picnickurve og lign. størrelser på madcontainere!!!






Disse fotos er fra sidste års tur til LEGOLAND.... og når det hele er fyldt godt op, har vi mad med til 11 personer til mellemmåltider, frokost OG aftensmad. Det fylder, gør det....


Og kræver lidt forberedelse, men nu bliver det jo heller ikke specielt lettere af, at vi så er nødt til at have BÅDE glutenfrit og almindeligt mad med - men det er nu helt sikkert sundt for både pengepung og ernæringen, at vi selv skal lave det hele og at der er så lidt præ- og halvfabrikeret! Og at vi ikke bare kan købe løs af alverdens junkfood, fastfood, is og slik mv.

Dét tænker vi over og holder os selv fast på, når vi bager pølsehorn der koster mere end 7-8 gange så meget som de almindelige eller købehorn, når den dyre glutenfrie pasta til salaten skal koges nøjagtigt den foreskrevne tid for ikke at blive til ren beton, og når de glutenfrie hjemmebagte sandwichboller ikke kan lægges sammen hjemmefra, fordi de så vil smuldre vådt og klistret sammen.....

Og så købte vi for første gang en stak kæmpe lyserøde sukkerklistrede Candyfloss (som er glutenfrie - heldigt nok!!) og den obligatoriske eftermiddags-is til hver (hvis der eren glutenfri!) .... og NØD dét!


Lille Dagmar med sin allerførste Candyfloss - og hun ser vist ud til at have fået NOK!



- og sådan her ser det ud når vi "spiser ude" til aftensmaden...






2 kommentarer:

Anne sagde ...

I hjælpes forhåbentlig, når nu alle har fri og kan tage ansvaret for et område af pakkeriet!

Vi elsker også at ha' vores eget mad med på tur, og jeg planlægger, smører og pakker med glæde, for det er så meget bedre, end det, der kan købes rundt omkring.

Måske skulle vi mødes engang og udveksle madkurv :-)

hjemmemortil9 sagde ...

Kære Anne
Dét kunne være dejligt - at mødes og udveksle madkurve og hygge lidt... måske en dag? Kh Susanne