søndag den 12. oktober 2008

Natteravne

I nat havde vi begge tørnen med at køre for de ældste - og venner - så de kunne komme sikkert - og gratis! - hjem fra fester rundt i byerne.

Vi deler som oftest den slags nætter mellem os - min eneste ene og jeg.
Nu hvor der ikke lige er et nat-ammebarn at tage hensyn til længere, så vil jeg naturligvis også gerne køre for de unge i nattens mulm og mørke.
Det er hyggeligt og en god måde at få lov at finde ud af hvad, hvem og hvordan det går for dem alle, når de bevæger sig ude i samfundet ved nattetide!
Som chauffør kan man få lov at være med på en lytter, når de er flere der skal køres hjem - og er det bare en af dem man skal køre med, så kan man være heldig at få en god og uforstyrret og ret så fortrolig snak dér i mørket, i bilen.....

Når man bor langt ude på landet er det ofte også nødvendigt, at vi vil kører - og vi besluttede, for mange år siden, da vi valgte at rykke ud i den friske landluft med vores dengang tre børn, at det aldrig måtte blive en pinsel, at vi ville se det som en kærkommen mulighed for at være dér hvor mange forældre ellers ikke har så meget at gøre, at vi ikke ville sukke eller klage når de kom og bad om kørsel til dette og hint.
Det har for os, i årenes løb, været en dejlig extra mulighed for at få uforstyrret tid med dem hver især. Tid til både at øve tabeller, til at snakke om dagen og kammeraterne, og hvad der ellers rør sig i børns hjerter og hjerner. Vi har syntes, det var en god mulighed for at se de andres forældre, i deres eget hjem, når vi bragte en af dem ud til sove-sammen-aften eller bare en play-date hjemme hos en fra klassen. Man får en god fornemmelse af hvad det er for et hjem, hvilken atmosfære der er på stedet, hvordan familien snakker sammen og til hinanden, når man står der i køkkendøren og skal aflevere barn. Det virker ikke så mærkværdigt at mor eller far kommer med ind og lige slår et ord af med legekammeraternes forældre, når man nu kommer et stykke vej fra og skal afhentes igen på samme vis.
Så som vi besluttede det dengang, for mere end 18 år siden, da vi flyttede fra byen og på landet, så har det været - og er - en mulighed og god opgave frem for et tungt åg...

Sidenhen kom så lidt efter lidt de der nattekørsler. Og selv når de ældste efterhånden fik kørekort, og en enkelt endda også egen bil, så tilbyder vi at hente dem. Og det har vi gjort frem til nu - og jeg satser inderligt på, at vi fortsat forstår at gøre det, når de yngste kommer i gå-til-fest-alderen også!
Vi deler natten imellem os - for Per er så klart frisk og vågen først på natten - og jeg glimre jo ved at være utrolig frisk og vågen når vi når klokken 03.30 - så jeg fik æren af en tur kl. 05.15 i morges. Jeg nød det - både turen derind alene og turen hjem igen med de ældste og kæreste.

Inden de unge ringede og bad om at blive hentet, havde jeg allerede været i bad og havde haft lidt af min store nydelse; stille morgentimer før verden vågner og stiller krav!!
Og min stille-ikke-krævende morgentid bruges KUN på personlige sysler - i dag blev det til strikketøj - NYT strikketøj!
Jeg har nemlig bestilt et par ting (læs: 10!!) hos Pomp de Lux ved et homeparty (der findes jo heldigvis andet end Tubberweare der kan forhandles ved homeparties!!) med lækkert og absolut ikke dyrt børnetøj.
Og jeg har IKKE fortrudt, men har dog alligevel fået lidt moderlige skrubler - og med det rette strikketøj vil jeg kunne råde bod på mine skrubler! Der er nemlig bestilt et par rigtig dukkebarns nederdele til de to småpiger - og i LILLA eller plum som firmaet kalder fareven.


(ked af de små billeder, men jeg kan ikke finde ud af at låne dem i en større størrelse på hjemmesiden! Når mine
egne køb er i hus vil jeg fikse et par fotos af mine små piger i dem!)



Blommefarvede er de så ... og da der er flæser og sving og masser af tyl i de to forskellige nederdele, fik jeg tanken, at en top i kradsbørstige, syrlige og lidt vilde farver, til at sætte kulør på, så det hele blev lidt mindre søøødt og nuttet, ku' være en god løsning! I hvert tilfælde til de dage, hvor mor her bare har fået tyl og skørter nok...

Så tidligt i morges - eller i nat for de der foretrækker den betegnelse - fandt jeg restekurven frem; min store kurv med alle mulige rester af DUO, Tvinnie og Shetlandsulden - og kiggede på et foto jeg engang fandt - husker ikke hvor? (OBS! Nu har Julia givet mig et vink med hvor det er fra - lige her fra - mettetations - og endda MED opskriften?!) - og med dét som inspiration, så gik jeg i krig med at strikke kradse toppe til at løfte det nuttede op med - og ihhhh, hvor jeg hygger mig med det!

Det tegner da godt for den kommende efterårsferie....



foto lånt © Mettetation 2006-2008




8 kommentarer:

Julia Zahle sagde ...

Det er et billede fra Mettetations - hun har vidst nok oven i købet skrevet opskriften med... *S*

mortil9 sagde ...

Åhh, tak Julia - dejligt at du var vågen. Nu har jeg fået lov af Mette at bringe det - også selv om det blev lidt bagvendt! tak for hjælpen! Herligt!

Julia Zahle sagde ...

Var da så lidt! Og godt se dig tilbage igen.

For mig skal blogning være sjovt og givtigt. Ikke noget med at "nu skal jeg have skrevet - det er også flere dage siden...." - det har jeg droppet og hvis jeg ikke føler jeg har noget at skrive, så lader jeg være.

Jeg synes stdaig det virker som om du har så meget overskud - jeg er en Susanne-Fan.

Mette G. sagde ...

Vi nærmer os slutningen på de der nattekøreture. Vi har også kørt rigtigt, rigtigt meget og gør det gerne. Som dig har jeg nydt både bare at være med på en lytter i bilen, men også de gode samtaler der tit kommer. Jeg kommer da helt til at savne det!

Karen sagde ...

Tak for din hilsen på min blog.
Skøn blog du har....og fedt at du har gang i en masse ting "på trods af" mange børn....
Livet er jo at kunne det man vil ikke????

Jeg har et strikke kit liggende fra Geilsk....må snart se at komme i gang. Blev lige mindet om det, da jeg så du ønskede et nyt "top stykke".

Mange hilsenr
Karen

PS. Også i midjylland....

Astrid sagde ...

Åh, jeg synes, det lyder som en hyggelig tjans at køre taxa for sine børn. Det vil jeg glæde mig til - selv om - nej, tiden skal ikke gå alt for hurtigt! Jeg er også glad for Pomp de Lux, men jeg synes godt nok tit, at deres hjemmeside virker ad h... til, og i øjeblikket er deres leveringstid vist omkring 1½ måned. Det gider jeg ikke... Det kan være, at det er anderledes, når man har været til home party. ;)

mortil9 sagde ...

Åhh Julia - TAK - tror ikke jeg har haft en fan før... det føles uvant men også hyggeligt ;0) og den slags giver jo overskud! Og så kan jeg vel "fan'e" dig tilbage, ikke?

Mette G - underligt at tænke på det får enden engang - om mange mange nætter for vores vedkommende! ;0)

Hej Karen - ja, vi må vist selv præge hver vores liv, under de omstændigheder der nu engang er for os hver især! Og dét kan jeg godt lide!

Astrid; du har helt ret i at deres hjemmeside sucks... heeeelt vildt! Og jeg nægter at tro på det skulle skyldes for stor efterspørgsel...og er lidt bekymret for om det er lige det modsatte - for selv efter bestillinger ved tøjparties er der 6-8 ugers leveringstid - det er for meget! For sådan een som mig betyder det at jeg hellere bruger pengene til at købe gode smukke tekstiler og selv syr, hvis jeg står og skal bruge noget til bestemte anledninger.....men det er vel heller ikke så ringe endda. Så kan deres kollektion jo bare blive til inspiration.... :-D

Gitte sagde ...

Du er blevet tagget og opfordres til på din blog at berette om seks af dine særheder.
Her er reglerne:
Link til din tagger.
Nævn reglerne i din blog.
Fortæl om seks af dine særheder.
Tag seks andre bloggere.
Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.

Du kan se et par eksempler hos Zette http://www.zettes.blogspot.com/ og hos Donald http://dax2.wordpress.com/