mandag den 17. november 2008

Lille kat, lille kat, hvis er du...?

Jamen, ham her, smukke Albert, er da vores nu - eller han er naturligvis sin egen - også - men han bor hos os nu!!! Sammen med sin plejesøster, skønne Bertha, flyttede de hjemmefra og her op til os!

De var længe ventet og alle i det ganske land har kunnet følge med i deres - og en 3. killings - liv og levned gennem de første mange uger gennem Annes blog; Hverken fugl eller fisk....


Vi hentede dem i fredags - og så har de stort set udløst suk og støn og åhhhh og nej se der lige siden. I dag var første gang de skulle være alene hjemme og vi vurderende, at det gik an at lade vores gamle hankat, 11 årige Viggo være barnepige herhjemme! Jeg var ude i 4 timer og alle lå afslappede og roligt da jeg kom hjem igen; de to små sammen og den gamle alene i den anden side af et fint tæppe i stuen. Der var hverken revet gardiner ned eller tisset på gulvene - orv, det e r let når killinger kommer fra gode hjem med masser af hænder til at gøre dem kælne og tillidsfulde - og renlige!

Gudrun er smaskforelsket - og hun er nænsom nok
til at få lov til selv at tumle med Albert.

Familiens øvrige medlemmer er også vilde med de små katte - de store drenge mest når kattekillingerne går berserk og leger vildt om aftenen - op og ned at trapperne og hen under de gulvlange gardiner og tilbage igen - springe frem fra hjørner og lege vildt med garnnøgler og pinde, papir og en tapt clips på et glat trægulv - dét er lige noget for et par legesyge drenge og killinger!
Mette på 18 har fundet sin helt egnen måde at nyde de små mislinger på; hun kidnapper dem!
Op på sin brede seng og putte, nusse med dem og så lade dem blive deroppe hele dagen, hvor de så ligger og slumre og spinder når hun er hos dem....Sådan gjorde hun lørdag over middag og først hen mod spisetid til aften, begyndte vi at lede for alvor i hele vores store hus... på hylder, under sofaen, bag klaveret, under skænken og alle vegne... indtil skønjomfruen bekendtgjorde, at Albert og Berthe da var oppe hos hende, for "de trængte til fred"!!!!!

Vi er ikke helt så kvikke til at tage de skønneste fotos af killingerne - men de kan nydes i fulde drag hos Anne - fx her, og her og her.......




5 kommentarer:

Anne sagde ...

Dejligt at mislingerne er faldet godt til hos jer, ikke at vi ikke havde regnet med det, men det er godt at se og høre!

Tjek lige Alberts lille næse, den bliver mere og mere sort, den var helt lyserød de første mange uger :-)

Skal nok lige maile billederne til jer, mon i har masser af plads i indbakken, eller skal de komme drypvis?

Nys og nus til killingerne og varme hilsner til alle jer andre...

Anonym sagde ...

Gratulerer med kattungene! :) De var sååååå nusselige.

Gode hilsener fra Elisabeth:)

Anonym sagde ...

Åh er de kommet op til jer, hvor dejligt... Oskar elskede billederne hos Anne, selvom han syntes det var synd de havde slået poterne (avav, sagde han når han så deres trædepuder). Han ville rigtigt gerne have een her også, forældrene såmænd også, men jeg er ikke helt villig til at tylle antihistaminer hver dag, så de må nydes på afstand. Tillykke med dem

kh Linda
ps - mor til 10? Er der flere på vej?

hjemmemortil9 sagde ...

Anne; Vi nysser og pusler dem alt det de orker...og jow, vi har vist ok med plads i indbakken... meeen alt er jo relativt, ikk'?! Så drypvis er også helt ok...TAK!!

Elisabeth; Åh tak - der er jo ikke meget man kan få så ømme følelser for som små dyrebørn, vel? og de er ER bare skønne....

Linda; Nej nej, det må være en andne du har set skrive sig som mor til 10... jeg er ikke på vej med en 10'er.....! Vi er stadig kun på de 9!!! ;0)
Og fy fan' - nej ikke om der skal tylles nogen form for antihistaminer for at kune holde husdyr.. men ...hmmmm... hva' er så det med "marsvin"???

Anonym sagde ...

Se, det var faktisk også lidt af et problem.. de fik kun en beskeden tot hø, ellers fnøs og nøs både magen og jeg. De sviner og støver også en del, og da de stakkels kræ ikke kunne stå udendørs, måtte de i kælderen. Det var en kummerlig tilværelse for den (kaninen fik vi afhændet) og den blev heller ikke så gammel som dem vi havde i Holland.
Ikke flere husdyr her! De må ind til naboen og kramme deres kattekillinger istedet ;o)
kh Linda