Lørdags afslappet hygge...

Uhmmm - min yndlingsformiddag er lørdagen!
Det er sådan en tid hvor alt og INTET kan ske... der kan være den totale rengøringstornado - enten hjemme eller på vores Friskole - eller det kan være en formiddag fuld af afslappet "formålsløs"færden og hygge!

I dag er det, for nogle af os i hvert tilfælde, afslapning der er på programmet. Jeg skal ud og lave en hjemmerørt karry-æggesalat om lidt og gøre klar til en hyggelig frokost.
Jeg har hygget med de 4-5 yngste, skrællet æbler til kage og formiddagsmad og strikket et utal af pinde på mit nye strikketøj, alt i mens jeg lyttede til de smås leg....

Faderen og ældste søn samt 3. ældste datter er på gymnasiet i den nærliggende storby. Der er "åbent hus - arrangement" for kommende elever og deres forældre. Storesøster går på dette gymnasium nu - i 2. g - og hun skal leverer den musikalske underholdning i dag.

Selv om det nu er 4. gang vi har et barn der vil på gymnasiet (ikke samme sted men alligevel...), så tager vi naturligvis med og står ham bi i udforskningen af de muligheder der ligger i at vælge gymnasiet.
For 2 mdr. siden valgte han at tage tre dages skema på samme gymnasium - et "brobygger-projekt" der vist er et tilbud på de fleste af landets 9. klassers årsskema - og han nød at være på gymnasiet, var uforbeholden overrasket over det for ham relative lave niveau der lå i de klasser han deltog i undervisningen hos. Så han er klar - helt sikkert... og han kender stedet - ud over søster der går der, er han en gang om ugen inviteret med hos et par af de elever der går på musiklinjen, for at spille med i deres band... så han er klar! Så klar...

Tilbage står at vores børn går på en friskole - en eksamensfri friskole . den blev valgt efter at ahve haft børn i folkeskolen - og siddet i bestyrelsen der - i hele 7 år. At friskolen er eksamenfri var ikek noget vi bevidst gik efter, men i dag er det så stort et aktiv at vi vil kæmpe for at bevare at vores skole fortsat vil forblive eksamensfri - helt bevidst og med de pukler der nu engang kan være - og er - når man vælger anderledes end resten af samfundet.
Det betyder nu at friskolens elever skal til en optagelsesprøve på gymnasiet - en mundtlig og en skriftlig prøve. Ikke med den lokale rektors gode vilje eller behov - der er aldrig i de 25 år friskolen har eksisteret været elever derfra der var indstillet til gymnasiet, der så ikke var klar til gymnasiet - også uden eksamen og karakterer - men rektor er naturligvis underlagt ministeriets "angst" - og siden sidste sommer skal man have bla. friskolens elever til en optagelsesprøve. Helt upåagtet at vores børn kommer med en 6 siders udtalelse om dem - fra alle friskolens lærer og i alle fag - om barnets potentielle muligheder for udvikling, deres status og deres flid og personlighed!

Vi har heldigvis en fantastisk lærerstab på vores friskole.
Også selv om hende fru Britta efterfulgt af ham hr. Bertel gør hvad de kan for at sætte dagsordenen og lave ting så vanvittig besværlige, at det er et slid at ville gøre tingenen frit.... og med vores skoles lærers engagement og deres store indsigt i undervisning, i børn og unge menneskers udvikling, samt deres evne til at tænde 100 watts pæren hos eleverne, så er det ikke noget problem for vores friskoles elever at gå til de optagelsesprøver - er de fra vores skoles lærer erklæret egenede til at gå i gymnasiet, så ER de klar!

Der er naturligvis altid forældre der er præget af den almindelige angst for om deres barn nu slår til, om det er godt nok og om det er dygtigt nok. Jeg anerkender, at det er værd at være opmærksom forældre når man vælger en friskole, og iøvrigt vælger skole til sine børn, men jeg undres såre over, at de bekymrede forældre slet ikke er i stand til at se, at de selv kan skabe dialog, være åbne og medlevende engageret i netiop deres barsn skolegang og ad den vej finde ud af at selv om ikke alt kan måles og vejes og sendes ud i en talmæssig kombination, så kan der være helt andre og langt væsentligere områder, hvor man som forældre kan få en god oplevelse af ens barns evner og potentialer....
Og så er det jo sådan, at vi ikke alle skal være studenter og ikke alle skal have højere eksaminer i boglig retning.
Hvem søren skulle ellers lave vores bil eller fordre dyerne i zoologisk have? Eller klippe vores hår og betjene os ved kassen i supermarkedet?Lave maden når vi går ud og spiser, tømme vores affaldscontainere eller ordne skovenes træer...?

Jeg er selv ud af en flok på 4 - er 3. barn - og den eneste der ikke brugte min eksamen til at få en flot akademisk eller i hvert tilfælde højere og længerevarende uddannelse.
Alle mine søskende er langt mere arbejdende og højere på strå i samfundets rangorden.
De er alle ledere...og har som fortjent (?) en del mere at gøre godt med rent økonomisk end deres søster.
Det er helt okay med mig.... for de arbejder langt flere timer end jeg nogensinde vil kunne holde ud at bruge mit liv på... og jeg ser ikke, herfra hvor jeg sidder, at jeg ikke nyder samme lykke og respekt i livet som de gør - måske mere tværtimod!!

Det var ikke sådan herforventningerne lå til mit valg af livsbane. Langt fra... der var høje forventninger til mig og min eksamne fra gymnasiet.
Og der var et opdragelsesmæssigt pres på mig - KVINDER skal kunne forsørge sig selv - det er mere end væsnetligt at du får en god uddannelse.
Min ældste søster er en del ældre end jeg - 12 år faktisk - og rigtig godt uddannet over laaaang tid - og langt mere feministisk i sin tilgang til fx parforholdet og livet i det hele taget.

Jeg og mine atypiske prioriteringer har gennem tiden nok været årsag til en del af hendes grå hår!
Jeg blotlagde fuldstændig alt hendes barnelærdom, alt det hun havde "kæmpet for" og alt hvad vores forældre havde rusket ind i hende/os... så man kan sige, at hun og mine to brødre i dén grad løftede de forventninger der lå til dem - fra forældre og bedsteforældre side.
Jeg derimod blev en mønsterbryder - med omvendt fortegn for hvad dette begreb ellers normalt dækker over...

Dét er ok med mig. Jeg har jo valgt selv... helt selv! Jeg har gennem tiden gjort mig umage for at få det som jeg gerne ville og som jeg kan mærke at jeg trives med - og jeg yder mit bedste - hver dag!
Dét er lige netop dét mine unger også får lært; at træffe valg, tage ansvar, gøre sig umage og at prioritere selv....
Vi har kun een forventning til vores børn; at de forbliver handlekraftige, ansvarelige og vil følge deres umiddelbare lyst - nå ja, og at de så husker at man altid kan vælge om igen.
Vores børn er i den grad elsk værdige - det bliver man, tror jeg, bla. af at blive mødt med nænsom, massiv kærlighed, blide puf og masser af fællesskab og samhørighed....