mandag den 2. februar 2009

Dén er floooot.....

Denne her køjeseng gad jeg godt stille op i vores legeværelse... den er smuk, nydelig, ser ud til at være god at ligge i, er gedigen uden at være for robust og fyldig .....


- MEN med en samlet pris tæt på de 10.000 kr. er det ganske enkelt I K K E en mulighed!


Men skidt med det - vi samsover jo alligevel - en hel del af os - i vores knap 4 meter brede hjemmekombinerede og uortodokse familieseng!!!

Så dét der velordnede, smukke og æstetiske soveværelse, med 2 ens sideborde, to ens lamper, kridhvidt hørlinned side om side, florlette ostelærredsgardiner og fine små myntetræer i vindueskarmen samt et smukt sengetæppe, nydeligt hængt over den dertil ophængte gardinstang ved fodenden af dobbeltsengen.... ja, dét har vi jo gennem de sidste 22 år bare tænkt på, ku' være et okay alternativ... engang!

Og mens vi venter, så er det supergodt at kunne putte en stak børn i familiesengen hver aften kl. 19.30, synge dem godnat, snakke lidt med hver af dem, kildre en her og der, give en kærlig med meget tydelig anvisning til dén der endnu tror vi laver fisogballade, give dem en tår vand på skift og vide at de, når vi trækker døren til og lader en lille lysstribe fra stuen klemme sig ind gennem dørsprækken, ligger der i halvmørket - ikke alene men sammen, og at de efter fem minutters stille hvisken falder i søvn, side om side, af og til med en hånd hos den anden, af og til med én dyne i fællesskab, andre gange laaangt fra hinanden - men dog altid med en varm arm eller en ryg at putte sig op af, hvis der skulle blive behov....

Og det er en særlig fornemmelse, en del senere at gå til ro, os to voksne og ligge der - i ske - og lytte til de mange forskellige åndedrag i natten, og tænke på, at alle dem har vi på en eller anden særlig vis ansvar for og del i...
Så skidt med, at der ikke er to ens natborde ved siden af sengen, at alt sengelinned ikke matcher (- fordi der er hele 6-7 dyner i den store seng) og at vores soveværelses vægge kun er pyntet med en højrød, meget ihærdig spilledåse (22 år gammel og med Ach, du liber Augustin (aaarrrgghhh...ad!)som melodi!!), en sød lille Ole Lukøjefigur i fimo-ler, vores "øøøndige" bryllupsbillede i oval ramme og et stort indrammet postkort hvor der står; Elsk mig mest når jeg mindst fortjener det, for da behøver jeg det mest" - for alt dét er jo kun indretning og omgivelser!
Men INDHOLDET i dette soveværelse - dét er sand rigdom og lykke!

10 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Er helt sikker på, at når jeres børn bliver voksne, så husker de nætterne i den store seng, som værende fyldt med tryghed, varme og kærlighed. Så skidt da med at det ikke ligner Bo Bedre

Unknown sagde ...

Sådan burde vi alle sove :-)
Men det er en smuk køjeseng :-)
Et godt citat I har hængende !

Astrid sagde ...

LOL - jeg kan godt lide jeres model. Vi ender også med at ligge i en seng allesammen, men modsat jeres, så er vores kun beregnet til (højst) to, så der er godt fyldt op. Og når så Ronja tisser i sengen (vores) som det skete i nat, så ville man ønske, at der var 3,5 meter tilbage at boltre sig på... ;)

HANNE sagde ...

Jeg vil også hellere have familiesengen, det er da bare for skønt....og privatlivet lider ikke skade af den grund :O)

L sagde ...

Vi samsover osse, selvom vi ikke er helt så mange :O) Vi bor småt, og det er lidt en nødvendighed pt., men jeg holder rigtig meget af det. Lydene, varmen, trygheden.

Vi sover i et rum, som ikke er så stort, og min mand har lavet en finurlig hems-agtig køjeseng, hvor vi sover i dobbelt seng for neden og for oven er børnene placeret. Masser af god sengeplads. Og lidt sommerhus-hyggeligt-agtigt. ;-)

Og iøvrigt et rigtigt, dejligt, kærligt indlæg du har skrevet! :-)

Anonym sagde ...

Hurra for familieseng eller familiesoveværelse. Vi sover også ammen. En i midten og så en på hver side af os. De to mindste i egen seng, for det er sådan de har valgt det og den store lige imellem. Og vi elsker det. Jeg holder af at kunne høre deres vejrtrækning, vide at de er tæt på og bedst af alt vide at de er mine.
Jeg drømmer om tjekket soveværelse, men mest af alt drømmer jeg om en 4 meter bred seng......

IF Stjernen sagde ...

Uha ja den er flot. Måske man alligevel skulle lave nr. 2 ;-) Og så lige vinde i lotto for ellers er der da ikke råd til den...

Det lyder hyggeligt med den familieseng. Jeg ville også gerne have junior inde hos os, men lige på det punkt er hans far og jeg meget ueninge. Så jeg må nøjes med at nyde det når han kommer ind til os, som i nat, hvor han ville ligge tæt og brugte min arm som hovedpude :-)

Anonym sagde ...

Et virkelig godt indlæg, der beskriver præcis sådan som vi har det. Det er da bare så hyggeligt med en familieseng. I starten holdt vi på at "man skal falde i søvn i sin egen seng", men nu putter vi alle i soveværelset. Og det fungerer bare så meget bedre for alle. Mvh Maj

hjemmemortil9 sagde ...

Lisbeth - Ja - du har jo helt ret; skidt med det!

Losarinas mor - Ja, det er et rigtig godt citat - det tog mig dog lidt tid at forene mine tanker om kærlighed med at det jo netop er når vi er allerværst og "grimme" at det virkelig er en gave at have kærligheden, at få og give den - og forstå at når nogen elsker mig TRIDS mine mindre pæne sider og egenskaber så er det at det hele ...virker!

HANNE - du har bare så meget ret; samlivet lider ingen nød - det kræver bare at man hverken er for bonert eller uopfindsom til at lade det foregå alle andre steder -for i familiesengen er det ikke den slags samliv vi ynder at dyrke - det må blive på andre områder af vores fælles matrikel....

Astrid - åh ja, en lille ikke-helt-tørlagt kan man godt ha' sit hyr med - men for søren hvor vi har klaret os med et sammensyet lagen med tissestykke indeni - lige til at fjerne under hende den lille og så altid en extra dyne i rent betræk - fx bare et vattæppe med dynebetræk på - lige til at trække over hende og så skubbes tissestykket og den halvvåde dyne på gulvet til at ordne om morgenen - for at stå op og ordne det hele midt nat giver al al for meget uro og forstyrret søvn. Det kan i høj grad anbefales at man sætter en eller flere boxmadrasser til dobbelsengen så alle kan sove godt og uden at være radbrækket...men det kræver jo som sagt at man lever med at soveværelset ikek er helt...hm...almindeligt!

Fru Langsom - åh TAK for dine søde ord - og hyggeligt at så mange andre også samsover...den med dobbeltseng med hemsekøje over har vi overvejet at bygge til de yngste når de en gang får lyst til at rykke ud af soveværelset...vi har faktisk masser af plads - alle kunne få hver deres soverum hvsi det var det vi vilel - men vi har bare erfaret at alle får sover langt mere og langt dyberer ved at vi sover sammen... spændennde hvordan det bliver når vi engang ikke har andre end hianden at sove sammen med!!!

Anne - jeg bliver da så glad når jeg høre om så mange andre der samsover. Vi har også haft et par stykker der sov i samme rum men i afgrænset senge - det er dejligt når man sådan kan efterkomme alles ønsker, Anne - og hyggeligt at vide at andre forældre også nyder det - selv med "store" børn som dem der går i skole. Flere af vores har af og til haft brug for i en kortere eller længere periode lige at vende tilbage til at sove i fællesskabet - og så er de mange brede madrasser simpelthen bare et must...skynd dig at få sat flere senge til så du får mere bredde...

Britta -ja, det et tit uenighed om netop sovevaner kan gøre at ikek alle får deres ønsker opfyldt. Min erfaring er at det ofte gør en stor forskel om der er reel plads i sengen - altså om den er bred nok - for at alle, mor, far og barn vitterlig nyder at samsove...og så at man er indstillet på lige at give det tid for dte kan tage lidt tid at vænne sig til hinandens lyde i natten.... så du må virkelig overveje den der 2'er....

anonym-Maj - ja, jeg kender godt den der med at man da har en holdning til netop søvn og børn - men man har jo lov til at få erfaring og blive klogere... så sparer man også alle de der ture i natten for både store og små! ;0)

tanterne sagde ...

Der gav du mig nogle nye tanker. Istedet for dårlige samvittighed over at yngste på snart 3 endnu ikke sover i egen seng, overvejer jeg nu om det er den ældste, der går glip af noget ved at være forvist til sit eget værelse...(?)