onsdag den 25. marts 2009

Færdiiiiiiiig....

Jubiii - "Spire" er færdig. Helt færdig....ej, jeg mangler lige den der famøse første vask og tørring! Men den er monteret og nu prøvet af indehaveren....(foto indsættes i morgen - med skoldkopper og det hele!!)

Så blev det torsdag morgen - og tænk!! Trods for lidt søvn, en 3-dobling af antallet af de forhadte skoldkopper, og i det hele taget MEGET lidt overskud, så tog Lauritz uden modstand trøjen op fra bordet og trak den på - hentede en ren ble, sine bukser og et par rene strømper - og så var den jo ligesom accepteret.... WOW!!!!
Mor her er dyyyybt overrasket og rørstrømsk GLAD - og får strax lyst til at svinge endnu en trøje på pindende til netop Lauritz!
Den er blevet god - der er nogle få - men for mig væsentlige - ændringer. Men ikke noget der gør trøjen helt anderledes i forhold til opskriften - åhhh, jow - altså garnvalget er jo noget der virkelig gør at trøjen er ret anderledes end den er tænkt. Der er trods alt stor forskel på uld og så bomuldsmix......!


Fakta;
Opskrift: "Spire" af Annette Danielsen, findes i bogen "Hønsefødder og gulerødder" - og den er goood, den opskrift. Det kan jeg sige uden tøven - også selv om jeg sprang et par ting over og ændrede lidt her og der - for det er ikke opskriftens skyld - ingen fejl i den, ingen knudrede forklaringer mm. - men bare fordi jeg er ...MIG!

Størrelse: Jeg regnede lidt, målte og lagde til - efter at have strikket et helt ærme - for jeg syntes det største størrelse - som ellers burde passe Lauritz - sad lige lovlig tæt - så jeg har regnet mig frem til at strikke en str. 10 år - og den passer ham - og strikkefastheden er overholdt i forhold til opskriften!
Garn: Her er den største ændring for jeg tudre ikke strikke den i uld til Lauritz, og derfor har jeg brugt BOM-MIX fra Hjertegarn - lige nu snurrer den i vaskemaskinen og jeg lader som om jeg slet ikke tænker på den.....(mand, hvor ER jeg nervøs for at den er deform når dne kommer ud!!) Garnet er 50 % bomuld og 50% acryl - men samtidig mærket med "miljøvenligt, uden klor og formalin!! Og bomuldsgarn ER bare så meget anderledes end uldgarn. Det er jo nærmest dødt...og ingen små fejl eller forvredne masker ect. kan dækkes ind eller reddes som de kan i ulden - i bomuld kan ALT ses!!!

Forbrug: Jeg har brugt 282 g af bundfarven ( fv. nr. 79) og så ialt 88 g af de 6 effektfarver (fv.nr. 7700, 4658, 0055, 9999, 3255, 7100)

Pind: 4mm rundpinde samt 4 mm strømpepinde til ærmerne og det sidste af halsen.

Ændringer; Der er en del små ændringer, allerførst så strikkede jeg nederste kant med farvefirkanter både inderst som kantningog så lod jeg dem også gå om på forsiden, så hele den nederste kant er fuld af farver - dette gjorde jeg dog ikke ved ærmekanterne - igen vil jeg skyde på årsagen er bomulden for den bliver sådan lidt for fast i det og for tyk når man laver fx farveskiftene...Jeg undlod også de vendemasker/rækker som opskiften angiver for at få ne højere nakke end foran på halsudskæringen.
Det gjorde jeg fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ville generer mit øje for meget hvsi jeg hver gang at trøjen er på kroppen af Lauritz så glor de der vendemasker foran ved halsen på mig. Glor fordi de ikke kan nogte som helst, ikke vende sig, falde sammen eller strækkes/trækkes så de bliver pæne! Det kan man i uld, men ikke i dødt bomuld!!
Strikket til: Lauritz - og det var en helt ny fornemmelse at strikke til ham.....

Hot or not; Tror på at den rent faktisk bliver HOT for Lauritz!

Sidegevinst; Sikkert helt uforståeligt og måske en smule overstadig, men det at få mulighed for at strikke til vores autistiske søn og så opleve ham vitterlig tage den på! Dét er så stort for mig.....!

3 kommentarer:

Lisbeth K sagde ...

Glæder mig til at se Lauritz i Spire-trøjen.

Håber ikke, at han er for hårdt ramt at skoldkopperne.

KH. Lisbeth

Anonym sagde ...

Den er blevet SÅ fin. Jeg kan godt forstå at du er superglad.
:-) Britt

Mormorstrik og Farmorsysler ❤️ sagde ...

Den er super-cool. Fede effekter på ærmer og foroven og forneden på trøjen.
God bedring til din supermodel.
Han vil helt sikkert blive glad for trøjen.
/Annie