fredag den 27. marts 2009

VI HAR SKOLDKOPPERNE!!!!
I onsdags skulle jeg melde Lauritz syg på hans skole for første gang i 2 år - ja, i al den tid han har gået der! Jeg sagde dengang at han var mediumramt af skoldkopper......dét tager jeg i mig igen her fredag – Lauritz ER skoldkopper!!!!!!!!

Lauritz har en halv million skoldkopper! De har taget bolig hos ham – de er OVERALT; i hans mund, på tandkødet, i ørene, i håret, på hans læber, på hans øjenlåg – både de øverste OG de nederste, i hans endetarm, på hans tissemand og pungen, ja, i hele bleområdet (Lauritz bruger ble døgnet rundt) såvel som over hele hans 7 årige krop …. Tæt, tæt, tæt sidder de…. i millionvis – og de klør…hans hovedbund er næsten én stor åben byld af at klø…han kan slet, slet ikke klare det! I onsdags tænkte jeg at hans dårlige smertesans måske friholdt ham fra at kunne mærke kløen.... nixen bixen - tvært imod, ved jeg nu!

Så Lauritz er både ked, træt og frustreret af alt det kløen – han vil sidde hos mig hele tiden og det er som at ha ham under huden, som før han startede i skolen hvor vi var sammen i døgndrift i 6 år…
Det fordrer enorme mængder tålmodighed og ro hos mig – og det kan vi heldigvis mønstre, alene fordi vi ved det er nødvendigt – for en tid i alle tilfælde! - og så naturligvis fordi vi har skruet vores liv sådan sammen, at vi aldrig tænker over det når et barn er sygt...for der er altid een af os hjemme og der er ikke en arbejdsplads der venter på mig - sådan på klokkelset altså! Jeg kan melde til og fra som vi nu kan få det til at passe ind herhjemme.

Lauritz skal aes og kløs i op til 20 minutter ad gangen, men at høre ham tilkendegive et Aaaahhh dét er dejligt – fordi man har rørt ved ham, er simpelthen det hele værd…
Desværre blev han vældig forskrækket første gang vi sprayede ham med zinkliniment – men nu har han - vist nok - forstået at det afhjælper den værste kløe…

Så en god og stille dag i dag – med lidt bytur og god mad og ellers bare roligt tempo….!

GOD WEEKEND.....

PS. Verden er urimelig; lillesøster Dagmar har bare 189 skoldkopper – og kun 5 i ansigtet – bette Gudrun har sølle 24 stk. men Lauritz har ……. alle dem de andre ikke fik!

9 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Den stakkel.. Det er næsten ikke til at bære, når børnene er syge, og så har du 3 på én gang. Forhåbentligt er det snart overstået. God weekend :-)

Julia Zahle sagde ...

Årh, stakkels Lauritz! Og god bedring til alle ramte!

Får i øvrigt lyst til at komme på besøg - vil så gerne have skoldkopperne overstået....

Jane sagde ...

Uha, jeg føler virkelig med den stakkels dreng.
God bedring til dem alle.

Britta sagde ...

Årh det stakkels pus!

Rasmus havde hele 3 skoldkopper, så vi slap let. Men hvor jeg dog frygtede at de ville formere sig som de har gjort hos Lauritz.

Jeg håber han snart er frisk igen.

Lisbeth K sagde ...

Årh, kunne de da ikke have delt dem lidt mere jævnt imellem sig?!

God bedring med dem alle 3.

KH. Lisbeth

Mette sagde ...

God bedring og heling til din stakkels skoldkoppeangrebne dreng og hans to mindre ramte søstre.

Vita sagde ...

Hvor er det heldigt du har tid og ro til at klø ham kærligt og hjælpe ham nænsomt gennem.
Rigtig god bedring til alle dine skoldkopper!

Estermarie sagde ...

Stakkels lille mand. Da min Mads havde skoldkopper var det osse over hele kroppen, men heldigvis da ikke i mund og øjne.
Godt du har mulighed for at være hos ham hele tiden.

Rosanna sagde ...

Stakkels lille gut! Zinkliniment kan vel egentligt godt svide lidt i de skoldkopper, hvor der er hul. Prøv at lave et havregrynsbad til ham. Det har virkeligt hjulpet, når tøsebanden har været angrebet.

Rigtig god bedring med alle de medtagne!