Herlige hverdage

De siger jeg er heldig!

Jeg nævnte forsigtigt, her den anden dag, at det jo det Mors Dag den 10. maj.....

Nu er det nærmest sådan lidt latterligt af mig at nævne det, for her i huset er det helt aldeles tilladt at IGNORERE den slags "kommercielle dage" - men jeg forsøger mig altså jævnligt med lige netop denne dag!

( Og det til trods for at jeg oprigtigt også synes det er for meget at man sådan finder på dage alene for at øge danskernes forbrug - om end ikke mange af disse "kommericielle dage" er af egentlig dansk oprindelse - hverken mor dag eller fars dag - eller Halloween og deslige... og jeg SYNES det er for meget...men en ting er jo fornuft, noget andet er da følelser, ikke?)

Således måtte jeg også i år forsøge mig - ansporet af, at vi har konfirmation samme dag, tænkte jeg - åbenbart naivt - at SÅ ku' det jo være....I ved, efter al det arbejde jeg kommer til at lægge i at forberede og afholde den dér festdag!
Men frækheden kender sjældent grænser herhjemme, for svaret var da bare, at

"Så er du nok heldig, hva' mor?" ... og da jeg lettere forvirret spurgte hvad de dog mente, smilede de grumt og svarede;

" - jahhh, du ved, som værtinde får du jo nok en buket eller to af gæsterne - og så kan du jo bare lege, at det er en mors-dags-hilsen, ikke?"

Hmmmmpppffff.... jeg kan da osse bare sææææl købe en god fed dusk ranunkler eller andre smukke afskårne!!!

EFTERTANKE;

Jeg er da egentlig et utaknemmelig skarn - året rundt, næsten også om vinteren, får jeg foræret de fineste buketter af naturens blomster og græsser.... jeg får dem af mine småbørn - og de store småmænd også - og jeg ÆLSKER jo en grøftekantsbuket - mere end jeg ønsker mig dem i cellofan, så hvad pokker er mit problem..?

Jeg har jo næsten hver ugedag en lille buket stående et eller andet sted i køkken eller spisestue - plukket af barnehånd og givet til mig med stor omsorg og ømhed, fordi de kan li at gøre mig glad og fordi de netop får øje på det ude i naturen og vil glæde andre med det.....åh, jeg må da vist til at stramme lidt op og huske på at se det store i det små, ikke?!