fredag den 23. oktober 2009

Skrøbeligt hverdagsliv...




Vores hverdage kører som regel på skinner.

Det meste af hvad vi skal foretage os er lagt i plan, her rytme, er forudsigelige og gentagelser.
Det er forberedt og er i mange henseender lagt i gode fastlagte rammer.

Det kan - modsat af hvad mange tror - give os voksne lige dén extra grad af overblik og fleksibilitet...Det nyder vi godt af - alle sammen.
Det er derfor vi har herlige hverdage og skønne festdage her hos os.
Ingen tvivl om det.

Og vi har altid brugt at have planer og været dem der var gode til at planlægge og tage højde for stort set det meste. Også før vi fik børn!!
Men med tiden er summen af belastninger øget...og som regel kan vores gode logistiske evner følge med, og erfaringen gør, at der er luft og rum - sædvanligvis (!) - til det meste uforudsete.

Men af og til - i perioder - føler jeg, at det løber af med os.
Og vi er sprøde i kanterne lige for tiden.Har været det en rum tid efterhånden.

Har forsøgt at holde fast i rytme og få overblikket, overtaget om man vil - for dermed at føle os på forkant og ligevægtige.

Desværre skal der i sådanne perioder ganske, ganske lidt til, før det bliver FOR sprødt, FOR energikrævende... for ubehageligt.
Og snart - meget snart - må vi må handle på vores manglende overskud - ellers ender vi heeelt i bund begge to.

Kys det liv, det satans liv..... og nyd det før det er forbi!


At der i dag revner en bremseklods på vores minibus, at min kære mand får overarbejde fordi en retsag trækker ud og at en af vores halvstore børn skal af sted til en ikke forventet aktivitet - ja, det er lige nu nok til at der skete en større forskydning af andre ting, så den intense plan faldt sammen og jeg føler mig fastnaglet i ikke at nå det jeg skulle og har forpligtet mig på.

Jeg er normalt god til at lave eller have en plan B ...men når jeg er brugt op og er alt, alt for sprød i kanterne - af andre grunde og helt andre ting end disse små praktiske ting - så er det egentlig ikke meget der skal til, før plan B er næsten uopnåelig og uoverkommelig.

Heldigvis kender jeg mig selv godt; jeg véd, at jeg kommer igen - men jeg er i tvivl om omkostningerne ved at VILLE KLARE mig hele tiden, nu også er min stolthed værd?
Så jeg må se at trække mig selv ind i handle-fasen, se at få taget kontakt til de instanser der kan - eller skal spørges om de kan - gøre en forskel for overskuddet herhjemme.
Dét kræver dog også både indsigt, planlægning og at ha' styr på det hele ....såhhhh....det får vente lidt endnu!

5 kommentarer:

Sussie sagde ...

Masser af kærlighed afsted til sprødheden hos jer.

Har jeg husket at fortælle at du giver mig lyst til få 9 børn hver gang jeg ser dig?

Knus og god weekend

Unknown sagde ...

Respekt for alt det I kan.
Og respekt for alt de I ikke altid magter.
Knus

hanne sagde ...

det koster overskud og kræfter at være syg, det samme kan siges når ens hverdag er "syg". Men som du selv skriver, korkproppeefekten er der. Lad nu din indre korkprop få lidt hvile, så den stiger op igen :)
Jeg sender dig nogle styrkende tanker og varme knus
hanne

hjemmemortil9 sagde ...

Åh, 10000 tak for jeres søde, opløftende og styrkende bemærkninger, Grøn mor med rødt hjerte, Losarinas mor og Zeusstrik - de gir' mig lige lidt godt at fylde på - så korkproppen flyder lidt igen ! TAK....

Ravheksen sagde ...

Jeg har smuglaest dig laenge, og jeg nyder at faa et kik ind i en verden saa anderledes end min.
Jeg haaber, at du faar din ukuelighed og optimisme tilbage.
God sondagaften til dig og dine:-)