fredag den 27. november 2009

Nissehue - strikket, naturligvis!!!

Uh, man bli'r da så godt vant når ens mor strikker... for selvfølgelig har lille Dagmar proklameret at hun skal ha en ny hissehue - en hjemmestrikket een, altså!!!
Jeg leder - både efter garn og efter opskrift... og også lidt efter lysten til at strikke sådan en kedelig rød laaaaang nissehue!
ZEN-aftener ... af og til!





Jeg er inkarneret Carl Larsson fan - sådan heeeelt ind i sindet ;0) - får aldriiiig nok af alle hans stille, rolige og særlige familiære skildringer af hans og hans families liv. Og deres livlighed på den ganske særlige behagelige svensk facon ...
Og selv om det ganske givet IKKE har været 100% idyl dengang, så nyder jeg, at forestille mig, at lidt af denne stille aftenro, dér ved spisstuebordet, med åbne kaminlåger og petrolumslampen skruet helt op og med håndarbejdet i hænderne, ligner meget godt vores aftner herhjemme.

Det sker af og til og med jævne mellemrum, at jeg fornemmer netop dén form for livgivende zen sådan hen under aften...

...


Ja altså... æhhh, når jeg ikke snorker højt og inderligt, dér i min gyngestol, med strikketøjet i skødet, vattæppet om benene, hovedet hængende uklædeligt i ret vinkel ned på brystet og savlet løbende ud af den åbne mund... alt mens kattene roder med mine garnnøgler og fjernsynets evindelige kværnen danner baggrund...klokken 20.15, en ganske almindelig onsdag aften.. her i vores egen danske 2009 Lilla Hyttnäs; aka HERLIGHEDEN...
Give away hos Inger Lises Verden

Så er der jule-give away ... skønne små fluesvampe hos Inger Lises Verden...og jeg har smidt 3 lodder i puljen og sidder nu med krydsede fingre indtil afgørelsens time!!!
(foto fra Inger Lises egen blog)

onsdag den 25. november 2009

UDVASKET JUL


Æv for den da også… jeg bli’r så ærgerlig og ked når der tages fat om julen som var det endnu et forbrugs-helved.
Den bli’r så hul – den jul!
Hul og tom og …nå ja, UDVASKET!
Senest er det DR-tv der laver rav i julen – for mig!
Nu er der pludselig ikke længere 24 decemberdage at tælle ned til den store højtid – næh nej, nu skal der da kobles endnu en dag på, så der nu er en låge 0 til den 30 november!!! STOOOOP – det er simpelthen for træls!

Og der er ikke længere bare én kalender at skulle åbne til aftenens tv julekalender – nej da – der er jo da TO kalendere – og så endnu én til, fra den konkurrerende kanal.

Og jeg har naturligvis indkøbt dem – for man vil da støtte det gode formål, ikke?
Men sidste år indkøbte vi også de obligatoriske julekalendre – og orkede end ikke at åbne lågerne – ingen gik op i dét sidste jul..der var så meget andet!

Så vi boykottede den ene og undlod at se den anden hver aften – så der var bare ikke kontinuerlig tv julekalender for os sidste år.
I stedet lånte vi en gammel VHS-udgave af Bamses Julerejse fra nogle bekendte, og de tre små så den afsnit for afsnit på tider der passede os.
I år tror jeg ganske enkelt, at vi lader som om der bare ikke kommer børne-tv i december måned! Så finder vi – i lighed med andre – i stedet en bog at læse 24 kapitler af – sammen og mens den sidste af kalenderlyset brænder ned.

For jeg vil ha hygge – masser af intens hygge i julemåneden.
Og det er fx ikke spor hyggeligt at alle – store og små – på skolen og i enhver del af vores fritidsliv skal bage småkager, brænde gran, lave juledekorationer og hist op og komme herned – HELE TIDEN!
HVAD skal jeg så hygge med, når alle er stoppet ud med småkager, konfekt og pebernødder – allerede FØR det er tæt på at være jul? Hvor skal jeg finde kræs og ekstraordinær tydelige bevis for at det er noget ”ganske særligt” at det snart er en årlig højtid og traditionel hyggetid??
Det er pokker ta mig noget så træls, at vi alle stormer af sted og bruger oceaner af krudt og penge på at lege jul endnu før det er før det er nu!!!!
Så jeg vil back to basic når det gælder juleri. Jeg vil ha at det er fabelagtigt at høre den gode historie, at sidde med stearinlyset tændt, at få godter og at snakke om den tilstundende højtid. Ja, jeg vil så!

• Første skridt på vejen er at finde erstatningen for den officielle julekalender…
• Næste skridt er at holde mig fra at købe noget som helst julegejl til i år – jeg
har jo alt hvad hjertet begærer… alt! Så intet nyt til denne adresse – vi har det hele! Og det tåler godt at komme op igen i år! Eneste undtagelse er sørme at købe nye lys til juletræet – det går trods alt ikke at bruge de stumper der nok sidder tilbage i lyseholderne!

Nogen der vil gå med på denne alternative form for jule-udfordring?

mandag den 23. november 2009

Forsvindingsnumre....

Jeg har lige opdaget at et par indlæg eller 5 er forduftet her i min kladdebox i løbet af efteråret.
De har ikke været udgivet og jeg mindes ikke at ha slettet dem - i hvert tilfælde ikke med vilje! Men jeg gør af og til sære og uforklarlige ting, så hvem ved... ?
Da jeg ville linke til et af de indlæg jeg mente at have skrevet så var der...ingenting!
Og jeg blev opmærksom på flere indlæg der bare ligger som kladder endnu...helt tilbage fra i sommer!
Sikke en uskik.. jeg må se at få ryddet op - og gjort rent bord!
Fanø.......fantastisk!

En helt igennem uovertruffen positiv oplevelse.

Et møde med to andre, helt fremmede kvinder - nå ja, og flere der er lidt kendte blev også set og genset IRL, men de to husveninder blev nu til "særligt gode bekendte" i løbet af de tre dages strikkefestival!!!

En god og kær veninde at følges med på vejen, dele de fleste oplevelser med og udvide vort venskab med flere og nye relationer.

En ren og skær åbenbaring af de helt store - rent strikkemæssig - og en fornemmelse af total afstresning!

En naturskønhed der tog pusten fra enhver der havde øjne at se med - og en halvsjov, småspooky nattetur på de Fanøske marskstier i kulsort,bælgravende mørke....

Dét var noget af al den hygge, viden, oplevelse og G L Æ D E som jeg fik med mig den der weekenden på Fanø, til strikkefestival... dengang i september!
Farveorgie....

Uhmmm... jeg kigger farver...mange og i de røde/lilla/bordaux/grønne/brune/høstgule af slagsen...i garn naturligvis ... i mine egne gemmer og på mine "lagerhylder"!
Jeg har fundet noget jeg bare S K A L ha' lavet... en strikketrøje jeg simpelthen ha'!!

Dén her bog faldt i mine øjne da jeg var på det ugentlige biblioteksbesøg...


- og der er een model i bogen, der så absolut og helt og aldeles er blevet til en must-make...... den er i disse farver;

Der er ikke nogen opskrift i bogen - det er en bog med optegnelser, ideer og anvisninger til hvordan man laver sig en grundopskrift, en model over dét man gerne vil eje og så bygger den op så den passer til lige præcis een selv!
Dét er nu ikke den oprindelige grund til at bogen er lånt med hjem - men det er en udemærket udvidelse eller fortsættelse af den gode og lærerige oplevelse jeg havde til work shop på Fanø med Sys Fredens... der jo mener, at vi skal regne den ud for netop vores egen lyst og behov, ide og kreativitet mere end vi som zombier skal følge opskrifter slavisk.... og det kan jeg jo ganske så godt lide ... så der er ikke andet for end at se at komme igang!!! Og det sku'
jo være nemt nok, lysten skulle jo gerne drive værket!

onsdag den 18. november 2009

Strik en hue... eller 3

Jeg har - i lighed med en hel del andre rundt på diverse
strikkeblogs - strikket en lille stak huer til Red Barnet.

Hvert 3. sekund dør et barn under fem år. Men det kan vi være
med til at ændre.

En stor del af dødsfaldene kan undgås med noget så simpelt som en varm hue -
eller behandling med billig medicin.

I Afrika er der mange egne, hvor der er kolde aftener og nætter, og
da spædbørns hovedareal er meget større end voksnes, afgiver de
ca 85% af deres varme via hovedet.
Når et spædbarn bliver afkølet, er der langt større risiko for, at det
får infektioner, som det kan dø af.
Derfor er det vigtigt at børnene får en hue på, for at holde på varmen.

Hvis du også vil hjælpe så skal du huske at huen skal passe i størrelsen til en nyfødt - og den skal helst være strikket i bomuld eller akryl.

Mangler du en strikkeopskrift, kan du finde den på Hendes Verden eller Knitalot.

Red Barnet modtager huer frem til 1. april 2010.
Her kan du få vejledning i hvordan du får sendt dine huer videre via Red Barnet.
Storm og sus....
- kræver varm cacao i krus!!

Åh, der er intet som en lækker, hjemmelavet, skoldhed, kop chokolade toppet godt op med koldt fløøøødeskum...uhm!

Dét gør godt i hver en ru hals - og i hvert et tungt sind!

søndag den 15. november 2009

Farven Lilla.....
Tris har sendt mig på jagt efter lilla ting i mit hjem...for nogen tid siden ganske vist - meeen bedre sent end aldrig, så her kommer der 7 lilla ting hjemme hos mig;

Billige skåle i flere størrelser - fra Søstre Grene



Vores uundværlige opvaskebørste


Den fine MINI jeg strikkede til Gudrun sidste år - og som nu er på vej til at blive lagt væk - med lavendelduftpose mod møl - for der er ikke en lille ny parat til at skulle overtage den...suuuk!

Hygiejnebinds-indpakning ....


- og så flergangs-stofbind, som
JEG bruger; både de hjemmesyede og de
færdigkøbte - begge dele kan varmt anbefales!!




Min dejlige pung - herfra

Efterårets støttearmbånd
Dét blev til de 7 lilla ting ... og jeg vælger ikke at sende legen videre, for den har vist været så langt omkring nu!