mandag den 1. februar 2010

UD AF SKABET...



Ja, altså - det er mit garnlager der er på vej ud af skabet - ikke fordi der er stoppet så meget ind, at skabet ligefrem slår revner - men bare fordi jeg nu har tænkt mig at få rigtig styr på det - hele! Simpelthen få det frem i lyset...få taget fotos og registreret det hele - i mit elektroniske lager, inde på ravelry!

For min egen skyld - for det går jo rigtig op for mig, hvor meget der er, når jeg sådan skal ha taget fotos og skrevet op! Måske ikke så meget, i forhold til så mange andre ihærdige strikkere - og mine emner er sjældent flere hundrede gram af hver type. Ofte har jeg kun 100-150 gram af et garn - men så måske i forskellige farver!



Jeg har ingen nytårsfortsætter om ikke at måtte købe - men jeg har jo en trang (læs: nødvendigt behov for ) at få nedtonet mit/vores forbrug og stramme op på vores økonomi.... I et par år har vi brugt mere end vi egentlig synes vi vil og vi har været ret så afslappede over for dette øgede forbrug. Nu vil vi har strammet det op - igen! For vi har altid været vant til at leve på lavbudget - og synes om det at være bevidste om forbrug og anvendelse af vores penge. Af nød men sandelig også af lyst!
Vi kunne ikke drømme om at spekulere eller investere - for så mange penge har vi ikke - og vi ønsker bare at ha lige præcis nok!



Derfor kan det godt pine mig lidt, når jeg ser hvad jeg faktisk har investeret i af garn. Garn som jeg har købt, bare fordi det nu var der, så pænt ud og var lækkert - og ofte uden at ha et egentligt formål... Måske bare en løs tanke om, at jeg kunne lave det ene eller andet - og når så det først var erhvervet til mit garnlager, så var det som om magien svandt, lysten fornægtede sig og det blev til...lagergarn!

Ja, jeg ved godt det lyder sådan lidt kedeligt og småtræls - men jeg er ingen helgen og forbliver en økonomisk fantast! Så jeg vil være til at lokke - NÅR jeg vel at mærke har et projekt som jeg vil lave... - og så gør en indsats for at få lavet færdig! OG hvis nu der extraordinært skulle være økonomi til det, naturligvis....OG der ikke allerede ER garn på lager som jeg kanbruge af! Dét må være toppen; at finde projekter jeg gerne vil ha på pindende OG som jeg har det meste garn til allerede.... en win-win situation, ikk'?

3 kommentarer:

Lisbeth K sagde ...

Det ser helt vildt ud med alt garnet ude af skabet! Spændende at se, hvilke projekter du finder til dit garn.

Jeg glæder mig også til at se dit lager på Ravelry. :-) Jeg har haft glæde at at få overblik over lageret - det er blevet nemmere for mig at kombinere opskrifter og lagergarn på den måde. Så HEP-HEP Susanne!

unikarina sagde ...

Det er en god idé at synliggøre ens lagre... Det giver én eftertanke - og så kan man give sig selv en opsang om at NU SKAL det bruges!!!
Jeg kan se du er i gang med skønne projekter med garnet fra lageret - god fornøjelse med at reducere!

hanne sagde ...

afslørende:) det kan komme helt bag på èn hvor meget der er ...