Der læses...

Ja, jeg læser stadig - og VIL bare holde min egen plan med mindst 6 bøger i år...

Så med marts lige begyndt vil jeg så gerne kunne sige, at jeg har læst bog nr. 2 - meeen jeg blev overmandet af et vist mismod og traurighed - så i stedet for at fortsætte i Wassmoes "Et glas mælk, tak.." blev jeg nærmest lidt utro, fordi jeg fik hevet en anden bog frem og kom til at læse et par sider i den - og var så opslugt igen!!!

Det er af Linn Ullmanns; Et velsignet barn - og her er jeg til stede med det samme....

Her er der virkelighedsnær dramatik, der er person dialog, nærvær og interaktion, tunge og lette tanker blandet sammen - præcis som hverdagen er for mange af os.

Her er masser af personlige tanker og gode rejser i menneskeligt sind og forstand - oplevelser og begivenheder der bliver skelsættende og i høj grad mætter min trang og nysgerrighed - så selv om jeg er ked af at være troløs og ligefrem forlade Wassmos bog uafsluttet, så må jeg sige, at dét jeg søger, når jeg finder tid til at fordybe mig i skønlitteratur, dét får jeg i høj grad indfriet her i Ullmanns fantastiske - og lidt langsomme - beretning om tre halvsøskende og deres fælles far på en ø ... men jeg er fængslet og fanget - af egen fri vilje og så er det nydelsesfuldt og værdifuldt for mig!